Jobsøgning er op ad bakke for bindestregsingeniører
Risikoen for at blive ledig er dobbelt så høj for civil- og diplomingeniører, der har eksamensbevis fra en af de såkaldte ‘bindestregsuddannelser’. Uddannelserne har fået deres tilnavn, fordi de kombinerer to eller flere forskellige fagligheder, ofte på tværs af traditionelle faggrænser.
Ifølge en opgørelse fra IDA, der er baseret på tal fra Akademikernes A-kasse, er ledigheden mere end dobbelt så stor blandt hhv. diplom- og civilingeniører med en såkaldt ‘ny retning’ sammenlignet med ‘alle retninger’.
Teknikum- og diplomingeniører er ikke taget med, da uddannelserne blev nedlagt for næsten 25 år siden og derfor ikke er aktuelle, når det gælder nye retninger.
Henrik Garver, adm. direktør i Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI), er ikke overrasket over, at arbejdsløsheden er større her.
»Bindestregsuddannelserne bliver udfordret, fordi fagligheden måske ikke er tilstrækkelig stærk på hverken det ene eller det andet felt. Jeg har f.eks. indtryk af, at arkitektfirmaer har haft større glæde af ingeniøruddannelsen ‘architectural engineering’ end ingeniørfirmaerne,« siger han.
Arbejdsgivere mangler kendska
De seneste arbejdsløshedstal fra august viser en samlet ledighed på 2,4 procent blandt alle IDAs medlemmer. Det skal holdes op imod en ledighed blandt dimittender på 29,4 procent og blandt kandidater med et års anciennitet på 9,2 procent. Til sammenligning gælder det kun for 0,9 procent af civilingeniørerne med 10-14 års erfaring.
Det er med andre ord de nyuddannede med nye studieretninger, der er særligt udsatte for at gå ledige.
Juliane Marie Neiiendam, formand for Ansattes Råd i IDA, vender blikket mod virksomhederne for at finde en forklaring:
»Dem, der har ansættelseskompetencen, har været på arbejdsmarkedet i 20 år, og de vil ofte vælge folk med uddannelser eller uddannelsestitler, de kender. Mit råd er derfor, at de i højere grad ser på kompetencer, for mange af de nye retninger giver præcis de samme kompetencer, som uddannelser de allerede kender,« siger hun.
Henrik Garver medgiver, at fravalget ofte bunder i manglende kendskab, men at der også er en begrundet frygt for, at kandidaterne ikke har tilstrækkelig faglig tyngde:
»Jeg kunne forestille mig, at det især rammer de retninger, der er spredt tyndt ud over flere discipliner, så det bliver uklart, hvilke faglige kompetencer de kommer ud med. Det kan lyde lidt karikeret, men hvis en nyuddannet ingeniør siger, at han er en superstærk projektleder til byggeri, anlæg og forsyning, vil de fleste arbejdsgivere vurdere, at han har delt sin faglige viden ud på tre forskellige discipliner og ingen erfaring har som projektleder.«
Tvetydige meldinger
Når det er sagt, understreger Henrik Garver, at der også er nye retninger, som rammer plet:
»Det er ikke helt entydigt. F.eks. er spildvandlinjen en relativ ny uddannelse, som er meget efterspurgt blandt vores medlemmer.«
Juliane Marie Neiiendam mener, at arbejdsgiverne bærer en del af ansvaret for, at der er blevet oprettet nye studieretninger, som de alligevel ikke er rigtigt lune på.
»Nogle gange vil de gerne have de meget specialiserede og tværfaglige uddannelser. Andre gange kan de ikke overskue, at der er så mange forskellige retninger,« siger hun.
Henrik Garver mener, det er naturligt med forskellige udmeldinger fra arbejdsgiverside, fordi de hver især har forskellige uddannelsesbehov.
»Langt de fleste er på udkig efter kandidater med T-profil. Altså kandidater med en central kernefaglighed, der som den lodrette streg i et T går i dybden og suppleres af et mere overfladisk kendskab til andre fagligheder, så de ikke er blinde for andres faglighed,« forklarer han.
Hyr efter kompetencer
For at komme ubalancen mellem nye og etablerede studieretninger til livs opfordrer Juliane Marie Neiiendam arbejdsgiverne til at definere, hvilke kompetencer de har brug for, frem for at hyre efter uddannelsestitel. Det vil dels skrue ned for dimittendledigheden, dels hjælpe arbejdsgivere, som bakser med at skaffe ingeniører nok, betoner hun.
Men selv hvis arbejdsgiverne søgte efter kompetencer frem for uddannelsestitler, vil det stadig favorisere de erfarne, blandt andet fordi der nødvendigvis må være en balance mellem nyuddannede og garvede medarbejdere, vurderer Henrik Garver.
»Typisk skal de erfarne medarbejdere lære de nyuddannede op i kundekontakt, BIM-systemer og projektarbejde. Det koster timer, som ikke kan faktureres. Derfor er det en kapacitetsudfordring, hvor mange nyuddannede man kan tage ind samtidig,« siger han.
