Jubel i Grønland: »Vi har mudder i borehullet«
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Jubel i Grønland: »Vi har mudder i borehullet«

Til trods for snestorm i Neem-lejren i det nordlige Grønland var der jubel i går. Boreholdet er nu kommet hele vejen gennem den 2,5 kilometer tykke is.

Også i det solbeskinnede og sommervarme Kangerlussuaq (Sdr. Strømfjord) havde supportholdet de helt store smil på i går.

Neem-projektets tekniske koordinator Jørgen Peder Steffensen havde allerede været i lufthavnen for at sige farvel til de mange gæster, der havde besøgt Neem-lejren i tirsdags. Men lige før flyet skulle afgå, kom han farende tilbage.

»Vi har mudder i borehullet,« fortalte han glædestrålende.

Det er godt nyt. Mudderet er nemlig tegn på, at boringen nu har nået sit mål: at hente is fra hele den seneste mellemistid og ind i den næstsidste istid op til omkring 150.000 år tilbage i tiden.

Beskeden var kommet til Kangerlussuaq via satellittelefon fra lejrleder og chef for hele Neem-projektet, Dorthe Dahl-Jensen, kort tid for forinden.

Det betyder dog ikke, at boringerne nu er indstillet. Der er sandsynligvis omkring 10 meter til selve klippefjeldet, skønner iskerneveteranen Sigfus Johnsen, der gennem fire årtier har deltaget i iskerneboringer på Grønland.

Til trods for sin nylige pensionering fra Københavns Universitet fortsætter han stadig med at deltage i iskerneboringer, og han har gennem de seneste uger været en central person i den underjordiske borehal otte meter under overfladen af Indlandsisen.

»38 gange har jeg været på Indlandsisen i forbindelse med isboringer,« sagde han.

DNA-analyser på vej

Boringer fortsætter de kommende dage helt ned til grundfjeldet, men selv man under mudderet kan finde korte lag af is, kan de ikke bruges til datering, da isen for forskellige tidsperioder vil være sammenblandet. Til gengæld kan is og mudder nær bunden give andre værdifulde informationer.

Mudderet har forskerne derfor tænkt sig at sende tilbage til København. Gemmer der sig spor af organisk materiale vil det være en lækkerbisken for professor Eske Willerslev, der er ekspert i at studere tusindår gammelt DNA.

I en tidligere iskerneboring i Grønland har man fundet en grannål, der måske er op til en halv million år gammel fra en tid, hvor Grønland var isfrit. Ud fra den ene grannål har Eske Willerslev givet et godt bud på hele vegetationen.

Nu venter Jørgen Peder Steffensen spændt på, om mudderet fra Neem kan give yderligere input til den fortælling.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Alle har vel en eller anden interesse i den her slags ting og jeg må indrømme at jeg næsten bliver helt begejstret bare af at læse om det.

Er der iøvrigt nogen der ved om de kan tænkes at finde smådyr i iskernerne, eller er det fra perioder hvor man antager at der ikke var levende væsner i de områder?

Det er jo nærmest som en rejse tilbage i tiden.

  • 0
  • 0

Hvis der har været skove og anden vegetation, må der næsten også have været levende væsener, men man skal nok være mere end almindelig heldig for lige at bore ned i et fossil eller resterne af et smådyr.

  • 0
  • 0

Hvis der har været skove og anden vegetation, må der næsten også have været levende væsener, men man skal nok være mere end almindelig heldig for lige at bore ned i et fossil eller resterne af et smådyr.

Det er korrekt, men jeg tænker mere på islaget generelt. Jeg antager at grundfjeldet er basis (med grantræer, mudder og andet), hvorefter isen år efter år er blevet dannet ovenpå ganske som årer i et træ. Men hvis der i de tusinder af år kun har været is, altså istid, har der så været dyr på stedet i den tid?

Med en kilometerlang boring skulle man da tro at sandsynligheden for at ramle ind i et eller andet biologisk er ganske god. Men jeg taler uden at vide noget om det.

  • 0
  • 0

Der er forskel på hvad det er muligt at finde i is af en give tykkelse. Der kan være små urenheder og bakterier der er blæst ind over isen, men det kræver de er kommet et sted fra. Hvis du tænker på isbjørne, så er der ikke så meget at lave for en isbjørn inde på midten af indlandsisen. Der kan findes diatoméer og måske endda også foraminiferer der er blæst ind over isen.

Men der er uhyrligt sjældent der bliver observeret organisk materiale.

Når det så er sagt, fangede nogle kolleger for 6 år siden en temmelig død fladfisk 2 meter nede i en 4 meter lang borekerne fra Århus Bugten. Kernen var 8 cm i diameter, så det må betegnes som nålen i høstakken.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten