Japan: Kreative forsøg på at stoppe udslip flopper
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Japan: Kreative forsøg på at stoppe udslip flopper

Det er over tre uger siden, katastrofen ramte det japanske atomkraftværk Fukushima Dai-ichi. Men ifølge informationer fra brancheorganisationen Japanese Atomic Industrial Forum (JAIF) er situationen stadig yderst kritisk, og de seneste - mere eller mindre kreative - forsøg på at stoppe det radioaktive udslip har indtil videre slået fejl.

I reaktor 1, 2 og 3 ligger brændselselementerne stadig helt eller delvis fri, og der er således fare for en yderligere kernenedsmeltning. Aktuelt forsøger arbejdere at køle brændslet ved hjælp af verdens største mobilbetonpumper, som målrettet stråler store mængder vand ned gennem bygningernes beskadigede tag.

Løsningsforsøget skaber imidlertid nye problemer, for idet vandet kommer i kontakt med brændselselementerne, kontamineres det. Derefter hober det sig op i bunden af turbinehallerne, eller løber direkte ud i Stillehavet. I weekenden meldte kraftværksoperatøren Tepco ud, at der i reaktor 2 befinder sig en 20 cm bred spalte, som lækker radioaktivt vand med værdier på over 1.000 milisievert i timen.

Materialet kunne ikke hærde

Bestræbelser på at fylde spalten med beton mislykkedes, da man ikke kunne få materialet til at hærde. Det fik japanske ingeniører til at ty til mere eksperimentelle løsninger. Et første forsøg med en noget eventyrlig kombination af kemiske polymerer, savsmuld og avispapir slog dog også fejl. Nu skal eksperter fra Tokyo udvikle en ny metode.

Imens vil Tepco forsøge at lede det kontaminerede vand ud i en pram, der skal ankres op ud for kysten ved atomkraftværket. Det 136 meter lange, 46 meter brede og tre meter høje fartøj rummer en ståltank med kapacitet til 18.000 tons vand.

Arbejdere har forsøgt at farve spildevandet for at kunne følge dets forløb og eventuelt identificere flere revner i reaktorerne. Da det ikke dukker op ved værkets afløbsrør som forventet, frygter man nu, at vandet trænger ud gennem jordlag under rørene.

Sprayer området

I og omkring reaktorbygningerne vil man forhindre en yderligere spredning af radioaktive stoffer, idet man sprayer området med en særlig epoxy, som klæber de strålende partikler fast til deres omgivelser.
På den måde undgår man, at radioaktivt støv flyver omkring og f.eks. sætter sig i filtrene på arbejdernes gasmasker. Der er tale om en metode, som har været anvendt med succes under oprydningen i Tjernobyl.

Dokumentation

JAIFs løbende opdateringer om status på Fukushima-kraftværket

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Du er let at omvende.
Jeg synes nu ikke det er tilfældet måske snarere omvendt. Savsmuld og avispapir lyder i mine ører som pjat, og tegn på at man ikke aner sine levende råd.
En pram med en tank på 18000 l til at fylde Stillehavet i ! !!!

  • 0
  • 0

At det kun er et problem i forhold til medier mm. Selve sundhedseffekt for både økosystemer, dyr og mennesker er yderst begrænset så længe det bliver ledt ud i havet. Tværtimod er det noget nærved det bedste sted at lede det hen.

Ressourcer bliver spilt medhensyn til den pram og som kunne bruges meget bedre andre steder på værket.

  • 0
  • 0

Artiklens afsnit 2 og 3 er vist noget vrøvl som viser mangel på teknisk indsigt - men hvordan skulle en journalist også have det ?

Ingeniøren har nægtet at lave en teknisk beskrivelse af kraftværk og reaktorer, så der er rig mulighed for at udveksle uvidenhed.

Hver kraftværksblok (1-6) består af TO væsentlige dele (i denne sammenhæng):
- reaktorbeholder med reaktorindeslutning. Reaktorbeholderen indeholder for reaktorerne 1-3 de benyttede brændselsstave, som kan frygtes helt eller delvis nedsmeltede.
- bassin for brugt brændsel. Dette bassin indeholder for reaktorerne 1-6 brugt brændsel (nr.4 er speciel fordi meget nyt udtaget brændsel findes her). Der foreligger ikke konkrete oplysninger om brændselsstavene i disse bassiner, men også de kan frygtes beskadiget (måske delvis nedsmeltet).

Når der sprøjtes vand ind i reaktorbygningerne vil det umiddelbart ske for at erstatte vand i bassiner for brugt brændsel. Den hvide "røg" som er rapporteret gentagne gange er givet vis damp fra køling af overophedede brændselselementer (overophedede fordi vandet er kogt bort fra bassinerne eller forsvundet ved jordskælvet). Det må antages, at denne udskyldning fra sprøjtningen bidrager væsentligt til den konstaterede radioaktive forurening.

Virkningen af at sprøjte vand på en reaktorindeslutning af betydelig beton-tykkelse er givet vis minimal - idet der bestemt ikke foreligger oplysninger om store åbninger (heldigvis) i reaktorindeslutningen. Hvad virkningen iøvrigt ville være med en temperaturforskel på op til 300 grader celcius er uklart.

Køling af reaktoren må derfor ske ved brug af de sædvanlige kølerør (eller nødkølingsrør mv.), som cirkulerer vand igennem reaktorindeslutningen (tyk stålbeholder) ELLER ekstern køling af reaktorbeholderen ved at cirkulere vand igennem reaktorindeslutningen (altså mellem reaktorindeslutning og reaktorbeholder).
Begge tilfælde sker ved pumper og igennem rør - ikke ved at sprøjte med vand. Det nævnte vand KAN have været i berøring med beskadigede brændselselementer. Da der ikke foreligger konkrete oplysninger om at reaktorbeholderen (af stål) er bekadiget, så kommer udslip mest sandsynligt fra det cirkulerede kølevand som slipper ud fra beskadigede rør (til reaktorbeholder eller til reaktorindeslutning).

Hvis nu Ingeniøren, som jeg for længst har foreslået, benyttede en principskitse af reaktorblokken visende reaktor, indeslutning, bassin for brændsel, tilhørende kølesystemer og varmevekslere, ja så kunne forvirring og vrøvl reduceres ved at henvise til den konkrete principskitse.

Jeg synes ikke Ingeniøren gør det godt nok !

  • 0
  • 0
  • vi kan stadig være helt sikre på japanernes fremragende tekniske kunnen på atomområdet. Når nu ikke avispapir kan stoppe lækager fra a-værket, fortsætter man da bare med at udlede radioaktivt ud i Stillehavet. Herregud - den smule. Om dette fortsætter i 3 uger eller i 3 år kan være det samme. Og sjove fisk kan vi da aldrig få nok af. Det skriger til himmelen...
  • 0
  • 0

Herregud - den smule. Om dette fortsætter i 3 uger eller i 3 år kan være det samme. Og sjove fisk kan vi da aldrig få nok af. Det skriger til himmelen...

Vil du se sjove fisk, så tag ud i de danske fjorde og fang dig en ålkvabbe. Det er en af de fisk der er mest følsomme overfor forurening fra vores forbrændinger, resultatet er masser af misdannelser.

Dioxiner og tungmetaller er jo selvfølgelig ikke så eksotisk som radioaktivitet, til gengæld halveres vores eget svineri heller ikke på 8 dage!

Vi udleder fast og troligt vores eget svineri, mens vi vrænger på næsen af andres ulykker der kræver et historisk stort jordskælv og en tsunami.

  • 0
  • 0

Nu mangler vi kun nogle indlæg, som brokker sig over, at epoxy er giftigt!

Nejda! Vi er jo alle superskræmte af jod-131 på den anden side af jorden. Det må være langt mere relevant end at tænke på tsunamier eller vores eget systematiske forurening.

  • 0
  • 0

Det lyder totalt vanvittigt, men mon ikke de har en ide med det.

Jeg stoler i hvert fald mere på de japanske ingeniører end på mediernes udlæggelser ....

mvh Thomas

  • 0
  • 0

Lappe-forsøget, tænkte jeg på havregryn, som man i visse tilfælde (træskibe) førhen har brugt som intermistisk lappemiddel. (Det skulle også virke på defekte gearkasser i brugte biler- har jeg ladet mig fortælle).

Men jeg kan se min tanke, alligevel ikke var så langt fra virkeligheden.

Det mest interessante er nu at få oplyst, hvad der egentlig er hul i?

Mvh
Tine

  • 0
  • 0

Jeg er helt enig, jeg skrev allerede tidligt til Ing, at de kunne interessre sig for hvad der sker i spent fuel. Ikke et kvæk har man set eller hørt og i fredagsudgaven i sidste uge var Fukushima stort set ikke nævnt. Fantastisk, at en så katastrofal ulykke ikke fylder mere i Ingeniøren.

Det er på tide der bliver beskrevet noget mere om det her. Især de voldsomt store mængder brugt brændsel som hoper sig op på alle værker nu rundt omkring i verden.
Brændslet pakkes i dag langt tættere end bassinerne nogen sinde var dimensioneret til. Disse storage racks brænder fuldstændigt sammen hvis kølingen forsvinder. Formentlig af samme grund kan man dag efter dag følge med i at Tepco hælder tondsvis af vand ud over det brugte brændsel især på reaktor 4.

Og der er nok som du skriver herfra radioaktiviteten siver ud.

PS til Tine, Banan skulle være bedre til gearkasser....

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten