JSF-lande måber: Israel scorer kassen på Joint Strike Fighter
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

JSF-lande måber: Israel scorer kassen på Joint Strike Fighter

Israelske virksomheder kan se frem til at vælte sig i modkøbsordrer i verdens største forsvarsprojekt Joint Strike Fighter.
Det er en kæmpemæssig forskel i forhold til flertallet af de ni partnerlande, der betaler milliarder til projektet, men klager over for få ordrer.

Den primære producent af JSF, Lockheed Martin, har ifølge israelske medier lovet at betale op mod 23 milliarder kroner i modkøbsordrer som tak for, at forsvarsminister Ehud Barak tidligere på måneden godkendte købet af 20 F-35A til en værdi af ca. 16 mia. kroner.

Israel på steroider

Det beløb kan endda forøges med godt fem milliarder kroner, hvis handlen endeligt godkendes som planlagt senere i denne måned, oplyser DefenseNews.

Handlen er tilmed en del af USA's årlige forsvars-støttepakke på godt 17 milliarder kroner, og det har sammen med mængden af modkøbsordrer chokeret iagttagere i både USA og de otte andre partnerlande bag JSF.

»USA's forsvarsindustri er vant til at betale modkøb for at handle med andre lande, der køber dyrt grej for skattekroner,« påpeger Joel Johnson, der er tidligere chef for internationale projekter i Aerospace Industries Association, og fortsætter:

»Men kun Israel er skamløse nok til at kræve modkøb for op mod 180 procent samtidig med at man får kampflyene gratis af de amerikanske skatteydere - det er dristighed på steroider,« siger Joel Johnson til DefenseNews.

Endelig er det værd at nævne, at den produktion, der tilfalder Israelske virksomheder herunder strukturkomponenter som vinger og brændstoftanke, vil være uden for rækkevidde af virksomheder i de ni andre partnerlande herunder danske.

Handlen har da også fået stor opmærksomhed i de ni partnerlande, der ikke kan kræve modkøb af Lockheed Martin og de øvrige producenter. Det var et krav for at deltage i udviklingen.

Og mens Israel kun er observatør i JSF-projektet, har andre de øvrige partnerlande har betalt milliarder af kroner til JSF, uden at det indtil videre har været lig med ordrer i samme skala. Og både i Norge, Holland, Italien og Danmark har skuffelsen været enorm over tilgangen af ordrer til JSF.

DI: Vi forventer 1:1
Danske virksomheder indtil nu fået ordrer for cirka 500 millioner kroner inde for JSF og næsten udelukkende til tre virksomheder. Det sker, selv om vi har været partner i JSF projektet siden 1997, og frem til 2013 skal betale knap 850 millioner kroner til udviklingen af flyet inklusiv udstationering af et F-16 med personel i USA.

Dertil kommer desuden et bidrag fra industrien selv på 170 millioner kroner, og senest har Finansudvalget afsat to milliarder skattekroner til JSF-projektets produktionsfase, der løber fra 2007 til 2051.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra formanden for Forsvars- og Aersospaceindustrien i Danmark, FAD, Jan Falck Schmidt, der er på rejse i USA. Men underdirektør i FAD, Anders Ladefoged, siger til ing.dk, at han forventer, at Danmark får 100 procent industriel deltagelse uanset, hvilken kandidat Danmark vælger. Inklusive JSF.

»Det er vores forventning, og det tror vi også kan lade sig gøre, selv om der vil være et stort hul, der skal fyldes,« siger Anders Ladefoged.
Også i flere af de store partnerlande er der brok over den ringe ordretilgang. Det gælder i sær Holland og Italien, der begge er niveau 2 partnere (Danmark er niveau 3).

Holland har betalt i omegnen af 4,7 milliarder kroner for at deltage i udviklingen af flyet og forventes at købe 85 kampfly. Men her har man lige nu udsigt til ikke-garanterede ordrer dog på cirka 46 milliarder kroner.

I Italien har regeringen i et forsøg på at presse en støre andel ud af Lockheed Martin, midlertidigt stoppet forberedelserne til en produktions- og samlehal for de forventede europæiske F-35 kampfly.

Samtidig er man skuffet over mængden af teknologioverførsel. Begge problemer forventes dog løst i de kommende måneder, skriver DefenseNews.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Og der er mange svenskere i Danmark og omvendt. Og eksporten til hinanden fylder mere i begge landes økonomier end eksporten til USA.

  • 1
  • 0

Den primære producent af JSF, Lockheed Martin, har [b]ifølge israelske medier[/b] lovet at betale op mod 23 milliarder kroner i modkøbsordrer som tak for, at forsvarsminister Ehud Barak tidligere på måneden godkendte købet af 20 F-35A til en værdi af ca. 16 mia. kroner.

Hvorfor får jeg en klar fornemmelse af plat?

  • 0
  • 0

Israel ...har nok en speciel plads fordi der er mange jøder i USA. De er smarte.

Jeg vil skyde på, at der er 4-5 millioner jøder i U.S.A., og de er hovedsageligt samlet i en ghetto i New York. Det er ikke mange ved sammenligning med U.S.A.s samlede befolkning, så det er nok ikke, fordi det er et jødisk anliggende, at U.S.A. gør sig til i Mellemøsten.

  • 0
  • 0

Jeg vil skyde på, at der er 4-5 millioner jøder i U.S.A., og de er hovedsageligt samlet i en ghetto i New York. Det er ikke mange ved sammenligning med U.S.A.s samlede befolkning, så det er nok ikke, fordi det er et jødisk anliggende, at U.S.A. gør sig til i Mellemøsten.

Det er sikkert rigtigt nok, men der er er penge og magt iblandt. og ikke kun lidt

  • 0
  • 0

.....Lockheed-Martin var interesseret i at se om deres fly duede til noget.

Kynisk og det er handel indimellem, betragtet, så er der større sandsynlighed for at F35 vil blive brugt mere i Israels regi, end i et danskt.

Der er jo et Atomprogram i Iran der måske får samme bekomst som det Irakiske fik i sin tid. Der kunne Stealth egenskaber måske være en fordel.

  • 1
  • 2

Hvad Lockheed-Martins gøren og laden og hvorledes tingene hænger sammen kan man gisne om. Det har man ikke en kinamands chance for at at finde ud af som menig dansker. ,,,,,,,men undlad venligst at give jøder skylden for den slags handler....."rigtige" jøder de ortodokse nægter at anvende våben og deltage i Israels militær og dem er der temmeligt mange af i NewYork

Der kunne være grunde for handlen, som jeg tidligere har nævnt, men der kan også være andre grunde for foræringerne.........for eksempel at belønne lande der dels aktivt har bestilt F35 og som har en flyindustri der er på højde med den kvalitet som L-M ønsker og som ikke udleverer hemmeligheder. Vi har jo ikke bestilt nogen fly og afventer....det samme gør L-M. med at afgive ordrer.

Norge derimod har bestilt, men har ingen flyindustri af betydning og amerikanerne har garanteret ikke glemt Kongsbergs CNC Ubådspropelfræsere der blev solgt til Sovjet.

Endeligt kan USA have politiske ønsker om at fremme deres indflydelse på og i Israel.

Hvis man tror at den jødiske Lobby står bag alt er man naiv, men denne lobby er bedre til at argumentere trods deres lille antal, end de større kristne lobbyer der sammen med paven i spidsen der dog på grund af størrelsen har en langt større indflydelse på amerikanernes hverdagsliv

  • 1
  • 1

@ Lars Røssel

Du har lov til at have din mening, men er det facts at amerikanerne gjorde som det skete i Frankrig med at tog med jøder blev sendt tilbage til Tyskland ?

Fra Israel info

http://israel-info.dk/default.asp?ID=

"""""Fra vestlig side var der efter krigen således absolut ingen "dårlig samvittighed" i forhold til Holocaust. Briterne kæmpede indædt mod al jødisk indvandring, og dirigerede i flere tilfælde indfangede jøder tilbage til de koncentrationslejre, de - som nazisternes fanger - oprindeligt havde befundet sig i."""

Du tror nok at amerikanerne var i besiddelse af det engelske og franske jødehad. Der fra fransk side var begrundet på religiøsitet og misundelse(Dreifuss og Rothschild) og fra engelsk side begrundet af kampene mod Haganah i Palæstina som englænderne havde overtaget fra det Osmanniske rige( Læs Tyrkiet)

Danske Jøder der flygtede til Sverige for siden at tage til USA havde ingen problemer med at komme derover. Må jeg nævne Viktor Borge( Børge Rosenbaum) og Laurits Melchior

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten