Med en monoton rumlen arbejder en borerig sig dybere og dybere ned i jorden på byggepladsen i udkanten af landsbyen Tune, der ligger i Greve Kommune. Fra de 200 meter dybe boringer skal der hentes energi til at opvarme 51 boliger med varmepumper. Dermed er boringerne første skridt i etableringen af Danmarks største såkaldte termonet.
Termonettet skal opvarme de fremtidige beboeres huse og vand. I stedet for for at blive sluttet til gasnettet i Tune får hver bolig en varmepumpe, som via et rørsystem er tilsluttet boringerne og på den måde kan udnytte jordens varme.
Fordi opvarmningen sker decentralt, slipper man for det varmetab, som man ellers ville have set på fjernvarmerør. Dermed giver det mulighed for at installere systemet de steder, hvor afstanden mellem husene ikke gør det rentabelt at installere fjernvarme.
»Det her er næste generation af fjernvarme. En tredjedel af landets huse er ikke koblet på fjernvarmeforsyningen, og jeg tror personligt, at denne teknologi kan få fjernvarme helt ud til de yderste områder af Danmark,« siger Søren Skjold Andersen, direktør i firmaet Geodrilling, som står for boringerne i Tune og formand for foreningen Termonet Danmark.
Termonettet i Tune spiller ind i en større politisk virkelighed. Som en del af klimaaftalen for energi og industri, er det nemlig besluttet, at det skal være slut med fossil opvarmning.
En del af aftalen indebærer en skrotningsordning for gas og oliefyr, og på den måde håber man at omstille de omkring 500.000 danske hjem, der er fossilt opvarmede, til elektrisk opvarmning.
Her mener Søren Skjold Andersen, at termonet kan være et attraktivt alternativ til varmepumper, der udelukkende sluttes til elnettet. Termonet har nemlig den fordel, at det også kan køle på en energieffektiv måde.
Varmepumpen, der er sluttet til boringerne, kan nemlig også hive varmen ud af rummet og sende det tilbage i jorden. Dermed vender energien tilbage til jorden, hvor den kan hives op, når det igen bliver koldt, og der igen er brug for varme.
På samme måde kan overskudsvarme fra omkringliggende industri også sendes til jorden og på den måde “genoplade” den med ny varme.
For beboerne i Tune indgår termonettet i boligprisen. De køber det altså sammen med boligen. Det har ikke været muligt, at få indblik i hvordan termonettet påvirker byggeriet økonomisk.
Ifølge Søren Skjold Andersen er økonomien dog ikke en bremseklods for termonet.
»Plastledningerne kan holde omkring 100 år, så hvis man tager højde for levetiden på termonettet, så er der prismæssigt konkurrencedygtig med de andre opvarmningsformer der findes,« forsikrer han.
Han mener heller ikke, at der findes nævneværdige teknologiske eller lovgivningsmæssige hindringer for termonet. Derfor håber han, at fjernvarmeselskaberne selv begynder at levere den her løsning.
»Alle aktører i fjernvarmebranchen arbejder med en grundantagelse om, at fjernvarme er baseret på central produktion med isolerede rør. Hvis man først begynder at bryde med den tanke, så er der intet som står i vejen for termonet,« siger han.
Geodrilling laver jordvarmeboringerne for Lind og Risør, der er bygherren bag boligerne. En tredje aktør, Future, laver målerdata, som kommuner og andre bygherrer kan bruge til fremtidens termonet.
