Jordens første landmænd er meget ældre end antaget
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Jordens første landmænd er meget ældre end antaget

Lærebøgerne om urmenneskets agerbrug skal skrives om efter en ny opdagelse gjort af et internationalt biologi-forskerhold fra universiteter i Harvard i USA samt Tel Aviv og Hafia i Israel.

Hidtil har det været god latin blandt forskere, at det var menneskene, der for 12.000 år siden beboede de sumpede flodbredder i Mesopotamien i det nuværende Irak, der var de første til at dyrke jorden. Men ifølge de nye resultater fra det internationale forskerhold opstod den første plantekultvivation i Mellemøsten formentlig så tidligt som for 23.000 år siden.

Undersøgelsen tog udgangspunkt i opdagelsen af nogle ukrudtsarter fra en gammel boplads på bunden af søen Genesaret i Israel.

»Mens fuldskalalandbrug ikke blev udviklet før senere, viser vores undersøgelse, at simpel jorddyrkning er begyndt langt tidligere end hidtil troet, hvilket giver os anledning til at genoverveje vores forfædres evner,« siger Marcelo Sternberg, professor i molekylær biologi fra Harvard.

Sammen med professor Ehud Weiss fra Bar-Ilan Universitet og professor Ofer Bar-Yosef fra Tel Aviv Universitet har Marcelo Sternberg netop offentliggjort de interessante resultater i open acces-videnskabsdatabasen PLOS ONE.

Plantematerialet fandt forskerne frem til på resterne af en boplads for tidlige fiskere og samlere. Den har i flere tusinde år ligget dækket af søbund og forseglet i et miljø med lavt iltindhold og har dermed været ideel til bevarelse af plantemateriale.

»Dette unikt bevarede sted er et af de bedste arkæologiske eksempler på verdensplan af jæger-samlernes levevis. Det var muligt at hente store mængder information om stedet og dets indbyggere,« siger professor Sternberg på den tekniske nyhedsside Science Daily.

På stedet fandt man resterne af seks forrådskamre og en større plantesamling. Ved at indhente og undersøge cirka 150.000 planteprøver, kunne forskerne konstatere, at tidlige mennesker her havde opmagasineret hele 140 plantearter. Heriblandt spiseligt korn som hvede, byg og havre.

Forskerne fandt desuden en kornplade – et stenværktøj, hvorfra kornet blev udvundet – samt en fordeling af frø omkring dette værktøj, hvilket peger på, at kornet er blevet forarbejdet til videre brug. Dette underbygges af tilstedeværelsen af segl og lignende dyrkningsværktøj på stedet. Det tyder samtidig på, at urbefolkningen bevidst har kunnet planlægge høsten af korn.

Undersøgelsen åbner nu mulighed for, at urmennesket havde et udmærket kendskab til landbrug og dyrkningsplanlægning næsten dobbelt så tidligt som hidtil troet.

Emner : Planter
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Hvor gamle var så den landmand dengang for 23000 år siden ;)

Når man bruger aldersbegreber i datid ("landmand var meget ældre..."), så beskriver det genstande, personer eller begreber der ikke eksisterer mere. Hvis man vil beskrive hvornår et fænomen eller genstand opstod, så brug en nutidsform ("agerbrug er meget ældre...") eller endnu bedre: beskriv det med et andet tidsord ("agerbrug opstod meget tidligere...").

  • 14
  • 1

Ing.dk's skrivere er desværre ikke ret gode til dansk.
"landbrug er meget ældre end først antaget" ville nok være mere præcist.
Jeg tænkte også på om landmænd dengang blev 100, 200 eller 1000 år gamle...

MvH,

Bent

  • 8
  • 1

Jeg vil derfor ikke hænge mig i forskellige skribenters måde at udtrykke sig på - blot det ikke giver misforståelser.

Med hensyn til "spor af landbrug" konstaterer jeg blot at landbrug i dag er en kompliceret opgave som det har taget mange år at udvikle, men alligevel er selv små "spor" dog spor, og med start i "scratch" skal der meget lidt til at vise spor mod nutidens virkelighed.

Også hos dyr er der spor som peger mod organiseret udnyttelse af naturlige forhold. så hvor skiller *"vandene". Det må vel afhænge af betragterens briller og indsigt.

  • 2
  • 3

Hvis de finder tegn på at så mange forskellige planter blev høstet så er det vel tegn på at der netop ikke var landbrug?
Landbrug er vel at man sår og høster. Ifølge den her artikel er der kun tegn på at de har høstet.

  • 3
  • 1

Trediesidste afsnit. Der blev opmagasineret 140 forskellige plantearter, herunder kornarter. Det er mest sandsynligt, at der er tale om udsæd. Det kan diskuteres om det kun har været til eget brug, eller til handel med udsæd. I så fald er der fundet rester af den ældste frøvirksomhed.

  • 2
  • 0

Jeg kan sagtens leve med en tekniker/ingeniør, der ikke er en ørn til at stave eller i øvrigt formulere sig skriftligt - bare han/hun er god til det tekniske. Det er selvfølgelig altid et plus, hvis man kan formulere, hvad man ved om teknik.

Men hvis man tager penge for - eller får løn for - at skrive offentligt, så må man naturligvis stå på mål for de sproglige og semantiske fejl man uundgåeligt kommer til at lave.

Og indholdsmæssigt: Tak til Kyllesbeck for referencen til 'Journalisten' - læs den, og lær!

  • 1
  • 0

Jeg går udfra at det var en pollenkurve fra en søbund, som tyde på at nogen dyrkede jorden.
Men det var ikke nærmer forklaret.

Man skal her huske at det kun er få områder som der kan dyrkes under en istid, fordi nedbøren er så lille og uregelmæssig.

  • 0
  • 3
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten