Jordboret snurrer i landsbyen: Termonet vil være den nye fjernvarme

Søren Skjold Andersen viser jordboringerne frem. Illustration: Hjalte Josefsen

Med en monoton rumlen arbejder en borerig sig dybere og dybere ned i jorden på byggepladsen i udkanten af landsbyen Tune, der ligger i Greve Kommune. Fra de 200 meter dybe boringer skal der hentes energi til at opvarme 51 boliger med varmepumper. Dermed er boringerne første skridt i etableringen af Danmarks største såkaldte termonet.

Termonettet skal opvarme de fremtidige beboeres huse og vand. I stedet for for at blive sluttet til gasnettet i Tune får hver bolig en varmepumpe, som via et rørsystem er tilsluttet boringerne og på den måde kan udnytte jordens varme.

Fordi opvarmningen sker decentralt, slipper man for det varmetab, som man ellers ville have set på fjernvarmerør. Dermed giver det mulighed for at installere systemet de steder, hvor afstanden mellem husene ikke gør det rentabelt at installere fjernvarme.

»Det her er næste generation af fjernvarme. En tredjedel af landets huse er ikke koblet på fjernvarmeforsyningen, og jeg tror personligt, at denne teknologi kan få fjernvarme helt ud til de yderste områder af Danmark,« siger Søren Skjold Andersen, direktør i firmaet Geodrilling, som står for boringerne i Tune og formand for foreningen Termonet Danmark.

Termonettet i Tune Illustration: Geodrilling

Ud med oliefyret

Termonettet i Tune spiller ind i en større politisk virkelighed. Som en del af klimaaftalen for energi og industri, er det nemlig besluttet, at det skal være slut med fossil opvarmning.

En del af aftalen indebærer en skrotningsordning for gas og oliefyr, og på den måde håber man at omstille de omkring 500.000 danske hjem, der er fossilt opvarmede, til elektrisk opvarmning.

Her mener Søren Skjold Andersen, at termonet kan være et attraktivt alternativ til varmepumper, der udelukkende sluttes til elnettet. Termonet har nemlig den fordel, at det også kan køle på en energieffektiv måde.

Varmepumpen, der er sluttet til boringerne, kan nemlig også hive varmen ud af rummet og sende det tilbage i jorden. Dermed vender energien tilbage til jorden, hvor den kan hives op, når det igen bliver koldt, og der igen er brug for varme.

På samme måde kan overskudsvarme fra omkringliggende industri også sendes til jorden og på den måde “genoplade” den med ny varme.

Bryd med centraliseringen

For beboerne i Tune indgår termonettet i boligprisen. De køber det altså sammen med boligen. Det har ikke været muligt, at få indblik i hvordan termonettet påvirker byggeriet økonomisk.

Ifølge Søren Skjold Andersen er økonomien dog ikke en bremseklods for termonet.

»Plastledningerne kan holde omkring 100 år, så hvis man tager højde for levetiden på termonettet, så er der prismæssigt konkurrencedygtig med de andre opvarmningsformer der findes,« forsikrer han.

Han mener heller ikke, at der findes nævneværdige teknologiske eller lovgivningsmæssige hindringer for termonet. Derfor håber han, at fjernvarmeselskaberne selv begynder at levere den her løsning.

»Alle aktører i fjernvarmebranchen arbejder med en grundantagelse om, at fjernvarme er baseret på central produktion med isolerede rør. Hvis man først begynder at bryde med den tanke, så er der intet som står i vejen for termonet,« siger han.

Geodrilling laver jordvarmeboringerne for Lind og Risør, der er bygherren bag boligerne. En tredje aktør, Future, laver målerdata, som kommuner og andre bygherrer kan bruge til fremtidens termonet.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Gulvvarme og varmtvandstanke er gode energiakkumulatorer. Hvis man kunne få en regulator, der justerer set-punktet ½grad op og ned efter den øjeblikkelige elpris måtte det være en billig måde at få tilpasset elforbruget til udbud/efterspørgsel.

  • 3
  • 0

Glimrende med en alternativ varmeform, som kan passe fint ind flere steder. Varmeforbruget på 2.000 kr/år er lokkende lav, og vedligeholdelsen på 2.500 kr acceptabel. Men den har lidt samme ulempe som direkte varmepumper til enkelthuse; energien skal bruges når behovet er der, ikke kun når naturen har overskud. Et lokalt mellemvarmelager med solvarme kan mindske elforbruget. Behovet er størst i kolde stille vintre, men passer dog generelt godt med at det blæser mest i dansk vinter.

Spændende hvilke data der kommer frem : 1) jordtemperatur i 200m dybde nu og fremover, og som sæsonudsving. 2) temperaturudsving i fremløb og returløb, især i den tynde ende af nettet.

  • 3
  • 3

Ved at sende varmen ned i jorden om sommeren opnås dels en sikker sæsonbalance med behov for mindre jordboring og dermed “uendelig” levetid. Derudover opnås en vis køling af boligen Selvom radiatorkøling ikke er så effektiv.

  • 1
  • 0

huske kondensproblemet

Mener du på husets køleflade i sommervarmen? Uanset om det er radiator, gulvvarme eller direkte fra varmepumpens blæser, så bør huset have nogle fugtmålere så kondens mindskes.

Et andet problem er at husets temperatur (og dermed kølebehovet) er størst sidst på eftermiddagen hvor solen er på vej ned, og folk bruger ekstra strøm til madlavning i kogespidsen (og elbilen er sat til opladning). Husets styring bør køle mere når solen står højt, så belastningen fordeles. Tagets vestside har derfor også større værdi for solceller.

  • 1
  • 0

Nogle lodrette jordvarmeanlæg har fået problemer med tiden, da jorden efterhånden blev for kold.

Her har vi måske en løsning for en del af problemet med at udnytte "gratis strøm" (altså de få og spredte perioder hvor vi lukker for vindmøller på grund af negative priser): Send varme ned i hullet til "opladning".

Kan det rent teknisk lade sig gøre? I mit ikke-ingeniørhovede tænker jeg noget så simpelt som at koble en varmer på returvandet lige inden det går ned i hullet, som slår til når prisen rammer 0 og som skruer op og ned alt efter vandflowet.

Det kan sikkert ikke gøres så simpelt, men er der mulig at finde en løsning, som kan bygge på ideen?

  • 1
  • 0

Fjern elafgiften så stopper alt det teknik med rør, varmepumper, service, brændeovne mv. Prisen På 2000-3000 kr til service og afskrivning på varmepumpen kommer jo heller ikke til at holde. Huset kan varmes op med ren el for vel 3000 kr. Uden afgift. så sparede man også 100-200.000 kr på varmepumpe og boreringer ned til vores fine grundvand.

  • 4
  • 0

Fjern elafgiften så stopper alt det teknik med rør, varmepumper, service, brændeovne mv. Prisen På 2000-3000 kr til service og afskrivning på varmepumpen kommer jo heller ikke til at holde. Huset kan varmes op med ren el for vel 3000 kr. Uden afgift. så sparede man også 100-200.000 kr på varmepumpe og boreringer ned til vores fine grundvand.

Enig.

Fjernes elafgiften så må man bare se i øjnene, at fjernvarme og varmepumpeløsninger ikke kan få med et ben til jorden, vindmøllerne har simpelthen disrupted, med en kW pris på 7.000 kr totalt og klar for at trykke på play. Samfundsøkonomisk er det en katastrofe, at der ødes penge på fjernvarme og til varmepumper, eneste varmepumpe der eventuelt kunne komme på tale, er ventilationsvarmepumpe der også kan yde komfortkøl i sommerheden.

  • 1
  • 3

Fjernes elafgiften så må man bare se i øjnene, at fjernvarme og varmepumpeløsninger ikke kan få med et ben til jorden, vindmøllerne har simpelthen disrupted, med en kW pris på 7.000 kr totalt og klar for at trykke på play. Samfundsøkonomisk er det en katastrofe, at der ødes penge på fjernvarme og til varmepumper, eneste varmepumpe der eventuelt kunne komme på tale, er ventilationsvarmepumpe der også kan yde komfortkøl i sommerheden.

@Magnus

De påstande kommer du jo med jævnligt. Selvom vi alle efterhånden ved, at du aldrig har gennemført samfundsøkonomiske beregninger. Og at din sammenligning af økonomien tager udgangspunkt i et enkelt fjernvarmeområde ved Thorshavn. Hvorfor andre med lige så stor ret kunne påstå, at fjernvarmepriser i Danmark skal vurderes ud fra f.eks. http://harvarme.dk/prisblad/ eller https://www.videnergi.dk/varme/priser

  • 1
  • 2

Jeg synes, der mangler nogle tal. Især temperaturer på varmemediet, dels hvor det sendes ud i nettet, dels ved slutbrugerne.

Varmen er hentet nogle hundrede meter under jordoverfladen, og dermed må temperaturen jo være lidt højere end normal jordtemperatur. Men derefter transporteres den gennem uisolerede rør ud til forbrugerne. Hvis transportstrækningen er tilstrækkeligt lang, vil temperaturen dermed falde til jordtemperatur.

Kommer man i den situation, er den eneste forskel til jordvarme vel, at jorden omkring rørene ikke køles ned hen over vinteren, hvilket ellers sker i et vanligt jordvarmeanlæg.

Eller for at sige det på en anden måde: Hvis begge systemer havde uendeligt lange rørstrækninger, ville de yde ens. Hvis de har kortere rørstrækninger, vil termonettet yde bedre. Men hvor meget bedre?

Men uden tal til sammenligning er det jo umuligt at få en fornemmelse af, hvor stor denne fordel er.

  • 4
  • 0

Mener du på husets køleflade i sommervarmen? Uanset om det er radiator, gulvvarme eller direkte fra varmepumpens blæser, så bør huset have nogle fugtmålere så kondens mindskes.

At man kan måle, fjerner jo ikke det grundlæggende problem: At du aldrig vil kunne køle ned under dugpunktet, hvis dine køleflader ikke må danne kondens.

Så på en lummer sommerdag med 100% relativ luftfugtighed er køling ikke mulig uden at danne kondens, uanset hvor meget du måler.

Da det netop er på dage med høj luftfugtighed, vi ville have allermest glæde af køling, er den sammenhæng altså ret træls.

  • 4
  • 0

Jeg synes, der mangler nogle tal. Især temperaturer på varmemediet, dels hvor det sendes ud i nettet, dels ved slutbrugerne.

Varmen er hentet nogle hundrede meter under jordoverfladen, og dermed må temperaturen jo være lidt højere end normal jordtemperatur. Men derefter transporteres den gennem uisolerede rør ud til forbrugerne. Hvis transportstrækningen er tilstrækkeligt lang, vil temperaturen dermed falde til jordtemperatur.

Kommer man i den situation, er den eneste forskel til jordvarme vel, at jorden omkring rørene ikke køles ned hen over vinteren, hvilket ellers sker i et vanligt jordvarmeanlæg.

Eller for at sige det på en anden måde: Hvis begge systemer havde uendeligt lange rørstrækninger, ville de yde ens. Hvis de har kortere rørstrækninger, vil termonettet yde bedre. Men hvor meget bedre?

Men uden tal til sammenligning er det jo umuligt at få en fornemmelse af, hvor stor denne fordel er.

Typisk mangler der altid oplysninger, så det hele løber ud i gætterier.

Man får ikke engang at vide størrelse, forbrug og udenom arealer, er der asfalterede gangstier, parkeringspladser og veje der kan bruges som solfangere om sommeren ?

Man kunne så opnå det modsatte af hvad fjernvarmen roder med, nemlig at opvarme asfalten i sommerheden, men i stedet lede vandet opvarmet af varme asfalten i sommerheden ned i boringerne og derved lagre det til vinterkulden sætter ind.

Det ville så kræve at rørføringen fra boringen er isoleret, ellers vil det som du nævner kun opnås at temperaturen udjævnes og borehullerne stort set ikke er til nogen nytte.

At lægge slanger i asfalt er gammelkendt teknologi og gemme energien i undergrunden: https://trafikverket.ineko.se/Files/sv-SE/...

  • 1
  • 1
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten