Japanere slår rekord: Pi med to tusind milliarder cifre
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Japanere slår rekord: Pi med to tusind milliarder cifre

Antallet af kendte decimaler i pi er nu mere end fordoblet.

Det skyldes computerforskere ved det japanske Tsukuba universitet nordøst for Tokyo, der ville udfordre deres supercomputer T2K, som fik 73 timer til at beregne decimaler til pi.

Resultatet af anstrengelserne blev pi med over 2.000 milliarder decimaler, eller helt præcist 2.576.980.370.000.

Ifølge Cnet var det professor Daisuke Takahashi, som skrev programmet som beregner pis decimaler, og han har nu indsendt resultatet til Guiness World Records og håber at få de mange tal optaget som en verdensrekord.

Professoren har også brugt lidt tid på at se tallet igennem, og har blandt opdaget en række pudsige sekvenser som eksempelvis: 012345678901, 987654321098, 8888888888888, og 3141592653589, der, hvis man sætter et komma efter det første tretal, er magen til pi med 12 decimaler.

Øvelsen blev sat i værk for at markedsføre den japanske supercomputer, der ligger nummer 47 på Top500.org over de hurtigste computere i verden.

T2K har 640 noder og er i stand til på toppen at udføre 95,4 billioner flops.

Det var også en japansk supercomputer, der havde den gamle rekord på 1200 milliarder decimaler, skriver Cnet.

Har en cirkel diameteren 1, vil cirklens omkreds svare til pi.

Dokumentation

Cnet: Pi-obsessed Japanese reach 2.5 trillion digits
Ny Teknik: Pi slår nytt världsrekord
Daisuke Takahashis beskrivelse af rekordforsøget

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Vi er kommet tættere på en præcis gengivelse af pi, siden biblens 4, folkeskolens 22/7 og regnestokkens 3,14.

Nu er antallet af kendte decimaler mere end fordoblet- fra 1200 milliarder til 2500 milliarder, og mit spørgsmål er så bare, hvor stor skal cirklen være før forskellen af en beregnet omkreds kan ses i et elektron-mikroskop?

  • 0
  • 0

Med over 2.000 milliarder cifre, kunne han sikkert også finde en sekvens med næste uges lottotal. Så pi indeholder svaret på alt!

  • 0
  • 0

Vi er kommet tættere på en præcis gengivelse af pi, siden biblens 4, folkeskolens 22/7 og regnestokkens 3,14.
[...]hvor stor skal cirklen være før forskellen af en beregnet omkreds kan ses i et elektron-mikroskop?

For alle fysiske anvendelser, er 355/113 mere end rigelig præcis.

Poul-Henning

  • 0
  • 0

For alle fysiske anvendelser, er 355/113 mere end rigelig præcis.

Fuldstændig rigtig, men så kommer man ud for at folk der ikke ved bedre begynder at tro på disse tal for så bagefter at forsvare dem med stor alvor, hvad der virker lidt latterligt. Især folkeskoleelever kender ofte kun 22/7, derfor anser jeg det som vigtig med korrekt oplysning. Jeg synes dog at disse Pi-rekorder er latterlige.

Berndt

  • 0
  • 0

For alle fysiske anvendelser, er 355/113 mere end rigelig præcis

Det giver 7 korrekte cifre og du har 6 plus en operation og en rækkefølge i din huskeregel. Så kan da vidst lige så godt huske tallene selv ;-)

  • 0
  • 0

[quote]For alle fysiske anvendelser, er 355/113 mere end rigelig præcis

Det giver 7 korrekte cifre og du har 6 plus en operation og en rækkefølge i din huskeregel. Så kan da vidst lige så godt huske tallene selv ;-)
[/quote]

Det kan jeg også :-)

Men hvis du kigger på ciffrene, så er 11-33-55 da smukt ?

Poul-Henning

  • 0
  • 0

Ikke 4, men 3. Gamle testamente, Kongernes Bog, kapitel 7 vers 23: "Så støbte han Havet, ti alen fra kant til kant, cirkelrundt; det var fem alen højt, og det målte tredive alen i omkreds."

Det var jo knap så skævt. En hurtig googletur antyder at bogen er skrevet mellem 700 og 600 fvt. altså i jernalderen. Tallet er vel fremkommet ved en kombination af upræcise mål og en skribent, der ikke var interesseret i matematik.

Der er en ældre (~1650 fvt.) ægyptisk reference, der sætter pi= 4*(8/9)^2 = 3,16.

  • 0
  • 0

[quote]Interessant. Hvor i Bibelen står det?

Ikke 4, men 3. Gamle testamente, Kongernes Bog, kapitel 7 vers 23: "Så støbte han Havet, ti alen fra kant til kant, cirkelrundt; det var fem alen højt, og det målte tredive alen i omkreds."[/quote]

3 er den korrekte værdi for pi med nul decimaler. De var ikke helt dumme. Den virkelige værdi kender kun vorherre og den er ligegyldig.

  • 0
  • 0

>Eller også havde pi bare en anden værdi dengang ;-)

Underwood Dudley har i to artikler, den første i Mathematics Magazine, 35, side 153-154, 1962 behandlet pi som en tidsafhængig konstant. Baseret på en række historiske bestemmelser af pi's værdi, konkluderer han i den første artikel at pi er voksende.
Han har dog fortsat sine undersøgelser og i Journal of Recreational Mathematics, vol 9(3), 1977, fremlagde han bevis for at bedst mulige rette linie gennem de givne værdier for pi er 4,59183 - 0.000773 t, hvor t er årstallet. Han nævner blandt andet at det er pudsigt at den oftest brugte værdi 3,141592653.. svarer til værdien af pi i 1876 og at det i år 2059 bliver nemt at regne cirkelarealer med mere ud, thi da bliver pi præcis 3. Han nævner også at pi i år 4646 vil blive 1 og alle cirkler vil dermed have en omkreds svarende til diameteren og kollapse, hvilket naturligvis vil medføre verdens undergang.

  • 0
  • 0

engang i westerntiden spillede den amerikanske kongres senat eller hvad det nu hed og var dengang, kort om hvad pi skulle være.. tilhængerne af pi=4 havde det bedste pokerface...

  • 0
  • 0

Som var før Mosebøgerne brugte pi. Det er påvist.

De kendte så ikke pi nøjagtigt, men mærkede op ved at trille rundt med en cylinder.

Så man kan godt bruge pi- uden at kende det. Det var jo først grækerne, der regnede det ud. Men i oltiden var der nær forbindelse mellem folkeslagene.

Det interessante ved pi- på en zingilion cifre er kun om de er periodiske. Det en Turing maskine

For alle andre kan vi nøjes med en kagerulle. Hvis man kan bygge noget, der står i 3500 år, skal man vist være glad. :-)

Mvh
Tine

  • 0
  • 0

[quote][quote]Interessant. Hvor i Bibelen står det?

Ikke 4, men 3. Gamle testamente, Kongernes Bog, kapitel 7 vers 23: "Så støbte han Havet, ti alen fra kant til kant, cirkelrundt; det var fem alen højt, og det målte tredive alen i omkreds."[/quote]

3 er den korrekte værdi for pi med nul decimaler. De var ikke helt dumme. Den virkelige værdi kender kun vorherre og den er ligegyldig.[/quote]

Hummm,
Umiddeltbart får jeg det til 2 betydende ciffer hvorfor resultatet burde være 3,1.

-Eivind

  • 0
  • 0

well, det er muligt der er et element af konkurrence i den her pi-mani. Men på den anden side er konkurrence et god motivator, og jeg tør godt vædde på at meget videnskab, forskning, og nyskabelse i virkeligheden bunder i de udførendes konkurrencemantalitet !

Derfor er konkurrenceelementet ikke værdiløst, selvom det nok for de fleste praktiske formål er temmelig ligegyldigt med den sidste zillion decimaler..

  • Jesper

  • Jesper

  • 0
  • 0

Ja, forskning er alligevel spild af tid. Vi bør eliminere al forskning, der ikke fører til revolutionerende opdagelser i næste uge. :-)

Beregning af pi har ikke ret meget med forskning at gøre.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten