»Jeg vil hellere ansætte en ikke-uddannet lærer end bruge en vikar«
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

»Jeg vil hellere ansætte en ikke-uddannet lærer end bruge en vikar«

27-årige Patrick Alexander Richardt er uddannet geolog, men ansat som natur/teknologi-lærer på Skovlyskolen i Holte. Her oplever ledelsen nemlig et stigende problem med at skaffe uddannede naturfags- og matematiklærere. Patrick underviser her i 4.klasse. Foto: Andreas Beck

En geolog som natur/teknologi-lærer og en tidligere finansmand som matematiklærer. På Skovlyskolen i Holte gør ledelsen, hvad den kan for at skaffe kompetente lærere til de naturfaglige og det matematiske fag - også selvom det betyder, at de slet ikke er uddannede lærere.

»Vi vil hellere ansætte en ikke-uddannet lærer end at bruge en vikar og udsætte eleverne for en ‘ugens gæst',« siger viceskoleleder Jacob Kofoed.

Det glæder viceskoleleder Jacob Kofoed, når han har mulighed for at ansætte kandidater som Patrick, der nok ikke er læreruddannet, men har fagligheden i top og tilmed erfaring som lærervikar. Foto: Andreas Beck

Udfordringen med at finde lærere til de naturfaglige fag er en stadigt større udfordring, og derfor er ledelsen på Skovlyskolen nødt til at gå alternative veje. I natur/teknologi-faget, som eleverne har fra 4.-6.klasse, er det ofte matematik-, biologi,- geografi eller idrætslærere, der underviser, fordi der langt fra er lærere nok med natur/teknologi som linjefag.

Læs også: Uddannet geolog, ansat som skolelærer: Det kniber med pædagogikken

Men sommetider må ledelsen altså gå helt andre veje og ansætte en ikke-uddannet lærer som den 27-årige, nyuddannede geolog Patrick Richardt, der er natur/teknologi-lærer i 4. klasse.

»Når vi kan finde en kandidat som Patrick, der er geolog, og dermed har en faglighed, som er helt i top inden for natur/teknologi, har vi en ret god løsning,« siger Jacob Kofoed, der selvfølgelig har sine betænkeligheder ved at ansat en ikke-uddannet.

»Der er en grund til, at man læser til lærer. En geolog er jo ikke uddannet i didaktik, men meget af det her handler om mavefornemmelse,« siger han.

Men mavefornemmelse alene kan ikke gøre det. Derfor følger ledelsen løbende op med samtaler og lytter med, når der undervises. Og går det ikke, så går det ikke,

»Det må man bare være ærligt omkring, og det er det min erfaring - også fra vikarer - at de godt selv ved det og siger til,« fortæller Jacob Kofoed.

Seminarier kan gøre natur/teknologi mere attraktivt

Patrick Richardt er foreløbig ansat på en etårig kontrakt, der løber frem til sommeren 2016. På nuværende tidspunkt vil han gerne fortsætte i jobbet, når kontrakten udløber, men han er også bevidst om, at drømmejobbet kan dukke op.

Det samme er Jacob Kofoed. Han har tidligere oplevet at ansætte en lignende kandidat, der sagde op efter en måned af den årsag.

»Og sådan er det. Det er den satsning, man tager,« siger han.

Læs også: Opkvalificering af naturfagslærere står i stampe

Selvom det glæder Jacob Kofoed, når det lykkes at ansætte akademikere som Patrick Richardt, der tilmed har erfaring som lærervikar, ærgrer han sig over, at flere ikke vælger naturfaglige fag på seminariet.

Han mener ikke, at man skal presse de seminariestuderende til at vælge fag, de ikke vil, men:

»Jeg tror altså godt, at et fag som natur/teknologi kan gøres mere attraktivt. Man kunne for eksempel reklamere med, at de er ‘garanteret’ et job, hvis de vælger natur/teknologi som linjefag.«