HOFOR gør drikkevandet blødere: Vær med til at sikre bæredygtig indvinding i stort vandforsyningsprojekt menu close Teknologiens Mediehus
person Konto arrow_drop_down
Styrketræning med tunge vægtbelastninger gennem længere tid er den gængse opskrift på at øge sin muskelmasse. Men en usædvanlig japansk træningsform, kaldet kaatsu-træning, vender op og ned på den tilgang.
Her kombineres styrketræning med lave vægtbelastninger med begrænsning i blodtilførslen til de arbejdende muskler. Det sker med en oppustelig manchet, som man kender det fra et blodtryksapparat.
Manchetten lægges om armen eller benet, og trykket tilpasses, så blodtilførslen til musklen delvis hæmmes. Øvelserne i denne form for træning behøver ikke særlig stor belastning, og de hyppige øvelser afbrydes af pauser, hvor blodet får lov til at strømme til musklerne.
»Den delvise afklemning af blodkarrene ved styrketræning og brugen af de lette hyppige belastninger ser ud til at udløse en ekstrem kraftig aktivering af de muskulære stamceller,« forklarer Per Aagaard, som er professor på Institut for Idræt og Biomekanik ved Syddansk Universitet (SDU).
»Hvor vi ved konventionel styrketræning ser en øgning i antallet af muskulære stamceller på mellem 20 og måske op til 40 procent, så ser vi en øgning med kaatsu-træning på mellem 250 og 300 procent, så det er en meget voldsom stigning. Samtidig ser vi en muskelvækst på omkring 40 procent efter omkring tre ugers træning, hvilket normalt tager mellem et halvt og et helt år at opnå med mere traditionelle træningsmetoder, så det er dramatiske ting, der sker i muskelvævet ved denne form for træning,« uddyber han.
Hvad der er årsagen til den massive hyperaktivering af de muskulære stamceller (også kaldet satellitceller), er endnu ikke klarlagt. Det er lykkedes Per Aagaard at få både forskningsbevillinger og et forskerhold bestående på benene i et nystartet treårigt forskningsprojekt, så kaatsu-træningens hemmeligheder kan blive afluret. Forskerholdet består af lektor Ulrik Frandsen, som er ekspert i cellulær og molekylær muskelfysiologi, og ph.d.-studerende Jakob Lindberg Nielsen.
»Stamcellerne ligger normalt lokaliseret i en inaktiv tilstand inde mellem muskelfibrene, klemt inde imellem musklernes egen membran og den omgivende bindevævsmembran. Udsættes musklerne for en kraftig belastning, vågner stamcellerne op og bliver meget aktive. De muskulære stamceller indeholder cellekerner, som de under de rette betingelser kan donere til muskelfibrene. Det øgede DNA-indhold i muskelcellerne medvirker til at øge produktionen af kontraktile proteiner i muskelvævet,« forklarer Per Aagaard.
Den kraftige vækst i antallet af muskulære stamceller har forskerne allerede konstateret ved hjælp af histokemiske farvemarkører i små muskelprøver, som er udtaget fra de trænede forsøgspersoner. Men de specifikke molekylære signaleringsmekanismer, som aktiverer de muskulære stamceller ved denne type træning, er stadig helt ukendte.
»Noget af det må have med den kortvarige iltmangel og samtidige muskelaktivitet at gøre, og så er der reaktionen, når vi slipper afklemningen, og blodet løber meget hurtigt gennem musklen. Her er vores formodning, at der bliver produceret nogle stoffer, der også løber med blodet, og som vi tror kan stimulere muskelvævets stamceller til at blive aktive ,« påpeger Per Aagaard.
Forskerne har også en mistanke om, at signalmolekylet nitrogenoxid (NO) kan spille ind lokalt i det trænede muskelvæv, selv om det først og fremmest er et signalstof, som man kender fra udholdenhedstræning. Samtidig har forskerne kig på atter andre signaleringsstoffer, som ligeledes forventes at spille en rolle i den observerede hyperaktivering af de muskulære stamceller.
Midlerne til forskergruppens arbejde er blandt andet kommet fra det Frie Forskningsråd og Region Syddanmark, der ifølge professoren ser store perspektiver i at kunne afhjælpe det muskeltab, der ofte opstår i forbindelse med hospitalsindlæggelser eller alvorlige ligamentskader som eksempelvis korsbåndskader i knæet.
»Der findes studier fra Japan, der viser, at patienter har været i stand til at øge muskelmassen ved brug af denne træningsform, mens de har været indlagt på hospitalet, i nogle tilfælde blot ved at gå frem og tilbage på hospitalsgangen, imens blodgennemstrømning til benmuskulaturen delvis blokeres med en blodtryksmanchet,« siger Per Aagaard.
»Så denne træningsform synes at have store potentielle perspektiver i den fremtidige behandling af patienter med muskeltab,« konstaterer han.
Synes det er en spændende artikel og kan se at der er undersøgelser tilbage i 2005.
Er det undersøgt om der er en yderligere effekt ved tung belastning?(Det virker til at de benytter en let belastning?)
Hvilke bivirkninger er der ved kaatsu træning? (Er det farligt, når man stopper blodtilførelsen?)
Bliver musklerne "kun" store eller bliver de også stærke?
Umiddelbart lyder det ikke sundt. Mon ikke der hellere må komme lidt mere viden på bordet før man kaster sig over metoden?
Det er første gang nogensinde, jeg har hørt, at man skulle kunne få øgning i antallet af muskelceller ved træning.
Jeg vil gætte på, at der skulle have stået "øgning i antallet af aktiverede muskulære stamceller".
Jannik, jeg tror hård træning er udelukket når du har begrænset ilt tilførslen til musklerne.
Så hvis man vil have sin (i mit tilfælde ikke-eksisterende) six pack til at svulme, skal man bare spænde et reb passende stramt lige under ribbenene, indtil man ikke kan mærke sine tæer mere? ;-)
Og i tilfælde af at man vil have større brystmuskler, kan et kunstigt induceret hjertestop klare opgaven.. jeg kan allerede se perspektiverne for alverdens giftstoffer på det sorte marked for kosttilskud i forbindelse med bodybuilding. :-s
Jeg er nysgerrig om der er tænkt over led og knogler. Som jeg har forstået det fra flere der har trænet hårdt og gået til konkurrencer osv. Så er det vigtigt at hele kroppen vænner sig til at udfører et større stykke arbejde. Så selv om man kan træne kraftigere muskler op, skal led og knogler også styrkes - hvilket tager længere tid. Så hvor går grænsen imellem hvad der er bedst for kroppen og den menneskelige tålmodighed?
Der er risiko for blodpropper, hvis man ikke har 100% styr på processen, se evt. Anders Nedergaards artikel på - http://www.bodybuilding.dk/artikler/bodybu.... og ja jeg ved at artiklen er fra 2007 - men det vil jo være en katastrofe om nogen begav sig ud i den slags pba. denne artikel - der mangler valid forskning på området det er jo derfor at Det Frie Forskningsråd støtter projektet.
Det er "gamle" nyheder.
Det nemmeste at bruge det på er arme og ben, og vi plejer ikke at gøre det mere end et kvarter ad gangen.
@Thorbjørn Anker Hansen: Indtil videre er den generelle konsensus i træningsverdenen, omkring occlusion-training, at hvis du bare lægger det kvarter det cirka kræver per træning, får du som sådan ikke særligt meget større muskler. Det er først når denne form for træning kombineres med "normal" styrketræning/bodybuilding at resultaterne begynder at komme.
@ Thorbjørn Muskler øger deres styrke en hel del hurtigere end omgivende led og knogler, så derved kan man ved meget intensiv styrketræning hvor der udelukkende fokuseres på styrke risikere skader. Dette opstår fordi musklerne kan udvikle mere kraft end led og knogler er i stand til at håndtere, hvilket først kan manifistere sig som betændelses reaktioner i led, jvf. småskader på dem. I yderste indstands kan man risikere at rykke enten sener/ledbånd over eller give sig selv knoglebrud.
Den fysiologiske baggrund skyldes primært, at der er en noget bedre blodforsyning til muskler, hvorved regenerering efter træning sker meget hurtigere i forhold til led og knogler (især led). Jeg mindes noget ala det relativt tager hhv. 3, 6 og 9 mdr. at forøge hhv. muskler, knogler og ledbånds styrke med den samme faktor - så med denne nye metode kunne man ledes til at tro, dette måske bliver rykket endnu mere i musklernes favør. Men der er selvfølgelig brug for mere viden ang. hvordan knogler osv. reagerer på denne behandling.
Ok - så det er lidt som med kost - spis varieret og træn varieret?
Tak for info - det stemmer fint overens med det som jeg har læst/hørt. Velsagtens også derfor at man bør kombinere styrketræning med konditionstræning, netop for at opretholde god blodcirkulation, som igen sørger for at levere energi og rense ud i hele systemet.
@Jan:
Din undren kommer nok af at alm. styrketræning giver hypertrofi, altså større muskelceller, ikke flere.
Nyhedsværdien her er at man danner satelitceller om til muskelceller, så der altså er tale om flere muskelceller.
Jeg synes det kunne være interessant at høre om det omdannede celler også blive hængende eller om det er en kortvarig effekt.
(Edit: Modtager tilføjet)
en brugt G-dragt? ;-)
De vil nok kikke i de lokale træningscenter, hvis man møder op iført G-dragt og kompressor
http://www.bodybuilding.dk/artikler/bodybu... dit link virker ikke!
Det giver meget mening, det svageste led giver kaeden dens styrke og naar det svageste led aendres, saa springer kaeden et andet sted end naturlig evolitionaert udviklet til.
Dvs., naar ikke energiforsyningen af blod kan ske, saa maa andre instandser tage over og udvikle individdet til, at kunne varetage opgaven, naar altsaa individdet ikke er resisterende opgaven ad haande, men kaempende for at udfoere opgaven.
"Din undren kommer nok af at alm. styrketræning giver hypertrofi, altså større muskelceller, ikke flere.
Nyhedsværdien her er at man danner satelitceller om til muskelceller, så der altså er tale om flere muskelceller.
Jeg synes det kunne være interessant at høre om det omdannede celler også blive hængende eller om det er en kortvarig effekt."
Ja, men.... haard traening udvikler staerkt foroeget niveau af vaeksthormon, der er kendt for at skabe flere muskelceller og naar traeningsevnen begraenses foer reelt naaende max. styrke og man reelt ikke kan traene haardEST muligt, saa kan man formode, at kroppen opfatter det som samme styrkemangel, som udtalt haard traening giver, altsaa naar man presser kroppen til max (ved blodtilfoerselsrestriktion er denne taerskel nedsat og haard traening med begraenset blodtilfoersel er maaske farlig?!).
Jeg har selv styrketraenet rigtig meget og ved og kan se, at selvom ikke laengere traenende, saa er kroppen stadig meget muskulioes og bliver meget let stor igen ved blot meget, meget lille traeningsmaengde, hvilket tyder paa tidl. naturiligt evolotionaert udviklede (flere) muskelceller igen "udtrykkes".
Saa ja til dit spgsml. om, at de flere muskelceller bliver haengende - det er vistnok det eneste sandsynlige svar, da muskelceller, naar foerst etableret, ikke forsvinder igen. Flere bodybuildere der er tidl. misbrugere af vaeksthormon vedbliver udtalt store muskler selv uden nogen traening overhovedet!
@ Carsten: Det kan også skyldes et øget antal cellekerner som ikke tabes igen når man stopper med at træne: http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/20713720 Dog vides det ikke hvor længe denne effekt holder, men et studie har vist at antallet af cellekerner var uændret selv efter 4 måneders inaktivitet, trods stor atrofi af muskelfibrene. http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/10562622 Disse resultater er dog stadig til diskussion da mange dyreforsøg har påvist tab af cellekerner ved atrofi.
@Anders Karlsen
Det er netop det jeg mener, beklager jeg ikke udtrykte mig klart.
Maaske vi ikke er saa intelligente som smaa dyr, der kaerer sig om andet end det essentielle, hvorfor have mere muskelmasse der skal foedes paa end noedvendigt? Efter kropsbygning og styrkeloeft, der tilsigter oegning af muskelmassen, dyrker jeg nu kampkunnen, der tilsigter effektivitet, stoerre muskler kan vaere en hindring for hastighed og reaktionsevne, ja selv ibrugtagen af knoglerne som kraftoverfoeringsmiddel hindres i frihed i bevaegelse naar der er mere masse at skulle flyttes. \
Mht. dyr:
Man boer vide, at en japansk kejser engang studerede en spec. fisk/blaeksprutte, der naar havedende fundet sig en sten at sidde paa, konsumerede sin egen hjerne, da der ikke var brug for denne sansemasse til at bearbejde indtryk af verden fra, da den levede ved, at filtrere vandet.
Vi mennesker er i hoejere grad paavirkede af dopamin, der udskilles i stoerre grad naar store muskler, da det er bevidstheden og brugen af disse der synes at give udskillelsen. Maaske netop fordi vi ikke er livsafhaengige af effektiviteten af vores krops effektivitet men kan dvaele i "liden"/praeferencer, kan vi maaske bortrationalisere overlevelsestrang og goere som nogle dyr/rotter naar modtagende kokain, der udskiller dopamin, loebe os selv til doede efter dette stof, hvis tilladt i ubevidsthed saadan at goere.
Saa maaske vi har fraveget naturen saa meget, at vi er paa vej mod samme skaebne som overgik dinosauerne, har jeg hoert/laest, mener jeg, de blev for store til at kunne finde foede. Smaa dyr har smaa behov og naar dyr har mindre foede til raadighed, saa bliever dyrene mindre.
Hvis videre studier viser gode resultater for denne træningsmetode, lyder det som spændende nyt for bl.a. astronauter.
Èn af de væsentlige udfordringer ved lange ophold i rummet (vægtløshed) er tabet af muskel- og knoglemasse.
Man bruger dopamin til udskillelse af vaeksthormon, det som faar, som det eneste hormon, antallet af muskelceller til at kunne foroeges.
Naar vidende dette ser man, at muskelcelleforoegelsen er pga. dopaminforoegelse/vaeksthormon, det stof der faar os til at foele os godt tilpas.
Morten Olsen,
men bliver knoglerne ogsaa tilstraekligt udviklede/bevarede, da de jo ikke bliver belastet meget?! Det er musklerne der fratages evnen til styrkeformaaen, ikke knoglerne. Man skal se paa om folk der faar vaeksthormon vedbliver knogestyrken, og det tror jeg nok de goer, saa min skrivelse her er maaske overfloedig!?!
Det er al sammen meget fint, men der er det lille problem, at metoden kræver, at man kan reducere blodgennemstrømningen til en muskel. Det er ikke alle muskler, hvor man kan det. Så vi får - store arme og svage skuldre - stærke ben og en svag baller - stærke lemmer og en svag kærne På det seneste er tendensen gået mod funktionel træning, hvor alle muskler trænes, både de store og de mindre, der især er støttemuskler. Det her er meget værre end maskiner. Store muskler til ingen verdens nytte - fordi balancen ikke findes. God fornøjelse :-)
Det er faktisk ikke sikkert!
Naar man traener paa normal vis, saa fokusere man intensivt koncentreret paa det man laver og putter sine evner 100% i at distribuere blod til omraadet aktuelt. Hvis man bevidst minimerer puls og blodtilfoersel til min., jeg kan feks. styre min puls fra ca. 45 - 100+ uden traening af kroppen men blot ved bevidstgoering, saa kan man minimere blodtilfoerslen i alle dele af kroppen via sindet, man kan kalde det aktiv afspaending. Hvis man traener saadan, traener man aktivt afspaendende. "Its all mind" siger inderne og buddisterne, hvilket selvfoelgelig ikke er anerkendt idiotsikker/videnskabelig fremgangsmaade, men alligevel virksom.
Jeg har brug for at starte min traening igen, og vil soege denne tilgangsform, der passer fint fordi, den tillader hyppigere traeningsfrekvens og mindre belastning af led mm. Jeg vil melde tilbage ang. succen el. mangel paa samme.
@Carsten Nielsen: Så vidt jeg er orienteret så hæmmer dopamin sekretionen af væksthormon. Af sammen grund bruger man også dopamin agonister som cabergoline og bromocriptine til at hæmme udskillelsen af superfysiologiske doser hgh, i forbindelse med sygdommen agromegali.
Jacob
@Per Ulrik Hansen: Du har ret, men formålet med studiet er jo også at finde ud af hvorfor/hvordan satellitcellerne aktiveres så markant med denne type træning for at blive klogere på satellitcellerne som vi pt faktisk ikke ved specielt meget om. Træningsformen bruges som en model til dette formål pga den resulterer i abnorm aktivering af satellitcellerne.
I tilfælde hvor syge/indlagte mister deres førlighed pga. stor atrofi i ekstremiteterne kan træningsformen sikkert også være interessant i praksis, det er jo en situation hvor det ikke altid er muligt at gennemføre optimal træning.
@Anders Karlsen Det har du ret i. Jeg skrev det som reaktion over, at enkelte indlæg antydede en ny træningsform - hvilket det ikke rigtig kan være, i hvert fald for de af os, som er i god form. Men som forskningsprojekt og som træning efter muskeltab, er der selvfølgelig mange muligheder.
@ jacob folmand
http://www.hghmagazine.com/bean-soup-boost...
http://www.secrets-of-longevity-in-humans....
http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/7096541
http://www.hghtalk.com/nutrients/mucuna-pr...
... altsammen eksempler fra firmaer dog, der lever af at saelge deres varer... - Jeg kunne ikke finde den videnskablige tilgang, men ved den eksisterer ...... hmmm.
http://www.drsrelief.com/testosterone-hgh-...
"L-Dopa is the remarkable precursor for the needed and beneficial neurotransmitter dopamine. Clinically proven, it is one of the few substances that crosses the blood brain barrier, converting into Dopamine, and thereby stimulatiing the hypothalamus and pituitary to release and increase the the level of growth hormone in the body. Dopamine also regulates motor control, sex drive, immune function, fat gain and loss, lean muscle gain, bone density, energy levels, and the ability to sleep soundly.
Studies in 1970 discovered and clinically proved that Parkinson’s disease patients using L-Dopa had significant increases in plasma hGH levels. This was a wonderful and breakthrough discovery that offered those afflicted with this dreadful and devastating disease hope for an improved quality of life. L-Dopasupplementation was later tested on children that were short in stature and was found to significantly elevate the hGH levels. Other clinical studies found that L-Dopa supplementation in healthy young adults (ages 31 to 44) increased hGHlevels by a staggering 221% and healthy older adults ( ages 64 to 88) increased theirhGH levels by an impressive 167%!"
Kan det ikke vaere fordi, agonister binder sig til- og aktiverer cellen inden dens foremaal naaes og dermed forebygger effekten af dopamins HGH udloesende effekt? For jeg formoder ikke de naevnte drugs du naevner, udvikler dopaminforoegelse?!
Herfra studeres, med mere eller mindre udviklet forstaaelse, de naevnte processer og der synes slet ikke belaeg for, naar studerende naturen, at dopamin skulle kunne vaere HGH begraensende.
http://da.wikipedia.org/wiki/Agonist_(farm...
Agonist er betegnelsen for en kategori af stoffer, der kan binde sig til en receptor. Agonisterne sætter en kemisk reaktion i gang inde i cellen, når de binder sig til receptoren. Det er som nøglen, der har den kode der skal til for at åbne låsen. Antagonisten passer også i låsen, men koden er forkert, dvs. at antagonisterne binder sig til receptoren, men sætter ingen kemisk reaktion i gang.
Jannik Odgard: Der er ikke nogle studier som påviser, at høj intensitet (tung træning) skulle skabe en synergieffekt i kombination med moderat okklusion, tværtimod. Det er med al sandsynlighed den voldsomme metabolske stress som resulterer i muskelvæksten og ikke blot den mekaniske.
Jens Fynbo: Der er ikke noget som tyder på, at okklusionstræning skulle være farligere end almindelig træning. En undersøgelse viste, at 13.000 behandlede mennesker i Japan ikke havde resulteret i flere blodpropper end ved traditionel styrketræning.
Morten Olsen: Du har helt ret. Det er nemlig en genial teknik som helt sikkert vil blive benyttet af astronauter i fremtiden. Videnskaben er ret entydig på dette punkt.. Okklusiontræning virker.
Ydermere kommer det jo til at revolutionere genoptræning for folk som har gennemgået operationer i knæ, hofter mv. som skal tilbage på benene. Dertil ældre mennesker, hvis led ikke kan klare høj intensitet (+60% 1RM) og derfor først nu får et effektivt alternativ.
Jeg har skrevet et 3500 ords indlæg som skulle bringe alle up-to-date med okklusionstræning anno 2014 - http://fitnessnation.dk/okklusionstraening/ :)