Jordlignende planeter med vand er almindelige i Mælkevejen
more_vert
close
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Jordlignende planeter med vand er almindelige i Mælkevejen

Mere end 90 procent af stjernerne i Mælkevejen ender deres liv som en hvid dværg, og det gælder også Solen.

Normalt er disse tætte stjernerester ikke det første sted astronomerne leder efter tegn på planeter uden for Solsystemet. Man har mere været fokuseret på at lede efter planeter ved stjerne, der ligner Solen.

Nye undersøgelser tyder dog på, at disse ældre stjernerester måske også er en kilde til information om planetsystemer ude i vores galakse.
Hvide dværge burde ideelt set bestå af rent brint og helium. Alle elementer, tungere end helium, som findes i en hvid dværgs atmosfære må stamme for eksterne kilder.

I årtier har astronomerne ment, at denne "forurening" stammede fra det interstellare medium, der er den tynde gas der findes mellem stjernerne. Man mente, at hvide dværge var gamle stjerner, der have foretaget flere omløb i Mælkevejen og opsamlet materialet undervejs.

Nu har forskere under ledelse af Jay Farihi fra University of Leicester undersøgt denne "forurening" af hvide dværge i detaljer.

Observationerne med Nasas infrarøde Spitzer-rumteleskop over fem år har givet information om hvor forureningen stammer fra.

»De har støvet med forureningen ovenpå sig. Det er med stor sikkerhed "regnet" ned på deres atmosfære,« siger Jay Farihi til Space.com.

Jay Farihi og hans kollegaer har undersøgt positionerne af disse hvide dværge i Mælkevejen og estimeret, om forureningen som man har fundet på deres atmosfære kunne forklares ved en "opfejning" fra det interstellare materiale. Svaret er et rungende - nej.

Forskerne har endvidere benyttet data fra Sloan Digital Sky Survey, som indeholder spektrum af mere end en million kosmiske objekter. De fandt at de typer metaller som ses i stjernes atmosfære, så som silicium, magnesium og jern, tyder på at de stammer fra klipper.

Den præcise kilde til klipperne kender man ikke, men ifølge Jay Farihi findes der to mulige forklaringer; materialet kunne stamme fra et asteroidebælte mange til Solsystemets eller det kan være resterne af en ødelagt planet.

Hver femte stjerne indeholder planetsystemer

Mindste tre procent, men måske helt op til 20 procent af alle hvide dværge er forurenet med klippemateriale. Det betyder, at en tilsvarende procent af stjernerne som Solen og lidt større stjerner som Vega, der med tiden bliver til hvide dværge, indeholder planetsystemer.

Andre undersøgelser har vist, at omkring 15 procent af stjernerne i Mælkevejen indeholder planetsystemer som vores. Nogle af det klippefyldte materiale, der er kommet til de hvide dværge indeholdt vand. Man fandt spor af brint i de hvide dværges atmosfære, og da både klippematerialet og vand viste sig at være meget almindeligt, så tyder det på, at de stammer fra samme kilde.

De nye undersøgelser blev præsenteret ved Royal Astronomical Societys møde i Glasgow.

Dokumentation

University of Leicesters pressemedelelse

Hvordan har man fundet ud af at det er planter?

  • vha. et super-duper teleskop formentligt? Men det er forhåbentligt nogle kønne planter, Fandens [i]Mælke[/i]bøtte ville således forekomme særdeles passende i disse omgivelser! :)
  • 0
  • 0

Man tager nogle tilfældige ord -- helst ikke for 'svære'. Dem ryster man grundigt sammen, hvorved nogle vilkårligt vil ordne sig i sætningslignende strukturer. Disse piller man fra og stakker retvendt oven på hverandre. Derved opstår et stykke tekst. Ud af denne tekst plukkes en sætning, der tilsyneladende har fået mening. Denne sætning bliver overskrift til tekststykket, der nu, uden hensyn til stavning, grammatik, syntaks, disposition eller logik (den slags er umoderne), udgør en artikel, som man skamløst kan offentliggøre.

 Hvis man mod forventning skulle have lidt ekstra tid, kan man inden udgivelsen 'krydre' artiklen med ord, som synes at henvende sig til en given målgruppe. Til ING.DK kan man f.eks. vælge avancerede ord som 'helium', 'klippestykke' eller 'krumtap'. Til EKSTRABLADET.DK bruges med held -- øh -- andre ord. Gloser som 'nyhed', 'ekspert' eller 'forskergruppe' kan tjene som blikfang. Hvis det ikke er nok, må man gribe til adjektiver som 'kæmpe' eller mere moderne: 'mega-enorm'. Dramatiske effekter kan opnås med et præfix som f.eks. 'dræber-', 'super-' eller måske: 'ultra-'.
  • 0
  • 0

Hvide dværge burde ideelt set bestå af rent brint og helium

Stjerner består af de grundstoffer der var til stede i den sky der oprindeligt dannede stjernen plus de stoffer der er dannet undervejs. Da universet var ungt bestod rå-stoffet næsten udelukkende af brint, men senere generationer af stjerner indeholder alle mulige stoffer, som de har fået med ved fødslen. :-)

  • 0
  • 0

Yderst interessante opdagelser! At der i atmosfæren af bl.a. Hvide Dværg-stjerner findes tungere grundstoffer, såsom bl.a. kulstof, oxygen og jern, svarende til dem der findes i klippe-planeter.
Opdagelserne kunne tyde på, at de gængse teorier om, hvordan grundstoffer dannes, ikke er rigtige, eller at teorierne er mangelfulde.

-- Dannes grundstoffer ved nedbrydning af Superkerner?
De forskellige grundstof-atomer, både stabile og ustabile, kan meget vel være dannet ved nedbrydning af Superkerner, en betegnelse for ’supertunge’ proton/neutron-kondensater med meget høje nukleon-tal og atomnumre.

-- Superkerner i det indre af stjernerne?
Måske eksisterer der superkerner i det indre af alle stjerner. En stjerne udvikler sig efterhånden som ustabile superkerner i stjernens indre henfalder til bl.a. de forskellige kendte typer af tungere grundstoffer. Samtidig med superkernernes nedbrydning frigives energi i form af partikel-kinetisk energi og elektromagnetisk energi.

-- Dannelse af hydrogenatomer og heliumatomer --
Frie single-neutroner vides at henfalde til protoner, elektroner og antineutrinoer. Heraf kan dannes hydrogen-atomer, der er de mest hyppige atomer i Universet.
Af alfa-partikler, der består af to protoner og to neutroner, kan dannes heliumatomer.

-- Lettere grundstoffer fra delta-partikler --
De lettere grundstoffer, f.eks. kulstof, oxygen, nitrogen, magnesium osv., kan være mindre proton/neutron-klynger, udsendt fra ustabile superkerner.
Processer hvor der udsendes lettere grundstof-kerner kalder jeg delta-henfald, til forskel fra alfa, beta og gamma-henfald. (delta er det fjerde bogstav i det græske alfabet).
Andre grundstoffer kan da være dannet ved nedbrydning (radioaktive henfald) af superkerner.

-- Fra større stoftæthed til mindre stoftæthed --
Universet har udviklet sig fra uhyre tætte stoftilstande til mindre og mindre tætte stoftilstande.
Superkerner har uden tvivl eksisteret i stor målestok i det tidlige stoftætte Univers. Efterhånden som Universet har udviklet sig mod mindre og mindre stoftæthed, så er superkerner henfaldet til neutron/proton-kondensater med mindre og mindre nukleontal.
I undertegnedes kosmologi antages det, at grundstoffer kan dannes ved nedbrydning af superkerner.
Studér mere på: http://louis.rostra.dk

Hilsen fra
Louis Nielsen

  • 0
  • 0

Citat fra overskriften:

Nye undersøgelser tyder på, at jordlignende planeter med vand er mere almindelige i Solsystemet, end hidtil antaget.

Hvor mange jordlignende planeter har vi mon i solsystemet?

Ærlig talt: Artiklernes forfattere burde forlade tv-journalistniveauet og vise lidt mere omhu.
I dag så jeg følgende perle fra en tv-tekst:
Askeskyen (fra Island) kommer op i flere tusinde km højde!

  • 0
  • 0

Ærlig talt Louis, din produktivitet er enorm, men jeg synes nu at din fantasi går af med dig...

Du skriver:

Frie single-neutroner vides at henfalde til protoner, elektroner og antineutrinoer. Heraf kan dannes hydrogen-atomer, der er de mest hyppige atomer i Universet.

Henfalder en Neutron til en proton (?), jeg mener nu en Neutron bliver et Brintatom efter 10-12 minutter, en Proton forbliver næppe Proton i ret lang tid, den er "giftesyg" og finder sig hurtig en elektron for at skifte navn til Brintatom :o)

Din ide om "Fra større stoftæthed til mindre stoftæthed" synes jeg ikke om, den er bagvendt og den kan ikke forklare noget, bland andet kan den næppe forklare spektrallinierne af brintatomet og det er et must... der er ingen vej udenom Niels Bohrs erkendelser, når man lige ser bort fra konceptet "punktpartikkel", det er uacceptabel.

venligst Berndt

  • 0
  • 0

Hej Berndt!
JO! En FRI neutron henfalder til en proton, en elektron og en antineutrino! Med en statistisk henfaldstid på omkring 13 minutter.

I min sommerferie mellem 1.g og 2.g (i 1964) var jeg assistent for en forsker på Risø. Han forskede i krystallers struktur ved hjælp af neutron-spektrometri. Neutronerne fik vi fra reaktor DR 2. Han og jeg talte bl.a. om de frie neutroners ustabilitet.

-- 'Ægteskab mellem proton og elektron' --
Og ja, en proton vil meget gerne indgå 'ægteskab' med en elektron, således, at der kan dannes et brintatom.
Men, hvis elektronen ved neutron-henfaldet har fart på, og selv vil 'opleve verden' som 'single-elektron', ja, så må protonen pænt vente til den møder en elektron, som den kan 'gifte' sig med og danne et brint-atom.

Hilsen fra
Louis

  • 0
  • 0

Når jeg læser:

Du skriver:

Frie single-neutroner vides at henfalde til protoner, elektroner og antineutrinoer. Heraf kan dannes hydrogen-atomer, der er de mest hyppige atomer i Universet.  

Henfalder en Neutron til en proton (?), jeg mener nu en Neutron bliver et Brintatom efter 10-12 minutter, en Proton forbliver næppe Proton i ret lang tid, den er "giftesyg" og finder sig hurtig en elektron for at skifte navn til Brintatom :o)

Så er det for mig det samme man snakker om.

Louis mener der dannes hydrogen/brint, og det samme gør Berndt, så hvad er forskellen?

(Bortset fra 'supertunge' stoffer dannes i store stjerner).

  • 0
  • 0