Det tog Jordens magnetiske poler mindre end 100 år at bytte plads ved seneste polvending for 786.000 år siden. Det har geologer fra Italien og USA fundet ud af ved at analysere magnetiske mineraler i gamle søaflejringer, der nu er forvandlet til et tyndt lag klippe i det centrale Italien.
Resultatet er ret overraskende, fordi forskerne hidtil har regnet med, at polvendinger tager mere end 1.000 år. Men det kan altså ske i løbet af et menneskes levetid, fremgår det af en ny videnskabelig artikel i tidsskriftet Geophysical Journal International.
Læs også: Superhurtige skift i Jordens magnetfelt
Informationer om den historiske retning af Jordens magnetfelt blev hentet frem fra sedimenter, der for omkring 786.000 år siden lagde sig fredeligt på søbunden med en hastighed på 0,2 millimeter om året.
Polvendingen blevet tidsbestemt ved hjælp af argon-argon-dateringen af vulkansk aske, der lå i lag både over og under den gamle søbund. Her måler forskerne forholdet mellem to isotoper af ædelgassen argon, hvor den ene er radioaktiv og henfalder med en halveringstid på 269 år.
Ved den såkaldte Matuyama-Brunhes-vending byttede de magnetiske poler altså plads lynhurtigt, og spørgsmålet er, om det kan ske igen. Sikkert er det, at polvendinger ikke er noget særsyn, hvis man tager de geologiske briller på. De seneste mange millioner år har der i gennemsnit været 200.000-300.000 år mellem hver polvending.
Svagt magnetfelt ledte op til polvending
Forskerne fandt også ud af, at den hurtige polvending skete efter godt 6.000 års ustabilitet i Jordens magnetfelt. Her svingede magnetfeltets styrke ret voldsomt, og i to perioder var det forholdsvist svagt.
Ingen ved, hvor tæt vi er på en ny polvending, men Jordens magnetfelt er i hvert fald ikke særlig stabilt for tiden. De magnetiske poler bevæger sig hurtigere, end det er set før, og magnetfeltet bliver svagere og svagere med en hast, der ikke er set magen til i historisk tid.
Faktisk aftager magnetfeltet med fem procent hvert årti, viser målinger fra ESA's Swarm-satellitter, og det får en del forskere til at spå, at der er en polvending lige om hjørnet. Ifølge geofysikere, som Scientific American har talt med, kan den komme i løbet af de næste 2.000 år.
En polvending vil ikke være katastrofal, men et svagere magnetfelt op til vendingen kan betyde, at flere energirige ladede partikler fra Solen og fra den kosmisk stråling kan nå ned til jordoverfladen, hvilket kan betyde flere kræfttilfælde. Desuden kan dyr som fugle og hvaler få sværere ved at navigere.
- Denne artikel
- Superhurtige skift i Jordens magnetfelt
- emailE-mail
- linkKopier link

Fortsæt din læsning
- Sortér efter chevron_right
- Trådet debat
Nu er arktis og antarktis øde områder, hvor problemet ikke er særligt stort. Når polerne passere tæt trafikerede områder tættere på ækvator bliver det et relevant problem at man ikke kan anvende magnetkompas
Jeg har ingen sikker viden om dette her. men jeg tror ikke de magnetiske poler passerer ækvator. der sker formentlig det, at magnetfeltet helt forsvinder, for derefter at genopstå modsatrettet.
Du har fuldstændig ret - men i fjernsynet kunne man i går(12 april) høre en journalist ihærdigt fremføre, at den magnetiske nordpol lå tæt ved den geografiske - og få minutter efter kunne en professor ved Dtu (fik ikke fat i hans navn) bidrage til begrebsforvirringen med det samme udsagn. Akja!
Og det er derfor den magnetiske sydpol, der ligger tæt ved nordpolen. Ikke?
Det er almindelig skolelærdom.
Øh! ... med fare for at gentage en tidligere kommentar... så har jeg lært, at kompassets nordpol peger nogenlunde mod den geografiske nordpol. Og det er derfor den magnetiske sydpol, der ligger tæt ved nordpolen. Ikke?
Deviation er normalt betegnelsen for det enkelte kompas afvigelse, som følge af skibets magnetfelt.
Afvigelse i jordens magnetfelt betegnes normalt som misvisning
Tak for korrektionen.
Deviation er normalt betegnelsen for det enkelte kompas afvigelse, som følge af skibets magnetfelt. Afvigelse i jordens magnetfelt betegnes normalt som misvisning. På det område af jorden hvor det meste af den menneskelige aktivitet foregår (60°N - 60°S) er misvisningen rimelig begrænset.som jeg tidligere har henvist til, vil du se at der er store omraader, hvor deviationen er numerisk større end 90 grader.
det er meget få steder man i dag har deviationer i den størrelsesorden.
Hvi du gaar ind paa:
https://www.spacecenter.dk/~nio/papers/GO-Olsen-Lyndgaard.pdf
som jeg tidligere har henvist til, vil du se at der er store omraader, hvor deviationen er numerisk større end 90 grader.
Det er ikke den normale fremgangsmaade. Selv idag kan afvigelsen mellem magnetisk nord og geografisk nord være vilkaarlig stor.Paa søkort er denne afvigelse (deviationen) angivet og saa
bruger man denne korrektion.
Ja - det ved jeg- "vilkårlig stor" dog <= 180° ;o) men det er meget få steder man i dag har deviationer i den størrelsesorden.
Du taler også netop om afvigelsen (devistionen) - altså fra det normale, d.v.s. at nordpilen på kompasset peger (mere eller mindre) mod geografisk nord - næsten overalt på jorden.
Så i praksis vil man nok (hvis gammeldags magnetiske kompasser overhovedet er på mode til den tid) overveje at lave en skive, der orienterer nordpilen på kompasset mod (geografisk) nord - altså polvendt i forhold til i dag - igen på langt den overvejdende del af jorden.
mvh Flemming
GPS giver en position, kompas giver en retning, man styre efter kompasset.
GPS giver position + retning + hastighed.
Lystfartøjer, mindre fly og friluftsfolk anvender forsat magnetkompas, uafhængigt af batteri og satellitter.
For mit vedkommende (sejlads i småbåd) er kompasset en sikkerhedsmæssig backup som kun kommer i brug hvis/når GPS'en svigter. Jeg kan sagtens navigere med kompas og søkort, men det er altså noget lettere med GPS.
Mvh. Peter
GPS giver en position, kompas giver en retning, man styre efter kompasset. Skibs- og luftfarten anvender oftest gyrokompas eller GPS-kompas (to antenner der måler forskellen på det modtagne signal). Lystfartøjer, mindre fly og friluftsfolk anvender forsat magnetkompas, uafhængigt af batteri og satellitter.Det problem har skibsfarten altid haft og det løses ved at aflæse en korrektion i søkortet.
I dag vil jeg tro man navigerer efter GPS saa magnetkompasset er kun en ekstra sikkerhed.
Tilføjelse: The US/UK World Magnetic Model for 2010-2015
20 Mb pdf-fil med den gældende pol-model og en glimrende gennemgang på 104 sider og resumé før download: https://nora.nerc.ac.uk/18737/
Faktisk er der 2 magnetiske nordpoler: en ved Newfoundland/Canada og en ved Sibirien/Rusland.
For tiden svækkes magnetfeltet ved Newfoundland, mens magnetfeltet ved Sibirien øges. Derved bevæger den effektive magnetiske nordpol sig mod Sibirien, pt. med en hastighed på ca. 50 km om året.
Her er en pdf-fil, der viser den magnetiske nordpols vandring i perioden 1590-2010
Den effektive magnetiske sydpol er pt. forholdsvis stationær.
Det problem har skibsfarten altid haft og det løses ved at aflæse en korrektion i søkortet. I dag vil jeg tro man navigerer efter GPS saa magnetkompasset er kun en ekstra sikkerhed.problemet er bugen af magnetkompas.
Så passer alting næsten igen, problemet er den overgangsituation, hvor polerne ligger og roder rundt ved ækvator og midt i mellem. Kort er orienteret efter de geografiske poler og de ændre sig ikke, problemet er bugen af magnetkompas. Gyrokompas orienterer sig efter rotationsaksen. så det vil ikke påvirkes. GPS-kompas orienterer sig efter det man bestemmer sig for, normalt geografiske poler, så det påvirkes heller ikke.når polerne har skiftet efter 100 år, så er det den hvide pil der er nord og den røde der er syd
Den geografiske nordpol vil stadig være op på kortet (med mindre man igen beslutter sig for at lave kort med syd i top, de var meget brugt i skibsfarten i gamle dage. Man havde syd i top når man sejlede mod syd og nord i top når man sejlede mod nord), det eneste man nok skal vende sig til er, når polerne har skiftet efter 100 år, så er det den hvide pil der er nord og den røde der er syd :)Så det store problem bliver det mentale, at man skal indstille sig på at "nord" ikke er op på kortet.
Den er god nok, Jørgen. Prøv at læse
https://www.scientificamerican.com/article/earth-s-impending-magnetic-flip/
som jeg også linker til i artiklen.
Mvv Henrik Bendix Journalist
Geografisk er polerne defineret ved jordens rotationsakse. De magnetiske poler flytter sig konstant, for tiden er magnetisk nordpol omkring Ellesmere Island i Canada. På søkort er angivet en korrektion (måske 3-4° i DK), med et årligt tillæg fra trykketidspunktet. For (spejder)orientering på vores breddegrader er korrektionen så lille at man normalt ser bort fra den. Rent praktisk bruger man ofte bare kompasset til at bestemme hvad der er op og ned, i forhold til kortet, når man ikke kan se solen. Så det store problem bliver det mentale, at man skal indstille sig på at "nord" ikke er op på kortet. Det andet problem er at korrektionen vil ændre sig meget rundt om jorden, så hvis man rejser til Nordamerika eller Nepal er afvigelsen væsentlig anderledes. Et andet problem er at magnet kompasser ikke er særligt pålidelige omkring de magnetiske poler. Nu er arktis og antarktis øde områder, hvor problemet ikke er særligt stort. Når polerne passere tæt trafikerede områder tættere på ækvator bliver det et relevant problem at man ikke kan anvende magnetkompas.
Polarlyset følger jordens magnetfelt, så på et tidspunkt vil nordlys blive til ækvatorlys. Et spørgsmål i den forbindelse er om de magnetiske poler tillader kosmisk stråling at passere igennem atmosfæren, så de magnetiske poler bliver "hot spots" der bevæger sig gennem tæt befolket områder ?
Nej - man bliver nødt til at lave helt nye kompasser
Det er ikke den normale fremgangsmaade. Selv idag kan afvigelsen mellem magnetisk nord og geografisk nord være vilkaarlig stor.Paa søkort er denne afvigelse (deviationen) angivet og saa bruger man denne korrektion.
Her kan man læse om Jordens magnetfelt:
https://www.spacecenter.dk/~nio/papers/GO-Olsen-Lyndgaard.pdf
Mon ikke det skulle være fem procent for hvert århundrede? (men så fanger det ikke rigtigt...)
Jeg mente nu mere definitionen af Øst-Vest. Vil man skulleomskrive manualen til kompas for eksempel
Nej - man bliver nødt til at lave helt nye kompasser, hvor skiven svarer til de nye forhold. Som andre angiver, er Nord lig den geografiske nordpol - og kigger man mod den er Vest til venstre og Øst til højre.
mvh Flemming
Øst-Vest er defineret ud fra Nord. Nord, Øst, Syd, Vest = 0, 90, 180, 270 grader. Det har intet med de magnetiske poler at gøre. Positionen af magnetpolerne maaler man sig til og kan slaas op i diverse haandbøger.Jeg mente nu mere definitionen af Øst-Vest. Vil man skulle omskrive manualen til kompas for eksempel
Jeg mente nu mere definitionen af Øst-Vest. Vil man skulleomskrive manualen til kompas for eksempel
Jeg mener, er øst og vest ikke ved konvention fastlagt ud fra hvor Nord er ? Altså Øst er 90 grader fra nord i urets retning
Nord er bestemt ud fra jordens rotationsakse ikke fra magnetfeltet.
Jeg tror ikke at de vi i dag kalder for Vesteuropa, vil blive døbt om til Østeuropa bare fordi der kommer en polvending :)Jeg mener, er øst og vest ikke ved konvention fastlagt ud fra hvor Nord er ? Altså Øst er 90 grader fra nord i urets retning.
Gad vide hvad et svagere magnetfelt betyder for atmosfæren og dermed for alt plante og dyreliv. En ting er arternes overlevelse en anden væsentlig ting er vores kultur og vores levevis.
Det er ikke for at dramatisere (der er jo jf artiklen et par tusind år til), men alligevel...
Jeg kom til at tænke på om det har nogen relation til Øst-Vest også. Jeg mener, er øst og vest ikke ved konvention fastlagt ud fra hvor Nord er ? Altså Øst er 90 grader fra nord i urets retning.
Som soldat lærte vi at korrigerer for forskellen på den geografiske og den magnetiske nordpol... Mon ikke også spejder lære det :) ellers må de da tage et GPS-mærke i stedet for et kompas-mærke...Det er da træls hvis man ikke mere kan bruge sit kompas.
Rettet - tak for det, Rune.
Forskerne har i flere omgange undersøgt, om der har været tidslig sammenhæng mellem masseudryddelser og polvendinger. De fleste undersøgelser viser ingen sammenhæng, men der er dog undtagelser, se fxhttps://blogs.discovermagazine.com/d-brief/2014/06/10/earths-magnetic-flips-may-triggered-mass-extinctions/#.VD9n_fl_uhs
Alt tyder på, at dyrelivet har klaret sig rimelig uskadt igennem vendingerne - også de dyr, der bruger kompas.
Spejdere kan heldigvis bruge solen og et ur eller træer der hælder mod øst.
Tak for en spændende artikel. Ved vi noget om hvordan dyr med kompas har klaret sig ved tidligere polvendinger? (PS: ret lige årstallet i billedteksten.)