Japansk elektronikgigant sælger hjemmebatteri til australske solcelleejere

Panasonic, der også producerer solceller, har netop annonceret, at Australien bliver det første marked uden for Japan, hvor virksomhedens lithium-ion-batterier skal sælges til private solcelleejere. Anlægget bliver på 8 kWh og 2 kW effekt.

Dermed lægger den japanske elektronikgigant sig i slipstrømmen på amerikanske Tesla, som i sidste måned præsenterede et tilsvarende batteri.

Læs også: Tysk bilproducent lancerer hjemmebatteri

Andre store batteriproducenter som Deutsche Accumotive (Tyskland), LG (Korea), AUO (Taiwan) og Zen Batteries (indien) skulle være på vej med lignende batteripakker.

Alle håber de på at kunne komme Tesla i forkøbet på det australske marked, hvor der er installeret cirka 1,4 mio. solcelleanlæg hos private.

Panasonics hjemmebatteri kan i stil med Teslas hænges på væggen - men udgiften til designet har vist været begrænset. Illustration: Panasonic

Læs også: Dansk 'Tesla-batteri' snart klar til salg

Det australske energiselskab AGL Energy har valgt AUO fra Taiwan som deres batterileverandør, og her er man også klar med en batteripakke på 7,2 kWh og en inverter på 3 kW.

Til sammenligning er Teslas to batteripakker på hhv. 7 og 10 kWh. Inverter skal købes separat.

Elforsyningen mister kunder

Australske energiselskaber oplever for tiden en nedgang i elsalget, da flere private forbrugere installerer solceller. Bevægelsen væk fra det centrale elforsyningsnet bliver yderligere forstærket af virksomheder som gasforsyningsselskabet Alinta, der går ind i solcellemarkedet og tilbyder at finansiere solceller til private for så at kunne købe overskudsel tilbage.

Læs også: Kan Teslas batteridrøm blive virkelighed?

Hos Panasonic vurderer man, at en batteripakke kan fordoble egetforbruget af energi fra solceller og dermed reducere elforbruget fra det centrale net endnu mere.

Se alle specifikationer for Panasonics batteri her.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Trods artiklens alder, må jeg bare sige: Typisk dansker kommentar...."men udgiften til designet har vist været begrænset" Haha...I fatter intet. Panasonic er advanced tech,,,og danskere fokusere på "bløde værdier". Gå ud og køb Jeres Bøvl & Omkostninger "flotte design" og gå på Jeres klamme "hugge" cafe'er - I har ikke fortjent at skrive noget om tech ! Period

  • 1
  • 7

Det kan da forhåbentlig mindske anvendelsen af osende dieselgeneratorer i den australske outback. Australien har en meget høj CO₂ udledning per indbygger.

  • 3
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten