Jordbrug og kvæg skaber voldsom stigning i atmosfærisk methan
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Jordbrug og kvæg skaber voldsom stigning i atmosfærisk methan

Mens omdrejningspunktet for klimaindsatser verden over længe har været reduktion af CO2, vil en hel ny opgørelse over atmosfærens methankoncentration måske få fokus rettet mod den mindre omdiskuterede, men meget potente drivhusgas CH4.

I går publicerede henholdsvis Environmental Research Letters (ERL) og Earth System Science Data (ESSD) nemlig to videnskabelige artikler, der peger på, at den atmosfæriske koncentration af methangas er voldsomt stigende. Mens niveauet var stagneret frem til 2006, er det over det seneste årti steget fra omkring 1.775 parts per billion (ppb) til over 1.830 ppb i 2015. Den højeste målte koncentration nogensinde.

Læs også: Methankoncentration i luften over Arktis når nyt højdepunkt

Og meget tyder på, at det skyldes menneskeskabte udslip. Således var det gennemsnitlige årlige methanudslip på 558 mio. ton gas, hvor landbrug, brændsel af fossile brændstoffer og lignede antropogene aktiviteter var årsag til 60 procent af de samlede udslip. Og med kun 448 mio. ton omsat i atmosfæren og afsat i jorden, var der et restprodukt på 10 mio. ton methan afsat i atmosfæren.

Læs også: Stærkt voksende kødforbrug er en tikkende bombe under klimaet

Artiklen i ERL konkluderer således, at øget udslip fra landbrugsproduktion sandsynligvis er den væsentligste årsag til den dramatiske stigning.

Læs også: Undgå koen: Danmark skal lave kød af planter

Det store kulstofoverblik

Artiklerne er baseret på opgørelsen ‘Global Methane Budget’, der bliver beregnet af konsortiet Global Carbon Project med bidrag fra 81 forskere fra 53 organisationer og 15 lande verden over. I flere år har gruppen lavet årlige redegørelser over klodens CO2-budget, og nu udkommer de med deres andet regnskab over CH4.

Læs også: Danmarks største biogasproducent efterlyser tvungen måling af methanudslip

Sammenligner man de to drivhusgasser, er der flere grunde til at blive bekymret over resultaterne i det globale methanbudget fra 2016. Som en række af forskerne bag resultaterne skriver i en artikel i The Conversation, er koncentrationen af atmosfærisk kuldioxid steget støt i starten af 2000’erne, mens koncentrationen af methan lå jævnt.

Mens et stort antal tiltag har forårsaget, at CO2-koncentrationen har ligget jævn de seneste par år, er der sket det stik modsatte for CH4. Som det fremgår af en præsentation steg methankoncentrationen med omkring 0,6 ppb pr. år mellem 2000-2006 og omkring 5,5 ppb pr. år i perioden 2007-2012. Men i 2014 var denne stigning på cirka 12,5 ppb på årlig basis og i 2015 på cirka 9,9 ppb årligt.

Læs også: Utætte anlæg gør biogas til et dyrt klima-fiks

Det værst tænkelige scenarie

Fortsætter stigningerne på denne måde, kan det have dramatiske konsekvenser for klodens klima. Lige nu nærmer de atmofæriske methankoncentrationer sig niveauer, der vil gøre det svært at nå Paris-aftalens mål om en maksimal temperaturstigning på 2 grader celsius.

Læs også: Global klimaaftale bliver kun et skridt på vejen

Ser man på FN’s klimapanel IPCC’s fremtidsscenarier for den globale opvarmning som resultat den atmosfæriske koncentration af methan, ser det skidt ud. De nuværende niveauer en følger nemlig en kurve, der vil føre til en temperaturstigning på mellem 3,2 og 5,4 grader celsius i 2100 sammenlignet med 1850-1900-niveauet.

Illustration: Saunois et al. 2016, Clobal Carbon Project

Det hænger sammen med, at methangas efter CO2 er den væsentligste bidrager til global opvarmning, og sammenlignet med CO2 har methan 28 gange så stort et globalt opvamningspotentiale. Udsving i methankoncentrationerne har derfor stor betydning trods methans relativt korte levetid i atmosfæren. Således angiver Global Carbon Project, at methan er årsag 20 procent af den globale opvarmning forårsaget af drivhusgasser indtil nu.

Læs også: Minister om biocover: Klimaeffekter ser ud til at være tvivlsomme

Behov for mere viden

Siden den industrielle revolution er methankoncentrationen da også steget med 150 procent fra et niveau på cirka 700 ppb. En ikke overraskende udvikling, når man tænker på, hvordan en stigende verdensbefolkning i samme periode har krævet stadig større fødevare- og energiproduktion.

Læs også: Baggrund: 1000 mia ton permafrost tør op - men effekten er ikke på dagsordenen ved COP21

I Global Carbon Projects redegørelse af methanudslippene ses det tydeligt, at i særdeleshed fordampning fra rismarker og vådområder, gasser fra kvægavl og affaldshåndtering, samt udslip i forbindelse med udvinding og brændsel af fossile brændstoffer bidrager markant til den stigende methankoncentration. Samtidig ses tydeligt, at udslippene er størst fra tropiske områder med Sydamerika og Asian som rekord-regioner.

Men redegørelsen af methanbudgettet viser også en usikkerhed i beregningen af det samlede udslip afhængigt af, om man benytter en top-down- eller bottom-up-beregning, med størst usikkerhed på beregningerne af de naturlige udslip fra vand, permafrost og geologiske udslip. Samtidig findes der ingen entydig årsag, der kan forklare den nuværende stigning i methankoncentrationen.

Læs også: Store mængder methan siver ud i havet

Derfor efterlyser forskerne mere detaljerede registreringer af methanudslip, men opfordrer også til øjeblikkelige tiltag til at bremse udviklingen. For med methans korte levetid vil en hurtig indsats for at reducere methanudslip kunne nå at rette op på de nutidige dystre temperaturfremskrivninger.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Det var da en god nyhed. Det kan jo betyde at man skal til at revidere de påstande man har fremført om AGW effekten af CO2, siden methans effekt åbenbart er noget man skal tage alvorligt. Som sædvanligt savner man overblik, der er med garanti tilbagekoblingseffekter af mange slags som man ikke kender - ligesom det jo er tilfældet med CO2.
Da den globale opvarmning jo opfører sig helt anderledes end man forventer med en lang pause siden 1990, kunne man overveje om det mon ikke var en god ide at forøge både CO2 og methangas udslip for at modvirke en mulig kommende istid?

  • 3
  • 14

Er der nogen som ved om øget temperatur vil forstærke naturvæksten? Altså vil det fx. sætte mere gang i Amazonen trævækst o.lign?

  • 2
  • 3

...i stedet for PPM som anvendes til at beskrive CO2 koncentrationen???

""""Mens niveauet var stagneret frem til 2006, er det over det seneste årti steget fra omkring 1775 parts per billion (ppb) til over 1830 ppb i 2015."""

Hvis CH4 volumet skal sammenlignes med CO2 burde tallet 1830 davære 1,830 PPM !

Og sammenholdt med de 403,5 PPM CO2 som Mauna Loa har målt i November så er mængden ikke stor.

  • 2
  • 6

Og sammenholdt med de 403,5 PPM CO2 som Mauna Loa har målt i November så er mængden ikke stor.

Det er fordi CH4's global warming potential (GWP) er 100 gange større end CO2's, pr. molekyle.

Så rundt regnet står CH4 for en tredjedel af den samlede effekt af CO2+CH4 (vanddamp spiller også en stor rolle, men her betyder variationerne mindre, da vanddamp allerede absorberer tæt på 100% i de bånd det er aktivt). Når CH4 alligevel tilskrives en mindre rolle, så er det fordi CH4 har en kortere levetid i atmosfæren, al den stund at det er et reaktivt molekyle. Ikke desto mindre, måles middellevetiden i år, således at CH4 er 22 gange så kraftig som CO2 integreret over 100 år.

  • 11
  • 1

Som sædvanligt savner man overblik, der er med garanti tilbagekoblingseffekter af mange slags som man ikke kender - ligesom det jo er tilfældet med CO2.

Da den globale opvarmning jo opfører sig helt anderledes end man forventer med en lang pause siden 1990, kunne man overveje om det mon ikke var en god ide at forøge både CO2 og methangas udslip for at modvirke en mulig kommende istid?

Som du selv skriver, så er der mange tilbagekoblingseffekter. Men vi kender altså mange af dem, og de er fundet gennem målinger. Den globale opvarmning opfører sig derfor stort set som forventet, måske bortset fra at projekterede temperaturstigninger (for den falder sgu ikke) varierer pga. nytilkommende målinger.

Derfor vil det koste mange menneskeliv over tid at øge udslippet, når vi ved at det betyder, at klimaet bliver langt værre for sydboende, og at de derfor flygter mod køligere områder, dvs. herop (!), fordi de kan ikke længere dyrke deres afgrøder.

  • 0
  • 3

Artiklen i ERL konkluderer således, at øget udslip fra landbrugsproduktion sandsynligvis er den væsentligste årsag til den dramatiske stigning.

Fra 1984 til 1992 var stigningen mere end 10ppb/y.
Fra 1992 til 2006 lå stigningen på omkring 2ppb/y, bortset fra 1998 (el nino!).
Fra 2006 til nu ligger den på 6 til 7ppb/y
Den store stigning de sidste år skyldes måske også el nino.
https://www.esrl.noaa.gov/gmd/ccgg/trends_...

I betragtning af at stigningen er differensen mellem 50 gange større naturlige omsætninger, er det svært at gøre noget effektivt, hvis man ønsker det.
For CO2 er det vist kun 20 gange større naturlig omsætning relativt til stigningen.

P.S. GWP regnes i masse og ikke mol. Det giver en væsentlig forskel da CO2 er meget tungere end CH4, men strålingsegenskaberne er pr mol.

  • 6
  • 2

Mængden er heldigvis betydeligt mindre end CO2, men effekten på opvarmningen er ca 30 gange. Så de 1,83 ppm CH4 svarer i effekt ca til 54 ppm CO2, eller omkring 13-15% oveni. Så det har jo betydning.

Det kan måske kritiseres lidt at figurens y-akse får stigningen til at fremstå visuelt mere en den er, men moralen er at det går den forkerte vej.

Heldigvis ligger der jo i den gode grafik over methanbudgettet en liste over hvor der kan sættes ind. Fokus på reduktion fra landbruget, f.eks via produktion af biogas fra gylle (uden utætte digestors tak) og reduktioner i den fossile forsyningskæde er jo win win.

Methanniveauet i atmospheren korrelerer meget tæt med befolkningstallet, dvs menneskelig aktivitet, med et naturligt grundniveau på ca 600 ppb og så ca 160 ppb/milliard mennesker (egen servietberegning). Holder det vil jeg forvente ca 1900 ppb i 2025 og ca 2050 ppb i 2050.
Omsat til CO2 stigningsækvivalenter er det et par % frem til 2050, og nok ikke noget der er vildt afgørende, og burde absolut håndterbart med de værktøjer der alligevel skal i brug for at nedbringe CO2.

Det åbne spørgsmål er selvfølgelig om optøning af de permafrosne arealer, eller andre effekter vil give anledning til yderligere methanproduktion, og om tiltag på CO2 området overhovedet er tilstrækkelige - se blot herhjemme hvor trægt det går.

  • 3
  • 0

CO2 øger plantevæksten, men mindsker kvaliteten af næringsindholdet herunder indholdet af proteiner, hvilket vil gå ud over mennesker og dyr hvor planter er den primære føde.

  • 0
  • 0

Det er meget usandsynligt.

Amazonfloden er afhængig af vand der naturligt smelter i Andesbjergenes gletschere og giver liv og næring til hele floden. Der er som bekendt en drastisk tilbagegang for disse gletschere og hvis de først begynder at stoppe tilførslen af vand til Amazonfloden, så vil hele denne regnskov uddø i løbet af kort tid - 4-5 år.

Hvis dette skulle ske - at jordens største lunge kollapser, så bliver det en kamp om den tilbageværende ilt.

Held og lykke.

  • 1
  • 6

Fint med fornyet fokus på metans klimaeffekt, og netop i erkendelse af, at metan i atmosfæren er en væsentlig del af udfordringen, er det lidt irriterende, at der hersker så mange forskellige GWP-værdier. Artiklen nævner selv 28 og i debatten figurerer forskellige værdier mellem 22 og 30.
Det ville klæde Ingeniøren at bruge en officiel kilde og anerkendte tal, for eksempel:
EPA (indtil Trump laver det om;) : "For example, for CH4, which has a short lifetime, the 100-year GWP of 28–36 is much less than the 20-year GWP of 84–87." eller
WikiPedia: Global warming potential (GWP) is a relative measure of how much heat a greenhouse gas traps in the atmosphere. It compares the amount of heat trapped by a certain mass of the gas in question to the amount of heat trapped by a similar mass of carbon dioxide. A GWP is calculated over a specific time interval, commonly 20, 100 or 500 years. GWP is expressed as a factor of carbon dioxide (whose GWP is standardized to 1). In the Fifth Assessment Report of the Intergovernmental Panel on Climate Change, methane has a lifetime of 12.4 years and with climate-carbon feedbacks a global warming potential of 86 over 20 years and 34 over 100 years in response to emissions. User related choices such as the time horizon can greatly affect the numerical values obtained for carbon dioxide equivalents. For a change in time horizon from 20 to 100 years, the GWP for methane decreases by a factor of approximately 3.

  • 3
  • 1

Det undrer også mig, at havets udledning/optagelse af metan slet ikke indgår. Havet dækker alligevel omkring 80%, og må da have en enormt meget større effekt på metanbalancen end landlevende pattedyr har. Metan i form af hydrat har vi i ishavet, netop fordi det er is-havet. Men metan udslip og optag sker jo på en global (hav) skala.

  • 2
  • 0

Med de tal på udledning af methan, bør vi have et hurtigt indgreb mod landbrug, affald og vådområder. Ellers går det rivende galt, bare se på graferne. Det her minder mig om Romklubbens katastrofegrafer for ca 45-50 år siden.

  • 3
  • 1

@Thomas Pedersen

Det er vidunderligt at blive citeret, men tag lige og læs mit indlæg igen:)

For det der undrede mig var at CO2 og CH4 anvendte forskellige volumen størrelser hvilket jeg ikke forstår, med mindre at formålet var at forskrække regnesvage personer.
Hvad CO2 og CH4 er for størrelser var ikke emnet i mit indlæg. Det er vist rigeligt belyst gennem de 15+ år jeg har været tilstede her.

Den stigning som påstås, at være en voldsom en af slagsen. Skyldes den køerne i Herning og omegn, eller skyldes den græsædere i hele verden, der opdrættes for at mætte et voksende person antal med mælk, ost , smør, youghurt , sko, uldtrøjer , lædermøbler....etc. Nåh ja jeg glemte bøffer og fårekøller.
Eller skyldes det det de alternative personer, der for fyrre+ år siden der opdagede indiske methangasværker der kørtepå komøj og ikke at forglemme det vigtigste, hønselort ! Kors hvor blev der eksperimenteret :)

Det var forløberen for biogasanlæggene med de mange problemer for at blive rentable og ikke gå fallit. Nu er der kommet endnu et problem for disse, methanudslip.

Problemet er ikke at køer, geder og får prutter og bøvser methan. Problemet er at vi er for mange mennesker der foruden at vi også prutter methan, holder køer og laver lossepladser der udsender methan i store mængder.

Det er fjollet at give køerne skylden for at man ikke kan styre befolkningstilvæksterne.

  • 7
  • 4

Det med at man ikke kan styre befolkningstilvæksten er lidt en skrøne. Jordens befolkning har passeret "peak child" og "peak youth", dvs næste år er der færre børn og unge end der er i år. Det som forårsager at befolkningstallet stadig stiger i 20-30 år er at gennemsnitslevealderen stiger, og derfor holder de levende mennesker længere. Omkring 2050 vil befolkningen som helhed peake.
Udviklingen i methan er ikke alarmerende hvis det kun er befolkningstallet den følger, og man bør koncentrere sig om CO2.

  • 3
  • 2

Det er jo ikke sådan at der er sket en voldsom stigning af den globale kvægbestand

Jeg mener også, at man kan diskutere, om mængden af drøvtyggere er unaturligt høj. For nogle år siden faldt jeg over et estimat over, hvor mange store drøvtyggere, bison, elk, pronghorn etc., der var i Nordamerika, før mennesket for alvor begyndte sin hærgen. Det var sammenligneligt med kvægholdet i vore tider. Uden at kunne dokumentere antal og biomasser yderligere, vil jeg mene, at også på det eurasiske kontinent har der i tiden efter istiden været enorme mængder af drøvtyggere og andre storpruttende planteædere. Tilsvarende på de afrikanske savanner. Måske er den nutidige globale mængde af planteædere unaturligt lav?
Problemet er og bliver en unaturligt stor bestand af mennesker.

  • 5
  • 3

methanen er "afgasset" fra gyllen allerede inden forlader koen


..kun delvist. Der er et udmærket studie herom her: http://mfvm.dk/fileadmin/user_upload/FVM.d...

Der er betydelige reduktionsmuligheder ved efterbehandling af gylle både for methan og for lattergas. (side 91 og frem). OG det reducerer forbruget af fossil brændsel tilsvarende. I mine øjne fortsat win-win ... selvom det sikkert ikke er nok

  • 0
  • 0

Den stigning som påstås, at være en voldsom en af slagsen. Skyldes den køerne i Herning og omegn, eller skyldes den græsædere i hele verden, der opdrættes for at mætte et voksende person antal med mælk, ost , smør, youghurt , sko, uldtrøjer , lædermøbler....etc. Nåh ja jeg glemte bøffer og fårekøller.


Nybyggerne i USA var faktisk de rene klimakæmpere, da de nedslagtede de store bestande af buffalo. I tillæg fik de også decimeret de oprindelige indbyggere. Det var dobbelt op på alle klimaparametre.
Det var sikkert heller ikke sundt for indianerne at spise så meget buffalo.

  • 3
  • 4

Det er fjollet at give køerne skylden for at man ikke kan styre befolkningstilvæksterne.

Nej, det er det ikke, når det er kvægbrug til fodring af rige vesterlændinge, der er problemet. De fattige spiser ikke kød - det har de slet ikke råd til.

Men forskellen mellem ppm og ppb kommer vel af, at man ikke giver diskutere komma-tal. Så hellere hoppe et præfix ned.

De fleste målestokke er fra tidernes morgen udformet således, at det de skal måle kan udtrykkes i et tal mellem 5 og 100.

  • 3
  • 0

..kun delvist. Der er et udmærket studie herom her: http://mfvm.dk/fileadmin/user_upload/FVM.d...

Tabel 5 angiver, at 113 ud af 133 kg methan kommer fra fordøjelsen, og de sidste 20 kg fra gødning. Det må vist siges at være "meget af", som jeg oprindeligt skrev.

Men det er da bare med at få ydnyttet de 20 kg, samt lattergas, så meget som muligt.

Jeg er tilhænger af biogas. Ikke pga. den resulterende elpris, men pga. de afledte effekter, såsom lavere emissioner, mindre lugt, bedre optag af næringsstoffer = mindre udvaskning, m.m. Jeg mener faktisk de faktorer er grund nok i sig selv.

PS: På side 91, som du refererer til, skrives der 61% af methanen fra fordøjelse. Det er også "meget af" det samlede ;-)

  • 2
  • 1

Det kniber med løsninger på problemerne. Vi har hårdt brug for at købe lidt tid, så vi kan omstille det fossile verdenssamfund. Udover pløjefri dyrkning, som har et potentiale på op imod 50ppm co2 der kan lagres forholdsvis stabilt i jorden, så har kloge hoveder tænkt på planteproduktion i havet. Fjerner både co2 og næringsstoffer. Potentialet er pænt stort...
https://www.climatecouncil.org.au/seaweed-...

  • 1
  • 0

"...if 9% of the world’s ocean surface were used for seaweed farming, we would be removing 53 billion tonnes of CO2 from the atmosphere... ... it could also produce enough biofuels to replace ALL of today’s fossil fuel energy needs... ... Seaweed farming can also produce safe sites for breeding fish populations, as well as reversing ocean acidification..." https://www.climatecouncil.org.au/seaweed-...

  • 0
  • 0

Fint med fornyet fokus på metans klimaeffekt, og netop i erkendelse af, at metan i atmosfæren er en væsentlig del af udfordringen, er det lidt irriterende, at der hersker så mange forskellige GWP-værdier. Artiklen nævner selv 28 og i debatten figurerer forskellige værdier mellem 22 og 30.


Enig.
Normalt regner man med 100 års samlet drivhuseffekt (GWP).
Det kan synes underligt man anvender 100 års opsummeret effekt for metan, hvis levetid i atmosfæren
er ca. 10 år!
Flere fysikere har adskillige gange påpeget, at mange af de bølgelængder som metan kan absorbere, kan den stærkeste drivhusgas - vanddamp - også absorbere.
Det betyder, at hvor der er vaddamp tilstede i atmosfæren, så må man påregne en ret svag effekt af metan.
Man kan undre sig over, at IPCC ignorerer fysikernes argumenter.
Enhver kan finde de sammenfaldende bølgelængder i HITRAN-databasen, det skulle ikke være den store videnskab.
Det meste metan kommer fra udslip fra boringer, men det er jo populært at tørre alle miljøproblemer af på landbruget.
Hvornår mon klimamenigheden kaster sig over Afrikas dyreliv, der må udlede oceaner af bøde CO2 og Ch4?

  • 0
  • 3

John Johansen og Jan Damgaard: Mon vi tager problemet seriøst? Det er enorme arealer, på land og og på havet. Prisen for at business as usual er jo tilsvarende høj. Eller højere...

  • 0
  • 0

Jo! Det er jeg klar over, John, men 9% af verdenshavets overfladen, vil betyde voldsomme indgreb i samtlige kystnære områder!
Det vil berøre bl.a. koralrev kraftigt. Måske uopretteligt.
- Måske det er en del at løsningen men langt fra hele løsningen.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten