Iværksætter: »Trykte plastsolceller vil forandre verden«
more_vert
close
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Iværksætter: »Trykte plastsolceller vil forandre verden«

InfinityPV står selv for alle led i fremstillingen af plastsolceller fra produktion af blækket til den tynde plastfolie over trykning til forsegling af de færdige solceller. Til venstre står Frederik Krebs foran firmaets foliehåndteringsmaskine. Illustration: Lene Wessel

Den korte historie om iværksætter­virksomheden infinityPV er på mange måder lang. Lang, fordi firmaets produkt har været undervejs i 18 år, og lang, fordi firmaet producerer og sælger plastsolceller, der ligesom papirruller kan trykkes i endeløse baner og klippes præcis i den længde, man skal bruge.

Det helt særlige ved infinityPV’s plastsolceller i forhold til andre er en speciel teknologi, som serieforbinder solcellerne allerede i trykningen. Teknologien udviklede adm. direktør Frederik Krebs sammen med sin forskergruppe, da han var professor på Institut for Energikonvertering og -lagring på DTU/Risø.

Patentet blev indleveret i 2012, men i november 2014 ønskede DTU ikke længere at beholde det. Frederik Krebs fik patentet tilbage og valgte på opfordring fra DTU at etablere et firma, som kunne stå som ejer af patentet. Dermed var infinityPV en realitet.

Illustration: MI Grafik / Lasse Gorm Jensen

Frederik Krebs tilbød alle, der havde været med til at drive forskningen frem, medejerskab af det nye firma. 32 sagde ja og betalte 2.500 kroner for 1/32 medejerskab.

»Jeg har set folk blive uvenner om, hvor mange procent af et patent, de havde ret til. Det er omsonst, og derfor gav jeg patentet til det nye selskab. Jeg vil hellere dele det med andre og se, at det bliver en succes, end beholde det for mig selv.«

Det er 18 år siden, at Frederik Krebs så konturerne af potentialet i plastsolceller. Lige siden har alle hans forskningsprojekter i en eller anden forstand afsøgt muligheder og testet hypoteser på feltet. Den kurs ville han fastholde, og det er årsagen til, at han 1. januar i år tog det overraskende skridt at forlade sit professorat på DTU til fordel for en tilværelse uden garanti for fast månedsløn:

Illustration: MI Grafik

»Jeg følger min drøm, fordi jeg tror, teknologien kan transformere verden. Når jeg en dag ligger på mit dødsleje, ville jeg nok fortryde, hvis jeg ikke ofrede min ellers så fine position. Det vejer tungere for mig at se det her til ende.«

En kilometer solceller om dagen

Frem til april 2016 var infinityPV ikke meget mere end papirer i et ringbind, men da de lejede sig ind i et nyt startup-miljø i Jyllinge, kom der skub i firmaet. I dag rummer lokalerne en komplet plastsolcellefabrik, som har kapacitet til dagligt at producere en kilometer solceller i 30 cm brede baner.

Så meget er de endnu ikke i nærheden af at afsætte, men netop muligheden for på ganske lidt plads at producere i stor målestok er en af årsagerne til, at Frederik Krebs har store forhåbninger til teknologien:

»Jeg tror slet ikke, vi kan fatte, hvor helt forskrækkeligt stort, det kan blive i fremtiden. Vi kan ‘energize’ alle overflader. Silicium-solceller er begrænset til tagflader, men vores fleksible plastsolceller kan rulles ud på alle overflader. Det kan nå vidt omkring, fordi det kan klæbes op overalt.«

Hertil kommer, at det er nemt og billigt at transportere de ultratynde solceller, fordi de er rullet sammen.

På plussiden tæller også, at produktion af plastsolceller hverken kræver meget energi eller materiale, og at det kan gøres i lyntempo, fordi solcellerne smøres på store plastfolieruller på nogenlunde samme måde, som når man trykker papiraviser.

Sammenlignet med konventionelle solceller er både produktion og produkt særdeles bæredygtigt, understreger han:

»Det miljømæssige fodaftryk i fabrikken er lille. Det kræver ingen rene rum eller giftige gasser at lave det, og det er vigtige fordele, hvis du vil skalere produktionen op i ekstrem skala.«

Den mobile solcelleoplader HeLi-on, som også er i infinityPV’s sortiment. Den kan rulles sammen og puttes i lommen og blev finansieret gennem Kickstarter. Illustration: Lene Wessel

Han er helt med på, at silicium­solceller har en højere ydelse og en længere levetid end plastsolceller. Til gengæld kan udtjente plastsolceller brændes uden forurening. Sølv er det eneste stof, der skal genudvindes, og af det kan 99,9 procent genbruges.

»Man kan ikke ændre på giftigheden af et stof som f.eks. cadmium eller øge mængden af knappe ressourcer som tellur, som bruges i andre solcelletyper. Men som forsker kan jeg forbedre ydelsen mere og mere i de bæredygtige plastsolceller.«

I øjeblikket er der tre heltids- og tre deltidsansatte på lønningslisten inklusive Frederik Krebs selv. Hertil kommer, at mange af medejerne jævnligt kommer i deres fritid og hjælper til inden for hver deres felt, selvom de har lønarbejde andet steds.

Den indsats er helt afgørende for virksomhedens eksistens, for udvikling og produktion af plastsolceller er kompliceret og kræver mange forskellige kompetencer.

Umiddelbart lyder det som en svær opgave at stå i spidsen for en gruppe frie fugle, men sådan oplever Frederik Krebs det ikke.

»InfinityPV er ikke helt som andre virksomheder. Vi er mere en bevægelse, en gruppe, der forfølger en fælles drøm og har en tro på, at vi kan ændre noget gennem vores virke. Det er en meget stærk drivkraft.«

Investorer må vente

Modsat mange andre iværksættere er Frederik Krebs ikke på udkig efter investorer. Virksomheden skal udvikle sig stille og roligt med respekt for, at højteknologisk produktudvikling tager tid.

»Hvad enten jeg bruger 1 eller 100 millioner kroner, kan det ende det samme sted. Jeg har set mange skabe fantastisk teknologi, starte med egen virksomhed med investor­penge – og ende med at blive knust. Jeg vil gøre det stik modsatte, for det andet virkede ikke,« siger han og tilføjer med et smil:

»Fabrikkens størrelse er slet ikke en begrænsning nu, men når vi på et tidspunkt skal bruge 300 millioner kroner til at bygge en større fabrik, vil jeg gerne snakke med investorer. Til den tid er det også meget nemmere at beregne risikoen.«

Lige nu er den største udfordring for Frederik Krebs at få produktionen op i en størrelsesorden, hvor den bliver konkurrencedygtig:

»Vi har alt det, der skal understøtte produktionen. Nu skal vi stille og roligt hæve kapaciteten, så vi ikke er begrænset opad. Teknologien er på plads. Nu skal vi videre,« siger Frederik Krebs og tilføjer:

»Ind i mellem kan jeg da godt føle, at vi sidder i en lille jolle i stormvejr, hvor vi bliver kastet rundt af bølgegang, men vi må prøve på bedste beskub. Jeg tror fuldt og fast på, at den her teknologi kan ændre verden.«

Hvad regner man med at kunne nå op på af effektivitet med sådanne trykte plastsolceller?
For traditionelle solceller er der jo tale om, at man ved brug af hybrid solceller og brug af perovskite skulle kunne nå et godt stykke over 40% eller måske endda meget højere.

  • 2
  • 1

, men ikke meget mere end med polykrystalinske silicium-baserede celler, der allerede er godt i gang med at ændre verden.

Folie-baserede celler er måske bedre egnede til installation i tage på elbiler, hvor de kan installeres billigt og give et bidrag til opladningen om dagen.

På en fabrik bliver installationsomkostningerne de mindste det overhovedet kan lade sig gøre.

  • 3
  • 3

Det er vel med solceller som vindmøller, at virkningsgraden i sig selv er uinteressant siden brændstoffet er gratis. Virkningsgraden er kun indirekte relevant i den grad den påvirker CoE (den halve virkningsgrad til 1/4prisen stadig et godt bytte) eller hvor der en kritisk/omkostningstung areamæssig begrænsning.

  • 22
  • 5

Et solpanel der kan rulles sammen burde være lettere at opsende i rummet. Kunne det være simplere end det nuværende hvor man folder det sammen? Hvor meget vejer et kilowatt panel?

  • 3
  • 1

Folie-baserede celler er måske bedre egnede til installation i tage på elbiler, hvor de kan installeres billigt og give et bidrag til opladningen om dagen.

Eller lige til at rulle et par kilometer ud langs motorvejen, hvis man kan købe solcellerne på tromle.

Tager det en dags tid for to mand?

  • 3
  • 2

Ikke umiddelbart. Plast solceller kaldes også organiske solceller, og de bliver nedbrudt af sollys, så det er den faktor der i største grad bestemmer levetiden. Man må så formode at de hurtigt bliver brændt af med den ekstra stråling der er over atmosfæren.

Der er et udmærket kursus på Coursera hvor Frederik K et. al fortæller om teknologien og specielt kemien bag dem.

Et iPhone batteri holder 7Wh, fordelt på 48 timer trækker den således 0,15 W.
Den har et frontareal på ca 0,009 m2 så kan lade med 0,28 W v 3% nyttevirkning i solen.
Dvs ligges den i en ret vinkel til solen vil man se en tydelig forskel. Kan man komme op på 10% vil du ikke behøve at lade om sommeren.
På en telefon vil en levetid på år ikke gøre så meget.
Hermed er en ide til et iPhone cover givet videre

  • 7
  • 0

Glimrende eksportvare, for her i landet bliver der næppe solgt mange med den nuværende politik på området.

  • 5
  • 2

Ved første kig er priserne på plastsolceller nu konkurrencedygtige med silicium paneler...... men så er der lige det med levetiden. Hvem vil vælge plast, hvis silicium kan holde 2 - 4 gange så lang tid?

Måske har andre forslag til anvendelser, hvor det vil være en økonomisk fordel at bruge plastsolceller? ( udover den mobile solcelleoplader)

Det kunne selvfølgelig hjælpe, hvis der lægges miljøafgift på silicium solcellerne. Det gør der næppe.

Spændende hvis effektiviteten kan hæves fra 3 til 6% !!

  • 6
  • 1

Den lille fabrik, gældfri og uden tilknytning til store rent økonomiske interesser, vil, hvis ellers den almindelige lov om rationelle stordriftsfordele også kan gælder her, meget hurtigt blive konkurrencedygtig på prisen. Og hvorfor skulle effektiviteten pr. arealenhed og levetiden for dem ikke også kunne forbedres!

Der er et kæmpe potentiale alene i udvidelsen af fabrikken og med de andre aspekter in mente, så kan det kun ende stort. Potentialet er der, og det varmer ens gamle hjerte at se den mentalitet, der bærer det her.

  • 10
  • 0

Er det muligt at lave dem i op til 1000mm brede?
Jeg tænker der må være et kæmpe marked for eksisterende solcelle anlæg, når et panel dør. Så kunne man på få minutter klæbe en ny solcelle på den gamle.
Der skal selvfølge laves overvejelser mht. til inverter spænding mv.
Hvordan er forbindelsen til cellerne lavet? Er det noget der er nemt at sætte på, og kan holde i 10 år?

  • 3
  • 0

Lystbåde sejler i snit 3 - 6 timer om dagen når de er aktive, og netop på den tid af året hvor der er max lyse timer. Resten af tiden ligger de stille, formodentlig i relativ læ.
Hvad vil en rulle der er 10 m lang og så bred som I umidelbart kan trykke den koste/ kunne producere i snit ved henholdsvis direkte lysindfald og inddirekte lysindfald?
Jeg ser for mig at jeg som sædvanlig lægger til på en smuk skærgårdsø. Jeg vil gerne blive der et par dage, og jeg vil gerne undgå at skulle køre motoren for at oplade batterierne, samtidig med at jeg opretholder et rimeligt el-forbrug. Elektronik og el til varmeovnens pumpe og blæser - intet køleskab!
Jeg forestiller mig at jeg har en rulle mekanisme i en cylinder. Sætter strimlen fast ved masten og hejser strimlen af solceller op langs masten. Er strimlen ikke bredere end 30 cm og kan dreje i vinden, er der næppe problemer forbundet med at have den oppe.
Hvordan bestiller jeg - det skal absolut IKKE gå igennem et sejlsport udstyr firma. Alt der går den vej bliver dobbelt så dyrt sammenlignet med vvs/el artikler til anden brug!

  • 7
  • 3

Konceptet er fint, især hvis det kan laves som bygningsgodkendt "tagpap"

Der skal man alligevel smide et nyt lag på med jævne mellemrum 10-15 år og efter 3 lag så skifte det hele.

Silicium solceller kan fåes til ca 10.000 kr/KW monteret med levetid omkring 25-30 år
Disse printede film står til ca 15.000 kr/KW monteret og leve tid 7-12 år, altså 1/3 del levetid.

Dermed er det 45.000,- vs 10.000,- kr/KW monteret.

Pris/Kwh ender over 1,2 kroner

Udfordringen bliver at få prisen over 30 år på denne solcellefilm("tagpap") så langt ned at folk vælger dette frem for almindelig tagbelægning + Siliciumpaneler.

EDET: Det kunne også være stål profiltag med denne film påklæbet

  • 2
  • 0

Der er nævnt forskellige mulige anvendelses muligheder. Artiklen nævner ikke noget om hvordan plastfilm solcellerne er tænkt anvendt. At bruge det som et af de lag, der er på ståltag-/facadeplader, som nævnt, kunne måske være en mulighed. Tænkte også på at bruge det som et indlæg i vinduer - men hvis det har dette sorte print, duer det nok ikke.

  • 0
  • 0

Eller du kan købe en soldreven el båd fra mig he he... Den giver 2 til 3 kwatt strøm store dele af dagen når solen er fremme. Så er det både til batteriet og køleskabet, og hvad ellers der er monteret. Hvis du tager de 3 timer ude ved øen, så er batteriet opladet igen... til tilbagesejladset. ;-) det der med ønsketænke solfilm til ingen penge henger jo ikke sammen med artiklen. Så havde dem vel skrevet at produktet vil koste 1/4 om 2 år, og 4 dobling af virkningsgrad.
Som det står er det, som nævt før, lang vej tilbage.
Det står egen indsats og egenfinansieret?, hvad med tiden patentet var ejet af universitetet? Penge er jo dyttet i det tidligere, blot bare man opgav, og så frigjorde det, til nogen der ønskede tage hansken op. Derfor.. pøj, pøj med den.. håber da det bliver til noget, men jeg kan ikke se produktet er unikt eller ledende selv indenfor den kategori.
Hurtig søg på google viser jo det er adskillige flere som mestrer teknikken, og har højere virkningsgrad.

  • 1
  • 2

Jeg forestiller mig at jeg har en rulle mekanisme i en cylinder. Sætter strimlen fast ved masten og hejser strimlen af solceller op langs masten. Er strimlen ikke bredere end 30 cm og kan dreje i vinden, er der næppe problemer forbundet med at have den oppe.
Hvordan bestiller jeg - det skal absolut IKKE gå igennem et sejlsport udstyr firma. Alt der går den vej bliver dobbelt så dyrt sammenlignet med vvs/el artikler til anden brug!

Ideen med solceller til både er god. Men hvorfor ikke bare installere permanente solpaneler, som mange andre bådejere? De er billigere, fylder mindre, holder længere og kan købes i dag.

Lad os sige at masten er 10 m høj. Det giver et areal på 3 m2 ved en 30 cm bred bane. Jvf. tallene øverst i artiklen kan den bane så yde 3 x 1/33 KW = 90W. Dette i teorien, da placeringen næppe er ideel. 90W kan klares med en enkelt standard solpanel som du kan montere mere hensigtsmæssigt og ideelt i forhold til solen. De kan endda fås fleksible, så de kan limes på cockpittelt etc.

Solceller til både er hyldevarer og et panel på 100W kan fås til omkring 1.000 kr.

  • 0
  • 1

På mit tidligere arbejde udviklede nogle kolleger en solfanger af stof til en Svensk tekstil fabrik med stort marked hos producenter af dyre og avancerede fritidsvarer som tøj og telte.

Mig bekendt nåede den ikke ud på markedet selvom den var billig og praktisk.

Vægt og form faktor på plast solceller kunne måske åbne for et marked her.

Ellers er moderne sejl støbte laminater, så hvis mylar passer i processen så kunne især storsejl være interessante. Mit storsejl er pænt stort og vil kunne bidrage reelt, hvis jeg en dag når til at få skiftet til elmotor.

  • 1
  • 1

Det er bare den ulempe at du skal have sejlet oppe for at lade på batteriet :-)
D.v.s. Når sejlet er oppe, er det fordi du har sejlvind.. så kan du godt nok toppe batteriet, men det bedste er vel at også lade mens du kører på el, og når ligger i havn.,(da flere havne nu tager betalt pr. Kw forbrug)
Og mon ik et sejl med påsyet plast bliver et dårligere sejl end du har i dag.

Så... det bliver ikke optimalt. Men siden de fleste sejlbåde kører få timer ad gangen på el kan det dog stadig være fornuftig at smide dieselmotoren ud og montere el.
Gerne blot en el-pod med sejlpropeller.
Så er det plads til batterier hvor motoren før sat.

  • 2
  • 2

Kunne det ikke påklistres vindmøller?

Måske ikke vingerne hvis det påvirker aerodynamikken, men så i stedet selve tårnene. Det ville også kunne tilføjes til eksisterende mølleparker.

  • 1
  • 0

Rune

Det jeg forsøgte at beskrive er et sejl, hvor selve Mylar filmen som man laminerer sejlet af kunne anvendes i Frederik Krebs maskiner.

Storsejl er i forvejen ret kostbare og det er bestemt ikke materialerne, der tynger budgettet da kvadratmeter prisen for lamineret mylar med sølv og guldbelægning er omkring fire kroner per kvadratmeter inklusiv avancer og moms.

Hvis man kan bruge mylar, så er det bare om at kontakte sejllofterne, hvoraf vi da også har nogle gode her i Danmark.

Om et 20 kvadratmeter storsejl koster 1.000 kroner mere for materialerne med solceller integreret betyder næppe en dyt for køberne i forhold til at kunne lade batterier.

På en båd er der en del vedligehold af motorer man slipper for med en elmotor og der vindes også knap plads samtidigt med at man slipper for diesel stanken. Derudover er der også en gevinst ved at kunne placere vægten mere ideelt i båden.

For egen del kan jeg sige at der stort set kun bruges motor for at komme ind og ud af havne eller hvis vi sigter efter at ramme indgåede aftaler med venner.

Der er efterhånden kommet en del salg i Lazybags, så man kunne også forestille sig dem med solceller på, da de er permanent eksponerede for sollys.

Hvis det lykkes for mig at skifte til elmotor, så vil jeg formentlig forsøge at udnytte alle muligheder for smart placering og herunder også om el pod motorer er relevante.

  • 2
  • 0

Det blev mange “hvis” i dette.
Hvis det ikke koster mere end 1000 ekstra, hvis det kan trykkes på sejlstof, hvis det nu også kan tåle den behandling et sejl udsættes for.

Med andre ord, det ligger vel mange års “hvis” udvikling.
Og med de 3% effektivitet, og på en vertikal flade, som ikke kan bruges i havn, og som kan give unødig drag når sejler på el, mod vinden... så er det ike lige til, og slettes ikke kun 1000 kroner..

Forstår godt ide du beskriver, men du antager mage ukendte som man ikke er i nærheden af med det beskrevne produkt i artiklen.

Kan dog godt være andre er længere fremme på det du beskriver.
Har da set sejl med fleksible solceller på nettet.

Forøvrig helt enig i fordelen med el, også uden man har solpaneler.
En sejlbåd er lidt svær i forhold til solstrøm, da det er mange skygger, liner og det skal kunne gåes rundt om.

Men helt klart, et par højeffektive almindelige paneler, eller fleksible paneler for at fæste på overflate kan godt gøre det.

Tror dog vi vil se flere rene soldrevne fartøj fremadrettet. Laver nu selv lave en “pavillon båd” som så blot er soldrevet, istedet for vind drevet. (Som en bro produkt mellem motorbåd og sejlbåd. Tanken er man er ude og hygger mest når det er godt vejr og sol i alle tilfælde, så fungerer derfor fint også i dk.

  • 1
  • 1

En markise vil ligne en HeLi-on i størrelse XXXL. Nogen, der kan give et overslag på, om strømmen derfra ville kunne lade en bærbar?

  • 0
  • 0

Kan plast-foliet lægges/sammenbygges direkte med vandkøling ?
Jeg har forstået at en af udfordringerne med solceller under varme himmelstrøg er, at de ikke kan komme af med varmen - og bagside-køling ikke er tilstrækkeligt effektiv i traditionelle solceller.
Og køling på forsiden vil næsten uvægerligt give en hinde solen skal igennem.

  • 0
  • 0

For nogle år siden var den ide fremme. Fidusen er at hovedparten af lyset absorberes i polarizers. Så selv med 8% effektivitet så kommer der måske lidt ekstra batterilevetid ud af det.

En håndfuld milliarder displays per år og langt de fleste små nok til maskineriet.

Det kunne være en egnet højpris niche.

  • 0
  • 1