Jubel hos Nasa: Osiris-fartøj landede og tog prøve fra asteroide

»Det bliver fire og en halv time anspændthed.«

Sådan beskrev lederen af OSIRIS-REx missionen, Beth Buck, igår den manøvre, som Nasa nu går i gang med at udføre på asteroiden Bennu, der befinder sig 322 millioner kilometer fra Jorden.

OSIRIS-REx, der vejer 880 kilogram og er bygget i samarbejde med Lockheed Martin, vil begynde sin nedstigning mod Bennu omkring kl. 16. Selve landingen sker omkring klokken 00.12. Hele mission kan følges live herunder.

Følg med i missionen trin for trin her.

Efter OSIRIS-REx forlader sit normale kredsløb, vil fartøjet foretage to yderligere manøvrer (to tændinger af sin motor), for at få fartøjet til at være i den rette position og rette spin i forhold til den endelige nedstigning.

Læs også: Video: Nasa gør klar til nervepirrende landing på asteroide

Omkring klokken 23.50 vil fartøjet være omkring 50 meter fra overfladen, og hvis alt ser godt ud, bliver der givet grønt lys til, at fartøjet ti minutter efter foretager det såkaldte Match Point Burn og starter sin endelige nedstigning til Bennu. Her vil OSIRIS-Rex klokken 00.12 røre asteroiden helt forsigtigt i få sekunder, før fartøjet stiger op igen.

Under den korte kontakt vil fartøjets prøvetagningsarm, kaldet TAGSAM, affyre et skud kvælstof, der gerne skulle hvirvle en masse småsten op, som ender i fartøjets prøveindsamlingskasse for enden af TAGSAM.

Om der er jackpot, vil Nasa afgøre ved at flyve op over Bennu og fortage en spinmanøvre den 24. oktober. Sammenlignet med en tidligere spinmanøvre, hvor der ikke var indsamlet en prøve, kan forskerne afgøre nogenlunde, hvor mange gram sten, der er kommet med ombord.

Hvis der ikke er jackpot, kan Nasa gøre et nyt forsøg på at indsamle sten.

Besværlig landing med flyvende sten

Den 500 meter brede asteroide har mod forventning vist sig at være fyldt med mere end 200 store sten, og med jævne mellemrum skyder små sten ud fra Bennu og truer med at ramme rumfartøjet.

Men Nasa har haft et år til at øve landingen på Bennu, og de har blandt andet brugt tiden på at skabe et detaljeret kort af asteroidens terræn. Kortet er indlejret i fartøjets hovedcomputer og skal bruges, når OSIRIS-REx foretager landingsmanøvren, som sker helt autonomt. Bennu er nemlig fem gange længere væk fra Jorden end Mars, og radiosignaler tager 18 minutter at nå frem.

Læs også: Asteroide Bennu tur-retur: Fartøj skal bringe sten hjem

Nasas valg af landingssted, kaldet Nightingale, er heller ikke det ideelle sted for en landing. Og skulle det vise sig, at landingen er for besværligt, så har Nasa valgt et alternativt landingssted kaldet Osprey. Men Nasa-folkene vurderer, at der blot er under seks procents risiko for, at landingen bliver afbrudt.

Hvorfor så vælge at lande i det besværlige Nightingale? Jo, det skyldes, at Nightingale ser ud til at være ramt af en meteorit i nyere geologisk tid. Det betyder, at området har været udsat for stråling i kortere tid, og dermed er de molekylære forbindelser ikke nedbrudt i samme grad som andre steder på Bennu.

Det helt særlige ved Bennu er nemlig, at over 98 procent af overfladen ser ud til at være beklædt med organiske molekyler og karbonater - og det er den kulstofrige sammensætning, der kan tænkes at have spillet ind i dannelsen af liv på Jorden.

Bennu er simpelthen en slags tidskapsel fra solsystemets fødsel og er blot en stump fra en langt større asteroide, der blev formet i et sted bag Jupiters bane. Bennu brød fri af sin moder-asteroide, der blev smadret i masser af stykker under mødet med et asteroidebælte. Men kortlægningen af Bennu giver Nasa-forskernes et hint om, hvordan moder-asteroiden så ud. Bennu er nemlig som en brik i et puslespil.

Læs også: Nu går jagten ind på asteroiderne

OSIRIS-REx har opdaget nogle mærkværdige lange fordybninger (150 cm lange og 14 cm tykke), der ser ud til at have hængt sammen med tilsvarende og større fordybninger i moder-asteroiden, og Nasa-forskerne mener, at der er tale om små render - eller floder - af vand.

Går alt efter planen, så bliver stenene sendt tilbage til Jorden i 2021 og ankommer i september 2023. Og mon ikke Nasa står klar i UTAH-ørkenen for at få fingre i de dyrebare sten først.

Illustration: MI Grafik
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Hvorfor så vælge at lande i det besværlige Nightinggale? Jo, det skyldes, at Nightinggale ser ud til at være ramt af en meteorit i nyere geologisk tid

det ser ud til, at landingsstedet retteligen hedder Nightingale:

https://www.nasa.gov/feature/goddard/2020/...

, hvilket også stemmer bedre overens med vanlig (engelsk) retskrivning.

  • 2
  • 12

......kan vist sammenlignes med den en kolibri foretager i en blomst.

At positioneringen af fartøjet svævende over Bennu er en fantastisk ingeniør præstation. Men lander fartøjet korporligt med kontakt til Bennu, eller svæver fartøjet som jeg opfatter det af vidioerne, synkront med Bennus omdrejning tæt på, men over overfladen så dens kun dens "støvsugerslange" er i nærkontakt med Bennus overflade.

  • 0
  • 2
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten