Jævnstrøm i fremtiden: Produktion
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Jævnstrøm i fremtiden: Produktion

Produktionen af el kan sagtens lægges om fra at forsyne et vekselstrømsnet til jævnstrømsnet. Det er der ingen væsentlige tekniske hindringer for. I en fremtid, hvor de store kraftværkers synkrongeneratorer bliver færre, kan det ligefrem vise sig
at være et krav.
For at kunne koble en elproduktionsenhed på nettet er der i dag to ufravigelige krav: Enheden skal ramme den rigtige frekvens og synkronisering, hvilket i Danmark vil sige 50 Hz, og den skal producere en spænding, som passer til tilkoblingspunktet. Alt
andet vil skabe elektrisk kaos.
Det skal kraftværkerne leve op til, selvom de kan være vidt forskelligt opbygget. Nogle fyrer med kul og andre med biomasse eller gas, og dertil kommer vindmøllerne. Deres generatorer, store som små, producerer vekselstrøm.

Men det hele kan omformes til jævnstrøm: Det kræver blot en diodebro efter generatoren. Der ville så ikke længere være brug for at holde en fast frekvens, for der er ingen frekvens i et jævnstrømsnet. Der ville heller ikke være behov for
synkronisering af generatoren til 50 Hz før der kunne sendes energi ud på nettet.
Den kunne i praksis kobles direkte ind, når den første kW blev fremstillet. Effektelektronikken ville beskytte og styre den dyrebare mekanik.
For vindmøller er dette ingen ny idé. Hos den tyske vindmølleproducent Enercon, har det læn ge været konceptet. Møllerne er gearløse og frekvensen på strøm men varierer alt efter møllevingernes omdrejningstal. For at få strømmen ud på nettet bliver
den først ensrettet og derefter vekselrettet igen til 50 Hz. I et jævnstrømsnet kunne vekselretteren spares væk.
Nu er det ikke al el, som bliver produceret af roterende generatorer.
Og slet ikke i en fremtid med solceller og brændselsceller, der begge er født som jævn strømsproducenter.
For dem er kravet i dag det samme: Hvis de skal tilsluttes nettet skal strømmen vekselrettes. I et jævnstrømsnet kan de tilsluttes direkte.
I dag sælges solceller som færdige pakkeløsninger til fjeldhytter, sommerhuse og campingvogne. Et panel op på taget, så er der lys i hytten, køling af øllerne og opladning af mobiltelefonen, det hele med jævnstrøm. Sådan er det, hvor der ikke er noget
vekselstrømsnet i forvejen.
Noget lignende gælder brænd selsceller. De omdanner brint og ilt gennem en katalytisk proces til vand, el og varme. Processen giver en spænding på cirka én volt, men hvis cellerne serieforbindes er der mulighed for fleksibelt at tilpasse størrelsen af
anlægget til behovet.
Varmen kan bruges i fjernvarmesystemet. Men brændselscellen er mere end bare en elproducent. Processen er reversibel, dvs.
den kan vendes om. Kører processen baglæns bliver el, vand og varme til brint og ilt, som kan lagres til senere eller bruges i biler. Perspektivet er, at brændselscellen måske er det energilager, som kan løse den ubalance, som let opstår når produktion
og forbrug af el ikke følges ad.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først