Jubel i Aarhus: Delphini-1 har ringet hjem
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Jubel i Aarhus: Delphini-1 har ringet hjem

Illustration: NASA

I seks døgn hørte de studerende på Aarhus Universitet absolut intet fra deres cubesat Delphini-1, som torsdag i sidste uge var blevet frigivet fra rumstationen kl. 13 under høje jubelbrøl.

Her var Delphini-1, da holdet af studerende for forskere igår onsdag hørte fra den for første gang. Billedet er et skærmdump af app'en Orbitrack på en iPhone. Illustration: AU

Trofast sad en gruppe studerende klar ved skærmene, hver gang der var en mulig passage, hvor de kunne hive signal ned, men Delphini-1 var som forsvundet.

Læs også: Sved i kontrolrummet på Aarhus Universitet: Lever vores satellit?

Var der ikke batteri nok på? Havde banen ændret sig? Eller vendte antennerne forkert?

Der blev tænkt mange tanker i det lille kontrolrum, mens nervøsiteten begyndte at indfinde sig.

Men så. Onsdag eftermiddag kl. 16.15, da satellitten befandt sig over Sydengland på vej østpå, opfangede modtageren pludselig et såkaldt ’beacon’, dvs. det signal, som indeholder satellittens ID. Delphini-1 var i live og havde det godt.

»Man må sige, at stemningen blev rigtig god her, da signalet kom ind, og vi kunne lade champagnepropperne springe,« fortæller kommunikationsmedarbejder på Institut for Fysik og Astronomi Ole J. Knudsen.

Signalet fra Delphini-1 kommer ind. Den øverste hvide linje er signalintensiteten. De vandrette gule linjer er satellittens 'beacon'-signal, med det seneste øverst. Man kan ane, at signalet i tidens løb, dvs. nedefra og op, skifter en smule mod venstre i frekvens. Det skyldes dopplereffekten, fordi satellitten i starten af passagen nærmer sig antennen og dernæst fjerner sig. Illustration: AU

Faktisk havde gruppen allerede tirsdag fået en indikation på, at der var håb forude, da en række radioamatører havde meldt ind, at de havde opfanget signal fra Delphini-1. På dette tidspunkt manglede de studerende dog selv at høre fra den.

Læs også: Aarhus Universitet sender sin første cubesat til ISS

Det skete så dagen efter, og ved onsdagens sidste passage var der også hul igennem, hvorefter de studerende kunne komme hjem og få noget tiltrængt søvn.

Selv om Ole J. Knudsen i mandags bedyrede, at der ikke var tale om panik, så indrømmede han dog samtidig, at irritationen og svedlugten var tilstedeværende i mærkbart omfang.

»Vi har ikke mistet håbet, men det er jo ret irriterende for ikke at sige nervepirrende. Vi håber, at det handler om, at batterierne ikke er fuldt opladet endnu,« sagde han til Ingeniøren mandag.

Det viste sig imidlertid ikke at være batterierne, der var problemet, siden radioamatørerne kunne få hul igennem. I stedet er det en sted i modtageleddet, der er eller har været en brist, vurderer holdet ifølge Ole J. Knudsen. Og derfor har de studerende været tilbage på pinden fra morgenstunden for at undersøge antenner og software for mulige fejl, så lignende problemer kan undgås i fremtiden.

Læs også: Første aarhusianske nanosatellit ser dagens lys

De studerende, som kommer fra Institut for Fysik og Astronomi, Institut for Ingeniørvidenskab og Institut for Geoscience, kan nu komme i gang med det videnskabelige arbejde, som bl.a. går på at få billeder hjem af askeskyers bevægelser efter vulkanudbrud – hvilket kan være nyttigt for flytrafikken – og af gletsjeres udvikling.

Det primære fokus for opsendelsen er dog at blive god til at håndtere satellitter, understreger Ole J. Knudsen og foreløbig kan man vel godt konkludere, at det går meget godt.

Og var det ikke gået, er der heldigvis allerede nye projekter i støbeskeen, nemlig Delphini-2 og -3, som allerede er på tegnebrættet, så de kommende års studerende også kan blive gode til satellithåndtering.

Hvis der er flere radioamatører derude, der vil lytte med på Delphini-1, så ligger de kommende passager i dag kl. 13.47, 15.22, 16.58 og 18.35. Frekvensen kan man finde på Delphini-1’s hjemmeside.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først