Jagten på intelligent liv i universet bliver intensiveret

Very Large Array (VLA) består af 27 radioteleskoper med diametre på 25 meter. Illustration: Alex Savello/NRAO

Næste år får SETI Institute adgang til samtlige rådata fra det store radioteleskop Very Large Array (VLA) i New Mexico.

Det vil gøre det muligt at lede efter intelligent liv fra en meget stor del af universet. VLA vil inden for en periode på fem år undersøge hele himmelrummet, der er synligt fra positionen i New Mexico, dvs. ¾ af hele himlen.

Det skal ske ved, at VLA nu bliver forsynet med et såkaldt Commensal Open-Source Multimode Interferometer Cluster Search for Extraterrestrial Intelligence eller blot COSMIC SETI.

»Det vil gøre det muligt at foretage en effektiv SETI-søgning, som vil være meget mere komplet end vores hidtidige undersøgelser,« siger Bernard M. Oliver fra SETI Institute, der er også er Principal Investigator for Breakthrough Listen Initiative ved University of California, Berkeley.

Læs også: Første storstilede eftersøgning efter ekstraterrestrisk liv blev en nitte

Det er en donation fra John Giannandrea, der tidligere har været ansat hos Google, men som i 2018 skiftede til en toppost hos Apple, der gør det muligt at installere det nye COSMIC-interface på VLA.

Det vil føre en kopi af samtlige data fra de 27 teleskoper til et nyt signalbehandlingssystem, hvor man kan lede efter signaler af en form, som lettest kan forklares med, at de er udsendt af intelligente væsener andre steder i universet.

Test af interfacet er allerede i gang, men det vil kræve yderligere arbejde at opbygge selve søgesystemet, som SETI Institute med yderligere økonomisk støtte håber at kunne have færdig i 2021.

Læs også: Russisk milliardær starter hidtil største søgning efter ikke-jordisk liv

Det offentlige skal have pengepungen frem

Eftersøgningen efter intelligent liv i universet er i dag stort set kun støttet af private.

Anthony Beasley, der er chef for US National Radio Astronomy Observatory i Virginia, siger til BBC, at det er på tide, at der kommer statsstøtte til denne forskning, så man kan bringe SETI ind fra kulden og integrere det fuldstændigt med andre grene af astronomien.

Den britiske Astronomer Royal, Martin Rees, er enig.

»SETI-undersøgelser er helt bestemt værd at udføre, selv om der ringe chance for succes. Jeg finder det lettere at argumentere for SETI end for en ny partikelaccelerator,« siger han ligeledes til BBC.

Læs også: Da astronomerne troede, de små grønne mænd bankede på

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

For at tyde hvad meningen er i sætningen:

"det er her på jorden skulle findes intelligent liv". Kræves der dog lidt tankevirksomhed Betyder det at ""Det er her på Jorden at der skulle findes intelligent liv"" eller "" Man burde først søge efter intelligent liv her på Jorden"

Jeg er ikke istand til at tyde sætninge anderledes end de 2 forslag

  • 4
  • 2

Jep tænkte det samme :-)

Uanset så tyder det på at det kunne være en god ide at rette blikket ud af, hvis vi skal have held med at finde noget intelligent.

Men hvem vil findes, af en race, af planet destroyers??

  • 3
  • 0

Er der ikke kun sådan en relativt kort periode på 100-200 år, hvor der er dechifrerbare radiosignaler fra en civilisation?

Altså, først er der jo ikke nogen. Så udvikles radioer og senere fjernsyn, og der begynder at udsendes forstålige rediosignaler.

Men så kommer computerne, og så bliver alting efterhånden digitaliseret - og dermed uforståligt, hvis man ikke kender protokollerne...?

  • 3
  • 0

Man lytter nok i højere grad efter signaler der sendes for at få kontakt. Det har, og bliver måske stadig, sendt fra Jorden. Den slags signaler vil man formegentlig forsøge at lave, så de er så lette at opfange og afkode som muligt. Men forskellige livsformer kan jo have forskellige opfattelser af hvad det betyder.

  • 0
  • 0

At med den alder universet siges at have, at der ikke er et mylder af signaler. Vor sol har jo kun eksisteret i ca. 5 milliarder år mod universets 13 milliarder. Hvis vi ser på vort eget sol system er der kun 1 beboet planet hvorfra der kommer radiosignaler. Der kan sagtens være liv på andre planeter og ovenikøbet intelligent liv. Delfiner, aber papegøjer der ikke anvender elekticitet. Men underligt nok er fraværet af signaler overraskende.

  • 0
  • 2

Det har ihvertfald sine udfordringer her på jorden, hvor massehysteri over først det ene, så det næste, for mig indikerer en stærk mangel på intelligens, men i stedet er en tydelig indikator for lav tanke virksomhed og høj lemminge effekt ;)

  • 2
  • 7

Det har ihvertfald sine udfordringer her på jorden, hvor massehysteri over først det ene, så det næste, for mig indikerer en stærk mangel på intelligens, men i stedet er en tydelig indikator for lav tanke virksomhed og høj lemminge effekt ;)

Det indikerer muligvis såvel intelligens, som mangel på intelligens. Der, hvor der er intelligens er der altid problemer. Ellers vil der næppe være intelligens. Intelligens går altid efter problemer der skal løses.

  • 0
  • 1

Jeg hælder stærkt til "Teorien om den Sjældne Jord".

Bl.a. naturligvis, pga vores meget store måne, måden og tidspunktet for dens dannelse, og dens effekt på jordens rotationsakse. Jordens kernes meget store mængde jern og nikkel, og det heraf følgende kraftige geomagnetiske felt, som beskytter atmosfæren.

Men, nok endnu mere tilstedeværelsen af Saturn og, især Jupiter. Tidligt i solsystemets historie, sendte Jupiter store mængder asteroider og kometer mod det indre solsysteme. Nok til, på det helt rette tidspunkt, at opfylde jordens have, for ~3,8 mia år siden. Ca. samme alder som de tidligst kendte spor af liv.

Til gengæld virker Jupiter i dag, som jordens vagt mod nye kollisioner, fra legemer fra det ydre Solsystem. - Af de stjernesystemer vi hidtil har registreret, udfra de oplysninger jeg har set, er der jupiterlignende planeter i omkring 10%. Af dé 10%, er kun 5% rigtig placeret i systemet.

Udvikling af flercellede organismer er, tilsyneladende, ikke noget der "bare sker". På Jorden tog det i hvert fald over 3 milliarder år. - Tænk hvis Solsystemet havde ligget i et mere ustabilt område af Mælkevejen.

Så, selvom der sandsynligvis er over ti milliarder jordlignende planeter i vores galakse, er vi muligvis alligevel alene, her. Hvilket imho yderligere udstiller vores adfærd på og behandling af Jorden, på skammeligste vis.

  • 1
  • 0

Så, selvom der sandsynligvis er over ti milliarder jordlignende planeter i vores galakse, er vi muligvis alligevel alene, her.

Det er slet ikke utænkeligt, men når man så tager i betragtning at der er hundrede milliarder galakser i det synlige univers alene, så begynder usandsynligehden at svinge over i det meget sandsynlige for at der skulle være - endda intelligent - liv andre steder.

Vi møder dem så bare aldrig, men det er en anden sag.

  • 4
  • 0

Men afstandene til dem gør, at vi som Henrik Eriksen skriver, nok aldrig møder dem . Det er en ting, men vi får næppe heller en dialog med dem, før end begge parter finder en metode til, at overskride lysets hastighed. Men vi kan som nu lytte og hvis vi finder kilder der skulle vise sig at kunne tydes, tror jeg at vi skal være glade for det, da det kunne antyde, at vi ikke er de eneste der anvender elektronisk kommunikation

  • 1
  • 1

Det er igen alarmisme... "ud over afgrunden" etc. Jeg orker næsten ikke at svare dig hver gang.... så det vil jeg undlade ;)

Men det kunne du alligevel ikke - vel? 😂

At lytte til solid videnskab er ikke “alarmisme” Ikke at gøre det er benægtelse/overtro

Ing.dk er ikke et religiøst site - du, kære Kim har intet vidensbaseret bidraget med hvad vores klima angår - kun retorik - og kan end ikke lade være med at forurene en tråd om søgning efter intelligent liv i rummet med dit sludder.

Sorry for OT.

  • 4
  • 0

Hvor mange (milliarder) år skal man sende en besked for at sikre sig at intelligens et andet sted i universet har en reel chance for at modtage det?! Og data må vel betegnes som det nærmeste vi sandsynligvis kommet i berøring med E.T.?

  • 0
  • 0

Hvor mange (milliarder) år skal man sende en besked for at sikre sig at intelligens et andet sted i universet har en reel chance for at modtage det?!

Apropo Dunning-Kruger effekten - vi har en tindens til at to, at den teknik vi bruger i dag, er teknologiens endemål. De begrænsninger vi ser, er absolutte osv. Hvem siger at tekniske civilisationer, der har overlevet i tusinder af år, bruger radiobølger i det interstellare rum, for at kommunikerer? Måske opdager man på et tidspunkt, helt andre mekanismer, der overvinder det vi nu opfatter som en teoretisk grænse.

Hvem kan ikke huske den teoretiske grænse på 2400 bit/sek. der kunne transmiteres over en telefonlinje, for 30 år siden?

Der er en teoretisk mulighed for, at noget bevæger sig hurtigere end lyset.

Hvordan kan kloge mennesker være så sikre på, at vi ikke om et par tusinde år, er i stand til at kommunikerer, med helt andre metoder? Måske er der ligefrem en slags intergalaktisk galaktisk internet, der bare venter på at vi er modne nok? :)

  • 3
  • 5

Svar det er jo det man gør her Michael. Man går efter personen som føste prioritet, hvis man ikke er enig med ham eller ikke kan lide ham. Dernæst belyser man ham politisk negativt og og og langt om længe forholder man sig til hans argumentation, med modargumenter man kan forholde sig .

  • 1
  • 4

Den er god nok Simon, overvurdering af egne evner er en udbredt tendens her i landet.

Men at kunne kommunikere hurtigere end lyset kræver at både afsenderen og modtageren er istand til at gøre det. For selv om man kan, skal man føst finde dem som kan. Og her er vi endnu ikke med på den vogn :)

  • 3
  • 2

Og beder dig så om, at gennemlæse mange af dine egne indlæg og vurdere hvad de tilføjer debatterne generelt....ikke andet.

Her i tråden skriver vi om de tekniske forhindringer der er for at kommunikere med intelligente væsener.....andre steder fra i universet og om muligheden derfor.

  • 0
  • 3

De tilføjer bl. a. faktuelle rettelser til nonfaktuelt sludder fra AGW-benægtere.

Hvad med dine indlæg Bjarke? Hvornår har du senest skrevet er teknisk relevant et?

Og helt PYT siger du vel ikke - qua dit sure opstød ovenfor?

😉

  • 3
  • 0

.....altid hensyn til mine meddebatørers blodtryk , så man kan se om de forbedrer sig: Et er man ikke teknisk kan kommunikere med rummets andre begavelser og derved føle sig alene i rummet. Noget helt andet ville være at der blev færre at kommunikere med her, selv om man må finde sig i deres selvovervurdering.

Til dit spørgmål: Læs mine indlæg i kursskifte,Ulovlige sprøjtemidler er fundet i grundvandet, Kras kritik fra Statsrevisorerne: Risiko for, at supersygehuse ikke når deres mål. God fornøjelse

  • 0
  • 2
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten