Jul med Overnissen 11. dec: Er julestemning medfødt?

Illustration: LR

Hvis Overnissen skal være ærlig, så er han kommet i julestemning stort set hvert år siden 1545, og ligeledes er alle hans nissevenner. Hans konklusion er derfor, at julestemningen er medfødt hos nisser, men gør det samme sig gældende for mennesker?

Det har fire læger på Glostrup Hospitals neurologiske afdeling undersøgt i et pilotstudie ved brug af en MR-scanner, som forsøgspersoner blev anbragt i og bedt om at se på billeder af f.eks. kedelige strøggader, julepyntede strøggader, middagsborde med rugbrødsstykker og lidt dyppelse, og middagsborde med klejner, julekugler og nissemænd.

Med undersøgelsen, der er offentliggjort i Ugeskrift for Læger, lykkedes det forskerne at finde julestemningen gemt dybt inde i hjernen.

Forskerne er lidt i tvivl om, hvor den helt nøjagtig er, fordi den hopper lidt rundt over det hele. Men tydeligst er den i det frontale område, som blandt andet styrer langtidshukommelsen for emotionelle input fra det limbiske system, f.eks. genkaldelse af behagelige barndomsminder.

Enkelte af forskerne foreslog dog, at julestimulation også så ud til at inducere en kamp-flugt-respons eller psykogen kvalme.

Uanset om billeder af klejner medfører kvalme eller julelys i øjnene, så er der rent teknisk tale om julestemning, men der er stor forskel på, hvem der kan opleve det.

I forsøget, der i øvrigt bærer den fine titel 'Julestemningens cerebrale repræsentation - et tværkulturelt, funktionelt magnetisk resonans-studie', har forskerne også præsenteret to forsøgspersoner med anden kulturel baggrund end dansk for billeder af klejner, nissemænd og gran.

Og selvom forskerne noterer, at personerne er raske, så er der ikke meget bevægelse i den frontale juleregion af hjernen. Faktisk konstaterer forskerne, at der kun 'kunne observeres en meget lille aktivering, begrænset til visuelt associerede kortikale områder.'

Bagværk og varme drikke kan opretholde følelsen

Studiet i julestemningen har forskerne kastet sig ud i, da de ser et stort kommercielt potentiale i at bruge forskningen til neuromarketing, hvor firmaer kan teste deres juleprodukters julestemningsinducerende effekt før markedsføring.

Julestemningen er nemlig, ifølge forskerne, en helt særlig størrelse:

»Julestemning er et velkendt, men komplekst følelsesmæssigt element i den menneskelige psyke hos størstedelen af den vestlige verdens befolkning. Følelsen er så stærk, at den kan medføre en oplevelse af glæde og velbehag i en ellers kold, mørk og hektisk tid. Dette opnås tilmed uden farmakologisk hjælp; dog kan indtagelse af bagværk og varme drikke medvirke til at opretholde følelsen,« skriver forskerne.

Ifølge forskerne vil en bedre forståelse af julestemningen som et neuropsykologisk fænomen give en større indsigt i menneskets psykokulturelle forhold og få relevans for diagnostik og behandling af sindslidelser.

Men før der overhovedet kan være tale om julestemning, så skal der altså trænes hvert år. Der skal bages pebernødder, pyntes juletræ og hænges gran op, for at vi mennesker kan gøre som Overnissen: opleve julestemning hvert år. For julestemningen er ikke medfødt.

OBS: Grafikken kræver understøttelse af HTML5, f.eks. IE9 eller Google Chrome.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

på hvilken årstid det beskrevne pilotstudium er blevet udført, men da det først offentliggøres nu, er det vel foretaget i det forløbne år, altså langt fra juleperioden. Der er derfor næppe tale om forstyrrelser i form af baggrundsinfluens af typen kolde tær efter besigtigelse af juleudstillinger o.a. Resultaterne står derfor ekstra stærkt.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten