Japan klar til første genstart af atomanlæg

Alt tyder på, at japanerne til næste år er klar til genåbning af det første atomkraftværk, siden Fukushima-ulykken i 2011 bevirkede, at samtlige anlæg blev lukket ned.

Guvernøren i Kagoshima-distriktet, hvor Sendai-værket har hjemme, har netop givet grønt lys til genstart, efter at værket i juli bestod de sidste afgørende sikkerhedstjek. Det skriver BBC.

Læs også: Japansk atomkraftværk får grønt lys til genstart

Den tre år lange lukning af landets 48 atomreaktorer har været en dyr fornøjelse, som har tvunget japanerne til at importere fossile brændsler for omkring 1.500 milliarder kroner alene i 2013. Inden Fukushima-ulykken kom omkring 30 procent af Japans elektricitet fra atomkraft, og planen var at øge denne andel til 40 procent frem til 2017 og 50 procent i 2050.

Umiddelbart efter ulykken lovede den japanske regering, at landets afhængighed af atomkraft skulle bringes ned til et absolut minimum i fremtiden.

Læs også: Japan vil genåbne atomanlæg efter Fukushima-katastrofe

Det har dog ændret sig siden indsættelsen af den nuværende premierminister, Shinzo Abe, i 2012. Han har i høj grad advokeret for en genstart af de japanske reaktorer og godkendte tidligere i år en fremtidig energiplan for landet, som sikrer opbakning til atomkraft. Dog har han ladet det været op til lokale myndigheder, hvorvidt de vil godkende genstart af de enkelte reaktorer.

Beslutningen om at genstarte Sendai-værket blev så i dag godkendt af Kagohimas guvernør, Yuichoro Ito, der fik opbakning fra 38 ud af 47 af distriktets politikere. Værket forventes at genåbne i 2015.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Det er da også en skam hvis én ulykke får ødelagt den tillid der var ved at være opbygget til a kraft siden 1986. Det er jo følelsernes spil og ikke fornuftens når der ikke satses på a kraft. Det samme gælder forøvrigt for Europa.

Når man har sådan en ren energikilde er det svært at tage seriøst når der råbes om CO2 udledning og klimaforandringer af de samme personer som ikke vil have a kraft.

  • 20
  • 2

Jep kan kun anbefale dokumentaren Pandoras Promise. Reelt lavet af tidligere akraft modstandere der faktisk satte sig ind i tingene og fandt ud af hvor meget fejl de har taget i deres karrierer i diverse miljøbevægelser og faktisk er temmeligt medskyldige i de problemer kloden står med nu.

Og ja der får man oprigtige fakta om akraft...

Kan selvfølgeligt også anbefale andre dokumentarer og ikke mindst foredrag fra UC Berkely i radioaktiv stråling, reaktorer og avåben.

Kan derudover også smide nogle foredrag "fremtidens" reaktorer. Men meget af dissse foredrag er ret tekniske så basal fysik forståelse må nok siges at være nødvendig.

Bare skriv...

  • 10
  • 3
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten