Jordobservation tager skridtet fra videnskab til permanent drift

Sentinel-3A markerer begyndelsen for et nyt jordobservationssystem, der lynhurtigt kan levere relevante data til brugere verden over.

Darmstadt, Tyskland Med den vellykkede opsendelse i sidste uge af Sentinel-3A er det europæiske jordobservationsprogram Copernicus for alvor kommet op i omdrejninger.

En lang række videnskabelige satellitter har de seneste 10-20 år leveret værdifulde data om blandt andet landområder, havstrømme og udbredelse af havis, men nu er den videnskabelige fase erstattet af et regulært driftssystem.

To andre satellitter i Coperni­cus-programmet, Sentinel-1 og -2, er allerede i luften, og flere følger efter. Men de to Sentinel-3-satellitter, A og B, bliver krumtappe for hele programmet.

Læs også: Så er Europas satellit til at overvåge verdenshavene på plads i sit kredsløb

Volker Liebig, der er direktør for ESA’s Observation Programme, sammenlignede opsendelsen af Sentinel-3A med dengang, den første europæiske vejrsatellit, Meteosat-1, blev sendt op i 1977.

»Vi skaber nu et system, der i princippet skal holde for evigt. Brugerne får sikkerhed for, at data bliver ved med at komme i en lind strøm, så de kan lave deres egne applikationer. Og alle data bliver frit tilgængelige for alle,« sagde han ved en stort anlagt launch event hos European Space Operations Centre (ESOC) i Darmstadt, Tyskland, hvor hundredvis af indbudte gæster fulgte opsendelsen af satellitten fra Plesetsk i det nordlige Rusland.

Kun et kvarters gang fra ESOC har Eumetsat, der driver de europæiske vejrsatellitter, i sit hovedkvarter et kontrolrum stående klar til at overtage driften af satellitten, når den efter en indkøringsfase på ca. fem måneder meldes fuldt kampklar.

Kontrolrummet vil være bemandet i døgndrift med flere personer – som ikke får meget at lave, hvis alt går efter planen.

Satellitten er i et næsten-polært kredsløb, hvilket betyder, at kontrolrummet kun to gange i døgnet er i kontakt med satellitten via ESA’s jordstation i Kiruna i Nordsverige.

Man forventer, at det kun vil være nødvendigt at sende kommandoer til satellitten en gang i døgnet. Den indbyggede automatik på satellitten vil tage sig af resten.

Flere data – mindre arbejde

Derved adskiller Sentinel-3 sig fra MetOp-satellitterne, der indgår i det nuværende Eumetsat Polar System (EPS), hvor der er 14 daglige kommunikationsmuligheder.

Sentinel-3 Spacecraft Operations Manager Dominique Montero fra Eumetsat forklarer, at Sentinel-3 vil levere ti gange så mange data som MetOp, men vil være mindre krævende at operere.

Artiklen fortsætter under grafikken

Satellitten sender under hver passage hen over Nordpolen sine data til en jordstation på Svalbard med en station på Antarktis som backup ved passager over Sydpolen. Det gør det muligt at levere data til brugere, tre timer efter at de er registreret af en af satellittens sensorer.

Hilary Wilson, der arbejder som Sentinel-3 Project Manager, forklarer, at databehandlingen på Jorden også er meget automatiseret.

»Analyser og beregninger går straks i gang af sig selv, når alle relevante data er modtaget,« forklarer hun.

Hos Danmarks Meteorologiske Institut ser man frem til at få Sentinel-3A i drift – her vil man ikke mindst få glæde af dens temperaturmålinger af vand og is i Arktis.

»Bedre temperaturmålinger i Nordatlanten giver os bedre styr på vejret de kommende 24 timer,« siger Gorm Dybkjær fra DMI.

Satellittens målinger af temperaturen af isoverflader vil dog også have betydning for kvaliteten af de danske vejrudsigter tre dage frem i tiden.

Kommentarer (0)