Jul med Overnissen 14. dec: Hvad kendetegner en julebryg?

Når J-dagen indtræffer i november, og reklamerne kommer frem med det tørstige rensdyr, der spurter efter Tuborg-vognen - ja, så er det jul.

For Tuborg og de andre ølfabrikanter har forstået, at en rigtig højtidsdrik handler om at skrue lidt op for alkoholprocenten og gøre øllet sødere og mørkere.

Men er det alle krav, der stilles til juleøl?

Der findes mange slags julebryg i dag, men sådan har det ikke altid været. (Foto: Wikipedia) Illustration: Wikipedia.

Overnissen vil vide besked og har forhørt i bestyrelsen hos de danske ølentusiaster, hvor Anne-Mette Meyer Pedersen går mange hundrede år tilbage for at finde svaret.

»Vi skal helt tilbage til sidst i 1600-tallet, da Paulaner-munke ved München bryggede den stadig berømte Salvator-øl,« siger hun.

Og Salvator-øllet er ganske fyldigt, for her handlede det for munkene om at producere en øl med meget næring til fastetiden.

Danmark fik et par hundrede år senere også adgang til øllet, der i første omgang blev brugt som højtidsbryg i påsken. Men for at tilgodese midvintertraditionen den 25. december, hvor der SKULLE øl til, blev det besluttet, at så kunne Salvator-øllet da lige så godt træde til. Og på den måde blev den altså i stedet en juleøl i Danmark.

Juleøllet var ofte bare en kraftigere øl end den, der blev drukket til hverdag, så på den måde kunne man godt sige, at en juleøl bare er en stærkere pilsner.

Går krydderi-amok

Men så skete der noget omkring årtusindskiftet, som gjorde, at en juleøl pludselig ikke 'bare' var en juleøl, fortæller Anne-Mette Meyer Pedersen.

»Tidligere blev julebryggen bare lavet på de enkelte gårde med malt og humle, men nu har vi set en eksplosion i antallet af bryggerier og øl. Der er efterhånden ingen ende på, hvilke krydderier og urter, der bruges i danske øl,« siger hun.

Hun peger på, at der er gode muligheder i at producere særlige julebryg, fordi vi i Danmark har masser af krydderier, som leder tankerne hen på julen - kanel, nelliker og stjerneanis - i modsætning til påsken, hvor ingen særlige krydderier er fremtrædende, og derfor er det en øl, der er lidt sværere at højtidspynte.

Det svære ved juleøllet er så måske blevet, at der netop ingen regler er, og at tage et par juleøl under armen til maden er derfor et vidt begreb. Som udgangspunkt kan man dog godt regne med, at den er stærkere end den almindelige pilsner.

Så er en julebryg bare en mørkere, sødere og stærkere øl? Ikke nødvendigvis, og derfor kan julebrygsfornægtere måske finde en lejlighed til at hoppe med på vognen alligevel med alle de nye typer.

Anne-Mette Meyer Pedersen vil i hvert fald gerne give et par tips med på vejen til at finde øllet til julemaden.

»I stil med vin handler det om at tage de lyse til de lette retter, og de mørke og tungere til f.eks. flæskestegen og anden. Men de kan være krydrede, så det er en god idé at prøvesmage øllet først. Ærgerligt, men nogen skal jo gøre det,« lyder rådet fra ølentusiasten.

OBS: Grafikken kræver understøttelse af HTML5, f.eks. IE9 eller Google Chrome.

Emner : Ernæring
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Jeg husker, at min mormor fortalte om ølbrygning på gårdene i tiden, hvor der skulle en del husholdningsøl til de tørstige arbejdsfolk. I julen ville man gerne give lidt mere af det gode og bryggede sødere, bedre krydret og - hvem ved - måske også stærkere øl. Mon ikke det stadig er det, der driver brygmesteren - ønsket om at give lidt mere af det gode i julebryggen.

  • 0
  • 0

De julebryg/juleøl (er der virkelig forskel?) som jeg bedst har kunnet lide, har faktisk været belgiske, og er typisk overgæret ale, og slet ikke pilsner. Men det er måske primært en belgisk tradition? Og hvad med England, hvor ale - i forhold til pilsnere - også er langt mere almindeligt end her? Nogen der kender lidt til traditionerne i disse lande?

  • 0
  • 0

I det forrige århundrede var der ingen ”rigtig” juleøl før hen imod slutningen. Carlsberg lancerede 47 ’en ved deres 125 års jubilæum i 1972 – lidt senere kom Tuborgs ”Sneøl” der i realiteten blot er en blandingsøl. En ægte århushistorie er at Ceres i Århus leverede deres ”Top” øl tilsat sukker og farve og kaldte den juleøl. Albani leveres en god stærk øl kaldet for Blålys – men idet Tuborgs kun var en A-øl måtte de indfører en billiger øl kaldet for Rødhætte. Og lad os én gang for alle blive enige om at der ikke er nogen grund til at snakke om øl der er produceret på tilfældige vildgær….

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten