Jorddynger på lossepladser skal bremse metan-udslip
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Jorddynger på lossepladser skal bremse metan-udslip

Forskere fra DTU Miljø vil i samarbejde med Rambøll i et to-årigt forskningsprojekt reducere metan-udledningen fra Klintholm Fælleskommunale Losseplads på Sydfyn. Med en primitiv og helt naturlig metode forventer de at reducere at nedbringe udslippet af drivhusgasser til ti procent af i dag.

Reduktionen skal ske med dynger af jord eller kompost, såkaldte biocovers, i samarbejde med naturlige bakteriekolonier. Biocoveret lader metangasser fra organisk affald trænge igennem og ilt sive ned. Det skaber de ideelle betingelser for bakteriekolonier, der sætter sig et stykke nede i biolaget. Bakterierne fortærer metanen og danner CO2 og vand.

»Når plantemateriale nedbrydes normalt, er det et led i den naturlige kulstofcyklus. Hvis plantematerialet ender på en losseplads, hvor der er iltfrie forhold, sker der en udrådningsproces, hvor det organiske stof omsættes til metan. Og metanmolekylet er en 23 gange kraftigere drivhusgas end CO2,« siger Peter Kjeldsen fra DTU.

Et to-årigt forskningsprojekt skal reducere metanudslippet fra lossepladsen i Klintholm på Sydfyn. (Foto: Rambøll) Illustration: Rambøll

Han tilføjer, at udfordringen er at styre metangassen ind i biocoverne.

Forskningsprojektet er rettet mod mindre lossepladser, der ikke har teknisk mulighed for eller økonomi til at investere i store metananlæg, der pumper metangas ud og udnytter den til energi.

Et andet sigte for projektet er at tilegne sig erfaringer med den lavteknologiske biocover-metode, så den kan anvendes på andre lossepladser i Danmark og i udlandet. DTU har allerede et lignende projekt på Fakse Losseplads støttet af EU.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

DE skulle se noget mere discovery.
Usas største losseplads leverer strøm til 100000 hustande ved brug af metangas i generatorer.
Og en amerikansk husstand bruger MEGET strøm til deres aircon og lign.
Men lad os dog bare grave det ned.

  • 0
  • 0

Der er et 10-15 år gammelt kuldsejlet metangasprojekt i lossepladsen i Hedeland lige nord for KTI/Sjællandsringen.

55°36'15.08"N 12° 8'37.70"E

Søg efter "gasbjerget"

  • 0
  • 0

"Projektet er afrapporteret. Siden prøvepumpningens start har vi mere end 3-doblet elproduktionen; vi producerer nu 110 kW i døgndrift."
Disse data er fra sept 07. Kuldsejlet???

  • 0
  • 0

Der er et 10-15 år gammelt kuldsejlet metangasprojekt i lossepladsen i Hedeland lige nord for KTI/Sjællandsringen.

55°36'15.08"N 12° 8'37.70"E

Søg efter "gasbjerget"

Ups, det var i hvert fald lagt i mølpose for ca. 10 år siden, men det er da glædeligt at det virker nu.

  • 0
  • 0

Er der nogen, som har et bud på, om det er mere effektivt at bruge skraldet til naturgas end det er at brænde det direkte. Ved direkte skaldafbrænding kan man vel udnytte varmen til fjernvarme?

Men hvor tåbeligt at blande skraldet sammen for at skille det af få timer/dage senere. KILDESORTERING!

  • 0
  • 0

Hej Ole
Det har du fuldstændig ret i.
Men det gør vi vel allerede, og efterfølgende bliver det hele blandet sammen igen og brændt af.
Det var ikke det jeg mente,jeg synes det er fuldstændigt tåbeligt at AFBRÆNDE værdifulde naturresurcer.
Det burde grovsorteres hos forbrugerne og efterfølgende finsorteres i sådanne anlæg.
Det er trods alt billigere energimæssigt at genbruge de forskellige materialer end at skulle producere dem fra bunden af.
Jeg læste et sted at de havde indkøbt et schredderanlæg med medfølgende sortering til at køre en gammel losseplads igennem.
Anlæget havde tjent sig hjem på under et år alene i sortering af jern (konservesdåser låg og lign).
Jeg kender også en styringselektriker som har arbejdet på div skraldeforbrændinger,han siger at pga den store forskel i materialerne virker filtrene ikke optimalt hele tiden.
Nej lad os sortere det fra vi kan bruge, og resten lader vi forgasse til brug i gasturbine.
Amerikanerne lagde perforerede rør ned i skraldet og opsamlede metangassen med et svagt undertryk til turbine.
Mvh Robert

  • 0
  • 0

For år tilbage blev der afbrændt metan fra en losseplads på Esbjergværket. Det anlæg, hvor afbrændingen foregik, er nedlagt nu, så jeg ved ikke, hvad der sker med metanen nu.
Så vidt jeg ved var der ikke andre problemer med metanen, end at den udgjorde en forsvindende del af brændstofforbruget.

  • 0
  • 0

Det har du fuldstændig ret i.
Men det gør vi vel allerede, og efterfølgende bliver det hele blandet sammen igen og brændt af.
Det var ikke det jeg mente,jeg synes det er fuldstændigt tåbeligt at AFBRÆNDE værdifulde naturresurcer.
Det burde grovsorteres hos forbrugerne og efterfølgende finsorteres i sådanne anlæg.
Det er trods alt billigere energimæssigt at genbruge de forskellige materialer end at skulle producere dem fra bunden af.
Jeg læste et sted at de havde indkøbt et schredderanlæg med medfølgende sortering til at køre en gammel losseplads igennem.
Anlæget havde tjent sig hjem på under et år alene i sortering af jern (konservesdåser låg og lign).
Jeg kender også en styringselektriker som har arbejdet på div skraldeforbrændinger,han siger at pga den store forskel i materialerne virker filtrene ikke optimalt hele tiden.
Nej lad os sortere det fra vi kan bruge, og resten lader vi forgasse til brug i gasturbine.
Amerikanerne lagde perforerede rør ned i skraldet og opsamlede metangassen med et svagt undertryk til turbine.
Mvh Robert

Mhm
Gad vide om de på et tidspunkt bliver ræson i at banke perforerede rør ned i den russiske taiga og indsamle al den metan der blivever frigivet når tundraen tør.

REDUCE - REUSE - RECYCLE

  • 0
  • 0