Juiceflasker bør ikke være skrald: Dansk Affaldsforening vil have pant på 156 millioner plastflasker
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Juiceflasker bør ikke være skrald: Dansk Affaldsforening vil have pant på 156 millioner plastflasker

Når du og mange andre afleverer tomme flasker og dåser i supermarkedets flaskeautomater, sparer det klimaet for hele 109.000 ton CO2 på et år.

Det har Dansk Retursystem beregnet i sin netop udgivne årsrapport for 2016, hvor automaterne modtog 1,15 mia. dåser og flasker.

Læs også: København vil genanvende endnu mere plastaffald

Ved at genanvende materialerne til ny emballage sparer man rigtig meget energi i fremstillingsprocessen - hele 95 pct., når man i stedet for at producere en ny dåse smelter en gammel dåse om.

Læs også: Københavnere i skralde-feber: Nye spande til metal femdobler genanvendelse

Dén energibesparelse har Dansk Retursystem omregnet til en samlet gevinst for klimaet på 109.000 ton CO2, hvilket svarer til knap fem procent af udledningerne fra husholdningernes energiforbrug (2015).

Eller til CO2-belastningen ved 136.000 flyveture til Rom.

156 mio. plastflasker går udenom

Men ifølge Dansk Affaldsforening kan gevinsten blive endnu større, hvis 156 mio. plastflasker til juice og andre drikkevarer lægges ind under pantsystemet og dermed afleveres i flaskeautomaterne.

I dag ender flaskerne blandt en masse andre former for plast i kommuners plastindsamling eller i affaldsenergianlæggene.

»Efter vores opfattelse er det helt oplagt at lægge plastflaskerne ind under retursystemet på lige fod med plastflasker til sodavand, og dermed få dem kanaliseret ind i ressourcekredsløbet igen,« siger adm. direktør i Dansk Affaldsforening, Jacob Simonsen.

Læs også: Virksomheder lytter nu til affaldsnørderne: Reduce, reuse....rethink

Dansk Affaldsforening – som er en interesseorganisation for de kommunale affaldsenheder – har derfor foreslået dette til regeringens Advisory Board for cirkulær økonomi, fordi det ifølge Jacob Simonsen vil være en meget enkel ting at gøre.

Pantautomater på genbrugsstationen

Brancheorganisationen Dansk Erhverv er dog meget skeptisk over for forslaget, fordi de ikke mener, at detailhandlen har plads og muligheder for at udvikle sig til at være en affaldsplads, og at butikkerne i forvejen kæmper med at skulle håndtere den nuværende pantordning.

»Vi har samtidig foreslået – for at det skal blive nemmere for forbrugerne og for at spare butikkerne for at skulle håndtere de ekstra flasker og dåser – at genbrugsstationerne skal have installeret de specielle pantautomater, hvor borgerne kan aflevere en hel sæk med emballage, der scannes og hvor pantbetalingen sættes ind på betalingskortet,« forklarer Jacob Simonsen.

Læs også: Ny pantstation tager kampen op mod fedtede flaskeautomater

I rapporten fra Dansk Retursystem fremgår det også, at der i 2016 blev afleveret 50 mio. flere emballager end året før, hvilket administrerende direktør i Dansk Retursystem Lars Krejbjerg Petersen er godt tilfreds med:

»Man må sige, at forbrugerne i høj grad har accepteret pantsystemet, og hele 92 pct. mener, at ideen med pantsystemet er god. Det er en stor anerkendelse og samtidig et stort ansvar, som vi er meget bevidste om«, siger han i en pressemeddelelse i forbindelse med årsrapporten, hvor han også kalder de flotte tal resultatet af et pantsystem, hvor alle led i kæden spiller med.

700 mio. uden pant fra grænsehandel

Til Jyllands-Posten siger miljøminister Esben Lunde Larsen (V), at regeringen er helt opmærksom på problematikken omkring, hvorvidt juiceflasker skal være omfattet af systemet eller ej:

»Der er dog mange hensyn, som skal afvejes, og vi skal være sikre på, at vi ikke iværksætter initiativer, uden at vi kender gevinsterne for miljøet og de økonomiske omkostninger, der kan være forbundet med at udvide det nuværende system,« siger han.

CO2-besparelsen kunne dog være endnu større, hvis de rigtig mange flasker og dåser købt i udlandet også var pålagt pant og dermed kom ind i pantsystemet.

Læs også: Danskerne smider 154.389 pantfri tyske dåser i naturen

Ifølge Bryggeriforeningen henter vi ca. 700 mio. dåseøl og -sodavand syd for grænsen uden pant på emballagen.

Heraf håndterer Dansk Retursystem omkring 30-40 mio. stykker emballage på årsbasis.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

...så forklare hvorfor f.eks. Cocio flasker samt andre typer af glasemballage ikke også skal være med pant?
Vi drukner i div. glas fra agurker, rødbeder, syltetøj mv. samt Cocio, snaps og whiskey flasker som burde blive genbrugt men havner som affald.

  • 17
  • 1

Hvis jeg husker rigtigt, så er det noget med at pantordningen gælder for læskedrikke og øl.
Det er derfor der aldrig har været pant på Cocio. Det er ikke en læskedrik!

  • 8
  • 0

Der bør være pant på al embalage og fornuftige ordninger for genbrug, uanset indhold.
Systemet skal financieres af en bøde ordning af drakoniske dimesioner.

Tom colaflaske kastet i naturen: 50.000 kr i bøde, pr flaske.
Øldåse kastet i den forkerte skraldespand: 10.000 kr i bøde, pr dåse.
Cigaretskod kastet på gaden: 100.000kr i bøde og kastet på gulvet i tog eller bus, en tillægstraf på 3 dage i gabestokken!

Nå ikke?

Men en pant på fx 10 kr pr flaske og glas, uanset indhold, ville være yderst godt for naturen.

  • 7
  • 4

Men en pant på fx 10 kr pr flaske og glas, uanset indhold, ville være yderst godt for naturen.

Men ikke for Danmark. Vi har rigeligt med professionelle dåsesamlere der lever rimeligt af danskenes doveskab. Da danskerne næppe ændrer uvaner for en tier, ville en pant på 10 kr. få en masse personer til at vælte ind over grænserne...tror jeg.

  • 8
  • 16

Forurening med plastemballage er noget af det vaerste man kan udsaette naturen for.
Ikke bare i Danmark, men hele verden.
Paa strandene overalt i verden flyder det med plastflasker - til vand.
Nogle bliver nedbrudt af solens UV lys saa de falder til bunds og ligner dejlig mad for fiskene som spiser dem og det ender i den fisk du saetter paa middagsbordet for at spise sund mad.
Har i Peru set hvad guiden fortalte os var begyndelsen til Amazonas floden, og der floed det med plastic flasker som vi fik fortalt var fra turister som ikke kunne leve uden at drikke frisk vand fra CocaCola hele tiden, de indfoedte var tilfreds med det rene vand fra vandhanerne.
For meeeget laenge siden da jeg gik i skole, laerte jeg at Saragasso havet var fyldt med tang, nu er det plastic.

  • 8
  • 2

Tænk at nogen kan få sig selv til at dreje en diskusion om pant på flasker over på et så racistiskt og fremmedfjensk argument, som Bjarke åbenbart kan?

  • 12
  • 8

synes nu også det er et problem (i storbyen/København) - men du bor måske på landet?

i storbyen er der agresive pantsamlere hvor man nogen steder knap kan nå at tømme flasken før folk står og tripper... og almindelige folk kaster også deres flasker i "naturen"/byen - da der jo er andre der så samler dem.... hvis de så tager den mentalitet til sig og gør det samme andre steder uden for byen hvor flaskesamlerne ikke er... så er der jo problemer.

den automat i min nærhed at aflevere flasker i - den er populær blandt de professionelle pantsamlere - hvorfor den næsten altid er optaget og i kø med folk med store sække - og praktisk umulig for folk med bare nogle få flasker.

selv frank jensen har set problemet:
https://www.b.dk/nationalt/nyt-pantsystem-...
(og når først en socialdemokrat har fået øjnene op - så er har problemet været der i ca. 30 år)

  • 9
  • 4

Det er ret sjovt at man fra myndighedernes side skal skal indføre pant for at få folk til at sortere deres affald....

Der er da ingen der forhindrer folk i selv af sortere deres affald og aflevere det på den nærmeste genbrugsstation.. Jeg har de sidste 15 år haft et antal affaldsspande stående til affaldssortering, spande jeg selv har købt da kommunen jeg bor i ikke gør ret meget i den retning - det begrenser sit til Bio og en til resten. Hvis man sorterer sit affald i fragmenterne bio, metal, glas, hård plast, blød plast, pap og papir - så er der ikke ret meget tilbage til Amager bakke...

  • 11
  • 1

Der er da ingen der forhindrer folk i selv af sortere deres affald og aflevere det på den nærmeste genbrugsstation.. Jeg har de sidste 15 år haft et antal affaldsspande stående til affaldssortering, spande jeg selv har købt da kommunen jeg bor i ikke gør ret meget i den retning - det begrenser sit til Bio og en til resten. Hvis man sorterer sit affald i fragmenterne bio, metal, glas, hård plast, blød plast, pap og papir - så er der ikke ret meget tilbage til Amager bakke...


Vi har 3 beholdere Glas, Papir, Resten"
(og så en skrivelse om hvad der kan sættes ud til storskrald)

Men det du skriver, er "besværligt" og det er nok til at rigtigt mange ikke gider.

Dertil er der 1-2 Liter benzin + raffinering af rå olien + transport af benzin til tankstationer + ekstra service på biler, gange 1000-1500 biler pr uge pr genbrugsstation gange et par hundrede genbrugsstationer.

Hvor er så miljøgevinsten kontra at hælde det hele til forbrændingen? (evt. inkl haveaffaldet)

Trods ovenstående så triller jeg nu selv på genbrugen jævnligt og sælger mit metal affald når der er nok til at betale for turen til skrothandleren.
Men hellig omkring sortering er jeg ikke, og der er en del der ryger "forkert"

  • 4
  • 0

ganske fornuftigt i mine ører; jo mere genbrug jo bedre. Nu man så er i gang, hvorfor så ikke gå videre med diverse papkartoner af med plast- og alu-foring (såsom "TetraPak" og lign.), som ofte bruges til f.eks. juice?

Eller, selvom det måske er sidespor, med det stigende antal af EU-knallerter (30 og 45 km/t) så få indført en ordning svarende til skrotpræmien på biler; disse små køretøjer indeholder trods alt en del plast, glasfiber og andre materialer.

  • 10
  • 1

Hvis der var pant på al embalage, og et "embalagecenter" hvor man kan aflevere det hele, så ville det jo fungere.
Selv plasticposer kan returneres, med fx en pant pr 100g eller noget.
Alt i glas osv

Verden ville være grønnere på den måde

I nogle lande findes de faktisk, hvor man får - ganske vist kun lidt - penge for at aflevere plastembalage fra mad, plastposer osv.... selv syltetøjsglas

Hvorfor har vi ikke det i DK?

  • 6
  • 2

Det ville gøre det mere besværligt for mig at være miljøbevidst.
Det er så nemt, en fod på flasken og i den plastcontainer som kommunen har stillet op hos alle husstande. Fremover skal jeg i stedet have en kæmpekasse stående som en gang i mellem skal på traileren for at få pant retur.

Indsamling af plastaffald er den fornuftige løsning.
Hvorfor er der ikke i Danmark plastaffaldsspande på gaden og offentlige steder. Vi skal i stedet tvinges til at slæbe rundt på affald og gemme det.

Vi gør for lidt for i Danmark at komme af med affald rigtigt.

  • 9
  • 1

Kan de passe at vi kun indsamler 30-40mil dåse af det 700mil vi køber syd for grænsen.
På de genbrugspladser jeg har besøgt er der en stor container til indsamling af disse pantfri dåser.

  • 6
  • 0

...er ikke så cirkulært endda. Godt nok får en plastflaske (PET) endnu en tur i møllen efter neddeling og en vask med lud. Nu optræder den som fibre i en fleecetrøje eller som en sort kødbakke. Om trøjen genbruges til nye fibre ved jeg ikke, men største delen af de sorte kødbakker ende i brænderen - også efter folk møjsommeligt har sorteret dem fra! Hvorfor det, jo fordi NIR sensorene ikke får lys kastet tilbage, hvorved de automatiserede sorteringsanlæg ikke kan identificere plasttypen. Bakkerne ender derfor i bunken med skrald... I Tyskland (hvor meget af det danske plastaffald bliver sorteret) bliver dette skrald presset i brændselspiller RDF (refuse-derived fuel), som selvfølgelig ender i forbrændingsanlæggene. En del af pillerne ender såden også i danske forbrændingsanlæg leveret efter "just in time", hvilket minimerer behovet for lager.

Skulle figuren justeres, så skal der tilføjes nogle lineære strenge, der ender i et forbrændingsanlæg.

  • 2
  • 0

Da danskerne næppe ændrer uvaner for en tier, ville en pant på 10 kr. få en masse personer til at vælte ind over grænserne

Det jeg så godt kan lide ved denne debat er de mange ualmindelig begavede mennesker der deltager. Her forklarer f.eks. Bjarke med lysende klarhed forskellen på os danskere og de fremmede. Vi danskere smider bare affald fra os uanset pant mens de fremmede går amok ved udsigten til en 10er per rødbedeglas og vælter indover grænserne når rygtet spreder sig til Afrika.

Det er jo genialt set .Tak Bjarke. Tak

  • 7
  • 1

Hvorfor er der ikke i Danmark plastaffaldsspande på gaden og offentlige steder. Vi skal i stedet tvinges til at slæbe rundt på affald og gemme det.

Et pant system er en logisk løsning fordi det betyder at affald får en økonomisk rolle i markedssystemet. Hvis vi gerne vil undgå spredning af affaldet - af æstetiske grunde men også økonomiske og miljømæssige grunde - så nytter det ikke at opfordre til alles gode vilje selvom det nok virker i et vist omfang, dog ikke for folk som Bjarke som vi kan se. Men hvis man kan tjene på at indsamle affald - ikke bare i det hinsides men mens man lever - så er en stor del af problemet løst og kan give indtjening til børn, studerende, fattige pensionister, folk på integrationsydelse og andet godtfolk.

  • 6
  • 1

1) Bliver plasten overhovedet genbrugt, eller bruges den som brændsel til fx. cementfremstilling?
2) Blandet plast som det på billedet, hvad kan det bruges til?
3) Hos mig har vi pr. husstand en skraldespand til plast, deri smider jeg alle plastflasker, hvis der kommer pant på, er måske kun pantsystemet der har fordel af ordningen.
4) Genbrug koster penge, VE koster penge, måske skulle vi spare på genbrugsområdet og investere mere i VE. Genbrugsmaterialer er jo fantastiske at fyre med i fjernvarmeværkerne, hvis de erstatter fossile brændsler er det jo et CO2-neutralt bytte.

Jeg tror vores investeringer på genbrugsområdet kunne have glæde af en revurdering, en revurdering der ikke udføres af mennesker der har fordel af en stor genbrugssektor.

  • 2
  • 4

Jeg vil da meget gerne aflevere plastflasker i en "Igloo"- ligesom jeg afleverer glas og flasker uden pant.
Det er nemmere for mig, men det ser ud til at vi her i Nordfyns Kommune, har vundet en container mere (kommer vistnok i løbet af det her år) til glas og metal.
Vi fik sidste år en til pap, papir og reklamer. Ellers skal man på genbrugsstationen- og for os uden bil og kun med flextaxa er det ualmindeligt bøvlet.

Men: affaldshenterne vil gerne have den stående max. 3 meter fra skel- og på fliser. Det kan man jo godt forstå! Og vi har allerede et skraldespandeskjul til vores almindelige affaldscontainer, men to mere vil gøre ondt (både økonomisk og fysisk). Men så vælter de ikke i blæsevejr, men det vil så koste en 10.000 kr.

Jeg har forresten ikke glemt den tur efter en af snevintrenes sne tøede bort: 112 dåser, diverse Coccioflasker og mayonnaisebøtter, og det var kun den ene side af vejen! Den anden talte jeg så op til 109 før, jeg hellere ville se på naturen. Dette på en 10 kms vejstrækning. Det er jo også rigtigt dyrt: Det er kommunens folk, der skal ud og rydde op efter vejsvinene- og vi betaler allesammen over skattebilletten!

Når jeg nu ser øldåser ligger de på markerne og er pantløse, jeg undrer mig meget over, at maskinbetjenerne kan tage fulde dåser med ud, men ikke tomme med hjem?

Men jeg tror ikke pant vil løse alle ting, jeg tager altid mit skrald med mig- også skod! Men det er jeg vant til. Men måske pant på fastfood- og togokaffebægre- kunne løse noget?!

Mvh
Tine

  • 1
  • 0

Jeg tog mig nogle timer den anden dag, da jeg havde fået en løs ide om at importere øl selv og prøvede at finde ud af hvordan pantsystemet virkede. Det var mildest talt skræmmende læsning og burde give andledning til bekymringer der er langt ud over miljø hensyn.

1) Virksomheden er ejet af bryggerierne - godtnok non-profit.
2) Alle virksomheder betaler 2000,- /år for at være tilmeldt (det er sådan set ok) men skal registere alle "smagsvarianter" af alt emballage hos virksomheden, dette giver anledning til unikke stregkoder og registering af "solgt antal" på smagsvariantniveau x importørniveau. Disse to sammenholdt giver komplet indsigt i specifik solgte flasker pr. produkt pr importør hos de dominerende virksomheder i branchen.
3) For at bringe et nyt produkt på markedet, skal der indsendes 2 tomme "smagsvarianter" til Dansk retursystem, som skal sikre at flaskerne kan gå i maskinerne og det bruges til at "tracke" det enkelte salg.
4) Omsætning 1791 millioner i 2015, heraf 147 millioner som "indtægtsført pant", med andre ord, pant der aldrig kommer retur, i rapporten rapporteres et tab på 1/10 flasker i systemet.

Jeg kan godt forstå at når bryggerierne også er distributører af juice og andre drikkevarer, så vil det være betagende at kunne opnå den samme niveau af kontrol med markedets salg og ligeledes få "pant hindringen" til at begrænse de mindre virksomheder i markedet. Hvis man så ovenikøbet kan få 10% i indtægt af de 156 millioner.

Til miljøargumentet har jeg ikke meget til overs, der hvor jeg kommer flyder det ikke med tomme spiritus, hedvin eller vinflasker ligesom meget af det andet emballage der bare kommer i de respektive containere.

Hvis der skal fremføres et miljøargument for pantsystemet, så bliver det nød til at tage udgangspunkt i en komplet analyse, hvor der både tages højde for at det mest sandsynlige scenarie vil være at glas bliver afhændet i glascontainerene i samfundet alligevel. Plast kommer i plast-containere eller i dagrenovationen, hvor den i sidstnævnte i dag vil indgå som erstatning for afbrænding af kul eller anden fossil brændstof i kraftvarmeværkerne. Der er ligeledes energi forbrugt ved fremstilling af returpant automater og resourseforbruget i dagligvarebutikker til at holde automater kørende og returnere og den separate "lastbiltrafik" med returpant giver ligeledes et miljø aftryk der skal tages med. Jeg vil blive meget overrasket hvis der kan laves en komplet miljøanalyse der peger i retursystemets favør, men jeg vil da gerne se den hvis den findes.

Tager man tallene i årsrapporten, så kan man også se at driftomkostningerne på systemet idag er totalt 510 millioner .. på 1.1milliarder stykker emballage. Med andre ord, for hver flaske du køber, så medfinanserer du pantsystemet med 0,5 dkr og selv den billigeste øl/vand er 0,5dkr dyrere end den ville have været uden et pantsystem. Denne omkostning er foruden den del af omkostningen til personale og udstyr i detailhandelen, den ville jeg forvente bliver fordelt over flere produkter end kun de pantbelagte.

Miljømæssigt, ville vi nå meget længere ved at styrke indsamlingen af genanvendelige materialer med 510 millioner i det parallelle system med dagrenovationen.

Jeg må også medgive at jeg føler mig meget fjollet, når jeg har slæbt 10 x 1,5L tom luft ned til butikken for at få 10,- tilbage og høre automaten grine af mig mens den åbenlyst krøller den sammen til det rene ingenting. .. også nægter den endda at give mig pengene, hvis en af børnene er kommet til at pille etiketten af.

Pantsystemet er født i en tid med med flasker der kunne vaskes og genbruges, den tid har bryggerierne selv afviklet fordi det af "transporthensyn" var for tung emballage og det ikke økonomisk kunne svare sig at vaske flasker. Idag er der etableret et parallelt og bedre (for borgerne system) og derfor bør det gamle system bare falde, fremfor at udvide det til andre steder.

Set med propagandaøjne er årsrapporten et meget fint stykke arbejde.

  • 4
  • 0

Tænk at nogen kan få sig selv til at dreje en diskusion om pant på flasker over på et så racistiskt og fremmedfjensk argument, som Bjarke åbenbart kan?


Tosset er ikke stærkt nok til at beskrive ideen om at pantbelagt emballage, som bliver smidt på gaden eller i naturen, ikke må samles op af andre end miljøsvinet, som smed det.

I øvrigt mener jeg, at vi glemmer alt det plastic og glas, som følger med et hav af mælkeprodukter. Disse emballager vil dog nok i al fremtid forblive fredet. En ophævelse af denne fredning ville jo nok være for dyr - bogstaveligt talt - for Venstres partiorganisation.

Jeg finder det mere end grotesk, at man kan købe en lille smootie (ikke meget mere end en mundfuld) i en ret massiv plastflaske, som vægtmæssigt ikke bør føle sig underlegen over for indholdet.

  • 4
  • 0

i storbyen er der agresive pantsamlere hvor man nogen steder knap kan nå at tømme flasken før folk står og tripper


Det sjove er, at den historie har jeg hørt i de snart 20 år jeg har haft mit liv og daglige gang i storbyen. Men jeg har aldrig i de 20 år selv været udsat for, eller set den opførsel.
Hvor tit har du oplevet disse "aggressive" pantsamlere David? Hvornår var sidste gang?
Eller viderebringer du bare ammestuehistorier, der passer ind i dit og Bjarkes xenofobiske verdensbillede?

  • 4
  • 0

Man behøver ikke at være fremmedhader / xenofob for at opleve hvordan fattige, migranter og klunsere i øvrigt cirkulerer rundt om affaldsbeholdere og borde og bænke eksempelvis ved Torvehallerne og andre befolkede steder, en varm og solbeskinnet dag, hvor mange sidder og nyder en læskende tår.

Det er givet at nogle migranter må leve af at klunse, meget aktivt, og ikke kun ved at klunse flasker men også ting fra vore affaldsbeholdere hovedsagelig el-skrot.

  • 1
  • 1

Man behøver ikke at være fremmedhader / xenofob for at opleve hvordan fattige, migranter og klunsere i øvrigt cirkulerer rundt om affaldsbeholdere og borde og bænke eksempelvis ved Torvehallerne og andre befolkede steder, en varm og solbeskinnet dag, hvor mange sidder og nyder en læskende tår.


Nej, det har du ret i - man kan vel kun betegnes xenofob, hvis man føler sig generet af det. Og det gør man vel, hvis man ikke er psykisk robust nok, til at blive mindet om, at man lever i et samfund der genererer affald, i en mængde og af en værdi, som adskillig tusind lidt mere nøjsomme mennesker kan leve bedre af, end hvis de blev hvor de kom fra.

  • 3
  • 0

I øvrigt mener jeg, at vi glemmer alt det plastic og glas, som følger med et hav af mælkeprodukter. Disse emballager vil dog nok i al fremtid forblive fredet.
...
Jeg finder det mere end grotesk, at man kan købe en lille smootie (ikke meget mere end en mundfuld) i en ret massiv plastflaske


I princippet enig. Tænker dog om ikke problemet med mælkeprodukter (inkl cocio-flasker som blev nævnt ovenfor) er, at der kan udvikle sig ret fæle bakteriekulturer i resterne når først emballagen har været åbnet og ligget nogle timer. Det sker ikke i samme omfang med alkohol- og sukkerprodukter. Så ud fra den betragtning er det nok godt at få emballagen ud med resten af køkkenaffaldet - og ikke liggende samme sted, som man opbevarer fødevarer til salg.

  • 0
  • 1

700 mio. dåseøl

Hvis det er rigtigt - og det betvivler jeg ikke, var der så ikke ræson for "Dansk retursystem at udbetale en reduceret "pant" for alle disse dåser, som formentlig næsten alle er alu-dåser. Hvis en dåse (ifølge mit grove skøn) indeholder aluminium for ca 50 øre til verdensmarkedspris, så vil en betaling på 20 øre give 210 mio. det burde der være profit i, selv med det ekstrabesvær det indebærer, så slipper vi for alle dåserne i vejkanterne på Fyn og i Jylland. Hvis der så er et tilsvarende antal sodavandsdåser, bliver det blot endnu bedre, også selvom der skulle være en enkelt ståldåse blandt dem.

  • 5
  • 0

Så en high-performance-enhed på genbrugsstationen, der æder sækkens indhold og sorterer i glasflasker, plastflasker og dåser, komprimerer sidste to grupper, og indsætter panten for dem, der er sådant på, ville da være utrolig smart.

Dåser er da lige så stor en udfordring som plastflasker.

Jeg forstår godt, at butikkerne gerne vil minimere trafikken på returkanal, og jeg er sikker på, at der er masser af forbrugere, der også foretrækker at kunne smide alt på stationen.

Så jeg ser en ren win-win.....

  • 0
  • 0

I øvrigt mener jeg, at vi glemmer alt det plastic og glas, som følger med et hav af mælkeprodukter. Disse emballager vil dog nok i al fremtid forblive fredet. En ophævelse af denne fredning ville jo nok være for dyr - bogstaveligt talt - for Venstres partiorganisation.


Nu mener jeg at man oprindeligt indførte pantordninger for at emballagen ikke skulle ende i naturen. Det var ligesom lang tid før genbrug blev in.

Her er der så netop den forskel, at mælkeprodukterne typisk drikkes i hjemmet og derfor ender emballagen i affaldsposen. Vi man øge genanvendelsen der så er vejen frem affaldssortering, men der er bakterier og dårlig lugt et stort problem. Specielt her fordi vores plastic container tømmes hver 6 uge. Man kan så vaske emballagen, men det får man sjældent gjort, og containeren er jo alligevel overfyldt efter 6 uger.

En ting som jeg også har lidt ondt ved ryger til forbrænding er aluminiums bakker og folie. Men det er ofte nærmest umuligt at rengøre.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten