James Webb-rumteleskopet forsinkes måske fire år
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

James Webb-rumteleskopet forsinkes måske fire år

Nasa og rumfirmaerne under ledelse af Northrop Grumman, der bygger det nye James Webb-rumteleskop, går en dyster tid i møde. Nasa har i de to kommende år ikke fået bevilliget nok penge til, at man kan gøre teleskopet færdigt til den planlagte opsendelse i 2014.

Omkring 75 procents af teleskopets dele er i øjeblikket ved at blive fremstillet. Teleskopet har de seneste år være under kraftig kritik, da projektet har svært ved at holde budget og tidsplan.

Nasas direktør Charles Bolden afgav lige inden påske en forklaring til en komite i Kongressen om, hvordan det går med rumteleskopet. Charles Bolden oplyste, at Nasa stadig er ved at gennemføre en omfattende undersøgelser af James Webb-projektet, dets økonomi og mulig opsendelsesdato. Før denne interne Nasa-undersøgelse er færdig vil man ikke officielt komme med en ny dato for opsendelse.

Læs også: Nasa tester guldbelagte spejle på nyt rumteleskop

Manger tre milliarder kroner

Senator Barbara Mikulski spurgte, hvor mange penge Nasa behøvede for at få rumteleskopet kom tilbage på sporet, men Charles Bolden kunne ikke umiddelbart komme med et tal, men en uafhængig kommission har for nylig erklæret, at Nasa skulle bruge omkring tre milliarder kroner mere i løbet af de næste to år for at gøre teleskopet færdigt og klar til opsendelse i slutningen af 2015.

De penge findes ikke i Nasas 2011 budget og heller ikke i det planlagte budget for 2012, som det Hvide Hus fremlagde i februar. I 2012 budgettet er bevillingen til James Webb-teleskopet fastholdt på det nuværende niveau.

Teleskopets nye projektleder, Richard Howard, erklærede i februar, at teleskopet tidligst kunne blev sendt op i 2016 eller måske senere på grund af det reducerede Nasa-budget. Inden den uafhængig kommissions rapport i februar havde Nasa arbejdet med en opsendelsesdato i 2014, men siden har Nasa uofficielt arbejdet med 2018.

Skal søge efter de tidligste galakser

James Webb-rumteleskopet skal med et infrarødt system blandt andet søge efter de tidligste galakser, som blev dannet i Universet, se gennem støvskyer og dybt ind, hvor der fødes stjerner, samt øge vores viden om Mælkevejens og Universets historie og udvikling.

Rumteleskopet bliver udviklet til primært at fungere i det infrarøde område, men kan også observere i det synlige område.

Teleskopet vil få et kæmpe spejl med en diameter på 6,5 meter og en solskærm på størrelse med en tennisbane, der skal beskytte mod ekstreme temperaturer. Da hverken spejl eller solskærm kan være under rakettens næsekappe, er de foldet sammen under opsendelse og foldes ud, når teleskopet er kommet i rummet. James Webb-rumteleskopet vil kredse i en bane 1,5 millioner kilometer fra jorden om L2 Lagrangepunktet.

Dokumentation

Nasa om James E Webb-teleskopet
Artikel på Spaceflight Now

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Kære Onkel Bill og onkel Steve

Som I ved så er jeg snart vokset fra min gamle stjernekikkert og skal meget snart bruge en ny så jeg kan forsætte mine studier – desværre er far og mor ramt hårdt af de dårlige tider og har ikke råd til at hjælpe mig selv om de gerne vil og også selvom de ved hvor vigtigt der er for mig at få en ny.

Så min tanke var at I måske i fællesskab kunne splejse sammen og give mig et tilskud til en ny stjernekikkert – til gengæld så lover jeg at jeg vil vise jer de mest utrolige ting mennesket har set siden jeres første systemer og I få med garanti en masse positiv omtale og der vil blive gjort plads til et par logoer fra hver af jer – hvad siger I så har vi en aftale?

De kærligste hilsner fra jeres rakettossede nevø.

  • 0
  • 0

Hvordan beskytttes de store fine spejle mod minimeteoritter og lignende? Der er efterhånden ret meget skrald i kredsløb om jorden og det ville da være ærgeligt hvis james blev ramt af den slags!

  • 0
  • 0

Som artiklen skriver, skal teleskopet pladseres i det Lagrangepunkt, der ligger i jordens skygge. Den pladsering ligger langt uden for månens bane. Pladseringen er kun interessant at bruge, når en satelit skal observere verdensrummet, og samtidigt gerne skal være beskyttet mod solens stråler.

Satelitter skal aktivt holdes på plads i de Lagrangepunkter, der ligger på linien, der går gennem jorden og solen. Chancen for at de skulle blive ramt af rumskrot er minimal. Det ville kræve, at rumskrot blive sendt ud af jordens tyngdefeldt og præcis ramme Lagrangepunktet.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten