Jul med Overnissen 12. dec: Skader levende lys helbredet?
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Jul med Overnissen 12. dec: Skader levende lys helbredet?

Ofte har overnissen og katten siddet og kigget ind i flammens skær fra et levende lys af enten bivoks, stearin eller paraffin og beundret det højtudviklede produkt, der er blevet til gennem mange års udvikling.

Lysets væge med spiralsnoet flettet vævning bøjer sig, så dens spids brænder væk i flammens allervarmeste punkt på 1.400 grader, og tilsætning af salte til vægen sørger for, at den ikke oser, når lyset pustes ud.

Pladsen i nisseboet er trang, så lysene hjælper med at holde varmen, men overnissen er bekymret over, om de også udsender partikler, der skader helbredet. Er der grund til bekymring?

De fleste forskere er enige om, at stearinlys er den største kilde til ultrafine partikler i hjemmet. Partiklerne udgør en risiko for helbredet, og enstemmigt lyder rådet, at man skal begrænse brugen af lysene.

Alligevel bruger danskerne omkring 17.500 ton lys om året, en ud af fire danskere tænder lys hver dag, og de fleste tænder mere end fem lys ad gangen, viser en undersøgelse for Informationscenter for Miljø og Sundhed blandt 1030 danskere sidste år.

Største kilde til indendørs partikelforurening

Stearinlysene udsender partikler i form af sod, med kulstof og uforbrændte eller delvist omsatte organiske forbindelser (PAH'er), hvoraf nogle kan være kræftfremkaldende.

Sodpartiklerne varierer i størrelse, men nogle er ultrafine med en størrelse på mellem 0,01 og 0,2 mikrometer i diameter og ender dybt nede i lungerne, fordi lungernes naturlige filter i luftvejene ikke fanger dem.

Målinger foretaget af Det Økologiske Råd har vist, at et stearinlys på 10 minutter udsender 300.000 ultrafine partikler pr. kubikmeter luft, hvilket er seks gange flere, end en partikelmåler kan opfange på den mest trafikerede vej i Danmark, H.C. Andersens Boulevard.

Og Statens Byggeforskningsinstitut har påvist, at levende lys er kilde til de højeste koncentrationer af ultrafine partikler indendørs.

Hvor mange dødsfald stearinlys fører til, vil forskerne dog ikke vurdere, men alene forureningen udendørs med partikler slår hvert år op imod 5.000 danskere ihjel, efter de har pådraget sig lungesygdomme og blodpropper i hjertet, og partiklerne fører til omkring 5.000 hospitalindlæggelser og omkring 17.000 tilfælde af akut bronkitis hvert år.

Brug fyrfadslys og hold jer fra stagelys

Hvis Overnissen insisterer på at bruge stearinlys (og især hvis han vil varme sig ved dem), så bør han holde sig fra guld- og sølvfarvede lys og begrænse brugen af stagelys.

Fyrfadslys eller lys med en kort væge er nemlig de mindst sodende, viser test fra Informationscenter for Miljø og Sundhed.

Selv astronauter bør bruge lys med omtanke

Levende lys er dog så populære, at de har været så vidt omkring som med på de amerikanske rumfærger og den russiske rumstation MIR. i vægtløs tilstand brænder lysene med en fin, men lav og næsten usynlig flamme.

Kapilærkræfterne i vægen er nemlig afhængig af tyngdekraften, så den smeltede stearin suges godt nok op i vægen, men da der i rummet hverken er op eller ned, så er der ingen skorstenseffekt eller konvektion. Derfor er temperaturen lav, og farven svarer til den, der normalt ses i bunden af flammen.

Men selv astronauter bør spare på de levende lys og/eller overveje et par elektriske julekæder med lavt strømforbrug, hvis de vil holde gang i julestemningen uden at skade helbredet.

OBS: Grafikken kræver understøttelse af HTML5, f.eks. IE9 eller Google Chrome.

Emner : Indeklima
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Målinger foretaget af Det Økologiske Råd har vist, at et stearinlys på 10 minutter udsender 300.000 ultrafine partikler pr. kubikmeter luft

Så er det jo godt at rummet er lille! Tænk hvor mange partikler det kunne blive til på et slot.

  • 0
  • 0

Ved morgenbordet i dag undrede jeg mig over, at vægen i det tynde kalenderlys er så meget tykkere end i fyrfadslysene.

Hvis fyrfadslys er knap så skadelige, skyldes det vel bla. at de ikke soder så meget. Det tillægger jeg den tyndere væge.

Hvorfor bruger man ikke de tynde væger i kronelys? Diameteren er klart mindre i et kronelys end et fyrfadslys, så mon ikke den tynde væge kan suge det, den skal?

  • 0
  • 0

Og lysets diameter, kender jeg desværre ikke, men her var kalenderlyset støbt i et glas, og vægen var for tynd, så det brændte ujævnt. Ujævnt= dybest ved vægen, der så gik ud, når den druknede, så der måtte jævnligt hældes stearin/parafin af. Samme fejl lider mange lys i glas af!

Her går jeg ind for genbrug, så stearin/paraffin smeltes af med varmt vand (Obs: kulørte glas tåler ikke at blive skrubbet indvendig, så går farven af!), og så kan de genbruges ude i haven fx med et fyrfadslys. ;-)
Til havebrug slipper man for generende partikler/dampe, som vi ihvertfald godt kan mærke indendørs (min mand er astmatiker), men pga kattene er det alligevel ikke ret tit, vi har levende lys tændt, men lys af rigtig starin brænder en anelse "renere" end paraffin-lys. De er så også dyrere! For mig der er parfumeallergiker er duftlys lig med nyseanfald i større stil...

TIP: Man kan tegne julemotiver på silkepapir, klippe dem ud og sætte dem på færdigkøbte lys, hvor de styges over med flydende paraffin med en pensel. Sjovt for børn, selvom en voksen, nok skal styre paraffinhalløjet. Paraffinen smeltes i vandbad, men pas alligel godt på, det ikke bliver for varmt, det kan give grimme brandvabler!

  • 0
  • 0