Jens Nielsen får legat for biotek-forskning
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Jens Nielsen får legat for biotek-forskning

Professor Jens Nielsen, leder af BioCentrum på DTU modtager i dag onsdag den 23. januar et legat på 1,5 millioner kroner. Det er Villum Kann Rasmussens Årslegat til teknisk forskning, som Jens Nielsen får for sin undervisning og forskning indenfor den bioteknologiske procesforskning.

Jens Nielsen har bidraget til Danmarks centrale placering indenfor anvendt biologi og biokemi, især indenfor metabolic engineering.

Arbejdet ligger i krydsfeltet mellem ingeniørvidenskab og biologi. »At skræddersy mikroorganismer«, er den folkelige betegnelse, som Jens Nielsen anvender. Som eksempel på sit arbejde, nævner han, at det er lykkedes ham og hans team at forbedre spritproduktionen hos gær med 8 procent samtidig med en reduktion af biproduktet glycerol på 40 procent. Det forbedrer perspektiverne for biobrændsel.

Jens Nielsen er civilingeniør i kemi (1986) og har været professor ved BioCentrum siden 1998. Han har desuden været Fulbright Visiting Professor ved MIT.

Villum Kann Rasmussens Årslegat er stiftet af Villum Kann Rasmussen i 1971. Årslegatet skal give bedre muligheder for kreativt videnskabeligt arbejde til gavn og inspiration for dansk forskning. Blandt tidligere modtagere af legatet på DTU er Jakob Bohr og Poul Ole Fanger.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først