»Jeg kalder det politisk ledelse«

Da de danske akademikerorgansationer i oktober mødtes til repræsentantskabsmøde i AC, gik Ole Høyer fra IDA på talerstolen og afleverede en bredside til de forsamlede. Han gjorde rede for de frustrationer, som IDA følte i forhold til hovedorganisationen og kom med nye krav og ideer. Men hvad der var tænkt som et oplæg til debat, blev mødt med en mur af tavshed fra de øvrige organisationer.

For IDAs formand, Lars Bytoft, der husker tilbage på episoden, står den manglende respons som et symbol på de mange gange, IDA har savnet forståelse fra de øvrige akademikerorganisationer.

Indlægget på repræsentantskabsmødet blev IDAs sidste alvorlige forsøg på at råbe AC op. I går blev udmeldelsen afleveret, og ingeniørerne siger således farvel efter et uafbrudt medlemskab siden dannelsen af hovedorganisationen for 36 år siden.

»Det er bemærkelsesværdigt, at ingen replicerede på oplægget, og at vi ikke hørte noget fra AC efterfølgende. Det er brandærgerligt at være nødt til at tage det drastiske skridt,« siger han.

IDA ofte i mindretal

Selv om IDA er den største organisation i AC-fællesskabet, er foreningen ofte kommet i mindretal, fordi den indtager særstandpunkter på en række område:

»Vi mener for eksempel, at samfundet har brug for flere naturvidenskabelige kandidater, og synes, der går for meget ligestilling i den, når de øvrige organisationer peger på, at alle områder er lige vigtige,« siger Lars Bytoft.

På forskningsområdet er IDA tilhænger af universitetsforskning, som kan komme erhvervslivet til gode, mens de øvrige organisationer udelukkende taler om forskningsfrihed. Og i perioder med lav beskæftigelse har IDA-formanden følt sig holdningsmæssigt isoleret i sit syn på arbejdsløse medlemmer:

»Vi synes ikke, det var synd for folk - i modsætning til de andre.«

Bedre gennemslagskraft alene

Set fra ingeniørernes side er der derfor ingen fornuft i, at AC er talerør for fællesskabet i politiske råd og udvalg. Tværtimod opfatter Lars Bytoft det som en hæmsko i forhold til at få ingeniørernes synspunkter på banen. Derfor er det også et ultimativt krav fra IDA, at den fælles politiske interessevaretagelse i AC stopper, hvis IDA skal komme tilbage:

»AC er en konsensusorganisation, så alt hvad der kommer af udmeldinger er så gennemtygget, at det bliver udvandet.«

Det har også skabt stigende frustration hos IDA-formanden, at han trods sin næstformandspost i AC ikke føler sig ordentligt informeret om, hvad formand Sine Sunesen foretager sig på fællesskabets vegne.

»Sine har ikke ringet til mig i to år. Det er rimelig mystisk, når man er en del af fællesskabet, og hun forpligter sig på vores vegne, for eksempel i Globaliseringsrådet. Jeg måtte bruge andre kontakter for at holde mig orienteret om, hvad der skete der,« siger han.

Med sit farvel til AC vil både de offentligt og privatansatte ingeniører opleve, at der kommer mere fokus på deres behov, forventer Lars Bytoft. Så er der ikke længere de øvrige AC-organisationer at rette ind efter og tage hensyn til, og samtidig er IDAs hovedbestyrelse indstillet på at bruge de penge, der er nødvendige, for at medlemmerne kan få mindst samme støtte, som hvis de havde AC i ryggen.

For det bliver ikke billigere at stå uden for AC, viser den analyse, som IDA har foretaget af fordele og ulemper ved at stå alene. Til gengæld vil de femenhalv million kroner, der i dag går til AC-kontingentet, sikre IDA-medlemmerne endnu bedre vilkår, forudser IDA-formanden:

»Vores forpligtelse er at sørge for bedst mulig benefit for medlemmerne. Nogle vil kalde det usolidarisk. Jeg vil kalde det politisk ledelse.«

AC skal opfylde syv krav

Han lægger dog ikke skjul på, at udmeldelsen har været en svær beslutning, og at IDA hellere havde set et forandret AC. Men det er store forandringer, der skal til, hvis IDAs medlemmer skal have værdi af fællesskabet.

IDA har opstillet syv krav, der vil sende AC gennem en kraftig slankekur og indsnævre organisationens rolle til et rent forhandlingsfællesskab på det offentlige område.

Udmeldelsen er heller ikke helt uproblematisk internt i IDA. Således har formændene for de tre forbundsafdelinger, IDA-kommunal, IDA-stat og Virksomhedsgruppeafdelingen, klart tilkendegivet, at de ønsker at bevare fællesskabet med AC. Lars Bytoft fokuserer dog på opbakningen fra hovedbestyrelsen.

»Jeg er sikker på, at kritikken vil forstumme, når forandringen først er der, ligesom med aktivitetstrukturen. Da vi ændrede den, brokkede mange sig, men nu er alle glade,« siger IDA-formanden.

Idas syv krav til Ac

- AC skal kun fokusere på aftale- og overenskomstforhandlingerne for akademikerne på det offentlige område, hvor løngabet til de privatansatte skal indsnævres.

- Medlemsorganisationerne skal selv varetage privatansatte medlemmers løn- og ansættelsesvilkår.

- Forhandlingsudvalgene for hhv. den offentlige og den private sektor skal nedlægges og AC's bestyrelse skal varetage alle opgaverne vedrørende det offentlige område.

- AC skal ikke længere påtage sig de generelle samfundspolitiske opgaver, der mere fokuseret kan varetages af organisationerne selv. Det gælder for eksempel forskning, beskæftigelses- og erhvervspolitik.

- AC skal alene koordinere repræsentationen af de enkelte organisationers deltagelse i de offentlige råd og udvalg, som AC bliver indbudt til.

- Medlemsorganisationerne skal betale kontingent efter, hvor mange offentligt ansatte medlemmer, de har. IDAs kontingent må højst være halvanden mio. kr. pr. år.

- AC skal have en ny samlet ledelse, som - proaktivt, dynamisk og i en tæt dialog med de enkelte medlemsorganisationer - bedst muligt kan sikre interessevaretagelsen for organisationernes offentligt ansatte medlemmer.

Emner : IDA