Jubel på Niels Bohr: 'En stor sejr for Cern'

Niels Bohr Institutet var helt oppe at køre onsdag formiddag, da Cerns talspersoner løftede sløret for, at den berømte og berygtede Higgs-partikel formentlig er fundet.

Forskningslektor Troels C. Petersen har selv været tilknyttet eksperimentet ved Atlas-detektoren på Cern i de seneste otte år, så det var selvsagt en stor dag for ham - også selv om han kendte Atlas' resultater på forhånd.

»Det overdrevent mest spændende var at se, hvad vores søstereksperiment CMS havde med. Og da jeg så, at deres tal stemte overens med vores, så var der ingen tvivl i mit sind: This is it,« jubler Troels C. Petersen.

Den britiske fysiker Peter Higgs (t.h.) bliver lykønsket af Cerns generaldirektør, Rolf-Hieter Heuer, på dagen, hvor Cern har offentliggjort beviser for tilstedeværelsen af en ny partikel, der meget vel kan være den længe eftersøgte Higgs-partikel Illustration: Fabrice Coffrini

Læs også: Cern har taget den 27 km lange accelerator Large Hadron Collider i brug

I løbet af den seneste uge blev tallene fra Atlas trukket op og tydeliggjort, og det var her, at Troels C. Petersen for første gang så, at hans egen tro på Higgs-partiklen kunne vise sig at holde stik.

Tallene viste tydeligt udsving i henfaldene fra protonkollisionerne i området omkring 126 GeV, hvilket er et højt, men udmærket område, der stadigvæk giver mening inden for Standardmodellens rammer.

Her vil partiklen stadig kunne være med til at løse det problem, at modellen ikke kan få sin symmetri til at gå op uden Higgs-partiklen. Uden Higgs kan fysikerne nemlig ikke forklare, hvorfor nogle partikler har en masse, mens andre ikke har.

Læs også: Cern: Vi har fundet en ny partikel, der kunne være Higgs

Men han turde ikke helt tro på det, før rygterne om lignende fund ved den konkurrerende CMS-detektor blev bekræftet.

Så da CMS's talsperson, Joe Incandela, som den første gik på 'scenen' på Cern med sine slides, gik der ikke længe, før jubelen kunne bryde ud.

»Alene med hukommelsen kunne jeg gengive vores egne data op mod deres. Det var fabelagtigt og en stor sejr for Cern i dag og en altoverskyggende videnskabelig triumf,« siger Troels C. Petersen.

Men der er stadig meget arbejde at gøre, for det står endnu ikke klart, hvad den formodede Higgs helt præcist vejer, og hvad den henfalder til.

Indtil nu har forskerne primært målt på fotoner og ZZ-partikler, som har været de nemmeste at måle på. Men der skal også gerne måles tydeligere henfald af WW-, tau og b-kvarker, men de er så svære at finde for støj, at det har længere udsigter for forskerne at få de beviser hjem.

Lige i dag har Troels C. Petersen nu ikke tænkt sig at analysere flere data. Der skal fejres. Og det samme skal den 83-årige britiske fysiker Peter Higgs formentlig også. Det var ham, der allerede i 1964 forudså, at der måtte være en partikel med disse egenskaber.

Han var også til stede i Cerns laboratorium sammen med sine kolleger fra dengang.

»Det gav næsten helt blanke øjne at se ham stå dernede,« siger Troels C. Petersen.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Citat fra overskriften: ------"Der er feststemning på Niels Bohr Institutet, efter at Higgs-partiklen formentlig er i hus. Forskningslektor Troels Petersen kalder det en altoverskyggende videnskabelig triumf."-------

Jeg aner ikke hvad en Higgs-Boson er. Nu vil jeg læse lidt mere om emnet. Men hvor er det skuffende. Ingen fra fra det fornemme Niels Bohr Institut har gidet skrive en Wikipediaside om emnet på dansk.

Der findes noget på alle skandinaviske sprog, bare ikke dansk. Spørgsmålet må være tilladt, om danske offentlig lønnede videnskabsmænd ikke har en forpligtelse til også at indpasse ny videnskab i det danske sprog, som service for den danske befolkning.

Man får indtryk af, at der findes mindretalsmennesker som passer mere på ders sprog, når man kan læse om emnet på plattysk og allemannisk.

  • 0
  • 0

Att Peter Larsen:

Jeg tror ikke Du har forstået problemet, Det her er kun et eksempel. De danske Wikipedia sider er for få og for lidt omfattende. Jeg mener det er udtryk for at fagfolkene inden for området ikke gider besvære sig med det, når man kan læse om emnet på andre sprog. Dermed bliver et sprog fattig, det degenererer. Prøv at se her på debatsiderne hvor ofte argumenter på dansk er blandet med engelske ord. Man prøver slet ikke at finde noget passende udtryk på dansk.

  • 0
  • 0

http://da.wikipedia.org/wiki/Forside 'Der findes nu over 21 millioner artikler i Wikipedia, hvoraf 165.834 er på dansk.' http://sv.wikipedia.org/wiki/Portal:Huvudsida 'Just nu finns det 479 119 artiklar på svenska.' http://no.wikipedia.org/wiki/Portal:Forside '346 522 artikler på bokmål og riksmål' http://fi.wikipedia.org/wiki/Wikipedia:Etu... 'Suomenkielisessä Wikipediassa on tällä hetkellä 300 631 artikkelia.'

Altså, Herr Huber, tænke har vi tyskere til, det burde du vide.

Her http://meta.wikimedia.org/wiki/List_of_Wik... ligger vi flot mellem Esperanto og Serbisk.

  • 0
  • 0

Att Peter Larsen:

Jeg tror ikke Du har forstået problemet, Det her er kun et eksempel. De danske Wikipedia sider er for få og for lidt omfattende. Jeg mener det er udtryk for at fagfolkene inden for området ikke gider besvære sig med det, når man kan læse om emnet på andre sprog. Dermed bliver et sprog fattig, det degenererer. Prøv at se her på debatsiderne hvor ofte argumenter på dansk er blandet med engelske ord. Man prøver slet ikke at finde noget passende udtryk på dansk.

Jeg forstår udmærket problemet. Forskere bedømmes først og fremmest på hvor meget de publicerer i videnskabelige tidsskrifter - på Engelsk. Den som tager sig tid til wikipedia.dk spilder fagligt set sin tid. Det er i høj grad en politisk beslutning at man lader det være sådan.

På den anden side lever vi i en globaliseret verden hvor Engelsk er det mest udbredte sprog til faglig udveksling. Jeg bruger selv Engelsk fagligt, både som skriftsprog og talesprog. Sådan er det bare, det kan jeg ikke lave om på.

Belønningen er så at jeg kan rejse om på den anden side af jordkloden, og problemfrit tale med mennesker som heller ikke har Engelsk som modersmål.

Dansk skal såmænd nok overleve alligevel. Fænomenet fremmedord er på ingen måde nyt. De nye ord bliver Danske med tiden.

Mvh. Peter

  • 0
  • 0

Jeg aner ikke hvad en Higgs-Boson er. Nu vil jeg læse lidt mere om emnet. Men hvor er det skuffende. Ingen fra fra det fornemme Niels Bohr Institut har gidet skrive en Wikipediaside om emnet på dansk.

Som PhD-studerende fra selvsamme institut kan jeg kun sige: touché. Jeg er helt enig.

  • 0
  • 0

Citat:----"Jeg forstår udmærket problemet. Forskere bedømmes først og fremmest på hvor meget de publicerer i videnskabelige tidsskrifter - på Engelsk. Den som tager sig tid til wikipedia.dk spilder fagligt set sin tid. Det er i høj grad en politisk beslutning at man lader det være sådan."------

Lad mig sige det lidt provokerende. Wikipedia er ikke et videnskabeligt tidskrift, men et populærvidenskabeligt online leksika til folket. Du har fået Din uddannelse gratis, betalt af danske skatteborgere, Det burde vel ikke være helt forkert, at Du beskriver stikord af hovedresultater af Dit videnskabelige arbejde på dansk, sâ menigmand kan følge med og have en grov information herom (Altså kun hvis der noget nyt).

Allene at være tvunget til at kunne formulere sig på dansk til menigmand bliver automatisk en berigelse for det danske sprog. Sproget kan følge med i udviklingen og omvendt den brede befolkning.

Nu er meget jo allerede skrevet på hovedsprogene. Kunne det ikke være en ide, at studerende oversætter og nyformulerer artikler under kontrol af deres docenter?

  • 0
  • 0

Lad mig sige det lidt provokerende. Wikipedia er ikke et videnskabeligt tidskrift, men et populærvidenskabeligt online leksika til folket. Du har fået Din uddannelse gratis, betalt af danske skatteborgere, Det burde vel ikke være helt forkert, at Du beskriver stikord af hovedresultater af Dit videnskabelige arbejde på dansk, sâ menigmand kan følge med og have en grov information herom (Altså kun hvis der noget nyt).

Økonomer, jurister, læger, ingeniører og stort set alle andre har også fået deres uddannelse gratis. Skal de også skrive på wikipedia?

Forskere har normalt en jobbeskrivelse som inkluderer at publicere i fagtidsskrifter, hvilket implicit ekskluderer populærvidenskabelige medier. At det er sådan, er enten en politisk beslutning eller mangel på samme. Nogle forskere skriver trods alt populærvidenskabelige artikler på f.eks ing.dk og videnskab.dk. Når de gør det, er det normalt i deres sparsomme fritid. En fritid som jeg i hvert fald ikke ville lade andre end mig selv disponere over. Hvis du vil ændre forskernes jobbeskrivelser, så skal beslutningen tages i folketinget.

Nu er meget jo allerede skrevet på hovedsprogene. Kunne det ikke være en ide, at studerende oversætter og nyformulerer artikler under kontrol af deres docenter?

Glimrende ide! Men hvis den skal udbredes er der nok igen tale om en folketingsbeslutning. Alle har mulighed for at få medlemmer af folketinget i tale, men det kræver en indsats. Du kan jo prøve.

Til sidst en lille populærvidenskabelig artikel om Higgs partiklen, med stærk hældning mod det populære: http://heltnormalt.dk/rydforsiden/2012/07/...

Mvh. Peter

  • 0
  • 0

Niels Bohr var en af initiatorerne til CERN, som havde sit sæde på instituttet, til CERNs hovedkvarter i Schweiz var færdigt. På Instituttet var omgangssproget dansk - i hvertfald til Niels Bohrs flugt til Sverige. De udenlandske forskere lærte dansk. Ja, en artikel på dansk om Higgs Boson ville være ønskværdigt.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten