Iværksætter om Femern-feber: »Vi er så klar til at gå i gang, at vi dirrer«
Iværksætteren:
Af Lene Wessel
Græsset er trimmet, og hækkene klippet snorlige ved den nedlagte Saxkjøbing Sukkerfabrik, som i dag er omdannet til moderne kontor-, fabriks- og lagerlokaler. Meget er allerede lejet ud, og når Femernbyggeriet for alvor går i gang, kan der nemt skaffes plads til mere og flere. Om ikke andet så ved at bygge nyt på den jord, der hører til fabrikken, fortæller manden bag det hele, ejendomsudvikler Martin Skibsted, der erhvervede hele herligheden i 2001:
