Jernpulver tryller PCE-forurening væk
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Jernpulver tryller PCE-forurening væk

For første gang er en ny jordrensningsmetode med jernpulver blevet afprøvet i Danmark. Og det med stor succes.

Forsøget skete på en grund ved Skuldelev på Sjælland, hvor jorden var forurenet med det klorerede opløsningsmiddel PCE på grund af en tidligere fabrik, der arbejdede med stål.

Her rørte Region Hovedstaden i samarbejde med det rådgivende ingeniørfirma Niras jernpulver ned i jorden. Og så splittede jernet kloren fra PCE'en, så det endte med klor og ethen, som ikke er giftige.
Ingeniørerne rørte desuden ler med ned i jorden for at bløde det op og sænke gennemstrømningen af vand, så forureningen var fikseret.

Læs også: Jorden under Skuldelev fik et skud jern

Da holdet først var kommet i gang, tog det to dage at røre jernpulveret seks til otte meter ned i det forurenede område på 25 m2, hvilket man gjorde ved at dele området op i 15 kolonner. Dybden blev afgjort af et lerlag, der holdt på forureningen nede fra.

Der var en gennemsnitskoncentration af PCE i jorden på 170 mg/kg, hvilket er langt over grænseværdien på fem mg/kg. Men forureningen viste sig kun at have en halveringstid på ca. to måneder med den nye metode, så efter ni måneder var forureningen under grænseværdien.

»En af fordelene ved metoden er, at den kan bruges, hvor der er meget forurenet og geologien er kompleks. Desuden skal det her kun gøres en gang, og så kører det selv, hvor f.eks. injektionsmetoder kan kræve gentagne injektioner, før forureningen er væk,« siger Annika Sidelmann Fjordbøge fra DTU Miljø.

Hun har netop forsvaret sin ph.d.-afhandling om bl.a. denne nye rensningsmetode, som hun mener kan anbefales.

I brug i Region Hovedstaden

Metoden er kun blevet brugt nogle få gange i USA tidligere, hvor den kaldes ZVI-Clay Soil Mixing, men det succesfulde danske forsøg gør, at den spås store muligheder på danske fritliggende grunde, der er forurenet med klorerede opløsningsmidler.

Der er nemlig behov for effektive løsninger til dem, da de udgør en af de tungeste poster for regionerne inden for forurenede grunde, fordi de midler er giftige og både kan forurene grundvandet på grund af deres tyngde, samt give indeklimaproblemer i bygninger på områderne, da de er flygtige.

Alene i Region Hovedstaden er der flere tusinde grunde, der er forurenet med klorerede opløsningsmidler, og det forventes, at denne nye metode særligt vil blive brugt på mindre grunde uden bebyggelse.

»Hvis vi skal bruge vores midler inden for jordrensning bedst muligt er vi nødt til at følge med, for de nye metoder er ofte billigere og hurtigere end de gamle, og det har også vist sig at gælde denne metode. Der er nogle udfordringer i forhold til reetablering af grunden, da jorden efterfølgende er meget blød, men det kan løses, så metoden er ret kosteffektiv,« siger geolog ved Region Hovedstaden, Mads Terkelsen.

Der er nu ved at blive udviklet en dansk 'mikser', der kan holde til den hårde danske moræneler, og lige nu er metoden i spil i forhold til oprensningen af to grunde i regionen.

Geologiske fordele

Også hos Niras ser de store perspektiver i den hurtige metode, som de fremover vil anbefale på de lokaliteter, hvor den er relevant.

»Metoden er relevant på områder med meget kraftig forurening, og hvis geologien tilmed er f.eks. ler og sand, eller ler alene, vil metoden have en stor fordel, idet dette er vanskeligt at håndtere med mange af de andre oprensningsmetoder, der pt. er tilgængelige,« siger Charlotte E. Riis, der er ekspertisechef hos Niras.

Den slags geologiske forhold, som den kraftigste forurening på mange danske lokaliteter faktisk findes i, gør det nemlig svært at opnå en god kontakt mellem det, der injiceres og forureningen, men med denne metodes kraftige opblanding skabes der en god kontakt mellem jernet og forureningen.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Her rørte Region Hovedstaden i samarbejde med det rådgivende ingeniørfirma Niras jernpulver ned i jorden. Og så splittede jernet kloren fra PCE’en, så det endte med klor og ethen, som ikke er giftige.

Tja, journalisten er jo åbenbart ikke kemiker. For så ville hun vide, at det blev til KLORID og (måske) ethen - eller noget andet uskadeligt.

  • Søren
  • 0
  • 0

Jeg er ikke kemiker eller professor i kemikalier, men en hurtig googling gav dette link.

http://www.kemikalierogsikkerhed.dk/blad.c...

Jeg har bestemt ikke lyst til at indånde det her.

Du har nu ikke grund til at være bekymret. Modne æbler og andre frugter afgiver ethen:

http://da.wikipedia.org/wiki/Ethen

Og den mængde, der kommer op af jorden, mens rensningen finder sted er formodentlig i samme størrelsesorden som et kilo æbler i et fad på spisebordet. Hold op med at være så hysterisk!

  • Søren
  • 0
  • 0

Der er nogle udfordringer i forhold til reetablering af grunden, da jorden efterfølgende er meget blød, men det kan løses, så metoden er ret kosteffektiv,

Hvis der skal bygges på grunden, kan man jo støbe borehullerne op, så man har søjler at placere huset på :-)

  • 0
  • 0

[quote]Jeg er ikke kemiker eller professor i kemikalier, men en hurtig googling gav dette link.

http://www.kemikalierogsikkerhed.dk/blad.c...

Jeg har bestemt ikke lyst til at indånde det her.

Du har nu ikke grund til at være bekymret. Modne æbler og andre frugter afgiver ethen:

http://da.wikipedia.org/wiki/Ethen

Og den mængde, der kommer op af jorden, mens rensningen finder sted er formodentlig i samme størrelsesorden som et kilo æbler i et fad på spisebordet. Hold op med at være så hysterisk!

  • Søren
    [/quote]

Hvorfor er det nu hysterisk at være på vagt for det ukendte? bare fordi du forestiller at være klog, så er det jo ikke sikkert at alle er det.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten