Jorden løber snart tør for helium
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Jorden løber snart tør for helium

Jordens helium-depoter er på vej mod bunden, og der findes ingen prisbillige alternativer til ædelgassen.

Sådan lyder dommen fra kemi- og fysikprofessor Lee Sobotka, Washington Universitet i St. Louis, USA.

Han vurderer, at der kun er otte års sjove musestemmer tilbage i verdens største helium-depot i Amarillo, Texas, og konsekvenserne af knaphed af helium rækker meget længere end børneunderholdning.

Jordens helium-depoter er snart ved at være opbrugte, forudser amerikansk forsker. På DTU genkender man billedet og frygter, at det fremover bliver dyrere og mere besværligt at forske, fordi helium indgår i forskningsprocessen, blandt andet til nedkøling. (Foto: Wikimedia) Illustration: Wikimedia

»Heliums anvendelse i videnskaben er ekstremt vidtrækkende, men dens vigtigste funktion er til nedkøling. Helium kan ikke genskabes og er uerstattelig, da der ikke er nogen biosyntetiske måder at skabe et alternativ på. Alle bør gøre en indsats for at genbruge det,« siger professor Lee Sobotka til Scientificblogging.com.

Det naturligt forekommende helium er dannet ved milliarder af års henfald af uran- og thoriumisotoper, og henfaldstiden for disse grundstoffer er uhyre lang.

Mens der er blevet brugt helium i blandt andet laboratorier, rumraketter og luftballoner i mange år, er der altså ikke blevet dannet nye reserver af grundstoffet, så det undrer ikke kemiprofessor Niels Bjerrum, DTU, at helium-målerne i depoterne verden over i hastigt tempo bevæger sig mod »E«.

»Der har været et stigende forbrug af helium, og der er ikke ret store mængder af det, så det er ikke så mærkeligt. Man får jo stoffet som et biprodukt ved udvinding af naturgas, og det er der jo heller ikke ret meget tilbage af,« siger Niels Bjerrum.

På DTU har man blandt andet brugt helium til nedkøling, og Niels Bjerrum forventer, at de knappe helium-resurser vil få konsekvenser for forskningen.

»Helium vil ikke forsvinde fuldstændig, men det vil selvfølgelig blive dyrere, og derfor vil det også blive dyrere og mere besværligt at forske,« siger han.

»Derfor må man også blive bedre til at forhindre spild af helium og sørge for at genbruge det flere gange,« uddyber han.

Ifølge Niels Bjerrum gør alle danske laboratorier en indsats for at genbruge det brugte helium, mens det ofte kniber lidt mere i USA, hvor man i modsætning til Europa ligger inde med de store helium-depoter.

Han påpeger, at man typisk kan genbruge helium omkring ti gange alt efter anvendelsesområde og hvor dygtig, man er til at forhindre udslip af gassen.

Helium er en ædelgas, der befinder sig i øverste række yderst til højre i det Periodiske System og har atomnummer to.

Emner : Kemi
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Hvordan bruger man helium som brændstof i rumfærger, som der står i overskriften? Jeg troede ikke helium kunne brænde.

  • 0
  • 0

Nej, helium bruges naturligvis ikke som brændstof (det står der heller ikke i artiklen). Det er en typisk svipser, som sker, når der skal sættes en smart overskrift på af en der ikke kender til det faglige indhold. I rumfarten bruges det bl.a. til at sætte mindre brændstoftanke under tryk, så man ikke behøver brændstofpumper. Det benyttes i alle satellitter.

  • 0
  • 0

Øhh - er det her ikke bare endnu en god grund til at få fart i fusionsreaktorerne? Bruger de ikke brint og danner (bl.a.) Helium som affald"?

  • 0
  • 0

Helium er et grundstof, der tilhører gruppen af ædelgasser.

Heliums eksistens blev konstateret første gang i 1868 af den engelske kemiker Edward Frankland og den engelske astronom Norman Lockyer. Under en total solformørkelse i Indien kiggede de på lyset fra solens korona gennem et spektroskop og så en spektrallinje som man ikke kendte fra noget grundstof på Jorden. Det nye grundstof kaldtes helium efter den græske solgud Helios. Helium dannes i solen ved fusion af to brintmolekyler. Helium er, næst efter brint, det mest almindelige grundstof i Universet. Helium isoleres fra naturgas, der altid indeholder en lille smule Helium.

Heliumkerner forekommer også som atomkerner uden elektroner (He2+). Sådan en fri heliumkerne kaldes også en alfapartikel. Den fremkommer når et radioaktivt atom går i stykker (fission). F.eks. kan Uran fissioneres til et thorium-atom, med en heliumkerne (alfa-partikel) i overskud. .

  • 0
  • 0

Kære læsere,

Formuleringen "og som brændstof i rumfærger" er naturligvis forkert, som flere allerede har påpeget i debatten.

Det er hermed rettet.

Med venlig hilsen,

Mikkel Meister Pedersen

  • 0
  • 0

Det må da kun være en lille procent del der bliver brugt i rumfarten og dermed kommer uden for jordens atmosfære, resten må da stadigvæk være inde for jordens atmosfære. Så kunne jeg egentligt godt tænke mig at vide hvor det forsvinder hen?

  • 0
  • 0

resten må da stadigvæk være inde for jordens atmosfære. Så kunne jeg egentligt godt tænke mig at vide hvor det forsvinder hen?

  • du har vel næsten selv besvaret dit afsluttende spørgsmål!?
    Problemet herefter består utvivlsomt i, at det er både dyrt og besværligt at (gen)udvinde He af atmosfærisk luft!
    Man kan sammenligne (lidt) med, at hvis du hælder en flaske Margaux 1.er Cru ud på jorden, kunne den i princippet 'udvindes' igen - men nemt ville det sgun'te være! :)
  • 0
  • 0

Helium er så let at det faktisk fiser i ud i verdensrummet. Jordens tyngdefelt kan ikke holde på det og derfor er det tabt for evigt hvis man ikke kan opsamle det inden det ryger ud i atmosfæren og videre ud i rummet.

  • 0
  • 0

Det må da kun være en lille procent del der bliver brugt i rumfarten og dermed kommer uden for jordens atmosfære, resten må da stadigvæk være inde for jordens atmosfære. Så kunne jeg egentligt godt tænke mig at vide hvor det forsvinder hen?

Nej, både brint og helium "fordamper" faktisk ud af atmosfæren og ud i solsystemet, de er simpelthen for lette til at jorden kan holde fast på dem.

Det er derfor man kan bruge brint og helium til at sende balloner praktisk taget til kanten af atmosfæren.

Poul-Henning

  • 0
  • 0

Helium har en vigtig sekundær funktion i vædskeraketter. Det bruges til at tryksætte og fortrænge f.eks. flydende hydrogen. I tilfældet med LH2 er der faktisk ikke noget brugbart alternativ da man nødvendigvis skal bruges en gas der er mere flygtig end hydrogen selv. Det er kun helium.

Tryksætningen er nødvendig for at brændstofpumpernes første trin "kan få fat" i den flydende hydrogen - uden tryksætning ville de kavitere - og dermed ikke fungere.

Amerikanere har traditionelt et afslappet forhold til He. de bruger det steder hvor N2 sagtens kunne er statte det. Grunden er formentlig at de ikke skal betale de 200 kr pr. m3 det koster i DK. Det svarer altså til 1200 kr pr. gram - og helium er derfor allerede nu dyere end f.eks. sølv målt pr. kg.

  • 0
  • 0

Det lyder mærkeligt. Jeg kan forestille mig at de ligger i den øverste atmosfære, men de vil jo ikke bare forsvinde fordi selvom det er meget lidt så vejer helium og brint stadigvæk noget og bliver påvirket af tyngdekraften. Bliver de blæst "af" atmosfæren af solvindene?

  • 0
  • 0

Ja, solvinden blæser heliummet af og det forsvinder i rummet. Men hvis det er så dyrt og der er så lidt tilbage, hvorfor bruger vi det stædig til fødselsdagsballonner ? Vil det være en stor brandfare at bruge H2 i så små mængder? Kan man blande H2 og He i et ikke-brandfarlig mængsel?

  • 0
  • 0

He H2 blandinger er desværre brændbare med op til 94 % He. H2 i legetøjsballoner - nej det er ikke særligt farligt, ren brint brænder - det værste er selve knaldet hvis nogen f.eks. sætter en cigaret hen på barnets ballon. Men det er det samme uanset gas. Der er dog explicitte regler der forbyder H2 i legetøjs balloner.

Mht. Luftskibe - som tdaitionelt er storforbrugere - så kan de teknike idag godt laves på H2, men af historiske grunde er det igen ikke tilladt.

Hindenburgs brænd i 1937 har en urimeligt stor gennemsagskraft fordi det var en visuelt imponerende katastrofe der blev filmet mens det skete. Faktsik slap 2/3 af de ombordværende med livet i behold - og det er fin stastistik for et flystyrt. Da ulykken indtraf havde Zepplin selskabet til dato ikke haft nogen tilskadekomne passsgerer i sin historie med stive brintfyldte luftskibe.

  • 0
  • 0

Det lyder mærkeligt. Jeg kan forestille mig at de ligger i den øverste atmosfære, men de vil jo ikke bare forsvinde fordi selvom det er meget lidt så vejer helium og brint stadigvæk noget og bliver påvirket af tyngdekraften. Bliver de blæst "af" atmosfæren af solvindene?

Næh, helium bliver ikke "blæst" væk af solvinden, men molekylerne (i dette tilfælde et enkelt atom) er så lette at temperaturen i den øverste del af atmosfæren (som er relativt høj) bringer de hurtigste molekyler over flugthastigheden 11 km/s. På den måde forsvinder til sidst alle heliummolekyler der. Det samme sker med brint.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten