Iværksættere utilfredse med forenklingsudspil
Fremtidens støtte til nye iværksættere skal samles i Innovationsfonden og Vækstfonden. Det lægger Forenklingsudvalget for Erhvervsfremme op til i en rapport, som danner grundlag for forhandlinger, der begyndte i denne uge.
Lidt forsimplet sagt er udgangspunktet, at Innovationsfonden skal tage sig af de såkaldt ‘bløde penge’ – som primært skal gå til at afklare, om en forretningsidé holder, til tidlig udvikling af produktet og til tests af prototyper – mens Vækstfonden skal tage over, når der er brug for at skalere op og få store private investorer med.
Læs også: 18 milliarder kroner i cleantech venter på at blive samlet op
Ingeniøren har i de seneste måneder sat fokus på danske iværksættere. Hvordan bliver gode ideer udviklet, og hvordan kommer iværksætterne i gang? Læs alle historierne på vores fokus 'Iværksætter i Danmark'.
Fokus på iværksættere
Det betyder også, at hele organisationen samles i en central enhed samt fem satellitter fordelt rundt om i landet. For at gøre det nemmere for iværksættere skal digitaliseringen også rulles ud over erhvervsfremmesystemet, så kommende iværksættere kan henvende sig via en digital platform.
Læs hele rapporten her.
Udvalgets bundne opgave har, som det også fremgår af dets navn, været at forenkle systemet. En opgørelse fra rapporten viser, at erhvervsfremmeindsatsen i dag er fordelt på en lang række myndigheder i både stat, region og kommuner plus flere tværgående organer.
Innovationsmiljøerne nedlægges
Udvalgets forslag vil blandt andet betyde, at regionernes væksthuse og de fire nuværende innovationsmiljøer Capnova, PreSeed Ventures, Borean Innovation og Syddansk Innovation nedlægges, og at deres midler lægges over i de to statslige fonde.
Læs også: Analyse: Iværksættere udfordrer Vækstfondens strategi
Men det er en rigtig dårlig idé, mener Capnovas direktør, Lars Stigel. Innovationsmiljøerne er i dag de organer, der bevilger den første kapital til at teste, om en idé holder. Deres midler kommer fra staten og regionerne plus en række private investorer, blandt andet private fonde og banker:
»For hver krone, vi investerer i en iværksætter, kommer de 18 øre fra vores egne private midler. Det betyder, at vi ude i innovationsmiljøerne har hånden direkte på kogepladen. Vi bliver kigget over skulderen af vores private aktionærer, som har lagt deres penge hos os,« siger han.
Læs også: Fire iværksættere forsvarer innovationsmiljøerne
De fire innovationsmiljøer investerede i perioden 2013 til 2017 951 millioner offentlige kroner i 356 virksomheder. Hertil kom cirka 180 millioner kroner fra de private innovationsmiljøers egne kasser.
Læs også: Lille robot triller programmering ud i klasselokalerne
Samtidig peger Lars Stigel på, at en centralisering af innovationsmiljøerne i de to statslige fonde vil fjerne den lokale forankring og evnen til at træffe hurtige beslutninger:
»Vi har den geografiske tilstedeværelse tæt på universiteterne og de store hospitaler. Det betyder, at vi kan være agile, når der skal træffes beslutninger. Det er en forretningsmæssig kompetence med fokus på de helt tidlige virksomheders behov, vi har opbygget over de seneste 20 år, og som ikke bare kan erstattes af en ny organisation,« siger han.
Læs også: Vækstfonden skubber lovende cleantech-virksomheder i konkurs
Lars Stigel erkender, at der er et behov for en forenkling af erhvervsfremmesystemet, men mener ikke, det er et argument for at nedlægge innovationsmiljøerne:
»Vi investerer jo, før de private vil være med som direkte investorer. Vi var for eksempel med, da Universial Robots startede i 2005, og først i 2009 kom Vækstfonden med,« siger han og nævner andre virksomheder som Gomspace og Shape Robotics.
Heller ikke Helge Holm Larsen, der er administrerende direktør i Syddansk Innovation (SDI), er begejstret for det nye forslag. Han hæfter sig ved, at der vil ske en koncentration af den kapital, der er til rådighed for iværksætterne.
Lige nu er SDI ved at udvikle finansieringsløsninger i samspil med SDU, designet specifikt til deres behov, for på den måde at sikre en smidig og effektiv kommercialisering af den mest lovende forskning på universitetet:
»At flytte den risikovillige kapital væk fra alt dette til fordel for en kontorbygning i Hellerup, vil være dannelse af et statsmonopol, som jeg virkelig ikke kan se fordelen i,« siger han.
IDA positiv over for forenkling
Hos IDA er kritikken af regeringsudspillet lidt mere afdæmpet. Formand for IDAs erhvervsudvalg Per Diget mener generelt, at der har været behov for at se på hele støttesystemet med friske øjne. Især et forslag om at oprette én digital indgang ser han som noget meget positivt.
Læs også: Dansk mobil-robot solgt for 1,7 milliarder kroner
Men han understreger, at en mere simpel tilgang til iværksætterstøtte ikke må ende med at være en spareøvelse:
»Det er vores klare holdning, at de midler, som kan spares på administration, skal tilbageføres som støttekroner. Vi får brug for det hele set i lyset af de udfordringer, vi står over for,« siger han.
Formand afviser sparemotiv
Formand for Forenklingsudvalget Claus Juhl understreger, at udgangspunktet for arbejdet med erhvervsfremmesystemet ikke har været en spareøvelse, men et spørgsmål om at gøre systemet mere enkelt og nedbringe administrationsomkostningerne:
»Når vi har spurgt virksomheder, så har svaret været, at der har været alt for mange indgange til erhvervsstøtte, og at systemet burde digitaliseres,« siger han.
Læs også: Iværksætter fokuserer solen til billig varme
Fra de rapporter, der ligger til grund for udvalgets arbejde, kan han heller ikke genkende billedet af, at virksomhederne vil få svært ved at tiltrække privat kapital:
»Det er vores opfattelse, at virksomhederne har fin adgang til privat kapital, også i den tidlige fase. Det er også vigtigt at understrege, at vi med forslagene i rapporten ikke lukker nogen af de eksisterende funktioner eller redskaber. Det betyder, at hvis private investorer vil gå ind i virksomheder på samme måde, som de i dag gør gennem innovationsmiljøerne, så er der stadig mulighed for det,« siger Claus Juhl.
