Jagten på det gode græs

Frøfirmaet DLF-Trifolium forsker i gensplejsede græsser til foder

Det er 99 år siden Danske Landboforeningers Frøforsyning (DLF) begyndte at udvikle og forbedre græssorter, og siden slutningen af 1990'erne har forskning i genteknologi givet tro på hidtil urealistiske forbedringer af den velkendte grønne foderafgrøde.

»Målet med vores fodergræs er at forbedre næringsværdien. Græs er i forvejen en meget miljøvenlig afgrøde, og hvis vi kan udnytte teknologien og forbedre dens værdi som foder, bliver den endnu mere interessant,« siger forskningschef Klaus K. Nielsen fra DLF-Trifolium, der i dag driver DLF's kommercielle aktiviteter.

Optimering. Forskningschef Klaus K. Nielsen fra DLF-Trifolium står i spidsen for arbejdet med at udvikle fodergræs med en højere næringsværdi. [foto: Casper Dalhoff Illustration: Casper Dalhoff

]

I sidste uge opgav firmaet sin gensplejsede foderroe efter otte års forgæves kamp for en EU-godkendelse. Det har lært Klaus K. Nielsen, hvilke forhindringer man møder, når man arbejder med GMO, men det har ikke fjernet hans tro på gensplejsede græstyper.

»Af bitter erfaring fra roen ved vi, at det kan være en besværlig proces. Men vi tror på, at der er et marked for de græsser, vi arbejder med. Det er så ikke sikkert, at de skal sælges i Danmark og Europa i første omgang,« siger Klaus K. Nielsen.

Blomstring kan slukkes

Frøfirmaet DLF-Trifolium forsker i gensplejsede græsser til foder

Mødet med langsommelig sagsbehandling ligger da også et stykke ude i fremtiden. Først skal græssorterne og udvikles. Der er flere veje til at forbedre næringsværdien. Dels kan man øge græssets fordøjelighed ved at reducere mængden af stængler, dels kan man forøge sukkerindholdet.

»Vi har for nylig haft meget positive resultater med sukkerindholdet. Det er lykkedes at gøre det tre gange højere,« siger Klaus K. Nielsen.

Den store udfordring ved gensplejset græs er imidlertid, at græspollen har stor spredning i naturen. Det gør, at gensplejset græs vil overføre genmodificeret materiale til konventionelle græsser, og det er bestemt ikke noget, der øger chancerne for at få godkendelse til at dyrke det.

Derfor har DLF-Trifolium begivet sig ud i hidtil usete forsøg på at udvikle en teknik, hvor man kan styre blomstringen.

»Vi har fundet gener, så vi kan tænde og slukke blomstringen og dermed undgå, at græsset spreder pollen. Men det er en meget vanskelig teknologi, som vi endnu ikke har færdigudviklet,« siger Klaus K. Nielsen. Han har ikke noget bud på, hvor lang tid der vil gå, før gensplejset græs kan komme ud i naturen.

»Jeg har lært, at man ikke skal spå om den slags,« siger han.

Ud over fodergræs arbejder DLF-Trifolium også med gensplejset plænegræs, der er mere modstandsdygtigt over for tørke og kulde, og som ikke angribes af svampesygdomme.