Jordskælv i København
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Jordskælv i København

Et jordskælv med en styrke på lige omkring tre på Richter-skalaen har ramt København i dag.

Ifølge Peter Voss, der er seismolog på Geofysisk afdeling ved Geus (Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelser), er meget endnu usikkert, men man har modtaget omkring 30 henvendelser fra københavnere, der har oplevet jordskælvet på nærmeste hold

"Folk har oplevet ting der klirrer, døre der skælver og den slags, men vi har endnu ikke hørt om skader nogen steder," siger Peter Voss til Ingeniøren.

Skælvet blev blandt andet registreret fra Geus målestation i Rødovre, men borgere fra Nørrebro over indre by til Amager har samstemmende meldt om skælvet.

EPI-center i København

"Målingerne viser, at EPI-centret i hvert fald har ligget i København på det jordskælv, der ramte byen klokken 15.34," forklarer Peter Voss.

For allerede ved 13-tiden fik Geus meldinger om rystelser i Lyngby og Chalottenlund, men det er endnu uklart, om det skælv rent faktisk opstod i Danmark.

"Som det ser ud nu, kommer de rystelser formentlig fra et skælv, der opstod i Polen, men vi venter på flere data, før vi kan sige det med sikkerhed," siger Peter Voss.

Danmark bliver hvert år ramt af mellem to og ti jordskælv, oplyser seismologen, men det er kun 1-2 gang at skælvene kan mærkes.

"Normalt bliver rystelserne målt ude i Kattegat eller i Østersøen, og der lægger folk jo af gode grunde ikke mærke til dem".

Københavns Politi havde kl. 16.30 ikke hørt om nogen skader efter skælvet.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først