Jordens magnetiske poler byttede plads på mindre end 100 år

16. oktober 2014 kl. 06:3230
Jordens magnetiske poler byttede plads på mindre end 100 år
Illustration: UC Berkeley.
Seneste polvending for 786.000 år siden var overstået i løbet af et århundrede, viser ny forskning. En ny polvending kan være lige om hjørnet, og en svækkelse af magnetfeltet op til vendingen kan betyde flere kræfttilfælde.
Artiklen er ældre end 30 dage

Det tog Jordens magnetiske poler mindre end 100 år at bytte plads ved seneste polvending for 786.000 år siden. Det har geologer fra Italien og USA fundet ud af ved at analysere magnetiske mineraler i gamle søaflejringer, der nu er forvandlet til et tyndt lag klippe i det centrale Italien.

Resultatet er ret overraskende, fordi forskerne hidtil har regnet med, at polvendinger tager mere end 1.000 år. Men det kan altså ske i løbet af et menneskes levetid, fremgår det af en ny videnskabelig artikel i tidsskriftet Geophysical Journal International.

Læs også: Superhurtige skift i Jordens magnetfelt

På dette verdenskort har forskerne markeret, hvor den magnetisk nordpol var placeret for mellem 790.000 og 785.000 år siden. (Illustration: UC Berkeley) Illustration: UC Berkeley.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Informationer om den historiske retning af Jordens magnetfelt blev hentet frem fra sedimenter, der for omkring 786.000 år siden lagde sig fredeligt på søbunden med en hastighed på 0,2 millimeter om året.

Polvendingen blevet tidsbestemt ved hjælp af argon-argon-dateringen af vulkansk aske, der lå i lag både over og under den gamle søbund. Her måler forskerne forholdet mellem to isotoper af ædelgassen argon, hvor den ene er radioaktiv og henfalder med en halveringstid på 269 år.

Ved den såkaldte Matuyama-Brunhes-vending byttede de magnetiske poler altså plads lynhurtigt, og spørgsmålet er, om det kan ske igen. Sikkert er det, at polvendinger ikke er noget særsyn, hvis man tager de geologiske briller på. De seneste mange millioner år har der i gennemsnit været 200.000-300.000 år mellem hver polvending.

Svagt magnetfelt ledte op til polvending

Forskerne fandt også ud af, at den hurtige polvending skete efter godt 6.000 års ustabilitet i Jordens magnetfelt. Her svingede magnetfeltets styrke ret voldsomt, og i to perioder var det forholdsvist svagt.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ingen ved, hvor tæt vi er på en ny polvending, men Jordens magnetfelt er i hvert fald ikke særlig stabilt for tiden. De magnetiske poler bevæger sig hurtigere, end det er set før, og magnetfeltet bliver svagere og svagere med en hast, der ikke er set magen til i historisk tid.

Faktisk aftager magnetfeltet med fem procent hvert årti, viser målinger fra ESA's Swarm-satellitter, og det får en del forskere til at spå, at der er en polvending lige om hjørnet. Ifølge geofysikere, som Scientific American har talt med, kan den komme i løbet af de næste 2.000 år.

En polvending vil ikke være katastrofal, men et svagere magnetfelt op til vendingen kan betyde, at flere energirige ladede partikler fra Solen og fra den kosmisk stråling kan nå ned til jordoverfladen, hvilket kan betyde flere kræfttilfælde. Desuden kan dyr som fugle og hvaler få sværere ved at navigere.

30 kommentarer.  Hop til debatten
Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
1
13. april 2018 kl. 19:46

Du har fuldstændig ret - men i fjernsynet kunne man i går(12 april) høre en journalist ihærdigt fremføre, at den magnetiske nordpol lå tæt ved den geografiske - og få minutter efter kunne en professor ved Dtu (fik ikke fat i hans navn) bidrage til begrebsforvirringen med det samme udsagn. Akja!

3
17. oktober 2014 kl. 18:54

Og det er derfor den magnetiske sydpol, der ligger tæt ved nordpolen. Ikke?

Det er almindelig skolelærdom.

3
17. oktober 2014 kl. 16:49

Øh! ... med fare for at gentage en tidligere kommentar... så har jeg lært, at kompassets nordpol peger nogenlunde mod den geografiske nordpol. Og det er derfor den magnetiske sydpol, der ligger tæt ved nordpolen. Ikke?

3
16. oktober 2014 kl. 17:34

Deviation er normalt betegnelsen for det enkelte kompas afvigelse, som følge af skibets magnetfelt.
Afvigelse i jordens magnetfelt betegnes normalt som misvisning

Tak for korrektionen.

3
16. oktober 2014 kl. 15:38

Det er ikke den normale fremgangsmaade. Selv idag kan afvigelsen mellem magnetisk nord og geografisk nord være vilkaarlig stor.Paa søkort er denne afvigelse (deviationen) angivet og saa
bruger man denne korrektion.

Ja - det ved jeg- "vilkårlig stor" dog <= 180° ;o) men det er meget få steder man i dag har deviationer i den størrelsesorden.

Du taler også netop om afvigelsen (devistionen) - altså fra det normale, d.v.s. at nordpilen på kompasset peger (mere eller mindre) mod geografisk nord - næsten overalt på jorden.

Så i praksis vil man nok (hvis gammeldags magnetiske kompasser overhovedet er på mode til den tid) overveje at lave en skive, der orienterer nordpilen på kompasset mod (geografisk) nord - altså polvendt i forhold til i dag - igen på langt den overvejdende del af jorden.

mvh Flemming

3
16. oktober 2014 kl. 15:20

GPS giver en position, kompas giver en retning, man styre efter kompasset.

GPS giver position + retning + hastighed.

Lystfartøjer, mindre fly og friluftsfolk anvender forsat magnetkompas, uafhængigt af batteri og satellitter.

For mit vedkommende (sejlads i småbåd) er kompasset en sikkerhedsmæssig backup som kun kommer i brug hvis/når GPS'en svigter. Jeg kan sagtens navigere med kompas og søkort, men det er altså noget lettere med GPS.

Mvh. Peter

3
16. oktober 2014 kl. 15:08

Det problem har skibsfarten altid haft og det løses ved at aflæse en korrektion i søkortet.
I dag vil jeg tro man navigerer efter GPS saa magnetkompasset er kun en ekstra sikkerhed.

GPS giver en position, kompas giver en retning, man styre efter kompasset. Skibs- og luftfarten anvender oftest gyrokompas eller GPS-kompas (to antenner der måler forskellen på det modtagne signal). Lystfartøjer, mindre fly og friluftsfolk anvender forsat magnetkompas, uafhængigt af batteri og satellitter.

3
16. oktober 2014 kl. 14:21

Tilføjelse: The US/UK World Magnetic Model for 2010-2015

20 Mb pdf-fil med den gældende pol-model og en glimrende gennemgang på 104 sider og resumé før download: https://nora.nerc.ac.uk/18737/

3
16. oktober 2014 kl. 13:56

Faktisk er der 2 magnetiske nordpoler: en ved Newfoundland/Canada og en ved Sibirien/Rusland.

For tiden svækkes magnetfeltet ved Newfoundland, mens magnetfeltet ved Sibirien øges. Derved bevæger den effektive magnetiske nordpol sig mod Sibirien, pt. med en hastighed på ca. 50 km om året.

Her er en pdf-fil, der viser den magnetiske nordpols vandring i perioden 1590-2010

Den effektive magnetiske sydpol er pt. forholdsvis stationær.

3
16. oktober 2014 kl. 13:46

problemet er bugen af magnetkompas.

Det problem har skibsfarten altid haft og det løses ved at aflæse en korrektion i søkortet. I dag vil jeg tro man navigerer efter GPS saa magnetkompasset er kun en ekstra sikkerhed.

3
16. oktober 2014 kl. 13:25

når polerne har skiftet efter 100 år, så er det den hvide pil der er nord og den røde der er syd

Så passer alting næsten igen, problemet er den overgangsituation, hvor polerne ligger og roder rundt ved ækvator og midt i mellem. Kort er orienteret efter de geografiske poler og de ændre sig ikke, problemet er bugen af magnetkompas. Gyrokompas orienterer sig efter rotationsaksen. så det vil ikke påvirkes. GPS-kompas orienterer sig efter det man bestemmer sig for, normalt geografiske poler, så det påvirkes heller ikke.

3
16. oktober 2014 kl. 13:00

Så det store problem bliver det mentale, at man skal indstille sig på at "nord" ikke er op på kortet.

Den geografiske nordpol vil stadig være op på kortet (med mindre man igen beslutter sig for at lave kort med syd i top, de var meget brugt i skibsfarten i gamle dage. Man havde syd i top når man sejlede mod syd og nord i top når man sejlede mod nord), det eneste man nok skal vende sig til er, når polerne har skiftet efter 100 år, så er det den hvide pil der er nord og den røde der er syd :)

3
16. oktober 2014 kl. 12:27

Geografisk er polerne defineret ved jordens rotationsakse. De magnetiske poler flytter sig konstant, for tiden er magnetisk nordpol omkring Ellesmere Island i Canada. På søkort er angivet en korrektion (måske 3-4° i DK), med et årligt tillæg fra trykketidspunktet. For (spejder)orientering på vores breddegrader er korrektionen så lille at man normalt ser bort fra den. Rent praktisk bruger man ofte bare kompasset til at bestemme hvad der er op og ned, i forhold til kortet, når man ikke kan se solen. Så det store problem bliver det mentale, at man skal indstille sig på at "nord" ikke er op på kortet. Det andet problem er at korrektionen vil ændre sig meget rundt om jorden, så hvis man rejser til Nordamerika eller Nepal er afvigelsen væsentlig anderledes. Et andet problem er at magnet kompasser ikke er særligt pålidelige omkring de magnetiske poler. Nu er arktis og antarktis øde områder, hvor problemet ikke er særligt stort. Når polerne passere tæt trafikerede områder tættere på ækvator bliver det et relevant problem at man ikke kan anvende magnetkompas.

Polarlyset følger jordens magnetfelt, så på et tidspunkt vil nordlys blive til ækvatorlys. Et spørgsmål i den forbindelse er om de magnetiske poler tillader kosmisk stråling at passere igennem atmosfæren, så de magnetiske poler bliver "hot spots" der bevæger sig gennem tæt befolket områder ?

3
16. oktober 2014 kl. 12:25

Nej - man bliver nødt til at lave helt nye kompasser

Det er ikke den normale fremgangsmaade. Selv idag kan afvigelsen mellem magnetisk nord og geografisk nord være vilkaarlig stor.Paa søkort er denne afvigelse (deviationen) angivet og saa bruger man denne korrektion.

Her kan man læse om Jordens magnetfelt:

https://www.spacecenter.dk/~nio/papers/GO-Olsen-Lyndgaard.pdf

3
16. oktober 2014 kl. 12:16

Mon ikke det skulle være fem procent for hvert århundrede? (men så fanger det ikke rigtigt...)

3
16. oktober 2014 kl. 11:46

Jeg mente nu mere definitionen af Øst-Vest. Vil man skulle omskrive manualen til kompas for eksempel

Øst-Vest er defineret ud fra Nord. Nord, Øst, Syd, Vest = 0, 90, 180, 270 grader. Det har intet med de magnetiske poler at gøre. Positionen af magnetpolerne maaler man sig til og kan slaas op i diverse haandbøger.

3
16. oktober 2014 kl. 11:27

Jeg mente nu mere definitionen af Øst-Vest. Vil man skulleomskrive manualen til kompas for eksempel

3
16. oktober 2014 kl. 11:24

Jeg mener, er øst og vest ikke ved konvention fastlagt ud fra hvor Nord er ? Altså Øst er 90 grader fra nord i urets retning

Nord er bestemt ud fra jordens rotationsakse ikke fra magnetfeltet.

3
16. oktober 2014 kl. 11:02

Gad vide hvad et svagere magnetfelt betyder for atmosfæren og dermed for alt plante og dyreliv. En ting er arternes overlevelse en anden væsentlig ting er vores kultur og vores levevis.

Det er ikke for at dramatisere (der er jo jf artiklen et par tusind år til), men alligevel...

3
16. oktober 2014 kl. 10:58

Jeg kom til at tænke på om det har nogen relation til Øst-Vest også. Jeg mener, er øst og vest ikke ved konvention fastlagt ud fra hvor Nord er ? Altså Øst er 90 grader fra nord i urets retning.

3
16. oktober 2014 kl. 09:38

Rettet - tak for det, Rune.

Forskerne har i flere omgange undersøgt, om der har været tidslig sammenhæng mellem masseudryddelser og polvendinger. De fleste undersøgelser viser ingen sammenhæng, men der er dog undtagelser, se fxhttps://blogs.discovermagazine.com/d-brief/2014/06/10/earths-magnetic-flips-may-triggered-mass-extinctions/#.VD9n_fl_uhs

Alt tyder på, at dyrelivet har klaret sig rimelig uskadt igennem vendingerne - også de dyr, der bruger kompas.

3
16. oktober 2014 kl. 09:34

Spejdere kan heldigvis bruge solen og et ur eller træer der hælder mod øst.

3
16. oktober 2014 kl. 08:20

Tak for en spændende artikel. Ved vi noget om hvordan dyr med kompas har klaret sig ved tidligere polvendinger? (PS: ret lige årstallet i billedteksten.)