Hvor længe er opstarts tiden fra nedlukket, til fuld kraft, for sådan en reaktor?
Det er nu sikkerhedsmæssigt forsvarligt at genstarte Kyushu Electric Powers atomanlæg Sendai i det sydlige Japan. Det konkluderer en rapport fra den japanske sikkerhedstjeneste for atomkraft, NRA.
Med den nye sikkerhedsgodkendelse forventer Bloomberg-analytiker Yoko Nobuoka, at de to reaktorer på Kyushu-værket kan genstartes til oktober eller november. Anlægget leverede inden Fukushima-katastrofen 1,78 gigawatt og samlet 5 procent af Japans nukleare energiforsyning.
Læs også: Fukushima-aber har fået blodforandringer
Rapporten er den første fra den nye sikkerhedstjeneste, der blev oprettet, da den forrige overså advarslerne forud for katastrofen i 2011, hvor jordskælv og tsunami fik tre reaktorer til at nedsmelte på atomkraftværket i Fukushima, skriver Bloomberg.
NRA oplyser til Bloomberg, at de nye sikkerhedsstandarder har gennemgået 62 vurderinger. Rapporten verificerer, at såfremt proceduren følges, kan Kyushu-værket operere forsvarligt, også i tilfælde af jordskælv. Selskabet har samtidig sikkerhedsforanstaltninger, der skal forhindre spredning af radioaktiv stråling i tilfælde af uheld.
De nye standarder kræver, at atomkraftværker skal have et ekstra kontrolcenter mindst 100 meter væk fra reaktorerne, hvorfra man kan styre nødsystemer til nedkøling. Derudover skal beskyttelsen mod tsunamier kunne modstå de højest estimerede bølgehøjder efter de seneste videnskabelige prognoser.
Men der er stadig ingen effektiv plan for at kunne evakuere området i tilfælde af uheld, mener miljøorganisationen Greenpeace. De efterlyser også, at den potentielle risiko fra den aktive vulkan Sakurajima, der ligger 50 kilometer væk, bliver taget med i NRA’s vurdering.
»For NRA kommer de kommercielle interesser i kraftværkerne forud for menneskers sikkerhed. Det var også hovedårsagen til katastrofen i Fukushima,« siger energimedarbejder i Greenpeace Kazue Suzuki ifølge Bloomberg.
Samtlige af Japans 48 atomreaktorer er for tiden taget ud af drift for at blive vedligeholdt og sikkerhedstjekket, og det har været en dyr fornøjelse for japanerne at måtte undvære deres egen elforsyning.
I stedet har Japan måttet importere fossile brændsler, hvilket sidste år kostede japanerne ca. 1.500 milliarder kroner. Samtidig har de otte regionale operatører af atomkraftværker tilsammen tabt over 82 milliarder kroner i indtjening siden Fukushima-katastrofen.
Hvor længe er opstarts tiden fra nedlukket, til fuld kraft, for sådan en reaktor?
Hvor længe er opstarts tiden fra nedlukket, til fuld kraft, for sådan en reaktor?
Der går ganske kort tid - ca. en dags tid. Men man bruger nok en del tid på forskellige test af systemet.
Vi bygger bro med stærke vidensmedier, relevante events, nærværende netværk og Teknologiens Jobfinder, hvor vi forbinder kandidater og virksomheder.
Læs her om vores forskellige abonnementstyper
Med vores nyhedsbreve får du et fagligt overblik og adgang til levende debat mellem fagfolk.
Teknologiens Mediehus tilbyder en bred vifte af muligheder for annoncering over for ingeniører og it-professionelle.
Tech Relations leverer effektiv formidling af dit budskab til ingeniører og it-professionelle.
Danmarks største jobplatform for ingeniører, it-professionelle og tekniske specialister.
Kalvebod Brygge 33. 1560 København V
Adm. direktør
Christina Blaagaard Collignon
Chefredaktør
Trine Reitz Bjerregaard