»Jeg havde ikke troet, at vi nogensinde i Danmark ville få en minister, der aktivt arbejder for at forringe mulighederne for mennesker med handicap.«

At besøge kæresten, vennerne, familien eller naboerne vil fremover blive sværere for hundredtusindvis af danskere.

Transport-, bygge- og boligminister Ole Birk Olesen (LA) står nemlig fast på, at fjerne det nuværende krav om, at der skal laves niveaufri adgang til yderdørene, når der bygges nye enfamilieshuse. Det fremgår af et høringsnotat fra Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen.

Siden 1998 har det været et krav, at nye enfamilieshuse skulle opføres, så der var niveaufri adgang til alle yderdøre. Desuden skulle der være et hævet areal på mindst 1,5 m * 1,5 m foran dørene. Kravet blev indført for at sikre ‘at ingen medborgere udelukkes fra ved egen hjælp at komme ind i og benytte de bygninger, der opføres og indrettes her i landet.’

Øger risiko under skybrud

Men kravet er blevet kritiseret af forskellige årsager:

Et modargument går på, at kravet om niveaufri adgang øger risikoen for vandskader under skybrud, fordi vandet kan løbe direkte fra terræn og ind under dørene.

Argumentet fremføres blandt andre af brancheorganisationen Forsikring & Pension, der i sit høringssvar slår til lyd for, at der genindføres et krav om, at gulvniveauet i enfamilieshuse skal være mindst 20 centimeter over terræn. Tilgængelighedsbehov må så dækkes med ramper, mener organisationen.

Statens Byggeforskningsinstitut har imidlertid udgivet en vejledning om, hvordan gangbesværedes adgang sikres, uden samtidig at åbne for skybrudsskader.

‘Accepterede løsninger omfatter fx, at soklen har en fri højde på mindst 150 mm, og at terrænet hælder væk fra bygningen, så også facadevand fra skybrud kan løbe ud over terrænet. Nedsivning til dræn opfylder ikke normen. Det anbefales at hæve soklen op over terrænet, og kun anlægge hævede arealer ud for yderdøre og terrasser,’ fremgår det af vejledningen.

Statslige byggeforskere modsiger minister

Af ministerens egen pressemeddelelse fremgår et andet modargument: Kravet om niveaufri adgang giver ikke mening, når der ikke samtidig er krav om, at der skal være niveaufri adgang over grunden:

‘De eksisterende regler er ikke hensigtsmæssige og velfungerende, da der ikke er krav om niveaufri adgang på grunden og frem til huset, men kun ved selve indgangsdørene,’ står der i pressemeddelelsen.

Den tolkning er SBi dog ikke helt enig i.

‘Ved boliger uden erhverv er der ikke tekniske krav til trin og ramper på gangarealet hen til yderdørene, men ifølge bygningsreglementet skal alle kunne bruge eller besøge boligen, også selvom vedkommende har en funktionsnedsættelse. En kommune kan derfor fortolke reglen sådan, at der alligevel skal indarbejdes et gangareal uden trin og meget stejle hældninger hen til fx hoveddøren,’ står der i SBis vejledning om tilgængelighed i enfamiliehuse.

Entreprenør: Gavner for få ift. prisen

Det sidste modargument handler om kroner og øre.

Ifølge høringsnotatet har SBi beregnet, at det koster en boligejer mellem 600 og 3.000 kr pr løbende meter sokkel at etablere niveaufri adgang. Og den udgift er unødvendig at påføre alle husbyggere, mener eksempelvis Danmarks største husbygger Huscompagniet.

»De (huskøberne, red.) har svært ved at forstå, at man skal have niveaufri adgang, fordi det er en lille målgruppe, som har behov for det her. Så i vores optik vil det være rigtigt, at den enkelte ejer bestemmer,« har afdelingsdirektør Dan Due fra Huscompagniet tidligere i år forklaret til TV2.

Op mod 500.000 gangbesværede

Om det faktisk er få, der har glæde af niveaufri adgang, afhænger dels af øjnene der ser og dels af datamaterialet.

I 2013 undersøgte SFI - Det nationale forskningscenter for velfærd levevilkårene for mennesker med funktionsnedsættelser. De spurgte 19.000 repræsentativt udvalgte danskere mellem 16 og 64 om deres hverdag. En særkørsel af undersøgelsens datamateriale viste, at seks procent af de adspurgte angiver, at de har problemer med at komme rundt udendørs. Aldersgruppen udgør ca. 3,6 mio. af landets 5,7 mio. indbyggere. Og seks procent af denne aldersgruppe svarer omtrent til 218.000 danskere.

I en anden undersøgelse fra Statens Folkesundhedsinstitut viste resultaterne, at knapt en halv million danskere har meget svært ved at gå eller bære.

Kompromisforslag er sminke

Da Ole Birk Olesen offentliggjorde sine intentioner, protesterede blandt andre Ældre Sagen, Danske Seniorer, KL, Arkitektforeningen, Danske Arkitektvirksomheder, Institut for Menneskerettigheder og Danske Handicaporganisationer. Derfor ændrede ministeren sit forslag således, at husbyggerne skal vise, hvordan man på et senere tidspunkt, let kan etablere niveaufri adgang til mindst én yderdør.

Men den løsning hjælper ikke de handicappede, mener formanden for Danske Handicaporganisationer, Thorkild Olesen.

»Det er en sminket virkelighed, hvis man fremover kan nøjes med på en tegning at vise, hvor der engang kan etableres nem adgang. Det er en tom gestus. Ministerens forringelser vil betyde udelukkelse for en række borgere. Boligen er et mødested i det sociale liv, hvad enten man bor der eller kommer på besøg. Virkeligheden er, at rummeligheden i samfundet - på ministerens bestilling - sættes tilbage,« siger han i en pressemeddelelse.

Forringer handicappedes forhold

Han kan ikke forstå, at ministeren ikke har lyttet til de mange protester.

»Jeg havde ikke troet, at vi nogensinde i Danmark ville få en minister, der aktivt arbejder for at forringe mulighederne for mennesker med handicap. Det er nedslående,« siger Thorkild Olesen.

Det nye bygningsreglement vil træde i kraft 1. august 2018. Før det sker, skal Ole Birk Olesen imidlertid i samråd med din kollega i Børne- og Socialministeriet, Mai Mercado (K), hvor han skal forklare hvordan fjernelsen af tilgængelighedskravet hænger sammen med det diskriminationsforbud, som regeringen også arbejder med.