Jorden ved Middelhavet lider: Men der mangler mere viden

Illustration: Bigstock

95 procent af de globale fødevareressourcer er afhængig af landjorden. Den er vært for produktion af biomasse og den filtrerer forureninger ud af vores drikkevand. Ifølge et nyt studie er jordlaget, særligt i Middelhavsområdet, under pres fra en uholdbar forvaltning af jorden og klimaforandringer.

Derfor er viden om jordforringelse vigtigt, således man kan afhjælpe problemet. Men ifølge et nyt studie er der omfattende huller i den viden, man har om et af de mest udsatte områder for jordforringelse.

I studiet, der er lavet i samarbejde mellem forskere fra Stockholm Universitet og Navarino Environmental Observatory, peger forskerne bag på store huller i den viden, der findes om jordforringelse i Middelhavsområdet ved at gennemgå den eksisterende litteratur for at kortlægge hvor man bør lave en indsats for at blive klogere og således kan beskytte jorden bedre.

Jorden i Middelhavsområdet er tidligere blevet udpeget som særlig sårbar overfor jordforringelse skabt af klimaforandringer og anvendelse til bolig-, industri- eller landbrugsområr. Området har den højeste erosionsrate i Europa, den laveste mængde organisk materiale og store problemer med tilsaltning.

Ifølge studiet lider jorden i Middelhavsområdet kraftigt under menneskeskabte forringelser. Forringelserne kommer særligt fra det, der i studiet hedder forsegling, der dækker over, når jord bliver forseglet af ikke-organisk materiale som eksempelvis asfalt eller beton, og komprimering, der i studiet dækker over, når jord bliver sammenpresset af eksempelvis dæk fra biler eller fra kvægdrift. Derudover er jorden flere steder blevet forurenet med både tungmetaller og pesticider.

Derfor er det nødvendigt med omfattende viden, når der skal lovgives omkring beskyttelse af jorden for at stoppe yderligere forringelse af jorden. Men der findes ikke et omfattende videnskartotek over graden af jordforringelse, eller hvor forringelsen er værst. Studiet forsøger at syntetisere data og identificere videnshuller omkring status for jordforringelse i Middelhavsområdet, samt identificere årsager og konsekvenserne af jordforringelse.

Studiets konklusion er ikke blot at videnshullerne skal fyldes ud, men at der skal oprettes omfattende netværk, der kan dele viden og data for at undersøge biodiversitet i jorden samt kortlægge geografiske og tidsmæssige udviklinger i forringelsen af jorden.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Studiets konklusion er ikke blot at videnshullerne skal fyldes ud, men at der skal oprettes omfattende netværk, der kan dele viden og data for at undersøge ..

= Send More Money! :)

  • 8
  • 9

Jeg får umiddelbart fornemmelsen af, at Italien nok er underlage en 'Landbrug og fødevare'-organisation som har brug for at trække problemet i langdrag. Men, ok .. den enkelte landmand er nok ikke forhindret af at gøre noget ved problemet her og nu. Det er over hele kloden, at det organiske vækst-lag er reduceret mærkbart. Er det CO2-bindingen og dertil knyttede kontanter sparret, hvis der ændres på status quo .. for, det burde allerede have et utvetydigt svar: økologiske landbrugsformer, eller et af de andre navngivne metoder der tager hensyn til andet end hurtige afgrøde-profitter.

Alle planter efterlader alle deres brugte organiske dele (visne blade) for deres fødder OG har lært at drage nytte af det. Over tid dannes der muld som igen beskytter og holder på vand, er føde for svampe og holder generelt liv i dyngen, hvor planterødder kan profitere på konvertering af stof fra ét trofisk niveau til et andet. At se kornmarker, år efter år, bestrøget for alt og så tilsat kunstgødning og pesticider for at få nyt frem har, ikke helt overraskende, nogle svagheder. De landmænd der ikke véd det skulle ikke være landmænd.

Det burde heller ikke være en overraskelse, at en død jord mangler de exudater der er med til at give jorden den sammenhængskraft (krumme), som forhindre den i at erodere. Man behøver ikke at rejse til Italien for at opleve det - jeg har cyklet i blæveret her i nabolaget. Teresse-dyrkning i Asien, væsentligt på vindblæst sand, er nok besværlig, men givtig nok til at det er dét værd. Jeg kan ikke tro, at viden mangler.

Om tørken. Min begrænsede have-erfaring byder mig at anse tørke-skader for den største, men i et vist omfang osse undgåelige skade på afgrøderne. Gæt engang, hvor god en sund muldet jord er til at holde på vand. Tag en klyne og vej den før og efter gennemvædning: Den kan holde mange 100% vand af udgangs-vægten. Sammenlignet med de 25-30% sandets pore-volumen har. Og, så er der jordens evne til at suge regnvand til sig, infiltrationen. Osse den øges voldsomt på en sund jord - selvsagt til glæde for planterne, men lige så meget for at forhindre erosion.

Der nævnes jord-kompression som et problem. Jeg har en fornemmelse af, at mange landmænd opfatter enhver jord som sårbar i den henseende. Så er der bare det, at en jord med tilstrækkelig organisk 'litter' i fungerer som en svamp der nok kan klemmes, men som retter sig ud igen over tid. En finkornet uorganisk jord har ikke samme mulighed for at folde sig ud igen. For en ler-jord gælder specifikt, at den skal tørres, og så gennemvædes igen før den disentegrerer. Det er ikke en effektiv process i den lidt dybere, beskyttede del af jord-profilet.

Og, ja. Gullerødder bliver ikke ret lange, hvis man dyrker dem på safalt.

Italien har samme slags problem som Danmark vedrørende afstanden til skraldespanden (havet). Jeg følte en dyb respekt dengang jeg læste om, at der nu var fanget en havørred i Sainen i Paris. Dét lader sig ikke gøre, med mindre alle brugere af de tilstødende afstrømnings-områder har rettet ind og respekteret visse grundlæggende forhold som må være i orden for at holde en recipient i rimelig stand. Hvordan lærer man lige det, hvis problemet aldrig når at blive stort nok til at det strengt taget bliver nødvendigt? Bækørreden og havørreden har samme genetik og barndom - hvis vandløbet af forskellige årsager er upasseligt tager bækørrederne til havs og bliver havørreder. Jeg betragter ikke et vandløb med havørreder men uden en ordentlig bestand af bækørreder for at være i orden.

Det er lidt svært at forstå, at landbruget har givet slip på en kultur der vedligeholder deres største asset, jorden. Skal vi skyde på, at der er en voksende erkendelse af, at kunstgødning og pesticider nok har sine lyse sider. Men, at hurtige løsninger er, hvad hurtige løsninger altid har været. Jeg har mine meninger om, hvad der skal til. Hvor min løsning vil ende er måske forudseelig. Jeff Bezos er det levende eksempel, hvor fejl jeg tænker. Et skridt frem og tre tilbage. Måske kan "CO2 i jorden" være et skub i den rigtige retning, om end af helt andre årsager en den jord-forbedring der kan følge med.

Jeg har ikke læst den tilknyttede forskningsrapport.

  • 12
  • 3

Hej Flemming,

Jeg nåede de første 5, resten må vente. Ja, de er inspirerende. De er godt kørende med rigeligt vand - ind imellem - men jeg har indtrykket af, at det forsvinder som overfladevand ned over skråningerne. Jeg har et link jeg har postet nogle gange. Det er Gabe Browns foredrag. Der er 3 til 6-7 timer. Han her en genkendelig dansk humor så man ikke falder i søvn. Aktuelt er der 1time og 10 min hende et meget instruktivt indtryk af, hvad sund jord gør for infiltrering af vand. Hvis du starter lidt før får du bedre kontekst med.

infiltrering med Gabe Brown

  • 3
  • 1

Jeg kan godt min Gabe Brown, Rick Haney, Elaine Ingham, Allan Savory, P. A. Yeomans/Darren Doherty, Bill Mollison/David Holmgren/Geoff lawton, Brad Lancaster/Mr. Phiri mf.

Hvor min henvisning så går til Andrew Millison, der er underviser ved Oregon State University med speciale i at genoprette landskaber.

  • 3
  • 1

En finkornet uorganisk jord har ikke samme mulighed for at folde sig ud igen. For en ler-jord gælder specifikt, at den skal tørres, og så gennemvædes igen før den disentegrerer.

Det du skriver angående lerjord, kan ses i en laboratorieprøve, men ude i naturen er det som følgende, og idet jeg er opvokset som højderygsbonde hvor vi både havde sand-og lerjord, så jeg har nogen erfaring: Lerjord desintegrerer kun af frost, definitiv frostsprængning er det eneste der dur til at jordbehandle ler. Derimod, når ler gennemvædes, sker der tilslemning, såfremt arealet befærdes lige efter nedbøren.

Tilslemning er forfærdeligt, men rigtige bønder var videnskabelige, de målte på jordens overfladehårhed, forinden bearbejdning efter regn: Såfremt at hælen af en gummistøvle kan trædes ned, er jordens vandindhold for stort, og færdsel vil give tilslemning.

Angående at frosten skal bearbejde lerjord, vides fra kutymen er at lerjord pløjes i efteråret, og når der i foråret er hvide, altså vindtørre toppe på plovfurerne, så er jorden tjenlig til såbed,: Blot du trækker en pind gennem lerjorden, så løfter det sig lægger sig som brødkrummer. Dog, der er ingen regel uden undtagelse, ved passende vejrlig kan man være heldig at få et tilfredsstillende såbed i efteråret til vintersæd på lerjord. Men man skal være dygtig for at få et godt såbed i forårespløjet lerjord, og opfører vejret sig ikke som det skal, så kan det blive til stenhårde jordknolde som såsæden forsvinder alt for dybt ned imellem.

Men ellers har du helt ret i at jorden mangler organisk materiale, som forøger jordens sammenhængskraft, men siden kloakeringen, for ca. 100 år siden hos os og 50 år siden ved middelhavet, er alt dette blevet skyllet ud i vandløbene og havet, hvor gødning virker som dødning. Kunstgødning giver ikke jorden alle de tilsammen mere end 20 hhv. makro-, mikro-, og spormineraler, som planterne behøver, derfor blive de syge medmindre der benyttes planteværn, altså sprøjtemidler.

Humus er meget populært og nyttigt for en fjedrende jordtekstur, men i gødningsmæssig henseende overvurderet: Humus dannes af svampe, dvs. når der ikke er kvælstofbakterier tilstede, for fuldstænding organisk forbrænding. Organisk gødning som planter ikke når at optage, omdannes til muldstof, det er tungtopløselige æggehvidestoffer, som frigives, når planterødder sender elektriske signaler derned, altså om dagen Jordbakterier udgør hele samfund med tæt samarbejde, og planter optager ikke gødning råt, som vi kan indtager føde. Planter har kunnet tåle at få meget finere vaner end vi kan tåle: Planterødder har en hel række af velvillige tjenere parat i deres naturlige miljø: Gødning nedbrydes af kvælstofbakterier, først til ammoniak NH3, dernæst ammoniumforbindelser NH4. Når planten kan have noget, så omdannes nogle andre bakterier ammonium til salpetersyring, og i sidste række forædle det til salpetersyre, som optages en for en, af hårrørpå planterødderne. Denne rækkefølge var kun angående N, og man mener at forholdene er tilsvarende ved de øvrige mere end 20 grundstoffer. Når jordtemperaturen kommer under 4 grader Celcius, går jordbakterierne i dvale.

Nitrat skal også have et par ord med på vejen, fordi nitrat har fået meget omtale, idet at når man genopvarmer mad med grøntsager, har det vist sig at børn og ældre kan få forstyrret eller mavepine, idet at nitrat ved genopvarmning omdannes til nitrit, men i eksempelvis Sverige er de så vante til nitrit, at de bruger det ligesom bordsalt. Nitrat dannes og findes naturligt i planter, indholdet er størst i unge planter og falder i takt med at plantens indhold af ufordøjeligt træstof forøges. Kalksalpeter er kunstgødning der indeholder nitrat NO3. Nitrat er et prisbilligt iltningsmiddel, og og som sådan benyttet mod iltsvind ved kyster, men jeg ved ikke om nitrat også benyttes mod organisk forurenet grundvand, pga. lækkende kloaker overalt. Forinden Danmarks Miljøministerium i 1972 blev oprettet, da blev grundvandets kvalitet målt på dets iltforbrug, idet at rent mineralvand uden iltforbrug, da endnu var almindeligt.

Nu er grundvandets påvirkning fra de konstant udvidende byer så påvirket, at rent mineralvand er sjældent i Danmark, ifølge lærebogen for ingeniørstuderende, Drikkevandsforsyning. Og det hænger fint sammen med din bemærkning om tilpakket jord uden ånding, underforstået anaerobt proteinmiljø, som producerer bl.a. metan.

Jeg skal ikke afholde mig fra at nævne min bekymring, at nogen med vilje har ønsket at kloakeringens sygt giftproteinholdige grundvandspåvirkning skulle holdes hemmelig, simpelt hen fordi at de ser det som et mål, at hele Danmark bliver et bebygget område, byggeri er stort set det eneste håndværk der endnu udføres her i landet.

Den imperielle økonomi gør det muligt, og når grundvandet så bliver for dyrt eller uøkonomisk at rense til drikkevand, som tilfældet er med vandet under byerne, så bliver der store penge at tjene, ved at sælge drikkevand, fremstillet af destilleret havvand, men problemet er bland andet, at det ikke er hvermand, som tjener på den forretning.

  • 3
  • 8

Den imperielle økonomi gør det muligt, og når grundvandet så bliver for dyrt eller uøkonomisk at rense til drikkevand, som tilfældet er med vandet under byerne, så bliver der store penge at tjene, ved at sælge drikkevand, fremstillet af destilleret havvand,

Som vanligt - fristes man til at sige - har du ikke styr på dine fakta omkring vand Kurt. Det er ikke dyrere at rense vandet under byerne end at afsalte - tværtimod. Ved afsaltning er man nødt til at køre med en større bypass p.g.a. af den større mængde tørstof.

Prøv du at spørge forsyningsselskaberne, der i øjeblikket potentielt ser ind nødvendigheden af rensning p.g.a. af stadigt flere fund af miljøfremmede stoffer i grundvandet, om de vælger at rense grundvand eller havvand til borgerne.

  • 3
  • 2

De foretrækker at fortynde sig under grænseværdierne

Hej Karsten

Jeg har helt(ish) styr på det - deler seng og bord med hende, der finder mest vand i Danmark 😉

Og ja: det er balanceret vandinvinding, der er første prioritet - og langt det billigste, men i takt med nye grænseværdier og et meget bredere måleprogram (flere stoffer), er det ikke sikkert, fortynding bliver ved med at være en option. Der er jo allerede en del steder, hvor filtrering med aktivt kul er en nødvendighed.

Kan i øvrigt varmt anbefale dette debatindlæg (bag muren), hvis rent grundvand i Danmark har din interesse.

  • 2
  • 0

Det er ikke dyrere at rense vandet under byerne end at afsalte - tværtimod. Ved afsaltning er man nødt til at køre med en større bypass p.g.a. af den større mængde tørstof.

Glædeligt, specielt for miljøet, fordi at grundvandets strømning (bevirket af tiltrækningskraft fra månen, mage til tidevand), gør at grundvandsforurening hele tiden breder sig. Men når at der suges op, i rette forhold til byernes centrum, da vil koncentrationen ikke forøges over tid, og man kan i nogen grad tage det mere afslappet mht. reparationer på alle de utætte kloakrør og punktforureninger.

Jeg mener det ærligt, fordi forurenet vand kan renses, så det bliver som destilleret vand, og tilsættes mineraler, så det smagsmæssigt minder om mineralvand. Men som nu, hvor biofilm i offentlige vandforsyning er blevet accepteret, er hverken sundt eller holdbart.

Reelt kunne man vel kræve en deklaration fra hvert forsyningsselskab, som viser hvilke mængder klormidler drikkevandet i varierende mængder "velsignes med", ordlyden, ifølge faglitteraturen tilsættes hos forsyningsselskaberne.

  • 3
  • 6

og man kan i nogen grad tage det mere afslappet mht. reparationer på alle de utætte kloakrør og punktforureninger.

Det er netop for ikke at starte på den glidebane, der hedder mere afslappet, det er så vigtigt at slå på tromme for vores unikke situation med (næsten) rent grundvand i Danmark.

Tværtimod skal vi bruge den degradering vi i øjeblikket ser som løftestang for en meget mere pro-aktiv håndtering af miljøfremmede stoffer, der kan slippe ud i naturen fra landbrug, husholdning og industri.

PS: Undskyld for at Middelhavet OT'ede hjem til Danmark - men jeg har svært ved at sidde så grov misinformation om en af mine kæpheste overhørig.

  • 4
  • 1

Lad os lige slå HELT fast: Det vand der kommer ud af hanerne fra vores (større) forsyningsselskaber, er hverken usundt eller farligt ! ! ! - og er for øvrigt på alle parametre betydeligt bedre end det, man kan købe på flaske.

Nåeh, var det så fordi folk blev svimle af at se vandtårne, som blev årsag til at de ellers såvel brandsikkerhedsmæssigt, og deres strømforsyningsmæssigt spidsbelastningsudglattene virkning, pludseligt ikke var det rigtige længere?

Eller kan det være vandet efter vandværket behandling efterhånden fik forøget tendens til at blive råddent, som følge af ikke helt passiviseret biologisk indhold?

  • 2
  • 4

Om byens vand ligger det lige til foden at få infiltreret vandet fra de befæstede områder og tage, hvis de ikke er inkluderet. En villa med have rækker til selv at kunne håndtere dén situation, uden absurde investeringer. Jeg er skuffet over, at ikke andre bygnings-segmenter har taget til handling. Kom der ikke en lov om, at pesticider til havebrug i byerne ville blive forbudt? Det ville være en logisk retning at tage for senere at kunne genbruge byens vand når det dukker op igen. Det bedste ved den tilgang er, at rensningsanlægene vil blive i stand til at håndtere og handle som de er tænkt som .... uden beskidt overflow til recipienterne ... under store regnbegivenheder.

@Kurt Tak for 'frost' inputtet. Jeg har udgangspunkt i lerets cirkulation i et værksted: Når det ikke er formbart længere skal det tørres helt og delvist knuses. Gennemvædningen vil så gi´en fin klumpløs pludder ;o)

  • 4
  • 0

Nåeh, var det så fordi folk blev svimle af at se vandtårne, som blev årsag til at de ellers såvel brandsikkerhedsmæssigt, og deres strømforsyningsmæssigt spidsbelastningsudglattene virkning, pludseligt ikke var det rigtige længere?

Nej, det var fordi den moderne teknik har overhalet dem.

Det er jo ikke sådan, at der ikke stadig er rentvandstanke i vandforsyningen. De ligger nu blot i jordniveau, fordi situationen, hvor man er afhængig af et tårn som trykreservoir er en ren anakroisme med nutidens elforsyningssikkerhed og driftsikre kaskadekoblede pumper med trykstyring.

Igen igen igen: Du har simpelthen ingen styr på det, du skriver om Kurt - det er decideret pinligt - - -

  • 2
  • 1

Det er muligt månen har en (svag) påvirkning, men helt generelt strømmer grundvand på grund af jordens tyngdekraft - det løber simpelthen nedad.

Hej Flemming, som vi da kan blive ved. Nej, overfladen af grundvandet kaldes grundvandsspejlet. Grundvandsspejlet bølger en smule pga. månen.

Grundvand dannes af nedsivende regnvand: På dette stadium er det endnu kun jordvæske, og ikke grundvand.

De fleste steder ligger grundvandet ovenpå saltvand, som igen ofte ligger på salthorste.

  • 2
  • 4

Om byens vand ligger det lige til foden at få infiltreret vandet fra de befæstede områder og tage, hvis de ikke er inkluderet.

Mnjahhh ?

LAR lyder - umiddelbart som lige til højrebenet, men som med så mange ting, er det sjældent bare lige

Problemet med LAR (i byområder) er dels, at vandet er meget beskidt, og dels at der bestemt ikke er behov for mere infiltrering i byområder - grundvandet står allerede mange steder (bekymrende) højt - forstået på den måde, at byen har tilpasset sig det lavere grundvandsniveau, der er resultatet af tidligere tiders større indvinding - bebyggelse af lavtliggende områder, mange kældre o.s.v.

Så her giver rensning og udledning til hav/vandløb faktisk fin mening - -

  • 2
  • 1
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten