Journalister bag signal-sagen: »En vred minister var drivkraft«

Stort fremmøde, især blandt branchefolk, da Ingeniøren inviterede indenfor til et kig bag om, hvordan avisens journalister afslørede skandalerne i signalprogrammet. Illustration: Thomas Djursing

▊▊▊▊▊▊signa▊ ▊▊▊▊▊▊▊ERTMS ▊▊.

▊▊▊▊▊ATC▊▊▊▊
▊▊▊▊Olesen ▊▊▊▊▊▊▊▊sagen ▊▊▊▊▊
▊▊▊▊▊200 ▊▊▊▊▊▊▊▊▊▊▊▊
▊for ▊▊▊▊▊▊. ▊▊▊▊ alligevel ▊▊▊▊▊ 300 ▊▊

Sådan kunne denne artikel komme til at se ud, hvis den skulle kværnes gennem samme system, som behandler ansøgninger om aktindsigt fra journalister. I hvert fald når det gælder Transportministeriet.

Under et læserarrangement onsdag hos Ingeniøren fortalte tre journalister nemlig om, hvordan de siden 2015 har kæmpet for at kaste lys over den landsdækkende udskiftning af de danske togsignaler med ERTMS-systemet, et projekt til 19,6 milliarder kr. Men gang på gang fik journalisterne dokumenter tilbage fyldt med overstregninger, der gjorde umuligt at læse eller simpelthen afvist deres begæringer.

»Det var et meget vanskeligt forløb. Så har jeg ikke sagt for meget. Vi har været helt derude, hvor vi søgte om aktindsigt i ministeriets behandling af vores aktindsigtsbegæring og fik afslag,« lød det fra Ingeniørens transportjournalist, Steffen Mcghie, der talte til en tilhøreskare på omkring 50, der især bestod af branchens egne folk, herunder Banedanmark og DSB.

Trods den store modstand fra myndighedernes side lykkedes det journalisterne at afsløre de massive forsinkelser, som nu er kendt i alle medier. Afsløringerne blev til gennem arbejdet med 180 artikler i Ingeniøren og førte til, at journalisterne for nylig blev hædret med den prestigefyldte Bordingpris. Det var på den baggrund, at Ingeniøren havde åbnet dørene for interesserede - et nyt tiltag, som vil blive fulgt af lignende arrangementer i fremtiden.

En mistanke vokser i 2015

I dag er signaludskiftningen udskudt helt frem til 2030, og projektet er blevet 2,8 milliader kr. dyrere. Mistanken om at det gik galt opstod hos journalisterne i 2015, seks år efter beslutningen var taget i Folketinget.

Illustration: Nanna Skytte

»I 2015 var ti-øren stadig ikke faldet for os. Vi skrev om signalprogrammet som andre mindre historier. Hverken mere eller mindre. Men så begyndte vores elektronik-journalist at kigge på sagen fra en ny vinkel, nemlig ved at fokusere på radiosystemet - og det åbnede vores øjne,« lød det fra nyhedsredaktør Magnus Bredsdorff.

Journalisten Christian Østergaard fik indblik i en DTU-rapport, der pegede på udfordringer ved at sende data over det eksisterende GSM-R-mobilnet, som jernbanen bruger i dag.

Det var svært at forestille sig nok båndbredde til at håndtere kommunikationen mellem tog og signaler i en fremtid med det nye digitale system. Og en ny ERTMS-standard på området var uafprøvet på befærdede stationer.

»Vi vidste simpelthen ikke, om det ville give problemer, men alarmklokkerne ringede - især i takt med, at de første forsinkelser begyndte at blive tydelige,« fortalte Christian Østergaard.

Og så lukkede kilderne ned

»Vi vidste den var gal, men vi havde enormt svært ved at skrive det, for ingen ville stille sig frem til citat. Derfor blev de første afgørende artikler i slutningen af 2015 med anonyme kilder, hvilket er meget usædvanligt for vores medie,« fortalte Magnus Bredsdorff.

Hvad journalisterne dengang ikke vidste var, at Rigsrevisionen også var på sagen. De havde også på fornemmelsen, at den var helt gal med signalprogrammet og havde startet deres egen undersøgelse. Så Banedanmark og ministeriet »kunne mærke det puste i nakken,« som Magnus Bredsdorff udtrykte det.

I efteråret 2016 begynder skandalen for alvor at komme frem i offentlighedens lys. I et notat til Folketinget fortæller Banedanmark, at tidsplanen må udskydes i to år og alle “reserve-kronerne” i det 20 mia. kroner store budget er væk. Statsrevisorernes kritik kommer også, og viser at Banedanmark ikke har haft godt nok styr på projektet, og ministeriet har ikke taget ansvar for at holde snor i det.

“Jeg krummer tæer"

På Ingeniøren gravede journalisterne videre for især at få de tekniske problemer frem i lyset, og igen var det med fokus på det konkrete, at sagen åbnede sig.

»I 2017 begynder testtogene at stå stille på grund af problemer med systemet. På teststrækningen mellem Gentofte og Hillerød holdt tog stille, og en dag fik vi en mail fra en frustreret lokomotivfører,« fortalte Christian Østergaard.

Det viste sig, at flere lokoførere havde fået samme besked fra Banedanmark, nemlig at problemerne skyldes, at systemet ikke kan tåle is på banestrækningerne. Det viste sig, at en radar under toget ikke kan tåle at få is på sig. DSB og Banedanmark var lukkede som altid, men lokoførernes frustration flød over:

“Jeg krummer tæer i lighed med kollegaer. Systemet kan ikke tåle is...come on altså,” lød en af reaktionerne.

»I er de værste maskinstormere«

Banedanmark og i særdeleshed Transportministeriet afviser gang på gang større problemer med projektet, som de helst undgår at tale om. Men på Folkemødet i 2017 er Transportminister Ole Birk Olesen(LA) inviteret ind i Ingeniørens telt for at snakke om udfordringerne med biltrafikken i Danmark. Pludselig griber han lejligheden til uopfordret at give sin mening om signalprogrammet og Ingeniørens dækning:

»Tingene kører planmæssigt ...og vil man have et retvisende billede af, hvordan det går med signalprogrammet, så skal man ikke læse Ingeniøren,« lød den kontante udmelding fra ministeren, der ikke lagde skjul på, at han var træt af og vred over Ingeniørens dækning.

»Modviljen fra Ole Birk var der igennem hele forløbet, og på et pressemøde blev vi også kaldt ‘for de værste maskinstormere’, fordi vi havde en ‘overdreven kritisk tilgang’,« fortalte Steffen Mcghie.

»Modstanden fra ministeren havde den stik modsatte effekt på os. Hans vrede blev vores drivkraft ...og han var virkelig, virkelig sur. Men hvis man ikke som journalist kan lide den modstand, så skal man nok heller ikke lave kritisk journalistik,« lød det fra Magnus Bredsdorff.

Et af Steffen McGhies eksempler på dokumenter fra transportministeriet med usædvanligt mange overstregninger. Illustration: Transportministeriet

Fuld blus på mørkelygten

Gennem 2017 og 2018 fortsatte gravearbejdet på Ingeniøren, ofte hjulpet af utraditionelle kilder. Politikere lækkede dokumenter, der gav indsigt i processen, og trods Banedanmarks modstand lykkedes det at besøge et værksted i Langå, hvor IC3-tog blev ombygget til det nye system. På et tidspunkt fornemmer journalisterne også, at Banedanmark åbner mere op og begynder at fortælle, hvordan de ser sagen. Men ministeriet har skruet helt op for mørkelygten, som er et udtryk hentet fra Cavlingprisvinder Jesper Tynells bog af samme navn, hvor han beskriver embedsmænds systematiske forsøg på at mørklægge sager for offentligheden.

»Vi oplever, at aktindsigtssagerne, der jo som udgangspunkt skal behandles på syv dage, trækker ud i flere måneder. Og at en meget stor del af oplysningerne om programmet bliver undtaget fra aktindsigt,« fortalte Steffen Mcghie.

Mørkelygten lyser når journalisterne spørger ministeriet, om ikke de selv mener, at de handler imod loven, lyder svaret: »Nej, vi har handlet uhensigtsmæssigt«.

Selv politikere bliver ramt af lygtens skær

En klage til Folketingets ombudsmand ændrer dog tingene. Ombudsmanden har en samtale med Transportudvalgets formand, og med ét får journalisterne en afgørende indsigt i en 350 siders konsulent-rapport fra Deloitte, der afslører tingenes tilstand i signalprogrammet og kommer med anbefalinger til en ny plan for fremtiden.

Det viser sig, at det ikke kun er journalisterne, der har haft svært ved at få indsigt i rapporten. Folketingets politikere må heller ikke se hele rapporten, og forligskredsen - der i sin tid tog beslutningen om signalprogrammet - må kun se rapporten, hvis de møder fysisk op i Transportministeriet. Men de må ikke kopiere den eller tage den med.

»Da politikerne tager beslutningen om at forlænge signalprogrammet med syv år er det alene med udgangspunkt i et resume af rapporten. Først bagefter får de indsigt i hele rapporten, og det sker først og fremmest, fordi vi har fået tilsagn om aktindsigt. Derfor får politikerne det også,« fortalte Steffen Mcghie.

»Virkeligheden« er den ansvarlige

Ikke overraskende er der blandt flere politikere en følelse af at være blevet ført bag lyset, fordi de kritisable forhold i rapporten ikke kom frem, da beslutningen skulle tages. Og Ole Birk Olesen er tydeligvis famlende efter svar, da han på et pressemøde skal forklare, hvem der egentlig har ansvaret for problemerne:

»Det har virkeligheden,« lød ministerens svar, der affødte mange jokende spørgsmål fra journalister som for eksempel, Hvor finder jeg virkeligheden? Hvordan kommer jeg i kontakt med den?.

I dag er sagen langtfra slut for Ingeniørens journalister, og i spalterne kan man læse om flere centrale kilder, der stiller spørgsmålstegn ved realisme i den nye plan for signalprogrammet.

»Det skulle da være pokkers, om der ikke dukker flere historier op i fremtiden,« lød det fra Magnus Bredsdorff.

Og den bemærkning fik en i salen til straks at udbryde:

»Don’t you worry«. Efterfulgt af nik og stille gnækken i salen af branchefolk.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Tak til journalisterne for deres arbejde.

Vi håber på at aktindsigt igen bliver muligt efter et folketingsvalg. Demokratier har brug for åbenhed.

Er der andre partier end Ø som deler denne holdning?

  • 23
  • 0

Naturligvis har journalister ikke forstand på togsignaler! Og når vi gør en journalist fra Ekstrabladet til minister for togsignaler så er vi vel selv ude om at det må gå galt!

  • 8
  • 1

En af de ting der i mine øjne er virkelig beskæmmende er fortroligheden projektet er omgivet af. Det altså et overordentlig dyrt projekt betalt af skatteyderne men man vil ikke oplyse om problemer eller hvordan pengene er blevet brugt.

Som jeg opfatter det er ingeniører generelt velansete i samfundet. Det vil være pokkers ærgerligt at havne i samme kategori som DJØF'er hjulpet på vej af en sag som denne.

  • 3
  • 0

Denne sag egner sig - alene pga. beløbets størrelse, men også pga. dens rækkevidde og betydning for en velfungerende off. kollektiv trafik - til at NU skal ministre omsider gøres ansvarlige for deres misregimente af sagen. Samt det hemmelighedskræmmeri, der omgiver sage som denne. Nok fik Jesper Hansen fra Banedanmark sparket - selvom det hed sig, at det var sagen med Ravn Bane, der fældede ham. Men Jesper Hansen kunne ikke gøre det han gjorde, hvis ikke det var fordi at han havde fuld dækning af dav. trafikminister Henrik Dam Kristensen. Han havde heller ikke forstand på trafik, så han stolede blindt på de overoptimistiske udsagn fra Banedanmark, fra leverandørerne og fra konsulenterne. Hvis ikke det snart indføres en praksis med at gøre ministre ansvarlige for deres elendige embedsførsel, så fortsætter dette her blot, og ingen sektorer vil blive skånet. Situationen er ikke stort bedre mht. Sundhedsplatformen, de mange IT-fadæser osv. Fast arbejde for ING's ihærdige journalister. Ikke noget at sige til, at de er mere en upopulære på Slotsholmen.

  • 5
  • 0

.......blive enige om at bruge danske ord for danske begreber. Eller hvis man vil lege Esrasmus Montanus bruge fremmedord der har den samme betydning

Massiv er en beskrivelse af et emne der består af det samme materiale hele vejen igennem. Det er ikke en størrelsesbeskrivelse med mindre ens begrebsverden for størrelser er elefanter, etager, fodboldbaner hvilket ikke lige det der burde være sagen her.

Et stort problem er ikke et massivt problem, men et tegn på at brugeren af "massiv" er en sproglig svagpisser :)

Og netop begreber der bliver modesprogligt forandret, gør at der opstår politiske fejltagelser til skade for landets økonomi.

Tidligere blev alle meddelelse fra staten til borgere, skrevet i det såkaldte kancellisprog der var uforståeligt for almindelige borgere, på grund af hensynet til den meget præcise beskrivelse af et givet problem. Lixtallet.

Det har ændret sig til, at man nu henvender sig til borgeren på den sproglige form embedsmændene kalder Anders And sprog, for at borgeren bedre skulle kunne forstå henvendelsen. Problemet er bare at borgere ikke er ens og nogle kan få den direkte modsatte opfattelse af hvad en meddelelse indeholder, som beskrevet af Arne Lund ovenfor.

Et eksempel fra vor verden ville være at påstå at integralregning er simpelt, da man jo bare skal finde arealet under en given kurve, mellen to tal begrænsninger på x aksen....sådan.....eller!

  • 0
  • 10

Hej Bjarke

Ifølge Dansk Sprognævn kan ordet massiv bære flere betydninger. Også denne:

"usædvanlig stor el. omfattende af størrelse, omfang, antal el. grad;"

mvh Henrik Heide Redaktionschef

  • 7
  • 0

Jesper Hansen er et ganske overset fænomen i dansk transport. Den mere udadvendte del af hans karriere begyndte med Ask og Urd, de navnkundige skandalefærger, der var udset til at befare Kalundborg-Århus i begyndelsen af 1990´erne. Her blev Jesper Hansen chef for DSB rederi, uden andet end forbrugererfaring fra skibsfart. Karrieren var bogstavelig talt på skinner og efterfølgende kom der ledelsesposter i DSB og ved opdelingen, chef for det Banedanmark, der er en skændsel for dansk jernbanedrift. Jesper Hansens karriereskabelon går igen i talrige andre offentlige virksomheder. Seneste eksempel er Hjalte Åberg, der forlader chefposten i Region Hovedstaden efter skandalen med sundhedsplatformen. Og der er talrige andre. Politologerne må gøres til servicefunktioner for faglige ledelser. Deres hærgen som topchefer i det offentlige har kostet dyrt de seneste 40 år, eller mere.

  • 1
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten