Jensen rykkede Kina til Bornholm

18. februar 2012 kl. 13:00
Før Jensen-Group lagde grundstenen til en ny fabrik i Kina, var den kinesiske produktion allerede i gang. Ved at oprette en miniudgave af fabrikken i Rønne fik firmaet et godt grundlag for produktionen i Fjernøsten.
Artiklen er ældre end 30 dage

En dag først på vinteren ringede telefonen hos Jensen-Groups danske hovedkvarter i Rønne. Det var en ingeniør fra den nyåbnede fabrik i Kina. Han troede, at der var fejl i den elektroniske fildeling, som betyder, at en ingeniør i Rønne er i stand til at opdatere produktionsplanen i Kina med et klik på computeren.

Ifølge den kinesiske ingeniør var der problemer med mapperne, som bestemmer, hvilke maskiner der skal bygges. De var nået til mappe 6. Men pludselig var der også en mappe 7, 8 og 9, som alle var tomme. Noget, der ville føre til panderynken i Danmark, men som næsten satte den kinesiske produktion i stå.

Mapperne og computerne var dog ikke fejl, men tiltag, der er kommet ud af Jensen-Groups måde at bygge den nye kinesiske fabrik på.

Et år før dørene blev slået op til de 8.500 nye kvadratmeter i Xuzhou, havde Jensen-Group nemlig flyttet Kina til Rønne ved at lave en miniudgave af fabrikken. Her kunne man forberede sig på, hvordan arbejdet skulle udføres i Kina, og hvordan det optimale design af fabrikken ville se ud.

Artiklen fortsætter efter annoncen

»Vi har været nede og definere alt, ned til hvilke elstik de skulle have. Så fabrikken var stort set plug-and-play fra start,« siger Jakob Rolsted Jensen. Han har været ansvarlig for design af fabrikslayout og produktionsdokumentation.

Little China ligger på Bornholm

Jensen har haft en kinesisk fabrik på tegnebrættet længe. Kina har 8.000 hoteller og 1.000 hospitaler, der alle kan bruge gruppens produkter til industrielle vaskerier. Samtidig er riget i midten inde i en rivende økonomisk udvikling, der gør det til et oplagt marked.

I 2008 var man tæt på at gå i gang med at bygge, men så kom krisen. Jensen bestemte sig for at vente og fik i mellemtiden kontakt med en dansk produktionsingeniør, der var bosat i Kina.

Han gav gruppen en række råd om, hvordan man planlægger en ny fabrik, hvor alle timearbejdere og ingeniører er kinesere uden erfaring med at producere maskiner til industrielle vaskerier.

Artiklen fortsætter efter annoncen

»Noget, han fortalte os, var, at specifikationerne til arbejdsprocesserne skulle være meget mere præcise, end der er behov for i Europa,« fortæller Morten Rask, Production Manager hos Jensen-Group i Danmark.

I 2010 var man klar til at genoptage planerne om en kinesisk fabrik. Første skridt var at oprette en minimodel af den i Rønne.

»I 'Little China' havde vi fire-fem ingeniører og fire-fem fabriksmedarbejdere, som punkt for punkt gennemgik og dokumenterede alle arbejdsopgaver forbundet med produktionen af de strygeruller, som i første omgang produceres i Kina,« fortæller Morten Rask.

Han vurderer, at projektet med Little China har kostet omkring fire-fem millioner kroner. På grund af produktionens kompleksitet og slutresultatet er han sikker på, at det har været en rigtig tilgang.

»Vi betragter omkostningen som lille, set i forhold til at vi er kommet på plads før tid og under budget,« fortæller han.

Kina giver danske erfaringer

I Little China samlede smede og montører to maskiner og udarbejdede billeder og tekst til arbejdsinstruktionerne, mens ingeniører og teknikere omsatte tegninger til 3D for at gøre dem mere informative.

Det viste sig under processen, at der var forskel på, hvordan de forskellige udførte en given opgave. For eksempel hvordan ledningerne blev trukket på maskinerne. Processerne er siden blevet standardiserede, så der nu er én måde at gøre det på - både i Kina og i Danmark.

Et af formålene med Little China har været at få viden og erfaring fra hovederne af de ansatte omsat til instruktioner, der kunne komme de kinesiske arbejdere til gode.

Artiklen fortsætter efter annoncen

»På et fabriksgulv opstår der for eksempel det, jeg kalder for helteværktøjer. Man ved, at Knud henne i hjørnet har tilpasset et stykke værktøj, der kan bruges til præcis den opgave på lige præcis den type maskine. Det har vi skullet få beskrevet, så de kinesiske arbejdere kan bruge den viden,« forklarer Jakob Rolsted Jensen.

Fabrikken i Kina er papirløs. Hvis en kinesisk arbejder har behov for at konsultere arbejdstegningerne, foregår det ved hjælp af computerskærme, der er placeret rundt om i den nye fabrik. Dermed undgår man også risikoen for, at plantegninger på papir kan blive væk.

Både tegninger og computerskærme er løsninger, Jensen-Group arbejder med at integrere i sin danske afdeling.

»De danske montører og smede har spurgt, om de må få en kopi af arbejdsbeskrivelserne. De kan bruges, når nye medarbejdere trænes op. Dokumenterne gør oplæringen hurtigere,« fortæller Jakob Rolsted Jensen.

Logik på kinesisk

Den første maskine rullede af samlebåndet i Kina den 11.11.2011. En dato, der i Kina anses for at give lykke, mens det i Danmark er kendt som bagerens fødselsdag. Hos Jensen-Group har man gjort en række erfaringer med de to kulturers møde.

»Generelt kan man sige, at de kinesiske arbejdere og ingeniører er exceptionelt gode til at gentage opgaver, de har fået vist. Vi var nødt til at kassere nogle af de første komponenter, der blev lavet, men siden har samtlige dele levet 100 procent op til målene,« fortæller Morten Rask.

En anden kulturforskel har været forskelle i opfattelsen af, hvad der er logisk. For eksempel med mapperne.

Her viste det sig, at en dansk ingeniør havde oprettet mappe 7, 8 og 9, da han alligevel var i gang med mappe 6.

Det stred imod de kinesiske ingeniørers logik, og produktionen blev stillet i bero, indtil der kom en afklaring, og mapperne blev slettet igen.

Fakta: Sådan bygges 'Little China'

Ingeniøren samler her en række gode råd fra eksperter og firmaer, som har erfaring med at oprette miniproduktioner, før den egentlige fabrik åbnes.

  • Hav en plan klar - og også en Plan B: Fra starten skal man have styr på, hvad der skal være klart hvornår, og hvilke og hvor mange ressourcer der skal være til rådighed hvornår. Gør det også klart, hvad der skal ske, hvis tingene ikke går som planlagt.

  • Tænk også indad: En miniproduktion kan fungere som et spejl, der lader dig studere de hjemlige arbejdsprocesser, der ikke tænkes over til daglig. Det er en mulighed for at få optimeret dem.

  • Tag højde for kulturen: Arbejdsopgaver og testprocedurer fra danske fabrikker kan måske ikke overføres direkte til en kultur med helt andre teknologiske og uddannelsesmæssige forudsætninger. Tænk over den kultur, den nye fabrik skal opføres i.

  • Brug hele paletten: Der findes en lang række nye teknikker, man kan tage i anvendelse. Måske kan en miniproduktion erstattes af virtuelle produktioner, rollespil eller eventuelt processpil. Overvej, hvilken mulighed der passer bedst.

Ingen kommentarer endnu.  Start debatten
Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger