Japansk center slår fast: Stamceller skabt i syrebad var fusk
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Japansk center slår fast: Stamceller skabt i syrebad var fusk

Forskerne bag en banebrydende metode til at fremstille stamceller har manipuleret med data og gjort sig skyldige i videnskabelig uredelighed.

Det er konklusionen fra en japansk undersøgelseskommission, der har brugt halvanden måned på at granske to videnskabelige artikler, der blev bragt i det anerkendte videnskabelige tidsskrift Nature den 30. januar.

Forskerne fra det halvoffentlige forskningscenter Riken havde ellers angiveligt fundet ud af, hvordan fuldt udviklede celler fra mus kunne forvandles til stamceller på en nem og hurtig måde. Cellerne skulle blot stresses, enten ved at dyppe dem i syre eller ved at påvirke dem mekanisk.

De japanske forskere brugte musefostre i den revolutionerende stamcelleforskning. (Foto: Riken) Illustration: RIKEN

Stamceller kan udvikle sig til andre former for celler, og stamcelleforskningen kan føre til helt nye måder at behandle en lang række sygdomme på. Derfor var det en stor nyhed, at de særlige celler kan produceres så nemt.

Andre stamcelleforskere fandt dog hurtigt uregelmæssigheder i de to Nature-artikler, og indtil videre har det også vist sig umuligt at eftergøre eksperimentet med samme overraskende resultat som de japanske forskere.

Den 18. februar nedsatte Riken en undersøgelseskommission, som gik i gang med at undersøge seks konkrete kritikpunkter. Efter en måned kom en halvvejsrapport, som frikendte forskerne på to af punkterne - her var der blot tale om sjusk, men ikke fusk. Nu er den endelige rapport klar, og her fremgår det, at forskerne har været uredelige på to punkter.

Læs også: Stamcellegennembrud trukket tilbage efter kritik og fejl

For det første er et tre år gammelt billede fra et andet eksperiment blevet genbrugt. For det andet er der blevet manipuleret med en illustration, idet en del af den er blevet udskiftet.

Beskyldningerne om fusk rammer først og fremmest den 30-årige hovedforfatter, Haruko Obokata, der har haft en kometkarriere inden for stamcelleforskning, og som var hovedforfatter på de videnskabelige artikler. Det genbrugte billede stammer da også fra hendes doktorafhandling fra 2011.

Haruko Obokata afviser at have fusket og fastholder, at hun kun har begået relativt uskyldige fejl, som ikke betyder det store for forskningsresultatet. Hun vil nu klage over undersøgelseskommissionens afgørelse.

Rikens direktør for udviklingsbiologi, Masatoshi Takeichi, har for længst anbefalet forskerne at trække Nature-artiklerne tilbage, men det er endnu ikke sket. I stedet har forskerne bag indsendt rettelser til artiklerne. Nu er spørgsmålet så, om Nature beslutter at trække artiklerne tilbage i lyset af afgørelsen fra Rikens undersøgelseskommission.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

På min arbejdsplads har vi lige nu en verserende debat om kilders troværdighed.
En af mine kollegaer synes det er direkte forkert at bruge kilder fra nettet, som ikke kommer fra etablerede institutioner.

Kan man bruge f.eks. Wikipedia, som kilde selvom der er ikke er en navngivet professor bag artiklerne?

På en eller anden måde, så må man erkende at de etablerede kilders troværdighed er begyndt at blegne i forhold til non profit organisationerne. Jeg har f.eks. ligeså meget tiltro til resultaterne fra Copenhagen Suborbitals, som jeg har til resultater, som kommer fra et universitet.

Enhver kan slå sig ned som forsker og bidrage, selvom man ikke lige har navnet eller arbejdspladsen.

  • 1
  • 0

Det nyeste eksempel med forskningsfup viser i mine øjne netop styrken ved systemet.
Alt er lagt frem til offentligt skue, og specielt reproducerbarheden i det praktiske experiment gør det til et effektivt kontrol værktøj.

Kan forsøgene ikke lade sig gøre at udføre af andre, eller af de pågældende selv ved en senere lejlighed, må konklusionen nødvendigvis være at det beskrevne ikke holder sig virkeligheden.

I forhold til et ikke-refereret citat på Wikipedia, vil jeg stadig tro mest på dem der trods alt vil lægge navn og rygte til.

  • 1
  • 0

Alt er lagt frem til offentligt skue, og specielt reproducerbarheden i det praktiske experiment gør det til et effektivt kontrol værktøj.

Jo, men forskellen er jo netop at der er store penge involveret i den "professionelle forskning".
Min pointe er blot at det som kommer fra pøblen på internettet ikke bare kan forkastes fordi der ikke er en professor, som lægger navn til.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten