Jordskælv bringer svagheder i bygninger for dagens lys
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Jordskælv bringer svagheder i bygninger for dagens lys

Personer i hovedstadsområdet, Nordsjælland og Bornholm fik sig tirsdag morgen en rystetur under det kraftigste jordskælv i Danmark i 23 år. Rystelserne blev målt til 4,7 på Richter-skalaen, og nogle mærkede, at deres bygninger svajede, men de bør ikke være ængstelige.

»Jeg kan ikke forestille mig, at skælvet har været noget problem eller har skadet nogen bygninger i Danmark,« vurderer Jørgen Nielsen, civilingeniør, ph.d. og seniorforsker hos Statens Byggeforskningsinstitut.

Han hæfter sig ved, at jordskælv sender to former for bølger af sted. Dels nogle lodrette, dels nogle tværgående.

»De lodrette udgør en lodret last, og de vipper husene op og ned, men det er de bygget til. Så fordi de ryger nogle procent op og ned, sker der ikke noget,« siger Jørgen Nielsen.

De danske bygninger har ikke et jordskælvslasttilfælde, men er alligevel robuste over for de tværgående bølger, der er de mest skadelige. Modstandsdygtigheden skyldes, at bygningerne er konstrueret til at kunne modstå de kraftige storme, som sommetider hærger vores plet på kloden.

»Man siger, at en vis brøkdel af en bygnings egenvægt skal kunne tages som en vandret tværlast. Det er for at give tunge bygninger en vist robusthed over for tværgående belastninger og herunder kommer altså de fra jordskælv. Så vi har altså automatisk i alle bygninger i Danmark bygget efter regler robusthed over for jordskælv,« siger Jørgen Nielsen.

Selvom han er overbevist om, at skælvet ikke har udgjort nogen risiko, skulle det ikke undre ham, hvis flere danske boligejere i de kommende dage rapporterer om revner i deres huse. Og det kan måske ligefrem være en gavnlig effekt af jordskælvet med epicenter i Sverige 40 kilometer øst for Malmø og 65 kilometer øst for København.

»Dels gennemgår folk deres huse med røntgenøjne og får øje på revner. De er dog nødvendigvis ikke friske. Dels kan man forestille sig, at et hus står med en sætning, der er ved at udvikle sig, så den står med en masse egenspændinger. Rystelsen bliver lige præcis den udløsende faktor, som får revnen til at slå igennem. Men det er altså en usikkerhed i huset, som er den bagvedliggende årsag,« fortæller Jørgen Nielsen.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten