Jubel i satellit-kontrolrummet i Aalborg: Fuld kontakt ved samtlige kredsløb

Alt går over forventning for satellitten AAUSAT 3, der i går, mandag, blev opsendt fra Chenai i Indien.

Satellitten er bygget af studerende ved Aalborg Universitet og skal bruges af Søfartsstyrelsen til overvågning af skibstrafikken i Arktis.

Læs også: Aalborg-satellit opsendt fra Indien

Allerede ved andet kredsløb kunne Aausat 3 registrere masser af skibe kloden rundt. Illustration: Aausat 3

'Vi har fået signal ved samtlige kredsløb,' skrev de studerende kl. 3:50 UTC fra kontrolrummet.

»Vi har haft fuld kontakt ved samtlige parses. Vi har allerede registreret 1.000 skibe - både langs Norges kyst og i Stillehavet ud for Japan. Det gjorde vi efter 80 minutter, og satellitten har endnu ikke dækket hele Jorden. Det er resultater, som vi først havde forventet at få efter flere dage,« siger lektor Jens Dalsgaard Nielsen fra Aalborg Universitet.

Læs også: Selvbygget satellit skal spotte krydstogtskibe på afveje ved Grønland

Satellitten har modtaget 4.000 AIS-beskeder, der er oplysninger om skibes positioner.

»Vi har haft 11 orbits indtil nu, og vi har endda haft kontakt, selv om satellitten har været over 3.000 km væk fra vores modtageantenne her i Aalborg,« fortæller Jens Dalsgaard Nielsen.

Han begrunder de gode resultater med, at de studerende blandt andet har udviklet ny radioteknologi til denne satellitopsendelse. De benytter eksempelvis en ny protokol til datatransmissionen, der er fejlkorrigerende, så datapakkerne ikke smides væk, selv om der er en fejl på en bit.

»Vi har også været i stand til at gå op i 4.800 baud, og mig bekendt er der ikke andre kubesatellitter, der har sendt så meget data på så kort tid,« noterer Jens Dalsgaard.

Læs også: Aalborg-studerende opsender tredje satellit på mandag

Efter den succesfulde opsendelse kan de studerende nu kaste sig over kontrol af de syv undersystemer på satellitten, der blandt andet måler temperatur og batteritilstand.

Dokumentation

AAUSAT 3

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

bare så glad på deres vegne. Når hårdt arbejde krones med succes er der en mening med det hele.

Stort tillykke.

Peter Madsen

  • 1
  • 0

Et stort til lykke herfra. Vi er stolte af jeres flotte arbejde.

Jens K. Jensen Civilingeniør Søfartsstyrelsen

  • 0
  • 0

Nu var jeg der sidste gang, og som jeg husker de udfordringer der var med at spore aausat-ii de første dage, og fange de første beacons, og bagefter få en to-vejs kommunikation op at stå, så må jeg sige tillykke!

Så vidt jeg husker genstartede hovedcomputeren på aausat-ii engang imellem, og tesen var sidst jeg hørte om det at for meget energi fra solen kom igennem siderne og varmede computeren for meget op. Vi håber at lignende småproblemer udebliver denne gang.

Det er tydeligt at der er lært noget af de tidligere projekter, så lad os håbe at den forholder sig i ro, både med ADCS og med temperaturerne.

Uanset om der så senere skulle dukke noget op, ala langsomt afladning af batteri eller lign. Er det data i allerede har vist på space.aau.dk/aausat3 i sig selv "mission success" på payload. Det må siges at det er vist at selv en lille satellit kan opsamle AIS data. Jeg synes dog ikke der er så mange skibe fra området omkring grønland..

Er der tænkt på at et signal fra et "nyt" skib får højere prioritet i data end et der allerede er kendt ? - eller har i båndbredde og hukommelse nok til at det ikke er en udfordring ?

  • Herfra er det vel kun et spørgsmål om antal satellitter og jordstationer for at få mere dækning, og mere godstykkelse / radiation hardening for levetid.
  • 0
  • 0

Så vidt jeg husker genstartede hovedcomputeren på aausat-ii engang imellem, og tesen var sidst jeg hørte om det at for meget energi fra solen kom igennem siderne og varmede computeren for meget op. Vi håber at lignende småproblemer udebliver denne gang.

Alle systemerne har en temperatur omkring ca -10 °C til -5 °C. Der er store temperaturforskelle på ydersiderne, men det er lykkedes os at lave en termisk kobling, så det ikke giver problemer inten i.

Erfaringerne fra AAU CUBESAT og AAUSAT-II har været uvurderlige i udviklingsprocessen!

Jeg synes dog ikke der er så mange skibe fra området omkring grønland..

Vi har endnu ikke downloadet data der er samplet i det tidsrum vi har været over Grønland, det kommer snart :-) Det var vigtigt for os at se, om den fungerede i tæt besejlede farvande, hvor der er større risiko for kollisioner af AIS pakkerne.

Er der tænkt på at et signal fra et "nyt" skib får højere prioritet i data end et der allerede er kendt ? - eller har i båndbredde og hukommelse nok til at det ikke er en udfordring ?

Vi gemmer både lister over unikke skibe og lister der indeholder alle modtagne pakker. Vi har både lister der tillader, og ikke tillader overskrivning.

  • 0
  • 0

Lyder sørme godt.

er 4800 baud imponerende, men tænkte på om den færdig med de-tumbling eller hvad er status der?

  • 0
  • 0

virker det magnetiske stabiliseringssystem?

næste gang put et kamera ombord eller et par stykker. design det til at kigge efter UFOer, specielt på nattesiden hen over horisonten hvor de lyser op mod den mørke kontrast. og UFO betyder selvfølgeligt alien space craft (ASC) som de benævnes i militært regi. Man kan lede efter UV profil fra corona udladning i atmosfæren fra deres højspændingssystemer, man kan lede efter deres mikrobølgestråling (omkring et par cm) og de har måske også bred udstråling fra audio til UV. Et spektrum kunne være yderst interessant.

Og ja ASC er virkelige og besøger vores klode dagligt. De er så hyppige at flere af Jer selv har set dem og endda astronauter har stået frem og sagt de er virkelige. Så det eneste vi venter på er at vi stopper med klappekage tankegang og kommer lidt ind i kampen. At par kameraer i space ville være en god start.

  • 0
  • 1

Fra en på det gamle Ørsted-hold skal der lyde et kæmpe TILLYKKE med en flot præstation. Godt gået af studerende og lærere i Ålborg.

Peter Stauning

  • 0
  • 0

@alle de pæne kommentarer

takker på de studerendes vegne. Vi er alle meget glade for det første døgn i rummet. Som sagt før "det ku' ha gået værre".

Og også glade for den opmærksomhed vi har fået.

Så hvis nogen har lidt for meget guld under sengen er næste generation space ingeniør studerende så småt gået igang med AAUSAT4. Sponsorstøtte er altafgørende for om det lykkes :-) Det er AAUSAT3 et klart bevis på.

  • 0
  • 0

Ikke at det ikke kunne være sjovt at filme UFO'er eller bare andre satellitter, men cubesats er ikke ret store.

Et overslag over kravende til mekanik er:

skal kunne foldes til en 10x10x10cm terning - og ikke folde ud før end den er på sikker afstand til raketten skal kunne tåle rysteturen op uden at folde ud, eller sammen må maks veje 1 kg, inklusiv elektronik, batterier, linser, osv.. skal kunne beskytte elektronikken mod strålingen udefra.

AAU CubeSat (nummer 1) havde et lille kamera som payload. Optikken alene udgjorde langt størstedelen af pladsen, og en god del af vægten. Derfor var der ikke rigtig plads til andet.

AAUSAT-II havde ikke plads til optikken, da elektronikken var placeret i en praktisk stak i midten af satellitten. - Der var dog tegninger til en aausat 2.1 hvor der var fjernet noget elektronik for at gøre plads til et kamera. Jeg var selv med til at designe, bygge og teste et kamera der kunne monteres i aausat-ii platformen, og bla. erstatte hovedecomputeren og payload, men denne variant kom dog ikke i rummet...

Det er altså ikke fordi AAU ikke har prøvet i flere omgange at få et kamera i rummet, det har bare ikke kunnet lade sig gøre at få plads til både et kamera og et betalt payload endnu.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten