Jetfly skal flyve på havets alger
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Jetfly skal flyve på havets alger

Den hurtigflyvende del af de amerikanske og Natos militærstyrker kan se frem til at drøne rundt med brændstof udvundet af havets grønne alger.

Den amerikanske raffinaderi-virksomhed UOP har indgået et samarbejde med Arizona State University (ASU) om at udvikle et bæredygtigt alternativ til dagens jet-brændstof JP-8, skriver UOP i en pressemeddelelse.

Projektet er støttet med 36 millioner kroner af det amerikanske forsvars udviklingscenter Darpa, og allerede i 2008 regner forskerne med at afslutte deres demonstrationsprojekt.

Målet er at vise, at det er teknisk muligt og økonomisk rentabelt at bruge alger til flybrændstof.

Forskerne vil dyrke særligt olieholdige algearter i store kar på landjorden, og høste dem, når fedtet i deres celler har nået et maksimum.

Selve raffinaderiprocessen giver brændstoffet et cetantal på 80, hvilket er et udtryk for brændstoffets antændelseskvalitet og påvirker forbrændingen og emissionsgraden. I dag kører dieselbiler typisk med brændstof, der har et cetantal på mellem 40 og 55.

Indeholder 100 gange mere olie end soja

Algerne indeholder 100 gange mere olie per hektar end for eksempel sojabønner. Ifølge Milton Sommerfeld, direktør for laboratoriet for algeforskning på ASU, så bør det som minimum være muligt at producere 100 tønder olie per acre (0,4 hektar) fra algerne om år, oplyser han til avisen The Arizona Republic.

Det amerikanske militær og Nato bruger tilsammen 142 millioner tønder JP-8 brændstof om året, så alge-brændstoffet kan indtil vider kun blive et meget begrænset alternativ.

Men allerede i 2009 starter UOP et raffinaderi i Italien, der skal producere brændstof på baggrund af både alger og grøntsager.

Algeforskere undersøger muligheden for at fjerne CO2

Projektet med at udvikle brændstof fra alger er blot et af mange på ASU, hvor forskere kigger på mulighederne for at udnytte havets grønne planter.

Ligesom forskere på Danmarks Miljø Undersøgelser så undersøger forskerne også, hvordan algerne kan fjerne CO2 fra kraftværkernes røg ved at føre CO2 ned i algefyldte kar. Ideen er, at algerne optager CO2, og ved at høste dem er det muligt at udvinde ethanol af planterne.

På laboratoriet for algeforskning bruger man også algerne til at fabrikere farmaceutiske produkter ud fra algernes fedtholdige celler.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten