Japanere gider ikke snakke med en dum højttaler

Navne som Bocco, EMIEW3, Xperia Assistant og Gatebox er måske ukendte for mange uden for Japan. Men bag dem gemmer sig robotter, robotkoncepter og holo­grammer med indbyggede evner, der kan gøre dem til fjernbetjeningsenheder til Internet of Things (IoT) og fremtidens smarte hjem.

Den slags enheder vil giganter som Google, Amazon og Apple også gerne levere, men deres forsøg er typisk bygget ind noget så ordinært som ... højttalere.

I begge tilfælde er det centrale, at vi som mennesker skal interagere med en form for kunstig intelligens (AI) – men for den berømte japanske robotforsker Hiroshi Ishiguro er der et skarpt skel mellem det, der groft skåret kan kaldes den japanske og den amerikanske tilgang:

»Det handler om mere end blot formforskellen. At tale med en Amazon Echo er ikke en naturlig måde at interagere på for mennesker. Det er er en del af grunden til, at vi i Japan skaber menneske­lignende robotsystemer. Den menneskelige hjerne er indstillet til at genkende og interagere med mennesker. Så det giver mening at fokusere på at udvikle kroppen til AI-sindet såvel som selve AI-systemerne,« siger han.

Ledsager mere end objekt

En af de japanske virksomheder, der forsøger at skabe en ‘menneskelignende’ grænseflade til IoT er Yukai Engineering, som for tiden arbejder med at integrere netop IoT-kontrollere som lysstyring i sin Bocco-robot – i udgangspunktet en kommunikationsrobot, der kan viderebringe tekst- og talebeskeder for eksempel mellem forældre på arbejdet og børn derhjemme.

»Teknologivirksomheder er på udkig efter platformen eller smart­phonen til IoT. Det er mit indtryk, at japanske virksomheder – og japanske forbrugere – foretrækker, at den platform ikke ‘blot’ skal være et objekt, men en form for ledsager,« fortæller chefdesigner Kousuke Tatsumi.

En lignende indstilling findes hos Hitachi, som er i gang med at undersøge markedsmulighederne for EMIEW3-robotten – det gælder også en rolle som interaktivt styresystem for fremtidens IoT:

»EMIEW3 kan kommunikere med mennesker og dermed modtage ordrer. Da den er forbundet med en it-platform, er den yderst egnet til at kommunikere med IoT-systemer,« lyder det fra en talsmand for den japanske virksomhed.

Japans forkærlighed for robotter

En del af årsagen til japanernes begejstring for robotter kan findes i populærkulturen, hvor tv introducerer japanerne til venlige, hjælpsomme robotter som Doraemon og Astro Boy.

Da Softbanks menneskelignende og kommunikerende Pepper-robot blev lanceret i 2015, blev den udsolgt på ét minut. Der holdes cafe-aftenener for ejere af Sharps RoboHon-robottelefon, og Toyotas Kirobo Mini har fået sin egen onlineklub.

De robotter, som vi i Vesten møder i film og på tv er mere af en type som Arnold Schwarzeneggers Terminator, som i stedet for hjælpsomhed har en tendens til at permanent-låne folks tøj og motorcykler.

En anden faktor er religionen. Som robotforsker og professor Minoru Asada fra Osaka University har udtrykt det i et interview med fotografen Luisa Whitton, som har dokumenteret nogle af Japans robotprojekter:

»I buddhisme eller animisme som shinto kan alt, inklusive maskiner, have et spirituelt aspekt. For os er maskiner ikke noget, der er skabt til at overtage verden, og vi kan nemt se dem som samarbejdspartnere eller familiemedlemmer.«

Dertil kommer, at alle de japanske robotter er designet til at være ‘kawaii’ – et japansk udtryk for ‘nuttet’, der er lige så komplekst og integreret en del af landets kultur, som ‘hygge’ er for danskerne. Robotternes kawaii-udtryk gør det nemt for mennesker at relatere til dem og tilgive dem, når de ikke reagerer som forventet.

»Mennesker er mere villige til at tilgive børn, når de laver fejl, og det samme er tilfældet med Bocco,« forklarer Kousuke Tatsumi fra Yukai Engineering om firmaets robot.

Derudover kommer mere lavpraktiske aspekter som det faktum, at japansk er et sprog præget af høflighedsfraser, som man kan springe over, når man taler til en robot.

I morgen Danmark?

Som robotterne så småt vinder frem i Japan og banker på døren til IoT, rejser der sig et spørgsmål: Er der tale om et rent japansk fænomen, eller vil vi kunne se lignende robotter påtage sig samme rolle i andre lande, inklusive Danmark?

Ifølge en EU-undersøgelse fra 2015 er danskerne nogle af de mindst robotforskrækkede europæere, men det er stadigvæk kun 36 procent af befolkningen, som ville være villige til at have en robot i deres hjem. I en lignende national undersøgelse blandt plejehjemsbeboere i Japan svarede 80 procent af de adspurgte, at de var positivt indstillet over for at have robotter som en del af hjemmenes personale.

Bag tallene gemmer sig dog noget, der kan være en afgørende faktor: at japanere generelt har bredere – og mere positiv – erfaring med robotter. Forskningsresultater tyder på, at bredere eksponering for robotter og positive indtryk af deres evne til at hjælpe os leder til accept. Det gælder både for kære små IoT-styrende robotter og de mere mekanisk udseende af slagsen.

Den eksponering kan ende med at komme fra flere forskellige retninger – også de virksomheder, der i dag fokuserer på at udvikle IoT-højtalere.

»Jeg tror, at det endelige mål for både japanske og amerikanske virksomheder – herunder Google, Amazon, Microsoft og Apple – er at skabe menneskelignende interaktion. Det kræver, at teknologien udvikler sig, tilpasser sig os og den måde, vi er vant til at interagere på. Altså får mere menneskelig form. Menneskets egen udvikling kan slet ikke holde trit med teknologiens,« vurderer Hiroshi Ishiguro.