Japan vil hælde 1 mio. ton forurenet vand fra Fukushima i Stillehavet

Illustration: Tepco

Mere end en million ton forurenet vand fra det nedsmeltede atomkraftværk ved Fukushima vil formentlig ende i Stillehavet i de kommende år.

Det meddelte Japans premierminister Yoshihide Suga på et ministermøde tirsdag morgen lokal tid og begrundede valget med, at det var »den mest realistiske mulighed« og et nødvendigt onde, hvis Fukushimas skulle genoprettes, skriver The Guardian.

Ét materiale kan ikke fjernes

Tokyo Electric Power, der er operatør ved anlægget, oplyser, at vandet er forurenet med det radioaktive materiale tritium, som ikke kan fjernes.

Materialet er ifølge operatøren og japanske embedsmænd ikke skadeligt, når det udledes i små mængder, mens andre radionuklider i vandet kan reduceres til niveauer, som ligger under den tilladte grænse.

Læs også: Fukushima: Frygt for radioaktivitet gjorde flere syge end strålingen

»Den japanske regering har udformet grundlæggende politikker for at frigive det forarbejdede vand i havet efter at have sikret sikkerhedsniveauerne. På samme tid gør regeringen sig en række foranstaltninger for at undgå omdømmemæssige skader,« sagde premierministeren til reportere ved pressemødet.

Skaber vrede

Beslutningen har vakt vrede hos blandt andre miljøgrupper, lokale fiskere og nabolande. Udledningen af det forurenede vand forventes blandt andet at få konsekvenser for fiskerisektoren i Fukushima, der i mange år har været imod overvejelserne om at udlede det radioaktive materiale fra anlægget.

Kina kalder desuden planerne for »yderst uansvarlige« og anklager blandt andet den japanske regering for at have taget beslutningen uden at tage hensyn til indenlandske og udenlandske interesser.

I en erklæring fra det kinesiske udenrigsministerium fremstilles desuden frygten for, hvorvidt beslutningen vil forvolde store skader på folkesundhed og sikkerhed.

Også den japanske afdeling af miljøorganisationen Greenpeace har kritiseret beslutningen, som ifølge organisationen »tilsidesætter menneskerettighederne og interesserne for befolkningen i Fukushima, såvel som Japan og Asien-Stillehavsområdet,« skriver The Guardian.

Vil tage årtier

Udledningen af vandet forventes at begynde om to år og vil tage årtier, da vandet skal fortyndes for at opfylde internationale standarder.

Omkring 1,25 millioner ton vand har ophobet sig ved anlægget, der ikke har været i drift siden nedsmeltningen i 2011. En del af det har været brugt til at afkøle anlægget, mens andet er regn- og grundvand, der dagligt siver ind i anlægget.

Vandmængden, som stiger med omkring 140 ton om dagen, opbevares i 1000 tanke, men det forventes, at pladsen vil slippe op til næste efterår.

Ifølge forskere på området, udgør indholdet af tritium ikke en trussel for mennesker, så længe der er tale om små doser.

Læs også: FN rapport: Stråling fra Fukushima havde ingen sundhedsskadelige konsekvenser

Fiskerisektoren udviser dog bekymring for, at beslutningen vil betyde, at befolkningen mister tilliden til deres fødevarer. En tillid, der har krævet mange kræfter at genopbygge siden nedsmeltningen ved tsunamien i 2011.

Det japanske embedsværk har oplyst, at det er fejlagtigt at beskrive vandet som forurenet og radioaktivt, men at det i højere grad er forarbejdet. Dette er dog en sandhed med modifikationer, da vandet både er forarbejdet og forurenet, siger atomkraftspecialist Shaun Burnie fra Greenpeace til The Guardian.

Tritium forekommer i naturen i meget små mængder, som er ufarlige for mennesker, og dannes ved reaktioner mellem luftmolekylernes kerner og den kosmiske stråling i atmosfærens øverste lag. En proces, der også kan udføres kunstigt ved bestråling af lithium i en atomreaktor.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Nogle steder bruger man Tritium indhold til at datere grundvand med da signaturen fra udledningerne i 60erne kan detekteres.

Hvis man nu endnu engang oeger koncentrationen af Tritium skal man saa til at finde paa en anden metode? Eller vil man fremover kunne bruge denne udledning som markoer?

  • 6
  • 7

Super sjovt at kinerserne brokker sig, tænk hvor meget forurening de udleder, det er tusinde gange værre end lidt tritium det ikke er farligt for nogen som helst.

  • 52
  • 3

Fra Wiki: This identified that the March 2016 holding of tritium on-site was 760 TBq (equivalent to 2.1 g of tritium or 14 mL of pure tritiated water) in a total of 860,000 m3 of stored water.

  • 32
  • 1

De 760 TBq kan man jo så sammenligne med den “naturlige” produktion i atmosfæren svarende til 1,5 x 10^14 Bq (ligesom med C-14 er der jo steady state, hvor mængden af henfalden H-3 svarer til mængden, der skabes af kosmisk stråling i atmosfæren).

  • 16
  • 1

Som baggrundsinfo kan nævnes at tritiums halveringstid er på 12,32 år, så udgangspuntet var under 3 g i 2011 og det henfalder til helium-3 ved reaktionen:

3-H -> 3-He + e- + neutrino

og frigiver en beskeden energimængde på 18,6 keV. Den frigjorte elektron i betastrålingen er så godt som ufarlig - hvis bare den ikke er i noget vand vi fx har indtaget.

  • 12
  • 1

Super sjovt at kinerserne brokker sig, tænk hvor meget forurening de udleder, det er tusinde gange værre end lidt tritium det ikke er farligt for nogen som helst.

Super sjovt at en vest europæer skriver sådan, men en amerikaner kunne sikkert finde på at skrive det samme, men sandheden er jo at de vestlige virksomheder der forurenede mest var de første til at flytte produktionen til Kina, for det var blevet alt for dyrt med alle de miljø regler i vesten. Heldigvis havde Kina ingen miljø regler dengang, det har så ændret sig meget siden.

Men husk på at i de industrialiserede lande startede vi meget tidligere med enorme miljø forureninger. Selv i Danmark er vi ikke færdig med at rydde op efter fortidens synder.

Tyskland pumper stadigvæk en masse forurenet vand ud i Rhinen for at undgå at vandet i de gamle kulminer skal komme op og forurene grundvandet. Vi har titusindvis af steder rundt om i den vestlige verden og de tidligere østbloklande. Kina har helt sikkert også tusindvis af steder de helst ikke vil have at vi ser i rejsereklamer, men på det punkt er de jo ikke meget forskellige fra os. Her nogle af de mest forurenede steder i USA "7 Super Toxic U.S. Sites" https://youtu.be/8iHpZHOESf8

  • 14
  • 18

ja - kan det ikke bare hældes på en Cola-dåse og begraves i en tilhængers have?

Det er ikke nogen dårlig ide!

Vi skal bare lige udtænke en måde at udskille de par ml vandmolekyler, hvor mindst et af de to brintatomer er tritium-ionen. Det er let at identificere, da tritieret vand er endnu tungere end tungt vand (som jo har deuterium som brint-ion); men det er noget værre pilleri at skille de molekyler fra resten af vandet. Men en meget omhyggelig destillering kan teoretisk fikse det - skønt det er lidt af en opgave at gøre det med mere end 1 mia liter saltvand... Der er så lige problemet med at THO vejer det samme som D2O; men jeg gætter på at THO er mindst lige så ustabilt som semitungt vand, så den vil nok udveksle ioner med en ligesindet og blive til T2O og H2O over tid...

Men hvis vi kan lykkes med det, og hvis det må komme ned i dåse, der kan holde tæt i nogle hundrede år, så må dåsen såmænd gerne stå på mit skrivebord...

Den behøver ikke graves ned. Strålingen er ren beta og kan ikke trænge igennem så meget som et stykke papir og slet ikke metal. Faktisk kan strålingen ikke engang trænge gennem 1 cm luft - men tritieret vand kan jo desværre fordampe og dermed flytte sig - så vi skal bruge noget hermetisk til at opbevare det i. Allerhelst en glasampul, der er malet på indersiden med noget flouriserende så den kan agere bordlampe. Efter et par hundrede år er strålingen halveret 16 gange, svarende til ca 30 nanoliter tritieret vand. Hundrede år senere er vi nede på en cubik-Ångstrøm (som ca er størrelsen på en kulstofbinding i et molekyle). Hvis vi lever længe nok kan vi så skåle i indholdet (som vil være helium og ilt) :o)

  • 29
  • 4

@ john

Ja, det kan jeg godt give et eksempel på. Al vand på jorden indeholder Tritium, Deuterium, Radon, Uran, Cæsium osv.

Tritium opstår i den øvre atmosfære, hvor kosmisk stråling interagere med brint, og in lille del af del havner i vores have, søer og drikke vand.

Nu er det din tur, John!

  • 12
  • 10

Sammen med alle back-up batterierne?

Nu er de forskellige litium baserede batterier for værdifulde til bare at blive smidt væk. Omkring 90% af et batteri kan genanvendes allerede idag, så hvorfor pokker vil du smide dem ud i haven? Du lyder som noget af et miljøsvin når du vil smide batterier ud i haven.

Jeg takker iøvrigt for alle de thumbs down jeg har fået på midt forrige indlæg her, for det viser klart for mig hvor arrogante og ignorante mange er, men jeg går ud fra at dem der har givet thumbs down Ikke ejer noget der på en eller anden måde er helt eller delvist fremstillet i Kina, for ellers er i jo dobbeltmoralske og sørger med jeres Kina ting at Kina forurener. Men tænk på hvis vi selv skulle producere de ting vi importerer fra Kina, så ville vi i vesten selv stå med den forurening, men vi kunne selvfølgelig også flyttet produktionen til et andet uland lige som vi sender vores affald til andre lande, blandt andet elektroskrot som havner i Afrika. "ToxiCity: life at Agbobloshie, the world's largest e-waste dump in Ghana" https://youtu.be/mleQVO1Vd1I

  • 13
  • 4

Ja, det havde været mere ingeniørmæssigt at nævne mængden af tritium sat i relation til det naturlige niveau. Overskriften bringer tanken hen på "1 million tons fækalier".

  • 8
  • 0

Hvad med nogle eksempler på, at vand indeholdende overskud af tritium er sundt, Michael?

Tjaa ... det ved du vist godt at man ikke kan. Man kan heller ikke sige at bananer er sunde. Men man kan sige at ved almindeligt indtag af bananer så er der ingen sundhedsmæssige risici ved radioaktiviteten fra bananer. Det kan man sige fordi der aldrig er observeret nogen effekter i mennesker ved den øgede stråling.

Hvor meget denne udledning af tritium vil hæve radioaktiviteten af vores drikkevand, fisk fra havet, planter der "forbruger" regnvand. etc. ved jeg ikke. Men ud fra de kendte tal så synes påvirkningen at ligge langt under en banan hver dag ...

Og i modsætning til andre radioaktive stoffer som fx. plutonium så opfører tritium sig som brint i kemiske processer. Tritium opfører sig heller ikke som et tungmetal der kan ophobes i rovdyr. Der er således ingen grund til at bekymre sig om de kemiske effekter af tritium. Og selvom det kun forefindes i homøopatiske mængder.

  • 12
  • 1

Nu er de forskellige litium baserede batterier for værdifulde til bare at blive smidt væk. Omkring 90% af et batteri kan genanvendes allerede idag, så hvorfor pokker vil du smide dem ud i haven? Du lyder som noget af et miljøsvin når du vil smide batterier ud i haven.

Jeg kunne skrive:

Nu er atombrændsel for værdifuldt til bare at blive smidt væk. Omkring 98% af forbrugt atombrændsel består af atombrændsel der kan genanvendes allerede i dag, so hvorfor pokker vil folk grave det ned under jorden? I lyder som miljøsving når i vil gemme det væk i millioner af år.

Alas ... det har intet med diskussionen at gøre. Men ligesom litium batterier er dyre at genbruge i dag, så er atombrændsel det også. Der er planer, forsøg og tanker om at gøre begge billigere ...

bla ... bla ... bla ... dobbeltmoralske og sørger med jeres Kina ting at Kina forurener ... bla ... bla ... bla ...

Kina er et land der ledes af voksne mennesker. Kina må selv tage ansvar for egen forurening. Og så er historien ikke længere.

  • 8
  • 2

Kina er et land der ledes af voksne mennesker. Kina må selv tage ansvar for egen forurening. Og så er historien ikke længere.

Hvorfor blander vi I vesten os så altid i andre landes anliggende? Hvorfor bruger vi trillioner på at føre krig, som i sidste ende fører til forskellige terror grupper opstår.

Måske var det på tide at vi i vesten begyndte at bekymre os om vores egne problemer.

Kina har fået lov til at blive en økonomisk supermagt, fordi vi havde travlt med at føre krige rundt om i verden. Kina har i flere år haft en større købekraft end USA og mange vestlige virksomheder er idag afhængig af det kinesiske marked.

  • 2
  • 12

Ja, det kan jeg godt give et eksempel på. Al vand på jorden indeholder Tritium, Deuterium, Radon, Uran, Cæsium osv.

Joh, men jo altså i varierende mængder. Der dannes ganske vist en del tritium i atmosfæren; men grundet den lave halveringstid er balancemængden af naturligt forekommende tritium faktisk ret lille. Jeg kan ikke huske tallet men mener det var omkring et kilo. Globalt. Så 2 gram i 100 mio m3 er dog ganske meget højere end 500 gram i stillehavet, som er på mere end 100 mio km3.

Jeg ville ikke have lyst til at tage en tår af det selvom der kun er et par mol brint fordelt i de 100 mia liter (det er immervæk 10^24 atomer fordelt på 10^12 glas vand). Når først det er pumpet ud i havet til gengæld, så er det ekstra 10^24 atomer fordelt på 10^30 glas vand. Fuldkomen ligegyldigt...

  • 3
  • 3

2,1 gram er jo ingenting, når de udleder det over flere år.

Tritium henfalder til helium, hvorved en elektron udsendes. Halveringstiden er knap 12,5 år. Så hvis der biver meget ballade om projektet, vil man nok bare opbevare vandet, indtil niveauet af tritium er lavt nok til, at folk ikke er bange for det længere.

Set med mine øjne, er den japanske ide ok, men de må naturligvis kun udlede det "drypvis", for at ungå lokale problemer.

  • 6
  • 0

Det var jo "kun" 1 mio tons. Men det bliver regnestykket jo kun værre af. Man skal ikke drikke det lagrede vand "ufortyndet". Odds for en ionisering af arvemateriale er for høj...

Jeg har ikke regnet på radioaktiviteten af det ufortyndede, men hele problematikken går på hvorvidt det er acceptablet fortynde sig ud af problemstillingen. Det har man traditionelt gjort med meget forurening (fortyndingen er bare sket i havet). Det synes ganske åbenlyst at man kan fortynde dette T2O/THO vand til et punkt hvor det på ingen måde er farligt.

Spørgsmålet synes således at være om det er moralsk rigtigt. Hvis (alt andet lige) henfaldstiden var 10^6 år ville det så være moralsk forsvarligt? Hvis (alt andet lige) henfaldstiden var 1 dag ville det så være morask forsvarligt (jeg er klar over at man så blot kunne have brugt et antal forsinkelsestanke, men det ser vi bort fra her)?

Personligt har jeg intet problem med det så med tritiums henfaldstid. Hvis snakkede millioner af år så er det en anden sag (men så var radioaktiviteten også lavere). Det svarer til at smide et stykke biologisk nedbrydeligt toiletpapir i skoven: Man skal lade være hvis man kan, men hvis man skal så sker der ingenting ved det hvis man udviser lidt omtanke.

  • 8
  • 0

kun udlede det "drypvis", for at ungå lokale problemer.

Det er kun af hensyn til internationale regler og grænseværdier. Hvis man udleder det konstant med 6 bars tryk gennem et fx 4" rør får man et flow så det tager et års tid at tømme tankene. Med mindre der er komplet vindstille og nul strøm vil så latterligt lave mængder omgående blive fortyndet til komplet ufarlige strålingsdoser. Bruger man et 1" rør tager det 10 år og med haveslange 20 år. Det er forsvindende lidt at lade en haveslange løbe ud i Stillehavet. Man kunne losse hele lortet ud på nogle uger med kraftig blæst, indføre et par måneders fiskeriforbud efterfølgende og så var den ged barberet uden fare for mennesker og kun infinitisimal risiko for fiskene.

Tillad mig at minde om at selvom den radioaktive halveringstid for tritium er 12 år, så er den biologiske halveringstid omkring 10 dage (vand udskiftes ret meget i kroppen), så selv hvis en fisk skulle optage en smule lige omkring opblanding, så er det væk når fisken fanges...

  • 11
  • 2

Man skal lade være hvis man kan, men hvis man skal så sker der ingenting ved det hvis man udviser lidt omtanke

Meget præcist udtrykt. Der er reelt ikke alternativer. Man kan i praksis ikke lagre alt det vand i 300 år og man skal bruge et helt atomkraftværk til at levere den fornødne energi til at destillere det i en overskuelig fremtid (mange GWH for at koge så meget vand).

Det er i mine øjne forholdsvis oplagt at det ikke blot er det bedste; men det eneste alternativ at hælde vandet ud i havet - og det er lige så oplagt, at det er fuldt forsvarligt.

  • 8
  • 0

Ved læsning af aftiklen er jeg i to sind. Tritium i vandet er sikkert ikke farligt - ok.

Meen - man snakker om at fortynde sig ud af problemerne - dvs man har en mængder og en koncentration man ikke må udlede, men istedet fortynder man det til strækkeligt og så er det ok? Det er rent regnearksfusk - ganske vist brugt af alle ingeniørere i ny og næ, men lige dette tilfælde falder mig for brystet.

Det er et skidt problem, og det kan ikke blive på området. Men hvorfor hælder de ikke deres tritium vand ud på en slette internt i Japan, og lader det nedsive hvis det er så ufarligt?

Hvis alt må uldes bare koncentrationen er lav nok, så ender vi med syreregn og ruhr-distrektets udledning tilbage fra 80'erne - herre gud, det er jo fortyndet forstås, så grænseværdien overholdes......

Skel det udledes - og er det eneste vej - så udled det - men lad dog være med at snakke fortydning, og lovlige koncentrationer.

  • 6
  • 5

Hvis alt må uldes bare koncentrationen er lav nok

Det gælder det meste. Kloakvand skal blot have tilstrækkeligt lave koncentrationer af alt muligt - så må det udledes. Fødevarer skal have tilstrækkeligt lave koncentrationer af (meget af det samme) - så må det spises. I mange tilfælde er det faktisk værre end med lidt betastråling, idet det aktivt går ud og påvirker flora og fauna, hvilket tritium i de tilladte mængder ikke gør. Alt har en LD50. Alt er giftigt i bestemte koncentrationer.

Tritium lyder bare mere giftigt, fordi det associeres med atombomber i stedet for selvlysende urskiver og hvad har vi; men fortyndet som det er, er det næsten helt harmløst og i havet helt og aldeles harmløst. Og det findes i forvejen. Og det forsvinder ganske af sig selv, ulig plastikposer, teflon og andet skrammel vi hælder i havet uden at løfte et øjenbryn...

så ender vi med syreregn

Ahh. Det skal i så fald være en endog meget lang glidebane...

  • 9
  • 0

Det er et skidt problem, og det kan ikke blive på området. Men hvorfor hælder de ikke deres tritium vand ud på en slette internt i Japan, og lader det nedsive hvis det er så ufarligt?

Der er (mindst) to problemer. Forbindelse til grundvand og fordampning. Trtium er harmløst uden for kroppen; men efter fortæring/indånding hvor det er indenbords ender vandmolekyler ved diffusion inde i cellerne, dvs lige op af arvemateriale. Tæt nok til at kunne ionisere noget der ikke skal ioniseres. Det er opskriften på cancer hvis det sker tit nok. Hælder man det ud, har man ikke styr på hvor det er henne indtil koncentrationen er tilstrækkeligt lille til, at det er harmløst (med mindre man har et gigantisk grundvandsreservoir somewhere - as in køge bugt eller noget andet , der er 3-4 størrelsesordener større end det omtalte lager - og med god strøm.

  • 2
  • 1

Iflg. Wikipedia buges det nu om dage som relativt ufarligt i selvlysende ure. Er der nogen, der har en idé om hvor meget der går til den slags i forhold til mængden i det japanske spildevand?

"Tritiumhenfaldet er næsten ufarligt så længe stoffet er udenfor kroppen og er afskærmet af mindst ca. 6 mm luft, vores hud eller et stykke papir."

Engelske udgave i artiklen om "radioluminescence":

Tritium Main article: Tritium radioluminescence

The latest generation of radioluminescent materials is based on tritium, a radioactive isotope of hydrogen with half-life of 12.32 years that emits very low-energy beta radiation. It is used on wristwatch faces, gun sights, and emergency exit signs. The tritium gas is contained in a small glass tube, coated with a phosphor on the inside. Beta particles emitted by the tritium strike the phosphor coating and cause it to fluoresce, emitting light, usually yellow-green.

Tritium is used because it is believed to pose a negligible threat to human health, in contrast to the previous radioluminescent source, radium, which proved to be a significant radiological hazard. The low-energy 5.7 keV beta particles emitted by tritium cannot pass through the enclosing glass tube. Even if they could, they are not able to penetrate human skin. Tritium is only a health threat if ingested. Since tritium is a gas, if a tritium tube breaks, the gas dissipates in the air and is diluted to safe concentrations. Tritium has a half-life of 12.3 years, so the brightness of a tritium light source will decline to half its initial value in that time.

  • 3
  • 1

Nicolai har ikke bil, og hvis han har opsamler han næppe udstødningen

Jeg har skam bil, men hvad er det der udstødning du snakker om? Det lyder lidt gammeldags..... :-)

Jeg opponere ikke imod udledning, men imod formålsløs fortydning for at nå en grænseværdi - det er ufortyndet masse der er det relevante - og det gælder alle steder. Koncentratione er lav nok i forvejen, og det er den total masse der udledes det drejersig om. Skal det i havet så ud med det.

  • 4
  • 2

Nicolai du må så væer det første menneske på jorden der har en bil helt uden noget forurenings tryk. Hvordan tror du bilen, strømmen og de broer og veje du kører på forurener. Dine dæk er også en stor kilde til partiklel fourening, almden forurening er typisk fortyndet ud i naturen. Og tritium er i den forbindelse helt uskadeligt.

  • 2
  • 11

Det er et skidt problem, og det kan ikke blive på området. Men hvorfor hælder de ikke deres tritium vand ud på en slette internt i Japan, og lader det nedsive hvis det er så ufarligt?

Det eneste problem der er med tritium er at det er radioaktivt. Rent kemisk virker det som hydrogen. Hvis man lader det nedsive i et område så får man et kraftigt forhøjet strålingsniveau. Det vil være et stort problem.

Vi udsættes alle for radioaktiv stråling i hverdagen. Hvis man kan sikre stålingen fra tritium udgør en tilpas lille del af den samlede stråling, så er der ikke noget sundhedsproblem (ellers skulle man til at stoppe flyvning, forbyde bananer, forhindre folk i at bo op ad klipper, etc.). Det gør man ved at fortynde vand med tritium med almindeligt vand. Havet er meget stort - derfor kan man fortynde det tritiumholdige vand rigtigt rigtigt meget.

Og fordi tritium har en halveringstid på 12 år så vil det forsvinde rimeligt hurtigt. Vi har mange ting vi udleder hvor situationen ligner ... fx. udånder vi CO2 som også kun langsomt omsættes af planter.

Vi synes i en situation hvor vi faktisk kunne have tritium fra rigtigt mange reaktornedsmeltninger om året uden at det ville påvirke noget. Store udledninger af tritium bliver nu nok aldrig aktuelle fordi både koncentreret tritium og reaktornedsmeltninger er dyrt.

  • 1
  • 2

Hvis man lader det nedsive i et område så får man et kraftigt forhøjet strålingsniveau. Det vil være et stort problem.

Det vil faktisk ikke være et problem. Man tror det intuitivt; fordi det gælder så mange andre restprodukter fra fission; men ikke tritium. Selv hvis det blev liggende helt stille og ikke sev nogen steder, så ville der ikke være forhøjet strålingsniveau. Eller rettere der ville naturligvis være et forhøjet strålingsniveau lige ved siden af; men du ville ikke kunne måle det bare en meter væk.

Der er forskellige slags stråler. Dels ståler radioisotoper med forskellig vægt, dels med forskellig hastighed. Det giver en samlet energi, som så kan stoppes på forskellig vis. Og den aftager med afstanden i tredie, da det jo er i alle retninger. Gammastråling eksempelvis er uhyre let og højfrekvent og kan trænge gennem meget materiale og store afstande. Alfastråling er i vægtklasse med atomer og kan kun trænge gennem andet materiale hvis det har meget høj energi. Betastråling er elektroner. De er meget lettere end atomkerner; men meget tungere end lys. Beta kan kun trænge gennem andet materiale hvis det har høj energi (hastighed) og det har det ikke fra Tritium. Der er adskillige andre typer stråling (selv lys er jo stråling), herunder røntgen og neutrinoer osv. De har varierende udfordringer afhængig af type og intensitet, og det er kompliceret at regne på dem på tværs af type. Med tritium er der kun en enkelt type - lavhastighed beta - det gør det nemt at regne på.

Problemet er i stedet at brint er så flygtigt. Især rent, selvfølgelig, men også bundet i vand. Det fordamper og så har man ikke kontrol over hvorhenne det stråler. Og det er et stort problem, fordi det ikke må være inde i os.

  • 3
  • 2

"vandet skal fortyndes for at opfylde internationale standarder" Heri antager man vel at det fortyndede vand ledes ud i havet, og herefter fortynder det sig selv yderligere ved at blive blandet med havvandet. Kritikken går bl.a på at denne opblanding er med til at sprede tritium længere ud i havet.

  1. Der er saltsøer (brine) på havbunden mange steder, hvor den høje saltkoncentration gør brinen tungere end havvandet, derfor bliver det liggende og fortyndes næsten ikke i områder uden havstrøm. Nogle af dem er adskillige kvadratkilometer, og ligget der i tusinder af år.
  2. Fukushima bruger brine til at fryse jorden omkring værket og mindske læk.
  3. Tritium har en halveringstid på cirka 12 år. Efter 100 år er mængden væsentligt mindre.

A. Er der regnet på muligheden for at fortykke tritium-vandet med salt og deponere det i naturlige lavninger i havbunden uden havstrøm? B. Hvad er de juridiske udfordringer i at få særtilladelse til at inddrage sådanne områder?

https://oceanexplorer.noaa.gov/exploration... https://www.thechemicalengineer.com/featur...

  • 0
  • 0

..alternativt, at en saltsø på jorden ved værket, dyb nok til at regnvand kan skimmes af overfladen, men opblanding og spredning af tritium er nok mere end fra en menneskabt saltsø på havbunden.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten