Det tog Jordens magnetiske poler mindre end 100 år at bytte plads ved seneste polvending for 786.000 år siden. Det har geologer fra Italien og USA fundet ud af ved at analysere magnetiske mineraler i gamle søaflejringer, der nu er forvandlet til et tyndt lag klippe i det centrale Italien.
Resultatet er ret overraskende, fordi forskerne hidtil har regnet med, at polvendinger tager mere end 1.000 år. Men det kan altså ske i løbet af et menneskes levetid, fremgår det af en ny videnskabelig artikel i tidsskriftet Geophysical Journal International.
Læs også: Superhurtige skift i Jordens magnetfelt
Informationer om den historiske retning af Jordens magnetfelt blev hentet frem fra sedimenter, der for omkring 786.000 år siden lagde sig fredeligt på søbunden med en hastighed på 0,2 millimeter om året.
Polvendingen blevet tidsbestemt ved hjælp af argon-argon-dateringen af vulkansk aske, der lå i lag både over og under den gamle søbund. Her måler forskerne forholdet mellem to isotoper af ædelgassen argon, hvor den ene er radioaktiv og henfalder med en halveringstid på 269 år.
Ved den såkaldte Matuyama-Brunhes-vending byttede de magnetiske poler altså plads lynhurtigt, og spørgsmålet er, om det kan ske igen. Sikkert er det, at polvendinger ikke er noget særsyn, hvis man tager de geologiske briller på. De seneste mange millioner år har der i gennemsnit været 200.000-300.000 år mellem hver polvending.
Svagt magnetfelt ledte op til polvending
Forskerne fandt også ud af, at den hurtige polvending skete efter godt 6.000 års ustabilitet i Jordens magnetfelt. Her svingede magnetfeltets styrke ret voldsomt, og i to perioder var det forholdsvist svagt.
Ingen ved, hvor tæt vi er på en ny polvending, men Jordens magnetfelt er i hvert fald ikke særlig stabilt for tiden. De magnetiske poler bevæger sig hurtigere, end det er set før, og magnetfeltet bliver svagere og svagere med en hast, der ikke er set magen til i historisk tid.
Faktisk aftager magnetfeltet med fem procent hvert årti, viser målinger fra ESA's Swarm-satellitter, og det får en del forskere til at spå, at der er en polvending lige om hjørnet. Ifølge geofysikere, som Scientific American har talt med, kan den komme i løbet af de næste 2.000 år.
En polvending vil ikke være katastrofal, men et svagere magnetfelt op til vendingen kan betyde, at flere energirige ladede partikler fra Solen og fra den kosmisk stråling kan nå ned til jordoverfladen, hvilket kan betyde flere kræfttilfælde. Desuden kan dyr som fugle og hvaler få sværere ved at navigere.
