Iværksætter: »Plast er et enormt stærkt og smukt materiale«

Frederik Brandt foran et par udvalgte vareprøver, der viser hans genanvendte plastplader i den særlige terrazzo-stil. Illustration: Simon Freiesleben

Mens bilerne i en lind strøm drøner forbi ovenfor på den travlt trafikerede Langebro og sender en konstant brusen af rystelser gennem bygningen, bevæger Frederik Brandt sig hjemmevant gennem de mange forskellige værkstedslokaler.

Engang var det kommunens gamle redskabslokaler, men nu lejes lokalerne ud til foreningen Maker, der har omdannet dem til et slaraffenland for opfindertyper.

I det, der før var et omklædningsrum, finder man nu et interimistisk plastlaboratorium, hvor Frederik Brandt via en hjemmebygget ovn, presse og støbeforme omdanner nedkværnet plastaffald til store plader. De opmagasineres midlertidigt under bruserne i det tilstødende badeværelse.

En nystøbt plastplade er klar til at blive taget ud af støbeformen. Illustration: Frederik Brandt

Pladerne ligner ikke den type genanvendt plast, som man ofte ser på supermarkedernes hylder i form af beholdere til shampoo eller afløbsrens – de er for flerfarvede og for nubrede i tekstur til at ville kunne passere et almindeligt kvalitetstjek. Men det er heller ikke meningen, fortæller Frederik Brandt, som er uddannet ingeniør og selverklæret »bæredygtighedsnørd«:

»Der har været den her industrinorm om plastic fantastic, hvor alt skal være helt glat og standardiseret. Men gennem mit arbejde har jeg fundet ud af, at det kan se ud på så mange andre måder. Plasten har sin egen vilje og sine egne farver, som man kan blande til de mest fantastiske mønstre.«

Imens han fortæller, begynder Frederik Brandt entusiastisk at hive forskellige vareprøver af genanvendt plast frem fra en lille kasse og fortælle om den ‘terrazzo-lignende’ æstetik, som han er særligt begejstret for at have fremtryllet i sit lille genanvendelseslaboratorium.

I dag har Frederik Brandt en lille forretning, hvor han blandt andet fremstiller skilte, udstillingsstande og plantekasser af genanvendt plast samt leverer materialer til andre – men ifølge ham selv er han lige så optaget af det ‘uddannelsesprojekt’, der ligger i at vise, at man kan lave andet og mere ud af det udskældte materiale end blot shampooflasker og andre standardiserede varer:

»Plast er jo ikke bare plast. Den bevidsthed føler jeg mangler i samfundet. Mange kender måske bedst kategorierne blød og hård plast, men der er så mange underinddelinger, som vi slet ikke kender til – og det er jo lidt ligesom, hvis folk ikke kendte forskel på kobber, aluminium og guld,« siger han.

»Den bevidsthed tror jeg, at der er brug for. Også så vi sætter de rigtige krav til kommunen og virksomhederne til genanvendelse og kvalitet.«

Maskiner bygget af skrald

Kontrasten til den etablerede plastindustri kunne næsten ikke være større, når man bevæger sig rundt i Frederik Brandts lille DIY-laboratorium. Selve ovnen er bygget af genbrugstræ og ‘skraldede’ varmeelementer samt lidt isoleringsmateriale, der ‘venligst er doneret’ af Rockwool. På væggen er der stablet dusinvis af forskellige slags plastgranulater, som er inddelt efter farve og materialetyper.

Artiklen forsætter under illustrationen.

Illustration: Simon Freiesleben

Selvom han har lavet en forretning ud af at fremstille produkter efter bestilling af sit genanvendte plast, så finder Frederik Brandt størst glæde i at fremstille bæredygtige byggematerialer til andre små startup-virksomheder – noget der efterspørges i stigende grad.

»Der er jo en kæmpe startup-kultur lige nu og mange, som vil lave nye produkter – men det kan være svært at finde et bæredygtigt materiale at lave dem ud af. Det problem har jeg selv stået i, og derfor vil jeg gerne lave det her materiale, som andre kan bruge til deres produkter,« fortæller han og fortsætter:

»Når folk kan lave deres egne produkter ud af mine materialer, så opstår der en masse nye designs. Jeg kan godt lide at se mit arbejde som et tomt lærred, som andre kan tage ind og arbejde videre med. Det tror jeg især er en fordel, hvis det skal slå igennem i udviklingslande – altså at man ikke har defineret designet på forhånd, men blot giver dem teknologien til det.«

Samtidig med at Frederik Brandt arbejder med at få en lille forretning op at stå herhjemme omkring de plader af genanvendt plast, som han fremstiller på værkstedet, så arbejder han samtidig på en open source-udgave af sine hjemmebyggede fremstillingsværktøjer.

Det er tanken, at alle skal kunne tilgå og potentielt videreudvikle de ‘opskrifter’ på det udstyr, han har udviklet til at genanvende plast. Og snart skal en prototype af open source-maskinerne sendes til Sierra Leone, hvor de skal testes i praksis.

»Det er i virkeligheden en miniudgave af mit eget udstyr, der er baseret på, at man kan bruge en almindelig ovn og ikke behøver bygge en speciel ovn. Jeg har beskrevet, hvordan man kan bygge sin egen presse og sine egne forme ud af materialer, der er til rådighed i hele verden, og som kræver en minimal investering,« fortæller Frederik Brandt og fortsætter:

»Teknologien er ikke den mest effektive, men det er ekstremt billigt at sætte op. Derfor kan det potentielt blive en indtægtskilde for en lokal i eksempelvis Sierra Leone, som får mulighed for at fremstille op til ti plader om dagen på i alt cirka 40 kg.«

Det begyndte i Sierra Leone

Med tanke for det miljøproblem, som ophobningen af de utrolige – og foruroligende – mængder plastaffald udgør rundt omkring i verden, virker det måske en anelse naivt, at man kan stå i et gammelt nedslidt badeværelse og tale om at redde verden gennem hjemmebyggede maskiner lavet af skraldede materialer.

Ikke desto mindre var det dér, fascinationen af DIY-plastgenanvendelse begyndte for Frederik Brandt, som er uddannet ingeniør med speciale i proces og innovation fra DTU.

»Det hele startede egentlig, da jeg var i Sierra Leone med Ingeniører uden grænser, hvor jeg interesserede mig for, hvordan man kunne skabe bæredygtig udvikling – især én der potentielt kan løfte folk ud af fattigdom. Derfor lavede jeg mit afgangsprojekt om at bruge koncentreret solenergi til at genanvende plast til nye produkter, der kan sælges lokalt,« fortæller Frederik Brandt.

Samtidig må man jo påpege, at det, du laver, foregår i en meget lille skala. Det er jo ikke dine plastplader, der redder verden fra plastaffald. Hvilken rolle ser du, at du udfylder i hele det her drive mod mere genanvendelse?

»Det handler nok meget om at gøre folk opmærksomme på hvad genanvendt plast kan – og hvor smukt det kan være. Plast behøver ikke være grimt, det kan blive ret æstetisk flot og eksempelvis ligne terrazzo. Jeg vil gerne give lidt kærlighed til et materiale, som fylder ekstremt meget i vores samfund, og som måske bliver behandlet lidt dårligt,« svarer Frederik Brandt og fortsætter:

»Hele den her omstilling til at bruge genanvendt plast i stor skala kommer jo først, når forbrugerne for alvor efterspørger den. Så skal det nok ske og industrien skal nok flytte sig – især når politikerne også kræver det. Men det kommer ikke af sig selv, og jeg håber da, at mit arbejde kan være med til at give folk et nyt perspektiv på, hvad man kan gøre med genanvendt plast.«

En guldmine af ressourcer

Som du siger er plastaffald jo desværre en ressource, der ofte findes i meget store mængder i netop de lande, der har dårligst muligheder for almindelig affaldshåndering. Men i stedet for blot at se det som et problem, så mener du, at man bør se det som en ressource?

»Det er en enormt værdifuld ressource. Når man først har arbejdet med det et stykke tid, så bliver man helt glad for materialet. Det er jo enormt stærkt, holdbart og slidstærkt. Problemet er jo faktisk, at det er af så god kvalitet, at det ikke bliver nedbrudt af naturen. Så hvis man kan skabe noget værdi ud af det, så er det jo en guldmine af ressourcer, der bare ligger og flyder i naturen – vi mangler blot teknologien til at gøre det mange steder i verden.«

Et eksempel på en bordplade fremstillet af Frederik Brandts genanvendte plastplader. Illustration: Frederik Brandt

Synes du, at plast har fået et ufortjent dårligt ry?

»Plastaffald er jo et gigantisk problem og det er baseret på fossile materialer – hvilket jo er to katastrofale problemer. Men man kan sige, at hvis det kommer ind i et cirkulært produktions-loop, så har du pludselig et godt materiale med gode forudsætninger for genanvendelse. I forhold til hvor meget energi det kræver at genanvende, så er det et meget stærkt materiale, der kan bruges til mange forskellige ting. Så på den måde er det måske blevet lidt undervurderet.«

Du påpeger selv, at der er stort fokus på det her område – og for nylig talte jeg med Plastindustrien om, at der er større og større efterspørgsel på ingeniørfærdigheder inden for genanvendelsen af plast. Hvordan kan det være, at du ikke arbejder i den etablerede industri, men har valgt at finde din egen vej?

»For det første kan jeg godt lide at være min egen herre og arbejde selvstændigt. Det giver en helt anden fleksibilitet i forhold til at kunne arbejde på en eksperimenterende måde – særligt i et miljø som det her, hvor du har gode muligheder for at samarbejde med andre,« svarer Frederik Brandt og fortsætter:

»Så tror jeg også, at tingene generelt har en tendens til at gå lidt langsommere i industrien. Jeg kan godt lide, at man hurtigt kan tilpasse sig og eksempelvis også kan tænke velgørenhed ind i ens projekt fra starten af, som jeg gør med mit projekt, der nu snart skal til Sierra Leone og testes af.«

Hvad betyder æstetikken for dig, når det kommer til bæredygtighed? Hvis folk begynder at producere en masse pæne nipsgenstande ud af genanvendt plast, som egentlig ikke har en funktion, så er det vel ikke som sådan bæredygtigt?

»Man skal altid huske, at det faktisk ofte er bedre at lade være med at lave et produkt overhovedet end at lave det i genbrugsplast. Der er rigtig mange, som laver nipsting – og det er måske ikke lige det, verden har brug for,« medgiver Frederik Brandt og tilføjer:

»Derfor fokuserer jeg på at udnytte plastens egenskaber i alle mine projekter. Plast har en virkelig god modstandsdygtighed over for korrosion, og derfor samarbejder jeg eksempelvis med en snedker om at lave en toiletskab, der kan tåle vand eller bordplader, der jo gerne må være vaskbare. Det er faktisk svært at lave ting til vådrum, som ikke er af plast eller keramiske materialer.«

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Det er prisværdigt at se det han gør. I vores husstand kan vi kun støtte denne udvikling. Vi har selv købt et gulv i vores nye køkken alrum og tilbygning, der er et 6 mm tykt valset genbrugsgummi gulv med iblandet hvide plaststykker. Det ligner lidt terrasso og har fået to gange lak, så det er helt vildt slidstærk og meget let at vedligeholde. Og rigtig rart at gå på, fordi det er lidt blødt (i forhold til klinker). Her efter 7 år ser det ikke slidt ud selv om det har været gennem både sko, støvler, rulleskøjter, værktøj, legetøj m.m. Har også set prøver med ganske lidt glas i, hvilket giver små “stjerner” som kan syne rigtig ekslusivt. God fornøjelse.

  • 6
  • 0

Da vi skulle have nyt tegltag på huset, undrede det mig, at det ikke kunne fås uden undertag. Derfor udviklede jeg en tagsten af tegl, som ikke kræver et undertag, men støder så på det problem, at der kun er et teglværk tilbage her i landet, som fremstiller tagsten. Så måske kan man lave tagsten af genbrugsplast, som vejer betydelig mindre. Min tagsten kan lægges uden brug af skruer og bindere, hvilket gør montagen hurtigere.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten