Jordens faste kerne er blødere end hidtil antaget
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Jordens faste kerne er blødere end hidtil antaget

Den faste kerne i Jordens centrum er knap så hård, som forskerne har formodet, viser ny undersøgelse. Illustration: Arkiv

Jordens indre faste kerne er knap så hård, som forskerne har antaget, og som det fremgår af den såkaldte Preliminary Reference Earth Model (PREM).

Det er hovedbudskabet i en ny artikel i Science fra Hrvoje Tkalcic og Thanh-Son Pham fra Australian National University i Canberra.

De to geologer har bestemt hastigheden for seismiske forskydningsbølger til at være 3,42 km/s ved grænsen mellem den faste og den flydende kerne og 3,58 km/s i centrum af Jorden. Det er ca. 2,5 pct. lavere end tallene fra PREM. Bølgerne udsættes også for større dæmpning end beskrevet i PREM.

Forskydningsmodulet er bestemt til at være henholdsvis 149 GPa og 167 GPa, hvor værdierne i PREM er henholdsvis 158 GPa og 176 GPa.

Forskydningsbølger i den faste kerne

Det var danske Inge Lehmann, der for mere end 80 år siden opdagede, at Jorden har en indre kerne.

Læs også: Inge Lehmann og Jordens kerne

Men viden om den indre kerne er stadig stærkt mangelfuld.

Når man er sikker på, at den indre kerne er fast, er det fordi, at trykbølger, der passerer gennem den indre kerne, udbredes som forskydningsbølger.

Når trykbølger fra jordskælv, der udbredes som såkaldte P-bølger gennem kappen og K-bølger i flydende ydre kerne, rammer den indre kerne, fortsætter de videre som forskydningsbølger eller J-bølger. P- og K-bølger er længdebølger, mens J-bølger er tværbølger.

En seismisk bølge fra en ene side af jorden til den anden gennem kappe, ydre kerne, indre kerne, ydre kerne, kappe kaldes derfor en PKJKP-bølge.

Den mangelfulde viden om den indre kerne skyldes bl.a., at det er meget vanskeligt direkte at detektere disse PKJKP-bølger - selv efter større jordskælv.

I stedet for en direkte bestemmelse har Tkalcic og Pham anvendt en ny korrelationsteknik, hvor de ud fra seismogrammer optaget i timer efter større jordskælv har kunnet bestemme, hvor stor del af energien der er transmitteret som J-bølger gennem den indre kerne.

Selve metoden har de to forskere mere indgående beskrevet i en artikel i Geophysical Research Letters tidligere på året.

Det bløde hjerte

Denne metode giver ikke kun en forbedring i data med et par procent.

Jessica Irving fra Princeton University i USA skriver i en kommentar i Science, at en bedre viden om forskydningsbølgerne kan være med til at klarlægge en række ubesvarede forhold.

Geologerne vil eksempelvis gerne vide mere om konvektionsprocesserne i den indre kerne, og om denne roterer relativt til kappen.

»Observation af J-bølger er et nyttigt ekstra værktøj til at bestemme egenskaberne,« skriver hun om den indre kerne, som hun betegner som Jordens bløde hjerte.

Emner : Geologi
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Jordens magnetiske felt stammer fra den ydre flydende kerne og dannes som en følge af konvektion. Denne konvektion drives af en varmekilde. Den indre kerne deltager kun passivt i genereringen af feltet. Men man kan godt se den indre kerne i strukturen af magnetfeltet. Dette er også et resultat fra Ørsted satellitten.

  • 2
  • 0