Jorden kan bruges som detektor for sorte huller
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Jorden kan bruges som detektor for sorte huller

Små sorte huller med masse i området fra meget små til de største asteroider flyder muligvis frit omkring i rummet og kan ramme ind i Jorden når som helst - om end sandsynligheden ikke er særlig stor.

I modsætning til de katastrofer, som et asteroidesammenstød kan medføre, er der dog ingen grund til bekymring, forklarer Jeroen Tromp og tre andre forskere i fra Princeton University i USA i en ny artikel, som vil blive publiceret i Astrophysical Journal.

Tværtimod beskriver forskerne i artiklen, hvordan Jorden kan bruges som detektor for disse sorte huller.

Dannet lige efter Big Bang

Små sorte huller med en masse op til 10^20 ton kan være dannet umiddelbart efter Big Bang på grund af fluktuationer i massetætheden i det tidlige univers.

De mindste af disse såkaldte primordiale sorte huller vil for længst være fordampet på en måde beskrevet af Stephen Hawking. Men primordiale sorte huller med en masse på en milliard ton eller mere kan stadig findes.

De er dog uhyre svære at detektere i modsætning til de store sorte huller, der dannes ved kollaps af stjerner, eller de enorme sorte huller, der kan findes i galaksernes midte.

Tværs i gennem Jorden under et minut

Et primordialt sort hul med en masse på en milliard ton har en størrelse nogenlunde som en proton, og derfor kan det passere gennem Jorden uden at forvolde store skader.

Da et sådant sort hul typisk vil have en hastighed på 200-400 km/s, vil passagen vare under et minut.

Forskernes analyse viser dog, at det vil sætte Jorden i karakteristiske svingninger, der svarer til et jordskælv af styrke fire. Det seismiske signal vil indeholde svingningstyper, som ikke forekommer ved jordskælv.

Et sort hul, som ikke rammer Jorden, men farer tæt forbi, vil også kunne sætte Jorden i svingninger, der kan måles. I en sådan situation vil det dog være vanskeligt at måle den retning, det sorte hul har bevæget sig.

Ringe sandsynlighed

Sandsynligheden for, at Jorden støder sammen med et primordialt sort hul, er dog så lille, at det kun vil ske en gang pr. 10 millioner år. Sandsynligheden for, at sort hul passerer så tæt forbi Jorden, at det kan detekteres, er omkring 100 gange større.

Disse beregning er endda baseret på, alt det mørke stof i universet findes i primordiale sorte huller. Sandsynligheden for et sammenstød vil være endnu mindre, hvis det ikke er tilfældet.

Andre forskere har tidligere studeret, hvordan stjerner kan sættes i svingninger, hvis et primordialt sort hul passerer gennem stjernen (se grafikken).

Hvis man skal måle disse svingninger i Solen med de nuværende solobservatorier, er det dog hændelser, der forventelig kun sker en gang pr. 100 millioner år, man er ude efter at iagttage.

Ingen fare på færde

For at primordialt sort hul skal afsætte lige så megen energi og dermed give anledning til lige så stor skade som Tunguska-hændelsen, der raserede et stort område i Sibirien i 1908, skal det være en milliard gange tungere end et sort hul på en milliard ton.

Da sandsynligheden for, at Jorden rammes af et sort hul, er omvendt proportional med massen af det sorte hul, mener forskerne, at man godt kan tillade sig at se bort fra, at Jorden løber ind i et faretruende, tungt primordialt sort hul.

Dokumentation

Detectable seismic consequences of the interaction of a primordial black hole with Earth

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Måske er mere sandsynligt, at der kommer et sort hul tæt på solen, eller måske enda tværs igennem solen... Hvordan vil det påvirke den?

Vil vi få ekstrem solaktivitet? Hvordan vil det påvirke vejret? Kan vi se det? Vil solens farve skifte til grøn, under det sorte huls passage? Kan vi endog se et sort hul, passere bagved solen - eller vil vi ikke opdage den?

Findes små huller, der kommer farende med stor hastighed i universet? Hvordan kan man forestille sig dem dannet? Og, vil det med teorien, kunne bekræftes, at der er flere af dem (mere end en)?

  • 0
  • 0

Primor betyder fra start. Der kan ikke dannes sorte huller i Big Bang da dette var et sort hul i sig selv...

Hvor har du det fra? Mig bekendt siger teorien intet om, at dét er en umulighed.

  • 0
  • 0

Er det ikke på tide at omdøbe sorte huller til fx usynlig masse? En partikel eller asteroide kan da ikke være et (tomt) hul? Et sort hul kan vel heller ikke været hult med en skal omkring? Et hul kan da ikke trænge gennem Jorden, det må være jorden der trænger gennem hullet? Osv. Er der nogen der gør grin med os? Sort hul er også racistisk!

  • 0
  • 0

Men skal vi nu ikke ta det roligt. En gang hver 10 mill. år. Så går det nok, især med de minimale skader der er beskrevet.
Men god værkstedshumor.

  • 0
  • 0
  • No black hole detected.
  • No black hole detected.
  • No black hole detected.
  • No black hole detected.
  • No black hole detected.
  • No black hole detected.
    NO-CARRIER
  • 1
  • 0

Godt eksempel på, hvordan man med seriøs teori, kan bruge naturen selv som detektor, i stedet for at bygge dyre tekniske projekter hele tiden. Ikke at tekniske projekter ikke er nødvendige eller smarte, men ved "bare" at tænke sig om, kan vi faktisk finde frem til en hel masse... Også fra lænestolen med et stykke papir, blyant og lommeregner. Enkelt kære Watson!

Man har for ikke så lang tid siden blandt andet brugt Månen, som detektor for eksotiske partikler, da den jo har opsamlet lidt af hvert i sin tid i kredsløb. Svært at hamle op med for menneskeskabte dingenoter.

  • 0
  • 0

Jeg troede ellers at "sorte huller" kun var forbundet med et centrum og et kæmpe tyngdetræk og med et antal objekter kredsende omkring dette.

Hvordan kan et "sort hul" flyde frit omkring? Og gå igennem en masse uden at have nogen væsentlig indflydelse på den gennemtrængte masse?

NB: Hvornår er det agurketid i Princeton University i USA ?

NNB: Objekternes bevægelse i galaksen afviger fra bevægelsen af planeterne i solsystemet.

Enten passer tyngdeloven og himmelmekanikken i vores solsystem ikke - eller også er der ikke noget sort hul i galaksen som bevæger objekterne i galaksen via tyngdeloven. (Og dermed heller ikke brug for noget "mørkt stof").

  • 0
  • 0

Som jeg har forstået teorien om sorte huller, vil alt som kommer indenfor begivenhedshorisonten aldrig komme ud igen.

Hvis et sort hul virkelig skulle ramme jorden, vil det så ikke blot føje jordens masse til sin egen ? Og hvorfor ikke ?

  • 0
  • 0

Som jeg har forstået teorien om sorte huller, vil alt som kommer indenfor begivenhedshorisonten aldrig komme ud igen.

Hvis et sort hul virkelig skulle ramme jorden, vil det så ikke blot føje jordens masse til sin egen ? Og hvorfor ikke ?

Fordi begivenhedshorisonten ca. er på størrelse med en proton. Ved en hurtig passage vil hullet ikke ramme ret meget, det vil formentlig smutte igennem jorden lige som en neutrino gør, og dets tyngdekraft er meget mindre end jordens.

Noget helt andet er så om disse huller i det hele taget eksisterer.

Mvh. Peter

  • 1
  • 0

Håbet om at finde sorte huller i Cern eksisterer vel stadig, men så er der vel ingen grund til at have problemer med nattesøvnen, når nu de bare smutter igennem eller forbi?

  • 0
  • 0

Man kan ikke tillægge et hul nogen masse og en "singularitet" "eksisterer" kun som et fantasifoster hos fortvivlede kosmologer og astrofysikere..

  • At man så tillægger et formodet hul i vores galakse beror på at man fejltolker bevægelsen omkring galaksens centrum jvf. galaksens rotations anomali.
  • 0
  • 0

Man kan ikke tillægge et hul nogen masse og en "singularitet" "eksisterer" kun som et fantasifoster hos fortvivlede kosmologer og astrofysikere..

Trold eller tungnem?

Sort hul er en vending man bruger for en masse der er komprimeret i en grad, så dens radius er mindre en 2Gm/c² , hvor G er tyngdekonstanten, m er massen og c er lysets hastighed. Den såkaldte Scharzschild radius.

Der er ikke tale om et egentligt hul.

mvh
Martin

  • 0
  • 0

Jeg tror ikke at universet adlyder Stephen Crothers. Og youtube videoer har meget lav troværdighed, i mine øjne nul.

Sorte huller i den størrelse er tæt på umulige at detektere. Måske findes de, måske ikke. Jeg ved det ikke, men med et åbent sind kan de ikke afvises.

Du udtaler dig skråsikkert om at alverdens fysikere tager fejl. Har du overvejet den mulighed at du selv kan tage fejl?

Mvh. Peter

  • 0
  • 0

[quote]
Der er ikke tale om et egentligt hul.
mvh
Martin

Netop derfor bør begrebet sort hul omdøbes. Det har en ekstrem ringe saglig kommunikationsværdi, - men vi bliver vældig bange for bøhmanden!

  • 0
  • 0

Jeg tror ikke at universet adlyder Stephen Crothers.

Det har jeg heller ikke påstået - det eneste jeg kan sige er at Crothers gennemhuller det matematiske og selvmodsigende spin som gennemsyrer moderne astrofysik og kosmologi.

  • 0
  • 0

[quote]Jeg tror ikke at universet adlyder Stephen Crothers.

Det har jeg heller ikke påstået - det eneste jeg kan sige er at Crothers gennemhuller det matematiske og selvmodsigende spin som gennemsyrer moderne astrofysik og kosmologi.

[/quote]

En gang til: har du overvejet den mulighed at du (og Stephen Crothers) kan tage fejl?

Det er muligt at du synes at han gennemhuller noget. Jeg er absolut uenig!

Mvh. Peter

  • 0
  • 0

[quote]En gang til: har du overvejet den mulighed at du (og Stephen Crothers) kan tage fejl?

AD: Hvad præcis mener du jeg ikke har ret i?
[/quote]

Du nedvurderer groft det arbejde som fysikerne udfører ved at sige at alle fysikere tager fejl.

Du udtaler dig skråsikkert om at sorte huller ikke kan eksistere.

Du kommer med en alternativ fysik baseret kun på egne tanker. En fysik som mere ligner mytologi end fysik.

Du bede andre om at være åbne overfor dine egne ideer, men afviser uden videre andres ideer.

Prøv at være mere åben selv, alle kan tage fejl, også dig.

Mvh. Peter

  • 0
  • 0

AD: Jeg bad dig jo ikke om en personvurdering af mig men om et konkret eksempel på, hvor du mener jeg kan have fejl.

Så kom med et konkret eksempel så vi kan drøfte og argumentere for/imod det sagligt.

Ok: hvorfor mener du at sorte huller ikke kan eksistere? På hvilket konkret grundlag? Kom med nogle beregninger.

Mere generelt: fysik handler om at sætte naturen på formler. Det er baggrunden for at man kan sende en sonde til f.eks. Mars og beregne præcis hvor meget brændstof der skal bruges, samt hvornår og i hvilken retning motorerne skal affyres. Samt beregne planetbaner, regne på galaksers bevægleser i galaksehobe mm. Hvis din fysik ikke kan det, så vil jeg anse den for mytologi eller religion.

Mvh. Peter

  • 0
  • 0

Ok: hvorfor mener du at sorte huller ikke kan eksistere?

Hans teori har da masser af argumenter. Alt er roterende termodynamik og magnetisme, tyngdekraften eksisterer ikke, ergo sorte huller kan ikke eksistere!

Det er da fuldstændig logisk :-)

  • 0
  • 0

AD: Før man kan sætte noget ind i matematiske formler, må man vel først afklare hvad der foregår i en observation?

Tag kresløbs anomalien i galaksen hvor man anskuer at objekterne, ligesom med vores solsystem, kredser omkring et tyngdepunkt, men denne opfattelse blev modsagt af kredsløbs-anomalien i galaksen.

Så: Enten er teorien om tyngdeloven forkert i vores solsystem eller i vores galakse. Tyngdeloven kan ikke fungere selektivt og være korrekt begge steder. Det er udgangspunktet for videre overvejelser og udregninger.

Er tyngdeloven forkert teoretiseret i vores galakse, er der måske slet ikke noger der trækker i galaksens centrum idet objekterne kredser indbyrdes ens i forhold til centeret. Er der ikke noget tyngdetræk fra centeret, er der ikke noget "sort hul" eller et "sort objekt".

Kredsløbs anomalien kan fint forklares hvis man antager at der er en del mere masse i galakserne end det som kan observeres. Det kan være dark matter, sorte huller, brune dværge eller noget andet vi ikke har opdaget endnu. Tyngdekraften fungerer fint, både i vores nærmeste nabolag og på den helt sore skala i galaksehobe. Hvorfor så ikke på mellemskalaen i en galakse?

Her er det så jeg mener at der foregår et sfærisk 3D kredsløb i galaksen hvor alt formateres og opløses. Med denne forståelse er "hullet i galaksen", lidt forenklet beskrevet, at sammenligne med hullet i en orkan hvor bevægelsen f.eks. suger luft in fra bunden og folder den ud i toppen af orkanen. Altså MEGET forenklet beskrevet.

Om matematiske beregninger; Jeg anerkender naturligvis den slags udregninger som anvendes til rumfart og andet i de mere nære omgivelser. Men når det kommer til udregninger af dynamiske kredsløb i en galakse hvor der til stadighed kommer nye påvirkninger, så tror jeg ikke at nogen er i stand til at opstille en sådan, men det kan jo være du mener du er?

Her ender videnskaben, og mytologien tager over. Enten kan man regne på det, og så er det videnskab. Eller også er det mytologi. Et sfærisk 3D kredsløb uden formler har ikke noget med videnskab at gøre.

NB: Jeg skal her meddele for klarheds skyld at matematikken ikke er en af mine hovedinteresser.

Det forklarer en del. Et kursus eller selvstudium i matematik og fysik er meget nyttigt hvis man vil debattere fysik.

Mvh. Peter

  • 0
  • 0

Ja det har du jo ret i - man kan bare ikke finde den masse. Og det kan man aldrig fordi det er en hypotetisk masse der opstår fordi man tillægger centret i vores galakse et tyngdetræk der bevisligt ikke er der.

Massen i vores galakse skal IKKE sættes i forbindelse med hullerne i galaksen. Både massen og bevægelsen skal ses som et kredsløb der både går indefter i galaksens centrum og udefter.

Ser man på bevægelserne som netop et kredsløb, behøver man hverken et singulært "sort hul" eller "mørkt stof" i galaksen.

NEJ! Den masse man leder efter har ikke noget med centeret at gøre. Inde i centrum er der mange stjerner som roterer meget hurtigt omkring et centralt punkt. Ved at måle stjernernes baner og hastigheder og beregne med Newton kan man finde det centrale punkts masse (millioner gange solens). Du kan kalde de et sort hul eller noget andet, men du kan ikke benægte observationerne. Inde i centrum stemmer observationer og beregninger fint.

Det er længere ude i galaksen, langt fra centrum tingene ikke passer. Den skjulte masse man leder efter skal befinde sig meget langt væk fra centrum for at forklare hvordan stjerner i spiralarmene bevæger sig.

Hvorfra kommer energien til dit kredsløb. Kan du finde observationer som understøtter denne teori?

[/quote]

NB: Man behøver ikke en matematisk kunnen for at anvende sin kritiske og logiske sans og hvis du er virkelig interesseret i alternative tanker og ideer og du selv er en ørn til matematik, så regn det selv ud:[/quote]

Du kritiserer altså noget som du ikke forstår! Er det bare sådan at når du ikke forstår det, så kan det ikke være rigtigt? Sæt dig dog ind i stoffet før du kritiserer!

Forudsæt at der er et elektromagnetisk 3D kredsløb i galaksen. At den aktuelle bevægelse af stjerner og planeter etc. fra galaksens roterende centrum går udefter og ud i galaksens arme via dens stave.

Hvordan vil kredsløbs-grafen i galaksen så se ud?

Du må definere hvad du mener med et elektromagnetisk 3D kredsløb. Ordene elektromagnetisk 3D kredsløb uden forklaring giver ikke mening, det er noget vrøvl!

Mvh. Peter

  • 0
  • 0

@Peter Larsen,
[quote]NEJ! Den masse man leder efter har ikke noget med centeret at gøre. Inde i centrum er der mange stjerner som roterer meget hurtigt omkring et centralt punkt. Ved at måle stjernernes baner og hastigheder og beregne med Newton kan man finde det centrale punkts masse (millioner gange solens).

AD: I første sentens skriver og medgiver du at massen (galaksens) ikke har noget med centeret at gøre - i anden sentens at man med Newton kan beregne og finde det centrale punkts masse (millioner gange solens).

Ved du egentlig hvad du skriver om? Eller er det bare noget du har læst og blevet opflasket med uden at anvende din kritiske sans og logik?

AD: Og så påstår du at jeg kun kan finde ud af kosmologien ved at anvende matematik? Den evne ser ikke just ud til at have hjulpet dig særlig godt her, tvært imod.

Slut for mig med dig.[/quote]

Jeg skriver at den centrale masse i galaksen er godt forstået og kan beregnes, samt at den ikke har noget med galaksens manglende (endnu ikke fundne) masse at gøre. Det er to helt forskellige ting med hver sin forklaring. Det er dig som blander tingene sammen.

Angående matematik: hvis jeg skulle beregne baner i et planetsystem eller regne på galaksehobe ved hjælp af Niels Iversens kosmologi kunne jeg lige så godt straks putte håret i postkassen. Det er ikke muligt. Min kritiske sans fungerer fint. Det er faktisk derfor jeg kritiserer din kosmologi: den kan ikke bruges til at beregne nogetsomhelst. Lidt Newton + Einstein + en lommeregner derimod, det kan sende en mand til månen.

Du virker lige præcis så fastlåst i dine meninger som du påstår alverdens fysikere er.

Det er håbløst, slut herfra også.

  • 0
  • 0

[quote]Så kom med et konkret eksempel så vi kan drøfte og argumentere for/imod det sagligt.

Er der mange som har forsøgt med dig længe - uden held.[/quote]

Jeg forstår hvad du mener. Niels Iversens kosmologi forstås kun af Niels Iversen.

Mvh. Peter

  • 0
  • 0

Det er da klart at sorte huller må bestå af sort masse. Hvorfor har ingen koblet det sammen endnu. Det kan bruges til at løse alle kosmologiske problemer en gang for alle.
Universet udvider sig fordi der er er en mængde sort masse/huller udenfor som trækker i det. Galakserne roterer hurtigere på grund af sort masse/huller.
Alt kan forklares ved blot at justere på den sorte masse. Hvor svært kan det være.

  • 0
  • 0

[quote]finde det centrale punkts masse (millioner gange solens).

AD: Alene dette matematiske udsagn siger alt: At tillægge et punkt en masse på flere millioner gange solens er det rene matematiske volapyk. Det eneste der kan måles i denne situation er hvor det gennemsnitlige centrum befinder sig og intet andet.
[/quote]

Det som er observeret er at stjerner tæt på centrum bevæger sig snævre baner med meget stor hastighed. Det er let at beregne at baner og hastighed kræver en massetiltrækning af denne størrelsesorden. Om banernes centrum er en punktformet masse, eller har en lille fysisk udstrækning er helt ligegyldigt, virkningen på omgivelserne er den samme. Men massen af det centrale objekt er så stor at det har en begivenhedshorizont, og dermed kan vi ikke observere det direkte, kun dets virkning.

Kald det et sort hul, kald det en singularitet, kald det et punkt, kald det et massivt objekt eller hvad du vil, jeg er ligeglad.

Til din oplysning, så er der fysikere som mener at sorte huller ikke har en singularitet, men en central masse som ikke er punktformet men har udstrækning. Det er teoretisk interessant (bl.a. fordi det kan betyde at sorte huller bevarer information), men påvirkningen af omgivelserne ændres ikke af det.

Det er sådanne udsagn teoretisk astrofysik og matematik kommer ud i fordi man ikke erkender at Newtons love om "objekters bevægelse omkring et tyngdepunkt" er modbevist i galaksen og dermed bevæger man sig ud i diverse bortforklaringer og fantasier om stof der mangler - bare for at beholde en modbevist teori.

Der er to måder at angribe problemet på. Enter virker newton og relativitet ikke som forventet over disse afstande, og så må man prøve at finde ud af hvad der er galt med Newton/relativitet.

Eller den simple måde: hvis der er masse af en vis størrelse fordelt i en halo omkring galakserne (nej nej nej, ikke i centrum!), så virker de kendte naturlove helt som forventet.

Det er ofte sådan at den enkleste løsning viser sig at være den korrekte. Derfor forventer jeg at fremtidige fysikere vil finde og identificere denne masse. Jeg vil ikke gøre mig klog på hvad den består af, det ved vi først når den er fundet.

Jaja, jeg ved godt at du har en tredie måde. Smid Newton overbord uden at have en konsistent teori til erstatning.

At astrofysikere; kosmologer og matematikere ikke kan begribe at der tydeligvis hersker 2 forskellige kredsløbsmæssige tilstande i vores solsystem og i galaksen, er mig ubegribeligt - især når man anvender den samme lov om disse forskellige bevægelser.

En bevægelse er en bevægelse, uanset hvor den foregår. Mener du at Newton gradvis ophører, eller er det tju bang hovsa herfra og dertil?

Hvis Newtons love gælder for vores solsystem, gælder det IKKE i galaksen. Og det kan ingen matematiske formler lave om på. Det er vel også velkent at Newton generelt er underkendt på flere af astrofysikkens områder.

Hvis man skal regne helt præcist skal man bruge relativitetsteorierne. Newton er et specialtilfælde af relativitetsteorierne, tilfældet hvor masse og hastighed tillader forenklede beregninger.

SÅ: Hold Newton til solsystemet hvor han gælder nogenlunde præcist for det meste - og lad være med at blande Newton ind i nogle større kosmiske forhold hvor han fejler, herunder i galakseforhold jvf. galakse-anomalien der modsagde en forudsigelse baseret på Newton.

Brug relativitetsteorierne til præcise udregninger. Der findes ikke et eneste eksempel på at relativitetsteorierne ikke stemmer med observationer, heller ikke ude på de små decimaler. Og som tidligere nævnt kan galakse anomalien let forklares med en halo af endnu ikke observeret masse omkring galakserne. Sådan en halo vil samtidig give en fin overensstemmelse med galaksernes indbyrdes bevægelser.

Jævnfør en artikel her på sitet er det muligt at relativitetsteoriens ækvivalensprincip er brudt, men det ændrer ikke på at beregningerne har vist si at være uhyre præcise.

KISS (keep it simple, stupid)

  • 0
  • 0

At tillægge et punkt en masse på flere millioner gange solens er det rene matematiske volapyk.

Begrebet "punkt masse" er en matematisk simplificering - ikke et fysisk fænomen. Har aldrig hørt at sorte huller eller lign. skulle have en fysisk udstrækning på 0 - kan forøvrigt heller ikke lade sig gøre, da "udstrækning" slet ikke findes i kvantefysikken.

Og hvorfor bliver du ved med at tro, at et sort hul er et decideret hul? Holder stadig på teorien om, at du er høj på hash. Som om du intet kan huske eller forstå.

  • 0
  • 0

@Niels Iversen:

Det som er galt med en newtonsk beskrivelse er, at den kun kan forklare hvorledes noget bevæger sig ind imod et formodet tyngdecenter og så forsvinde i et eller andet - hvor alternative forklaringer funderet i et sfærisk elektromagnetisk 3D kredsløb med fire poler kan forklare et dynamisk forløb uden at anvende hverken Newton eller Einstein eller diverse "dark horses".

DET er hvad jeg vil kalde KISS. Det kan selv "en simpel barpige forstå".

Hvad i alverden er et "3D kredsløb med fire poler". Hvilke poler? Hvad er 3D i denne sammenhæng? Det står ikke ligefrem lysende klart for mig hvad du mener. Har du referencer, eller er det dit eget tankespind? Faktisk lyder det som det rene volapyk.

Jeg er desværre ikke barpige, så jeg forstår slet ikke hvad du mener.

Mvh. Peter

  • 0
  • 0

Jeg forstår de enkelte ord. men "elektromagnetisk kredsløb" giver ikke mening. Elektrisk kredsløb gør, men ikke "elektromagnetisk kredsløb". Og jeg kan ikke se hvor polerne passer ind. Jeg kender ingen observationer som understøtter dem.

Mvh. Peter

  • 0
  • 0

AD: Elektrisk strøm danner magnetiske felter = Elektromagnetiske felter med både et sfærisk horisontalt og vertikalt kredsløb = et quadrupolært kredsløb.

Prøv så igen at indsætte denne forklaring og dette mentale billede som i ovennævnte beskrivelse.

Der er altså ikke noget kredsløb! Man kan tale om magnetiske feltlinier, men de beskriver kun det magnetiske felt og har ingen fysisk eksistens. Et magnetisk kredsløb har heller ingen eksistens.

Strøm i en leder danner et cirkulært magnetfelt omkring lederen. Hvis man laver en spole fås et dipol felt. Et quadropolært felt kan dannes med lidt krumspring. Der er under alle omstændigheder tale om felter, ikke kredsløb.

NB: Hvis du tvivler på at f.eks. en galakse har et magnetisk felt og kredsløb, så kig og læs her: https://www.google.dk/search?q=galactic%20...

Og her: "galactic magnetic field" - https://www.google.dk/search?q=galactic%20...

Jeg tvivler ikke på at en galakse har et magnetisk felt. Det har bare ikke noget med sagen at gøre. Magnetfeltet påvirker elektrisk ladede partikler, hvorimod stjerner og planeter er tæt på elektrisk neutrale. For stjerner og planeter er tyngdekraften totalt dominerende. Hvis et galaktisk magnetfelt skulle påvirke en stjerne skulle det være uhyre kraftigt, og ville umuliggøre brug af kompas her på jorden. Et sådant felt findes ikke. Tyngdekraften dominerer i en grad så man helt kan se bort fra magnetfeltet ved baneberegninger.

Mvh. Peter

  • 0
  • 0

AD 1: Så mener du vel heller ikke at der et magnetisk kredsløb i Jordens magnetisme?

Nej! Termen magnetisk kredsløb er helt din egen og giver ikke mening for andre.

AD 2: Stjerner og plameter kan ikke være "tæt på neutrale". idet de alle består af atomer som er blevet påvirket ved dannelsen og kan påvirkes efter dannelsen. Og de påvirkes til stadighed af al kosmisk stråling.

Stjerner og planeter er tæt på ELEKTRISK neutrale, og påvirkes følgelig ikke nævneværdigt af et magnetisk felt. At ladede partikler gør er en helt anden sag.

AD 3: Først: "Tyngdekraften dominerer i (i en galakse) en grad så man helt kan se bort fra magnetfeltet ved baneberegninger" - nu er tyngdekraftsteorien i en galakse jo blevet kontradikteret så den skipper jeg helt.

Det er bevisligt ikke tyngdekraften som dominerer i galaksen!

Hvor er det bevis???

Tilbage har vi så en kombination af elektrodynamik og termodynamik som tilsammen har skabt den galaktiske hvirvel som fører stjerner og planeter etc. rundt i et lokalt lukket kredsløb der følge både termodynamsike og magnetiske love.

NB. Et lidr forhastet svar da jeg er på vej ud af døren og er ikke på før i morgen.

Elektrodynamik må være dig helt egen opfindelse. Jeg har aldrig før hørt om det begreb. Tyngdekraften kan sagtens forklare bevægelsen i en galakse.

Mvh. Peter

  • 0
  • 0

Om tyngdekraft og galaksen: Galakse-anomalien viser at teorien om objekters bevægelse omkring et tyngdecenter er blevet kontradikteret. Jeg ved godt at man ikke er meget for at indrømme dette som et bevis på bjerget, men det er et faktum.

Om kredsløbet i galaksen: Jeg mener at man sagtens kan sammenligne bevægelsen i galaksen med en Orkan, men selvfølgelig med helt andre enorme kræfter. En orkan kan jo løfte tunge biler og en masse andre ting.

Det er altså lidt morsomt, at du i et og samme indlæg dels afskriver at stjernerne i galaksen bevæger sig omkring et tyndgepunkt, og i samme åndedrag sammenligner galaksen med en orkan på jorden.

Derved demonstrerer du en fundamental mangel på viden om grundlæggende fysik. Hvis du havde den, ville du vide, at en orkan netop bevæger sig omkring et lavtryk, og hvis du endelig vil sammenligne de to ting, må det netop svare til, at stjernerne kredser om et "lavtryk" - et centralt massivt objekt, som med sin tyngdekraft "prøver på" at "suge" stjernerne til sig. Og ligesom i en orkan lykkes det ikke, netop på grund af centripetalkraften som "trækker udaf".

At stjernerne [b]længere ude[/b] bevæger sig på en anden måde, er det vi stadig mangler en forklaring på.

  • 0
  • 0

AD 1: Det er jo efter min mening helt fint at sammenligne bevægelserne i en orkan og i en galakse.

Lige så fint som at sammenligne et tordenskrald med højden af rundetårn. Det bliver man heller ikke klogere af.

MEN: Bevægelserne i en orkan går jo i et kredsløb hvor ting og sager kan blive trukket ind imod den nederste del af orkanens tunnel og OP i luften.

Tjae, på jorden er der "op" og "ned", hvilket der ikke rigtigt er ude i universet. Hvad er det for nogle "ting og sager" du forestiller dig skal blive "suget op" og hvor op ?

Det vil alså sige (som jeg har været sporadisk inde på før) at: Der er tale om et kredsløb som går indad og opad og ud igen, altså et midlertidig lukket kredsløb.

Nej, der er tale om stjerner (og sikkert også andre ting) som nærmer sig centret, drejer rundt om det og fjerner sig igen, hvorefter de ....... i et aldeles permanent lukket kredsløb. Der er sikkert også objekter der nærmer sig, bliver accelereret, og derefter forsvinder for evigt (gravity assist). Her er der IKKE tale om et kredsløb, ligesom der ikke eksisterer "åbne kredsløb", hvorfor det faktisk også er noget sludder at tale om lukkede kredsløb. ALLE kredsløb er lukkede.

AD 2: Orkanen trækker ikke bare indad men den folder sig også ud på toppen - eller i bunden hvis trykket ændres. Den virker BÅDE centripetalt og centrifugalt, ganske ligesom i galakserne.

Hvor har du den opfattelse fra ?

AD 3: Når stjernernes bevægelse i galaksen ikke stemmer overens med forudsigelsen om "objekters bevægelser omkring et tyngdepunkt", så er det netop fordi man ikke kan se at "galakse-orkan" både suger ind på den "ene side" og folder kraften (og objekterne ud på den modsatte side.

Hvordan forestiller du dig, at den nødvendige kraft til at sende objekter langt ud i galaksen skulle formidles. I modsætning til jorden blæser der jo ikke nogen vind ?

Sidst: Der er altså tale om en termodynamisk roterende bevægelse i en molekylar sky ...

Hvordan f..... kommer termodynamikken pludselig ind i en roterende bevægelse ? For mig lyder det snarere som roterende fis i kasketten !

  • 0
  • 0

Du kan nu omformulere dit sprog og spørge og kommentere igen i en høflig og saglig tone - eller bare droppe det.

Jeg troede egentlig at du var immun overfor personangreb, men OK - vi dropper det !

  • 0
  • 0

Tværs i gennem Jorden under et minut
Et primordialt sort hul med en masse på en milliard ton har en størrelse nogenlunde som en proton, og derfor kan det passere gennem Jorden uden at forvolde store skader.

Det sætter jo diskussionerne om Cern og deres eventuelle dannelse af sorte huller i relief.
Hvis en milliard ton passerer gennem mig, er jeg helt sikke på jeg vil mærke et spjæt. Det er måske i virkeligheden det som udløser disse spjæt man kan mærke lige før man falder i søvn.

  • 0
  • 0

Massetiltrækning 6.67E-11 M1M2/r^2.
1milliard ton vil i en meters afstand trække 67N i hvert kg masse.
Så kan man overveje kræfterne ved kortere afstande, og hvordan et menneske ville reagere på det.
I øvrigt lyder det usandsynligt at en protonlignende partikel skulle kunne gå igennem jorden. Det kan ikke engang neutroner.

  • 0
  • 0

Massetiltrækning 6.67E-11 M1M2/r^2.
1milliard ton vil i en meters afstand trække 67N i hvert kg masse.
Så kan man overveje kræfterne ved kortere afstande, og hvordan et menneske ville reagere på det.
I øvrigt lyder det usandsynligt at en protonlignende partikel skulle kunne gå igennem jorden. Det kan ikke engang neutroner.

Ja, det vil nok være usundt at blive ramt.

Et sort hul er ikke proton lignende. Neutrinoer kan for det meste fare tværs gennem jorden uden at ramme noget undervejs. Et primordialt sort hul med en begivenhedshorizont på størrelse med en proton vil nok ramme nogle protoner undervejs (men ikke mange fordi et atom mest består af tomrum). På grund af den enorme masseforskel er konsekvensen kun alvorlig for protonen, det sorte hul får kun en helt ubetydelig opbremsning.

Mvh. Peter

  • 0
  • 0

Et primordialt sort hul med en begivenhedshorizont på størrelse med en proton vil nok ramme nogle protoner undervejs (men ikke mange fordi et atom mest består af tomrum).

Nu virker massetiltrækning over afstand, så for at anskueliggøre det kan vi gå ned til afstande omkring 10cm fra hullet. Der vil tiltrækningen være 6700N/kg, og i 1cm afstand bliver det 670.000N/kg, eller 670N/gram stof.
Jeg kan ikke forestille mig andet, end at der vil blive et pænt hul hvor det passerer igennem. Hastigheden, hvis den er stor nok, kan måske ændre det, men jeg vil gerne se de nærmere beregninger af det.

  • 0
  • 0

Det bliver nu ikke let at afvise at rummet krummer omkring store masser. Det er eftervist mange gange. Den mest berømte observation er at man under solformørkelse kan se stjerner som egentlig befinder skjult bag solen. De kan ses fordi rummet krummer omkring solens masse.

Primordiale sorte huller er aldrig påvist. Deres ringe størrelse gør en observation meget svær, og det kan sagtens tænkes at de ikke eksisterer. De massive af slagsen er der derimod ikke meget tvivl om, der er mange observationer af andre objekter i tæt kredsløb om noget som både har ringe udstrækning og meget stor tyngdekraft. Noget som siger at dette noget har en begivenhedshorizont. Bemærk at begivenhedshorizont ikke er noget fysisk, det er bare stedet hvor tyngdekraften bliver så stor at den ikke tillader lys at undslippe pga. rummets krumning.

I min verden betyder galakse anomalien at vi faktisk allerede har detekteret mørkt stof i en halo omkring galakserne. Vi mangler derimod at finde ud af hvad det består af. Det er hvad jeg kalder en enkel løsning. Find den manglende masse, og Newton + relativitetsteorier giver stadig gode og brugbare resultater, plus at vi kan udføre nøjagtige beregninger.

I din verden vil du smide Newton i skraldespanden, jeg går ud fra at Einstein skal samme vej. Og herefter indføre en naturlov som ikke tillader nogen form for formler. Det lyder for mig enormt kompliceret og ikke brugbart til noget. Bemærk at Newton + relativitetsteorier absolut ikke skal forstås som sandheden, der er tale om teorier og formler som giver en meget nøjagtig beskrivelse af de fysiske verden, eller i det mindste en god og brugbar tilnærmelse for Newtons vedkommende. Dertil ser det ud til at Newton og relativitetsteorierne er universalt gyldige overalt i universet, hvilket gør det hele lidt nemmere.

Når Newton ikke kan forklare dit dynamiske kredsløb, så er det i min verden fordi dette kredsløb ikke eksisterer.

I øvrigt sidder jeg lige nu på en stol. Der er her en kraft som fastholder mig på stolen, jeg plejer at kalde den tyngdekraft.Jeg er faktisk overbevist om at det er den som fastholder mig på stolen.

Til sidst: du har selvfølgelig lov til at tro hvad du vil. Jeg kan godt se at vi aldrig kan blive enige, afstanden er simpelt hen for stor.

Mvh. Peter

  • 0
  • 0

Det bliver nu ikke let at afvise at rummet krummer omkring store masser. Det er eftervist mange gange. Den mest berømte observation er at man under solformørkelse kan se stjerner som egentlig befinder skjult bag solen. De kan ses fordi rummet krummer omkring solens masse.
Mvh. Peter

Svarer vel til "Fata Morgana" i ørkenen? Der er også "krummer" i den blå himmel!
Det man ikke kan forklare, prøver man så at forklare så det passer med teorierne (forudfattede meninger). Det har ikke meget med naturvidenskab at gøre!

  • 0
  • 0

[quote]Det bliver nu ikke let at afvise at rummet krummer omkring store masser. Det er eftervist mange gange. Den mest berømte observation er at man under solformørkelse kan se stjerner som egentlig befinder skjult bag solen. De kan ses fordi rummet krummer omkring solens masse.
Mvh. Peter

Svarer vel til "Fata Morgana" i ørkenen? Der er også "krummer" i den blå himmel!
Det man ikke kan forklare, prøver man så at forklare så det passer med teorierne (forudfattede meninger). Det har ikke meget med naturvidenskab at gøre![/quote]

Her er der tale om at teori og observation stemmer PERFEKT overens!

Mvh. Peter

  • 0
  • 0

[quote]
Her er der tale om at teori og observation stemmer PERFEKT overens!

Mvh. Peter

AD: Det ville en beregning på lysets bøjning i solens atmosfære og magnetosfære jo helt klart også gøre.[/quote]

Absolut nej, og slet ikke med den målte præcision. Desuden sker afbøjningen i et næsten lufttomt rum, så der er udelukkende massetiltrækning tilbage som forklaring.

Naturvidenskab handler om at opstille og afprøve teorier. Finder man en uoverensstemmelse søger man en forklaring på denne. Man søger generelt den enkleste løsning. I tilfældet lysets afbøjning er der INGEN uoverensstemmelse: teori og måling stemmer overens helt ude påde smådecimaler. Hvorfor skulle man så forkaste en teori som stemmer med observationer?

Mvh. Peter

  • 0
  • 0

[quote]Desuden sker afbøjningen i et næsten lufttomt rum, så der er udelukkende massetiltrækning tilbage som forklaring.

AD Hva´ba? Et "næsten lufttæt rum" ved solen?

Citat: ”
”Det køligste lag af solen er temperaturminimum-regionen omkring 500 km over fotosfæren. Den har en temperatur på ca. 4.000 K og er dermed afkølet nok til, at der kan opbygges simple molekyler som kulilte og vand, og disses tilstedeværelse er konstateret ud fra deres absorptionsspektre”.

AD: Altså konstaterede vand og kuliltemolekyler i dit ”tomme rum” omkring solen? Din forklaring holder jo ikke en meter, Peter.

”Efter kromosfæren følger solens overgangsregion, hvor temperaturen stiger meget hurtigt fra ca.100.000 K til koronatemperaturer tæt ved en million K. Stigningen skyldes en faseovergang, hvor helium i regionen bliver fuldstændig ioniseret af de høje temperaturer”. - http://da.wikipedia.org/wiki/Solen#Atmosf....

AD: Her har du så også temperaturer som kan bevirke et kæmpe Fata Morgana tyngdekrafts/rumbøjnings-syn. Og er det ikke nok, kan du tilføje begreberne ”ioniseret helium” (Ionisering sker via elektriske påvirkninger) så der er også magnetismen som du kan indregne i din model af lysets simple bøjning omkring solen.[/quote]

Du slipper ikke uden om at solens atmosfære er for tynd til at gøre en forskel. Prøv lige at slå lufttrykket op. Forklar venligst hvordan en meget aktiv sol-atmosfære kan give netop den forudsagte afbøjning helt ude i de små decimaler??? Hver gang??? Også ved soludbrud??? Fata morgana er overordentligt variabelt. Det er ikke hvad man observerer! Fata morgana som forklaring holder ikke.

Mvh. Peter

  • 0
  • 0

[quote]Du slipper ikke uden om at solens atmosfære er for tynd til at gøre en forskel.

AD: Læs om partikeltætheden omkring solen her: http://da.wikipedia.org/wiki/Solen#Atmosf....

Det må da give dig stof til eftertanke, Peter. Hvor er partikel/molekyle-tætheden størst? Omkring Solen eller omkring Jorden?

Når solens lys bøjes i Jordens atmosfære så må ethvert andet lys bøjes endnu mere omkring Solen - men så vil naturligvis påstå det er fordi Solen har en større tyngdekraft - selv om at den består af de allerletteste grundstoffer.[/quote]

Du har læst det, men ikke forstået det. Solens atmosfære er meget tyndere end jordens. Det kan du f.eks.læse i din egen henvisning.

Besvar venligst dette spørgsmål: hvorfor stemmer observationer af rummets krumning omkring solen PRÆCIST med einsteins forudsigelse? Helt ude i de små decimaler. Forklar det!

If it aint broken, dont fix it. At kaste Einstein og newton oberbord svarer nogenlunde til at kassere hele bilen fordi et dæk er fladt.

Mvh. Peter

  • 0
  • 0

[quote
Du spurgte ovenfor: Besvar venligst dette spørgsmål: hvorfor stemmer observationer af rummets krumning omkring solen PRÆCIST med einsteins forudsigelse? Helt ude i de små decimaler. Forklar det!

Svar: Fordi Einstein som udgangspunkt først laver en hypotese og en matematisk ligning om det metafysiske begreb "rummets krumning"; kædet dette sammen med begrebet "tyngdeloven" og tilpasser det hele til en observation der lige så nøjagtigt ville passe med en teori og observation af lysets bøjning - helt ud i de små decimaler.

Forskellen imellem de to metoder er så bare, at ved at anvende teorien om lysets bøjning arbejdes der med kendte naturlove i stedet for nogle metafysiske som "rummets krumning" og "kraftige tyndelove omkring lette stjerner" etc.[/quote]

Einstein kendte altså ikke til målinger af rummets krumning omkring solen. Rækkefølgen var denne:
1. Einstein offentliggør relativitetsteorierne.

  1. Relativitetsteorierne FORUDSIGER rummets krumning. Den er aldrig målt på det tidspunkt.

  2. Andre fysikere og astronomer indser at man kan afprøve relativitetsteorierne under en solformørkelse ved at måle stjerners tilsyneladende position nær kanten af solskiven.

  3. Disse målinger foretages af en ekspedition som observerer og måler under en solformørkelse.

  4. Hjemme i Europa gennemgås målingerne. Det eftervises at målingerne stemmer EKSAKT med det forudsagte.

Du må altså meget undskylde, men det du skriver anser jeg for at være det rene vrøvl. Du har kasseret stort set hele fysikken, og så efterrationaliserer du for at retfærdiggøre det. For mig ser det også ud til at når en observertion eller måling strider mod din mening, så bliver det værst for observationen.

Mvh. Peter

  • 0
  • 0

Et sort hul på 10^11 kg som ifølge den refererede artikel lever over 2 milliarder år lyser da vist godt op i landskabet, og må bedre betegnes som et hvidt hul.

Det udstråler dog ikke hvidt lys ( 10^20 kg ville være mere passende til det formål) og sådant et hul lever meget længere og ville være adskillige nanometer stort.

Det skulle vist ikke være helt umuligt at opdage.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten