Ukendt

  • Ing.dk er under ombygning - vi er tilbage mandag med nyt udseende. Henover weekenden er alt vores indhold åbent, men man kan ikke logge ind og debattere.

»Jeg har aldrig set nogen spille bedre af at blive talt grimt til«

Illustration: Felicia Ôsterlin

Trace kunne nemt blive sur og få lyst til at skrive alt muligt grimt til dem, han spillede med. Men han har arbejdet meget med det, og i dag kunne han slet ikke finde på det. Det er nemlig vigtigt at kunne holde hovedet koldt, hvis man vil være en professionel gamer:

»Hvis man bliver så vred, at man glemmer at holde hovedet koldt, gør man måske nogle ting, som man ikke plejer. F.eks. som at løbe frem fra sit skjul og blive skudt. Så ødelægger du jo dit eget spil. Man bliver faktisk dårligere af det,« siger Trace.

»Hvis man bruger sin energi på at skrive noget grimt, banke i sin seng af vrede, eller hvad man kan finde på, så kommer der ikke noget godt spil ud af det. Så er det bedre at holde pause. Jeg har aldrig set nogen spille bedre af at blive talt grimt til.«

Brug energien på dit spil

Som holdkaptajn bruger Gla1ve al sin energi på at lede sit hold og spille godt.

»Hvis vi på Astralis sad og råbte ad hinanden i en vigtig turnering, ville vi sikkert tabe alting. Vi bruger så meget energi og koncentration på at spille godt, at hvis vi også skulle bruge energi på at skændes, råbe og være sure, ville vi gå helt døde – og i hvert fald ikke ramme modstanderne,« siger han.

Derfor er det ifølge Gla1ve vigtigt, at man arbejder med sin vrede. Han mener, at man skal starte med sig selv og begynde at tale mindre vredt. Måske begynder andre så at gøre det samme.

På den måde kan alle bruge energien på at blive bedre spillere og have det sjovt.

Læs flere artikler om teknologi her i børneavisen Techie
 

Emner : Techie
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten